”Jeg trådte så langt ud på terrassen, jeg kunne uden at trippe ud over til skovlandet, for at få et overblik over hotellet. Det var en ældre, victoriansk bygning, hver centimeter opslugt af invaderende, mørkegrøn vedbend. Med et flot skråtag og et knækket, sort spir på en mindre kuppel. Vinduerne på tredje sal havde alle tremmer for vinduerne. Sært.”
Den danske forfatter Roland Andersen rejser til området omkring Dartmoor for at sikre en romankontrakt med det velrenommerede forlag Tashtego. Det er sen aften, da han lander i Bristol, og på vej mod forlaget farer han vild på de små, engelske landeveje, kører galt og mister bevidstheden.
Da han slår øjnene op, befinder han sig på det affældige Sycamore Grove Hotel, som nærmest er opædt af den omgivende skov og hvis gæster alle er ældgamle. Den venlige læge Augustus Landau tilser Rolands skader, og beboerne på hotellet er da venlige nok, om end lidt sære. Men der er noget, som ikke helt stemmer. Det er, som om skoven omkring hotellet fortsætter i det uendelige.
Hvor er den vej, Roland kørte galt på? Hvor er han egentlig? Er han overhovedet i England længere?
While I continue to love Jonas Wilmann’s writing style, the novel “Hotellet” was sadly quite a forgettable experience. I think I can best describe it as a confusing mix of Stephen King’s “Under the dome” and the video game series “Alone in the Dark” with just a hint of haunted house and sci-if. But the style and the characters nonetheless made it an interesting read though not at all as good as I had expected.
En af mine absolut favorit bøger. På trods af at bogen er både uhyggelig og direkte ubehagelig til tider, så må jeg indrømme at jeg også kneb et par tårer undervejs. Derudover finder jeg det temmelig relaterende hvor grov og hysterisk Roland reagerer på begivenhederne i bogen, hvilket jeg ikke er stødt på i andre bøger i samme genre. Jonas Wilmann’s måde at skrive på er forfriskende og anderledes.
Hørt som lydbog. Indlæst af Morten Rønnelund. Det er en fantastisk historie. Surrealistisk og mindblowing uden at efterlade læseren som et stort spørgsmålstegn. Virkelig interessant lige til det sidste.
Altså den var okay, men ikke god når man nu ved hvad forfatter et I stand til at skrive. Men har du brug for at brænde lidt tid, er bogen både nem at følge med i, og relativt engagerende.