Alt er data i Lone Hørslevs nye digtsamling, ikke bare tal og beregninger, men kroppen, følelserne, konkreterne: dette ar og denne duft af citron, skriften og selve KÆRLIGHEDEN. Data indtager sanserne, sætter sig i blikket og kuraterer vores virkelighed. Dagene er data er både opråb og et foruroligende perspektiv på vores samtid, men med Lone Hørslevs mesterlige sproglige gehør og vidunderlige musikalitet bevæger digtene sig organisk og associativt og peger hele tiden tilbage på det, der også bare kunne være i sin egen ret: den dejlige himmel her hen over Valby, forelskelsen, øjeblikket.
Lone Hørslev (f. 1974). Debut 2001 med digtsamlingen ”TAK” på Gyldendal. Bachelor i dansk litt. fra RUC, 2001. Forfatterskolen 2001-03. Udgav i september 2014 den historiske roman ”Dyrets år – en roman om Marie Grubbe” på forlaget C&K, og har hermed i alt udgivet fem digtsamlinger og fire romaner.
Modtaget Strunge-prisen 2004, Statens treårige arbejdslegat 2006. Jytte Borbergprisen for romanen ”Naturlige fjender”, 2009 og Autorernes hæderspris for forfatterskabet, 2013. Det Danske Akademis Beatricepris, 2014.
Inspireret af digtene spørger jeg mig selv, hvorfor jeg overhovedet gider bruge tid på at logge bogen som “læst”. Tjener disse data måske noget formål?
Det eneste svar må være, at mit lille skriv her måske overbeviser en anden læser om at give digtsamlingen en chance. Den er ens dyrebare tid værd. Og så handler slutningen om døden og om at miste, og jeg sidder tilbage i Østre Anlæg med en tåre i øjenkrogen.
(...) og jeg vågnede i dine arme og forstod at jeg altid er i gang med at dø. (p.89)
Jeg havde musikken fra Folkeklubben i hovedet, mens jeg læste. Og det fik digtene til at være mere levende fortællinger for mig. Når man ved, at Hørslev også laver musik sammen med Mads Mouritz, giver det meget god mening.
honestly, this is probably one of the better works of poetry i've read in danish. the themes brought up are interesting and highly relevant, and the experimental rhythmic work is really fun. however, once you've read a couple of poems from this collection, you've read them all. principally, i don't mind cross-references between poems in a collection -- i actually like it, usually, but the poems in this collection are so indistinct. there are probably around 50 poems in this collection, and most of them are less than a page, revolve around the same themes, use the same motifs and even the same phrasing. at it's core, this is not a bad collection at all, just extremely repetitive.