Der findes en ulykkelig hændelse i min familie, som blev begravet i tavshed. Det har betydet, at jeg i perioder har været lammet af angst, og jeg har haft svært ved at forstå og tilgive de valg, mine forældre traf. Men jeg har altid været fast besluttet på at vælge min egen vej. Derfor vil jeg gennemføre fire dages indianerritualer på et øde og helligt sted i New Mexico. Under trommedans og fuldmåne kommer minderne krybende frem, og pludselig er jeg tættere på tragedien end nogensinde før.
Hvis du elsker biografier, ugeblade eller især hvis du elsker Puk. Og udviklingshistorier, slægtsfortællinger – og indianere, så skal man læse "Se mor, jeg danser". Fem stjerner til Puk som person. To til bogen. Fem stjerner for modet til at fortælle om et liv, som ikke har været let. Men som for mig ikke når at folde sig helt ud i bogen. Måske skal der en bog mere til? Jeg læste bogen, fordi jeg var draget af bogens forside. Og måske fordi jeg følger Puk på Instagram, hvor hun er modig, tosset, grim og smuk, fjollet og sjov - og hverdagsagtig og kedelig engang imellem. Meeen, man behøver ikke læse hendes bog, med mindre man som jeg havde brug for "lidt let." Jeg plejer ikke at læse biografier, så jeg er sikkert ikke den rette til at bedømme - måske er bogen ganske vidunderlig for andre, men jeg finder dem altså ofte ganske kedelige. Men topkarakter til den gode Puk som person. Hun er såre sympatisk, og usentimental - og det tjener hendes historie til ære. Æres må også fortællingens rørende elementer; jeg blev ramt adskillige gange, og dér glemte jeg, at det var en biografi, jeg læste.
Hmm... This book.. I really hoped I would like it more.
I love Puk on TV and her Instagram. She's such a darling! It must have taken a lot of courage to tell this story for her, and I admire her for that.
When that's said... It wasn't a literary experience for me, and I'll probably forget the story easily. But there's no doubt that I will keep following her on Instagram. She'll still be one of my favorites! <3
Umiddelbart kan man finde en spejlingshistorie i Puks bog. Og det er den god til. Man kan finde en fællesskabsfølelse. Men derfra oplever jeg en kedsomhed i sproget og det hele bliver lidt for let og lidt for sødt til min smag
Jeg er vild med Puks indlæsning af bogen. Hendes fortælling er i høj grad en biografi som er fortalt på baggrund af hendes earthwalk med indianere i USA. Puk har oplevet lidt af hvert og jeg er glad for at hun har fået lyst til at fortælle om den. Det er anden gang jeg lytter til bogen, og jeg bliver lige glad og bedrøvet hver gang.
En god let læser. Jeg læser sjældent selvbiografier, da jeg ofte synes de er lidt kedelige. Derfor havde jeg ikke de store forventninger til denne bog, men trængte til en hurtig historie og da Puks personlighed er fangende på TV, blev det denne.
Puk er charmerende og man kan også fornemme hendes personlighed i historien. Hun fremstår også selvreflekterende og ærlig, så på den måde er det vel en udemærket selvbiografi. Hendes livshistorie og særligt hendes barndom har været ud over det sædvanlige. Jeg kan egentlig meget godt lide parallel fortællingen, hvor hun både udvikler sig i nuet, samtidig med at hun reflekterer over sin barndom. Men nogen steder virker historierne lidt for lette, og man kan til tider savne lidt mere dybde.
Se mor, jeg danser” var fængende og fantastisk på mange måder samt en kunst, alle kan forstå.
Igen er det en bog med en god intention, der bygger på ærlighed, hvilket gjorde selv den ene skøre historie efter den anden troværdig.
På fineste vis har Puk Elgård flettet historierne fra hendes barndom, ungdom og voksenliv sammen med de fineste sandheder om livet i en ramme sat af fire dages spirituel kvindetur.
Det er en spændende og lærerig fortælling, som jeg hurtig kom igennem. Hun deler sit liv, sin udfordrende barndom, hendes families historie og historier fra hendes liv gennem en rejse til New Mexico med indianerritualer. Jeg er imponereret over hendes indre styrke og hendes vilje til at følge hendes egen vej og fortælle hendes historie videre.
På mange måder en sympatisk og interessant fortælling om Puks liv - med fokus på hendes forældre og deres traumers betydning for Puk og resten af familien. Bogen - sproget - bliver imidlertid for sødt, for søgt og kliché-fyldt - og selvom hun er både sød, sjov og sympatisk kommer den let til at irritere en del.
Lydbog. Puk læser bogen så fint. Jeg synes bogen er super vellykket. Skiftene mellem nutiden hos indianerne og tilbageblikkene i Puks opvækst giver god mening og det er meget interessant at lære så meget om Puk. Bogen er ærlig, motiverende, underholdende, inspirerende og lærerig. Meget læse- eller lytteværdig!!
3,5 stjerner. En meget veldisponeret fortælling om at finde sig selv og komme overens med sin barndom. Hendes historie er smukt flettet sammen med et indiansk svedehytteritual i New Mexico, som er spændende og overraskende at følge. Sproget er ærligt og ligetil, og det hele føles meget ægte. En rigtig fin og interessant erindringsbog.
Puk er skøn og hele Danmarks Puk, og denne bog gav mig et helt nyt syn på hende. Hendes livslyst og glæde bliver pludselig en usædvanlig styrke. Når man selv er vokset op med traumer og tragedier, var der meget genkendelse, som hun så smukt sætter ord på. Er lidt vild med Puk. #semorjegdanser #pukelgård
En livsbekræftende bog fra skønne Puk Elgård. Udgangspunktet er en indiansk ceremoni der fører Puk tilbage til den svære barndom og videre på en personlig udviklingsrejse. Bogen er ærlig og åbenhjertig – efter min mening en rigtig feel-good bog. Jeg kan virkelig anbefale lydbogen indlæst af forfatteren.
Ubetinget ærlig bog. Utrolig velskrevet. Jeg har den fysisk, men har også hørt den, indtalt af Puk selv. Det gør hun til UG med kryds og slange. Smukt!
Puk Elgård skriver meget fint om sin baggrund og opvækst. Ligeledes skriver hun fint om sin specielle personlige rejse. Hun skriver med humor og sund skepsis. Meget fin bog
Wow et liv Puk Elgård har levet! Smuk bog om at blive sat i livet med én skæbne men så alligevel tage ejerskab over sit liv og lave sin egen fortælling!
Puh, hvor har Puk haft en hård barndom, og hvor har hun kæmpet helt utroligt og meget reflekteret for at holde sig oven vande. Indianerafsnittene er ikke lige mig - jeg har så svært ved at følge den tankegang, f.eks. at man skal ofre noget tobak til naturen, fordi man låner en sten af den. Så halvdelen af tiden kedede jeg mig, og den anden halvdel var interessant. Det er vildt, at Puk udlægger så mange private ting for offentligheden, men meget inspirerende at høre, hvordan hun kæmper.
”Se mor, jeg danser” er en spændende, lærerig bog, som jeg læste på meget kort tid. Jeg har altid været meget fascineret af indianere, deres traditioner og levevis og er de senere år selv begyndt at meditere og opbygge en hverdag med mere fokus på mindfuldness etc. Ud fra bogens beskrivelse, havde jeg ikke forventet, at disse emner ville fylde så meget, men Puks oplevelse i New Mexico har fået mig til at reflektere over adskillige ting og situationer. Derudover er jeg virkelig imponeret over Puks indre styrke, hun er en sej kvinde! Hun har i ”Se mor, jeg danser” sammensat en bog, hvor hun både fortæller om sin meget udfordrende barndom og familiehistorie men samtidig giver opskriften på, hvordan hun har lært at leve med sin baggrund og tackle sin angst. Hun er ikke bange for at fortælle om sine største svagheder, hvilket jeg tager hatten af for. Sproget er flydende, og Puks opvækst og familiehistorie fortælles i perfekt kombination med hendes oplevelse hos indianerne i New Mexico.