Jeg er vild med tanken bag bogen, men desværre er der ikke anvendt kilder og forskning til at underbygge bogens mange råd om kost og tilskud. Blandt de inspirationskilder, forfatterne har angivet, de har anvendt til at skrive bogen, ses bla Alisa Vitti, som ikke har en faglig relevant baggrund trods sin populære bog om menstruation. Jeg oplever, at "Dit hemmelige våben" på mange måder er en dansk oversættelse af bøger, som bedst bør læses og vurderes for sig selv. Jeg nød desværre heller ikke præsentationen i denne bog, som lignede en børnebog med meget lidt tekst på hver side og mange store billeder. Jeg synes formidlingen virkede rodet og ufaglig og med manglende troværdighed i deres argumentation. Ville ikke anbefale den til nogen, trods emnet er spændende.