Jump to ratings and reviews
Rate this book

En fandens mand

Rate this book
En fandens mand er en nysgerrig, selvudleverende og ofte meget morsom fortælling om at være mand i det 21. århundrede. Gennem en blanding af personlige historier, små essays og interviews med kloge og seje mennesker fortæller Anders Haahr om at date kvinder, om #metoo, om grænser, om sexisme og homofobi, en hel del om sex og særligt om, hvordan mænd skal finde sig til rette på en bane, hvor spillereglerne ikke er helt de samme, som de var for tyve år siden. Det handler om ikke at have hår på den i gymnasiet og helt konkret om at være på den i sociale situationer. Og så handler det om de store spørgsmå Hvorfor er det så svært alt det med kvinder og mænd? Og hvad kan vi gøre for, at det bliver sjovere og mere livsbekræftende. Og hvad har Nicki Minaj, Suzanne Brøgger, Darth Vader og Uffe Elbæk med det hele at gøre?

ebook

Published February 8, 2019

4 people are currently reading
61 people want to read

About the author

Anders Haahr Rasmussen

10 books11 followers

Ratings & Reviews

What do you think?
Rate this book

Friends & Following

Create a free account to discover what your friends think of this book!

Community Reviews

5 stars
17 (13%)
4 stars
53 (42%)
3 stars
44 (35%)
2 stars
9 (7%)
1 star
2 (1%)
Displaying 1 - 6 of 6 reviews
Profile Image for Jacqueline Hjorth.
169 reviews14 followers
December 2, 2020
Anders Haahr Rasmussen fik flere gange mit blod til at koge af frustration, og jeg tænkte "hold kæft en navlepillende klaphat", men formåede gang på gang at afmontere sine egne frustrerende pointer, når det dybere lag af refleksion kom ind over, og følelsen af at være på en læringsrejse med forfatteren var på samme tid forfriskende, lærerig og pisseirriterende. Det er klart en bog jeg vil anbefale til alle, der gerne vil lære mere om den hvide cismands position og vinkel ind i den feministiske debat.
Profile Image for Niels Philbert.
137 reviews9 followers
June 25, 2019
Godt bud på en vigtig bog, som rammer plet i emnerne, stiller solide spørgsmål og klogt holder sig fra svar og konklusioner, hvilket medfører at oplevelsen man sidder tilbage med er en art "uforløst".

I tråd med bogens tema; som at dyrke sex, men ikke nå klimaks og erkende, man fortabte sig i at nå målet og glemte at være tilstede på rejsen.

Det gør det ikke til en dårlig bog. Den er vigtig. Og Anders formår at have noget på spil og give noget af sig selv - også når det ikke falder ud til egen fordel. Det er genkendeligt - og på flere måder en mangelvare i den nutidige samtale om manderollen.

Læs den for spørgsmålene og nuancerne. Svarene må vi selv arbejde for.
9 reviews
June 23, 2019
Jeg er vild med emnet, men jeg blev mest af alt træt! Træt af at læse om forfatterens egen navle, om forfatterens eget sexliv og alle hans venner og veninder. De ellers glimrende pointer forsvinder i snak.
Profile Image for Morten.
273 reviews2 followers
March 18, 2019
At forfatteren ikke prøver at give svar, men stille spørgsmål og udstille hykleri, fordomme, misforståelser, egne fejl & mangler osv. er så befriende - og meningsfyldt.

Sjovt fortalt, skrevet i et sprog med fuld fart på.
Profile Image for Lasse Carlsson.
78 reviews26 followers
September 27, 2021
"En Fandens Mand" præsenterer sig selv som en guide til at forstå den mandlige kønsrolle i tiden efter #metoo. Hvordan har spillereglerne ændret sig i forhold til sex, flirt og respekten mænd og kvinder imellem? Og er det muligt at finde forsoning og skabe en verden, hvor alle er lidt gladere og friere uden at bekymre sig om de tunge kønsroller?
Forfatteren forsøger at afdække disse spørgsmål så ærligt, som han kan, i en række kapitler, der handler om alt fra hævnporno og voldtægt til ligestilling og legepladsen, hvor drenge og piger skilles og bliver fremmede fra hinanden, før de kaotisk støder sammen igen som mænd og kvinder. Ikke alle kapitler er lige vellykkede, og en gang imellem føler jeg, at der går en smule pral i en mand, der indrømmer, at han har haft svært ved kvinder, men nu i en ved Gyldendal udgivet bog udpensler sine seksuelle forhold i store detaljer, men jeg værdsætter samtidig forfatterens ærlighed og sætter pris på, at han ikke bagateliserer sine udfordringer som luksusproblemer, blot fordi han er en hvid, heteroseksuel mand fra øvre middelklasse.
Samtidig ved forfatteren også, hvornår han skal give plads til nye stemmer, både mænd og kvinder, der kan hjælpe med at undersøge hans problemer. Jeg synes særligt, at interviewsne med Emma Holten, feministisk debattør og hævpornooffer, og Michael Kimmel, amerikansk sociolog, er fremragende. Forfatteren formår ved disse interviews og sin inddragelse af fantastiske analogier om ligestilling og homofobi at løfte debatten fra det sædvanligt incelske "det er umuligt at være mand efter #metoo, og man kan ikke længere tale med kvinder uden at blive beskyldt for at være voldtægtsmand" til et højere perspektiv om alles lidelse under de moderne kønsroller, og at der må ske en fælles kamp om en retfærdigere verden for alle køn og orienteringer.
Selvom dette ikke er en fiktionsbog, vil jeg også i høj grad rose forfatterens evne til at holde den røde tråd og dramatisere en ellers meget blandet samling essays og interviews og samle dem om en stærk hovedperson, der gennem tiden går fra fysisk underudviklet dreng til usikker gymnasiedreng til forvirret mand. Ikke alle tråde samles til sidst, så meget indrømmer forfatteren selv, og det er måske også svært at runde et så blandet værk af, men det er en smule ærgerligt. Dog er der også meget rørende anekdoter og enkeltstående historier, som kapitlet om mænd med yngre kærester, der er en rørende romantisk tragedie, som John Green eller DR's drama-team ikke kunne have skrevet bedre. Jeg regnede bestemt ikke med, at jeg ud over at blive oplyst og udfordret, også ville komme til at blive rørt.
"En Fandens Mand" stiller store spørgsmål og giver svar på et par af dem. Det er sjovt, tankevækkende og gribende læsestof, som jeg anbefaler til andre unge mænd, der ønsker noget hjælp i deres refleksion over, hvad det vil sige at være mand i den moderne verden, samt et "call to arms" om, at det bl.a. indebærer selvkritik, skrøbelighed og et ønske om bedre vilkår for alle.
Profile Image for Thomas Svane.
94 reviews18 followers
December 17, 2019
Er der nogle gode kapitler her? Så absolut. Især kapitlet om ældre mænd og unge piger havde nogle gode pointer og nogle skarpe måder at drive dem ind på. Det kapitel blev bragt i Information, og var det der fik mig til at købe bogen. Set i bakspejlet var det nok også højdepunktet. Der er nogle spændende tanker om #metoo, om mandefællesskaber og om kvinder. Den friske, sludrende stil bliver lidt tung over 300 sider, de lange interviews kunne godt være strammet lidt op, med mindre det skal føles som om man læser en transskriberet podcast. Det er fedt at forfatteren hele tiden stiller spørgsmål til sine egne fordomme, men det hele, du ved, flyder bare sådan lidt, ikke, og det er også meget fedt, det er slet ikke det, men det bliver bare sådan lidt...trættende at læse for meget af, hvis du forstår hvad jeg mener?
Displaying 1 - 6 of 6 reviews

Can't find what you're looking for?

Get help and learn more about the design.