Tænk, hvis der var en verden parallel med denne – fuld af magi og trolddom og alt det, man tør ønske sig. Men også alt det, man frygter mest? Og tænk, hvis du gennem generationer har været arving til nøglen til dette mysterium?
Fannys mor forsvandt da Fanny var fire år gammel. Seks år senere finder Fanny sin mors gamle dagbog og et magisk spejl i en kiste på loftet. Herfra starter et langt eventyr.
Med hjælp fra dagbogen og en flok legesyge guldsmede, finder Fanny vej til den gamle kone Alfhild på lysningen Carling i den store, tætte skov nær hendes hjem.
Alfhild fortæller Fanny en utrolig historie om en verden fuld af alfer, jætter og nordiske guder – men også ondskab og ulykke.
Med spejlet i hånden og nye venner ved sin side, rejser Fanny gennem Mimers Brønd mod Alfheim. Hun skal advare Kong Frej om Udgårdslokes onde planer. Han vil stjæle spejlet og hemmeligheden bag gudernes evige liv, så han selv bliver til en gud og enehersker over hele verden.
Pludselig skal Fanny kæmpe, ikke blot for sit eget liv, men også for hele menneskeheden. Og samtidig går det op for hende, at hun ikke kender til hele sandheden om sin mors forsvinden …
Fanny Fairychild - og det magiske spejl er en skøn fortælling om nordisk mytologi og et barns eventyr ind i en anden verden.
Lykke Lindbo skriver i et letlæseligt og fængslende sprog, og hun formår at fange sin målgruppe, børn over 10 år. Dog har bogen episodisk lidt for lange beskrivelser, der måske kan miste den unge læser lidt, men alt i alt er bogen både underholdende og lærerig, og jeg kan varmt anbefale den.
Jeg har længe kigget på bogen her, enden jeg besluttede mig at købe den, det var den rette beslutning jeg tog, den er nem at læse, og jeg kan virkelig godt lide historien, jeg håber inderligt at den næste i rækken er lige så god
Kan godt lige designet på forsiden. Det der er designet i guld på siden skifter farve alt efter lys/retning siden er i. Man bliver draget ind i Fannys historie både hendes barndomsproblemer og alfeverdenen. Fængende historie hvor man glæder sig til at læse de næste bøger.
I bogen bliver Fanny kaldt Fairychild da hun er alf af hjertet, men senere bliver det til alfebarn. Personligt har jeg svært ved når man starter med en måde at skrive en så væsentlig del og så ændre det selvom det direkte oversat self. betyder alfebarn. Dog alt i alt god bog til aldersgruppen omkring 10år+ nok mest til piger. 4stjernerfra. Glæder mig til at læse mere af Lykke Lindbo
Elsker historien, men tror bare jeg er noget ældre end hovedpersonen til at kunne følge hendes tankegang. Men er helt vild med universet, og hvordan den er opbygget