VELKOMMEN TIL DIT LIVS SPIL. DU HAR TO VALG. SPIL – ELLER DØ.
Jeppes højeste ønske er at få en invitation til spillet Play – Or Die. Det nye spil som alle de seje spiller i skolen. Eneste problem? Kun de seje inviteres til at spille med. Og Jeppe er alt andet end sej. Men nogen eller noget hører Jeppes ønske – og opfylder det. Jeppe bliver hidkaldt til Play – Or Die og ender midt i sit livs spil. Bogstavelig talt.
Ikke nær så spooky som de andre to bøger, - det er som om, der går for lang tid, før vi kommer ind i spillet, og der derfor ikke er tid til for alvor at lade spillet udfolde sig og få vist, hvorfor det er så skræmmende.
Denne historie var egentlig mega godt udtænkt, og jeg var meget begejstret for at komme i gang med den. Desværre levede den ikke rigtig op til mine forventninger. Spændingens opbygning fungerede ikke rigtig for mig, og jeg kedede mig mest af alt bare frem til slutningen. Som forøvrigt virkede ret forhastet. Bogens målgruppe vil dog uden tvivl blive fanget af spildelen af bogen - denne kom efter min mening bare lidt for sent.