REKLAME/anmeldereksemplar fra @forfatterskabetdk - En alternativ jule/december læsning fra forfattertvilingerne Søren og Morten Ellemose
SORT SNE
Et juleaftensdøgn svøbt i tåkrummende familierelationer og en kæmpe villa på Strandvejen.
Moster Tove ankommer, ligesom snestormen før tid uanmeldt hos Konrad og Inger-Lise. Klokken slår 12, og historien tager fat.
Familien dukker drypvis op, som perler på en knudret snor for vi triste skæbner præsenteret.
Fordomme, egoisme og snopperiet florerer ufiltreret hos Inger-Lise og karaktererne i bogen. Man græmmes over dem, mens bedstfaderen gnækker i kørestolen, fronterne er skåret op, både generationer og familiesider. Vi holder med vores egne, selv dem vi hader, det skal nok blive en fortryllende jul.
Man sidder og tænker, hvor er de sympatiske personer? Er det den overbegavede dreng? Den stakkels medhjælper fra plejehjemmet, der skal opholde sig med dem? Den udenlandske kvinde, med dårligt dansk, men et stort hjerte for drengen?
Der findes Ikke meget empati eller forståelse i bogen, og som læser er det svært at finde et lyspunkt eller nogen form for omsorg for karaktererne, da de nærmest alle har usympatiske træk og handlinger.
Her er plads til dysfunktionelle karakterskildringer, had og misforståelser. Drengen skildres undervejs som en ung Sherlock Holmes der med sin brillante hjerne opfanger alt, gennemtænker alt og siger, hvad andre tier med. Han går i kødet på hyklerne, og er både beviset på, at der er meget lidt plads og forståelse til de overbegavede.
Bogen underholder med sin sarkastiske, arbitrære karakterskildring i denne dysfunktionelle familie og dens sidekarakterer, og når man tænker, nu kan den da ikke trækkes længere går lyset og …
Alt i alt er den velskrevet og beskrevet, men fyldt med negativitet og fordomme, der til tider kan være lidt hård at fortsætte med at læse i så lang tid.
Så er du til en anden form for julemysterie/familiekrimi, så er det måske bogen for dig.
Og hvis du hader jul og familie tam tam - skader det ikke.
#sortsne #spænding #sørenogmortenellemose #forfatterskabetdk #csplæseliste