jeg bruger min krop som et møbel

by Veronika Katinka Martzen (Pseudonym), Anna Juul

Jeg bruger min krop som et møbel er digt-romanen vi alle har ventet på. Episk realisme i tre bind. En fortælling om at finde sig selv og om at huske på at hvis man ikke kan dét, altså finde sig selv, så kan man altid lave sig om til Taylor Swift. En fortælling om at gå i stå og om at gå i stykker. En fortælling, der er lidt et digt, lidt et langdigt, lidt et manuskript, lidt country, lidt hiphop, lidt roman, lidt kammerspil og meget god.

Veronika Katinka Martzen (f. 1994), debuterer med Jeg bruger min krop som et møbel. Hun er uddannet fra Vallekilde Højskole i 2016, men er ellers autodidakt.

Genres: Poetry

234 pages, Paperback

First published February 7, 2019

Reviews

[Cecilia Marini · Rating 3 out of 5]

Første del var nærmest uudholdelig, men den bliver bedre!

[Cecilie Knutzon · Rating 4 out of 5]

sjov, sørgelig osv… der ikke et filter i den her bog… og på den måde mener jeg ikke på den klassiske “grænsesøgende” måde…. der er bare IKKE et filter. i loved it, i ❤️ hot cock sucking teen who wants to be fucked in every hole

[Michelle Sondrup · Rating 5 out of 5]

Jeg startede skeptisk og provokeret. Sluttede underholdt og rørt. Anbefaler at man læser den på få dage. Udviklingen fra første del til anden del er vigtig for læseoplevelsen.

[Anna · Rating 3 out of 5]

3,5 snarere

[Iben Rehling · Rating 4 out of 5]

Smådeprimerende og ekstrem underholdende på samme tid.

[Vilma Demant · Rating 5 out of 5]

My fave book

[Rachel Flinch · Rating 4 out of 5]

hot cocksucking teenslut who wants to be fucked in every hole. JA !

[Jonathan Kristoffersen · Rating 5 out of 5]

mærkeligste stykke litteratur jeg nogensinde har indtaget. 10/10, can recommend som lydbog også

[Jannik Fogt · Rating 5 out of 5]

Sprudlende sprog, knivskarp ironi, dybt eksistentielt mørke og passager hvor jeg grinte højlydt.

Det er en lille velskrevet uden-for-genre bog som både selv er selvbekendelseslitteratur og samtidig udstiller selvbekendelseslitteraturen. Et ironisk univers hvor man som læser bringes i tvivl om, hvor det er "korrekt" at grine.

Skør, humoristisk og stor læseoplevelse.

[Laura · Rating 4 out of 5]

Citat fra side 216: “JEG ER VRED FORDI JORDEN SNART GÅR UNDER OG VRED FORDI DET IKKE GÅR HURTIGT NOK, JEG ER VRED OVER AT BO I ET SAMFUND DER BEHANDLER MENNESKER SOM TAL, JEG ER VRED OVER AT DET ER LETTERE AT LEDE ET LAND END AT LEVE I DET, JEG ER VRED PÅ ALLE POLITIKERE...”

[Caroline Stadsbjerg · Rating 4 out of 5]

Om psykisk sygdom og politik og eksistentialisme, alt sammen fortalt med altoverskyggende ironi og sort, sort humor. Pop-poesi, sprogligt langt fra noget jeg har læst før. Jeg ved ikke, hvorfor det fungerede, men jeg elskede det.

[Bitten Andreasen · Rating 4 out of 5]

Det er nok den særeste bog, jeg nogensinde har læst. Og jeg var flere gange ved at lægge den fra mig, da den føltes umuligt at læse, og jeg må indrømme, at jeg sprang over noget af den - især i første halvdel af bogen. Men … den var samtidig også ret fascinerende. Og jeg kunne ikke lægge den fra mig.

Og jeg spørger nu mig selv, hvorfor jeg ikke kunne det? Og jeg tror, at det faktisk var det sære, der holdt mig fanget. De mange skift i fortællestil. De mange gange, hvor hendes hjerne bare løb løbsk. Og måske især den måde, hvorpå hun personificerede sin psykiske sygdom. Han var kæresten, hun ikke kunne slippe af med, selvom hun gerne ville. Han er den creepy mand/dreng/kæreste (er ikke helt sikker), hvis skød hun sidder på til sin konfirmation. Han vil ikke give slip på hende, vil omklamre hende. Det er alt sammen meget sært, men det fungerer.

[Britt West Jørgensen · Rating 2 out of 5]

Jeg var godt nok udfordret, da jeg læste denne bog. Jeg havde for det første svært ved at finde hoved og hale i den - især i starten - da den er meget fragmenteret. Efterhånden lærte jeg dog stilen bedre at kende og kunne lidt lettere følge med. Men den udfordrede mig fortsat, da jeg ikke altid kunne sætte en finger på, hvad forfatteren ville med teksten. Samfundskritik? Dagbog? Selvbiografi? En kombination? Jeg er stadig ikke sikker, men det er måske også meningen ;)

[Pia Rosenkilde · Rating 1 out of 5]

Jeg bruger min krop som et møbel af Veronika Katinka Martzen ⭐️ ~ 🎧

Er muligvis 100 år for gammel til at fatte sen her bog! Forstår ikke stilen eller meningen. Lyttede til de første 20 minutter og havde bestemt en reaktion; hold op, hold op, hold oooooooop.
#jegbrugerminkropsometmøbel #veronikakatinkamartzen

[Morten Larsen · Rating 5 out of 5]

Mest nærværende bog jeg har læst.
Glæder mig allerede til den næste digtsamling kommer.

[Mathilde Schjelde · Rating 5 out of 5]

Jeg læste den her bog i 2019, og jeg tænker stadig på den virkelig tit. Den er sjov, men stadig sørgelig, og den rammer virkelig hårdt.

[Amalie · Rating 5 out of 5]

hæhæ

[Nicolaj Thomsen · Rating 5 out of 5]

Fantastisk! Sindssyg syret og sjov.

[Kornelia Annikadottír · Rating 4 out of 5]

crazy bog

[Sasha Tilsted · Rating 2 out of 5]

Denne her var bare ikke for mig. Den blev bedre hen mod slutningen - omend for sent til, at den kan ende på tre stjerner. Jeg fandt dog epilog 2 meget fin og rørende.

[alba · Rating 5 out of 5]

Den startede sådan virkelig dårlig og så blev den bare bedre og slutningen var mega god

[Thomas Rasmussen · Rating 4 out of 5]

Altså egentlig rammer den mig 30-35 år for sent. Men jeg ville nok ikke have været parat til den i min snobbede ungdom.

Det er Brøgger til nye unge. Og jeg har også lånt den af min søns kæreste. Gid han ville læse den.