Jump to ratings and reviews
Rate this book

Som om vi aldrig rigtigt fandtes

Rate this book
"Vi dør snart, Christin. Allesammen."

Den succesrige scenograf, Christin Lindberg, modtager en foruroligende besked i telefonen. Et opkald fra fortiden, der tvinger hende til at rejse tilbage til barndomsbyen – noget hun ellers har forsvoret nogensinde at gøre.Nikolaj Hoffman, den engang så karismatiske og talentfulde forsanger i bandet Smaltown Empire, er fundet død i en grøftekant. Og noget er galt, fornemmer Christin. Noget der rækker tilbage til de tilsyneladende uskyldige og eventyrlige ungdomsår.I sin søgen efter hjælp opsøger Christin den lokale journalist, Micki Reiss. Sammen afdækker de trin for trin en fortid, hvor intet var som det tog sig ud.

SOM OM VI ALDRIG RIGTIGT FANDTES er en thriller om ambitioner, hemmeligheder, skyld, fortrængning og mord – en uhyggelig og overraskende fortælling om de ting, som det lykkes at leve med - og de ting man ikke kan leve med …

472 pages, Hardcover

First published March 28, 2019

17 people want to read

About the author

Rikke Dahl

2 books4 followers

Ratings & Reviews

What do you think?
Rate this book

Friends & Following

Create a free account to discover what your friends think of this book!

Community Reviews

5 stars
15 (29%)
4 stars
22 (43%)
3 stars
8 (15%)
2 stars
5 (9%)
1 star
1 (1%)
Displaying 1 - 9 of 9 reviews
Profile Image for Krimiormen Seidler.
451 reviews21 followers
October 22, 2019
Bogen fik jeg tilsendt som anmeldereksemplar på lydbog fra forlaget Turbine. Anmeldelsen påvirkes ikke af dette, men er udelukkende et udtryk for min egen mening om bogen.

Christin bliver kontaktet af en barndomsveninde, Elisabeth. De har ikke talt sammen i mere end 20 år. Elisabeth fortæller at deres gamle veninde Katinka er død af kræft. Christin er lidt ligeglad, lige indtil Elisabeth fortæller at en af de drenge som hun gik i gymnasiet med, Nikolaj, 2 uger tidligere blev fundet død. At Nikolaj er død, chokerer Christin langt mere, end Katinkas dødsfald.

Christin er scenograf og arbejder normalt mest i udlandet. En anden gammel bekendt, Micki, er journalist og har skrevet en artikel om Nikolaj i forbindelse med hans død. Efter samtalen ringer Christin til endnu en veninde fra gymnasiet, Pauline, de har heller ikke talt sammen de sidste 20 år.

Christin beslutter sig for at tage til Katinkas begravelse i Jylland. Christin tænker tilbage på bandet Smaltown empire som bandt hende og hendes 8 gymnasievenner sammen. Bandet bestod af Nikolaj, Sebber (Sebastian), Kusius (Ole), Milan, Simon og Natalie. Pigerne Ingeborg, Christin og Pauline var altid sammen med bandet nærmest som 3 ekstra medlemmer.

Historien svinger mellem 1993 og nutiden 2013. I 1993 har bandet deres helt store koncert der bliver anmeldt i den lokale avis. Micki som dengang var praktikant på den lokale avis lover at anmelde koncerten, som skulle være bandets helt store højdepunkt i deres karriere. Pauline skulle filme og Cathrin skulle lave scenografien.

Tilbage i nutiden opsøger Cathrin, Micki og sammen prøver de at finde alle medlemmerne af bandet. Hvad er der blevet af dem? Micki var ikke rigtigt en del af gruppen, dengang, men han higede efter deres accept, men følte ikke rigtigt at han fik den. Langsomt finder Micki ud af at han nok skal være glad for, at han aldrig blev en del af gruppen. Hvem kan han stole på og hvad er det at de skjuler?

Det viser sig snart, at ingen af bandmedlemmernes drømme blev som de i 1993 havde forestillet sig. Faktisk er det som om, at ingen af bandmedlemmerne nogensinde rigtigt forlod deres hjemby og hænger fast i deres gymnasietid. Hvad skete der den aften i 1993? og hvor blev deres drømme af?

Jeg fik tilsendt ”Som om vi aldrig rigtigt fandtes” fra forlaget Turbine som lydbog. Via appen Bookmate hørte jeg bogen, oplæst af Laura Bøge Mortensen, faktisk hele 2 gange. Undervejs fik jeg den tanke at vi vel alle har oplevet et eller andet i vores barndom eller ungdom som præger resten af vores liv og er medbestemmende for hvor vores livsbane går hen.

Udover at bogen er en spændende thriller har Rikke Dahl formået at få de følelser, man som barn/teenager tumler med, inkorporeret i teksten. En svær og fantastisk manøvre. Så godt som alle de unge i ”som om vi aldrig rigtigt fandtes” levede i mere eller mindre dysfunktionelle familier.

Det var den følelse jeg sad tilbage med. Et godt stykke inde i bogen fik historien en overraskende drejning. En drejning der gjorde, at jeg simpelthen måtte høre ”Som om vi aldrig rigtigt fandtes” én gang til. Historien er en psykologisk thriller fyldt med spænding. Gang på gang blev jeg overrasket over endnu en drejning af historien.

På intet tidspunkt havde jeg spottet hvor historien egentlig var på vej hen. ”Som om vi aldrig rigtigt fandtes” skrevet af Rikke Dahl får bestemt mine varmeste anbefalinger med på vejen.

Vurdering: 6/6 Roser

Krimiormen

http://krimiormen.simplesite.com

Bogen kan købes hos Turbine Forlaget:
https://turbine.dk/produkt/som-om-vi-...

eller hos Saxo:
https://www.saxo.com/dk/som-om-vi-ald...
Profile Image for Bjarne Jensen.
24 reviews
February 27, 2022
Rikke Dahl kender en, som kender en, og så fik Gunnar Staalesen læst manuskriptet til ’Som om vi aldrig rigtigt fandtes’, og han var imponeret, og sådan kan en forfatterkarriere altså starte. Jeg var også imponeret!

Christin bliver en dag ringet op af en barndomsveninde, der fortæller hende om to dødsfald i deres hjemby i Jylland. Den ene er en fælles veninde, som er død af kræft, mens den anden var en ven fra gymnasietiden, som blev fundet død i en grøftekant. Det får Christin til at rejse tilbage til hjembyen, hvor hun ikke har været i de 20 år der er gået, siden hun blev student. Da hun opsøger en af venin­derne fra gymnasietiden, der viser sig at være forsvundet, slår hun sig sammen med en journalist, og prøver at få redet trådene ud.

Godt nok er det en debut, men Rikke Dahl skriver som en rutineret spændingsforfatter. Det er netop fremragende komponeret, som Staalesen har bemærket. Gennem skiftende fortællere går det lang­somt op for læseren, at noget grusomt er hændt en skæbnesvanger aften for 20 år siden, men hvad? En klike i gymnasiet er bogens omdrejningspunkt, og med små flash backs til den aften, hvor gym­nasiebandet ’Smalltown Empire’ spiller koncert i en lokal klub, får vi løsningen bid for bid.

Rikke Dahl skriver utrolig godt og indlevende. Hun får tricket et eller andet i mig der gjorde, at jeg flere gange kom til at tænke på min egen gymnasietid og blev mindet om mørke vinteraftner i min barndom. Ligeledes fremmaner hun den melankolske stemning man får, når man træder ind i barn­dommens hjem hos flere af bogens personer, der er blevet hængende i byen. Som at træde ind i en glemt tidslomme. Som at træde ind i sit eget barndomshjem.

Det er de underligste ting der kan gøre indtryk, men det er måske alligevel ikke så sært, når en bog bliver skrevet med et så stort litterært overskud. En lille passage om hvordan Christin får øje på sin hånd, som der er noget mærkeligt ved, blev hængende i mine tanker gennem bogen. Ligesom pas­sagen med et par fugle der kæmper om et brød. Den måde det bliver flettet ind i handlingen er så elegant og fint.

Det er en virkelig unik debut, som jeg var helt opslugt af. Man kan ikke undgå at blive berørt af handlingen, berørt af de misforståelser der langsomt går op for bogens personer; misforståelser og handlinger, der har haft indvirkning på resten af deres liv. Jeg blev ligeledes ramt af det jordnære plot som efterhånden er en sjældenhed i genren. Det er ondt med ondt på, og det er lige til sidste side. Bliv på jorden og i genren, så forbliver jeg en trofast læser.

Skulle jeg endelig sætte en finger på noget, så har det altid irriteret mig, når forfattere opdigter en ny avis eller steder. Prøv dog at lave en aftale med en eksisterende avis, eller skriv ’en af landets førende aviser’, eller noget i den stil. Og når historien starter i København, hvorfor må vi så ikke høre, hvilken jysk by resten af historien foregår i? Men det ændrer nu ikke så meget for mig: ’Som om vi aldrig rigtigt fandtes’ er en af de bedste thrillers jeg længe har læst!
Anmeldereksemplar

(Anmeldelse fra Bogrummet.dk)
Profile Image for Catsbooksandcoffee.
634 reviews67 followers
September 27, 2019
Rikke Dahl har skabt en medrivende, tankevækkende og skræmmende ”domestic noir med et tvist” bog. En imponerende debutroman, der på alle måder afspejler hendes erfaring med sprog og sætningskonstruktioner.

Persongalleriet er meget stort og alsidigt, men selvom der dermed er en masse tråde at holde styr på, så lykkedes det alligevel Rikke at holde læserne fanget og at samle alle trådene på tilfredsstillende vis.

Det er tankevækkende læsning om hvordan fortidens hændelser kan præge resten af livet, og hvordan de ting vi opfatter som sandheden måske ikke altid er det. Når ting belyses fra andre vinkler, så viser sandheden sig ofte at være en anden (omend ikke mindre skræmmende af den grund).

En følelsesladet debut, der lover godt for forfatterens fremtidige karriere.
Profile Image for Britt West Jørgensen.
469 reviews5 followers
February 22, 2020
En skræmmende historie om hemmeligheder, løgne og fortielser. En gruppe venner, en frygtelig hændelse og ødelagte liv. Det er en vild og kompliceret historie, som Rikke Dahl udlægger i 'SOm om vi aldrig rigtig fandtes'. Den er fængende og spændende og virkelig godt skruet sammen. Der er mange tråde, der skal bindes sammen, men det lykkes, og det hele går op til sidst. Godt gået!
73 reviews
September 20, 2019
Christin var med til at lokke Alice ned i kloakrørene. Nicolais lillesøster. Seymor så det og christin sagde til Nicolai at han havde lokket Alice derned. Nicolai og de andre dræber Seymor. Mikki journalisten ved det til slut.
Bogen er for lang, det varer for længe før der kommer rigtig spænding på, men til slut er den helt fin
This entire review has been hidden because of spoilers.
Displaying 1 - 9 of 9 reviews

Can't find what you're looking for?

Get help and learn more about the design.