Jamal Bendahman siger farvel til virkeligheden, når han kaster sin hovedperson, Younes, ud på en selvransagende rejse. Til tonerne fra transcenderende sufi-musik forlader vi Nørrebro og rejser helt ind i Younes syrede sind.
Den (omtrent) 30-årige Younes lever sit liv i flere lag. Han er vellidt på sit arbejde, hvor han finjusterer incitamentsstrukturer uden passion og lyst. Han er elsket af sine forældre, som han nærer stor respekt for, men som er begge er mærket af en fortid med krig og sorg. I sin fritid drikker han sig fuld, ryger sig skæv, tager baner og lytter til trancefremkaldende musik, imens han forelsker sig i den ene kvinde efter den anden og bruger ekstasen fra rusmidler, musik og kvinder som en virkelighedsflugt fra hverdagens tunge tanker. En dag oplever Younes den ultimative virkelighedsflugt, da verden åbner sig for ham i en euforisk strøm af mærkelige syn og stemmer, og han ved, at han er nødt til at genskabe tilstanden for at finde mening med sit liv. For at finde grund til at leve.
Vidnet er en bog, som vil rigtig meget, og indimellem opleves de mange miljøer som uudforskede og for overfladiske, men Jamal Bendahman mestrer til fulde den unge Nørrebro-stemme, og hans beskrivelser er som at være der selv. Han påpeger det genkendelige og tilføjer en diskret humor, som får lov at stå i kontrast til Younes melankolske indre. Hans tanker er ærlige og efterlader ham blottet, så han kan ikke dele dem med andre. De er hjerteskærende men også genkendelige for den, der pines af tankestrømme der aldrig holder fri.
“Der var ingen mere lig mig end min mor. Vi kunne begge stirre ud i luften i timevis fortabte i dybet af vores tanker. Vi havde begge to liv, det indre og det ydre. Vi havde samme hjerne, men udviklet i vidt forskellige miljøer.”
Beskrivelsen af forholdet til forældrene og den forståelse, han viser for sin mors behov for en tilbagetrukken og isoleret tilværelse er på mange måder smuk og beundringsværdig. Den ubetingede ømhed og omsorg viser kontrasterne i det menneskelige sind, for hans behandling af eget selv er alt andet end ømt og omsorgsfuldt.
Ash-Shaheed [Vidnet] er en sansemættet og meget livlig læseoplevelse.
"Eskapisme og magisk realisme blandes med en mystisk, grøn orm. Det er bare en smule af det romanen åbner op for at filosofere omkring. Mere vil jeg ikke røbe, for det er en fornøjelse selv at udforske indholdet af Bendahmans fantasi sammen med hans temaer og mange oplæg til idéer."