Papirbryllup af Laura Ringo var en meget imponerende læseoplevelse, som overraskede mig gang på gang i løbet af læsningen. Det er en rigtig god YA-roman, som svæver mellem identitet og eksistenskrise, samtidig at den også præsenterer emner som spiseforstyrrelse, venskab og livet, der river og niver. Bogen minder mig allermest om noget, der blander Flaubert, Isabelle Ståhl og Stine Pilgaard, og det er skam en rigtig god blanding.
Der er noget meget tragisk, tragikomisk og smukt over denne roman, som virkelig formidles enormt godt på grund af det utrolig skarpe sprog. Der er en ærlighed på spil i romanen, som tilføjer den noget helt særligt. Det er ikke et glansbillede af de to karakterer, samtidig med at livet hverken er smukt eller glamourøst. Bogen piller ved det uperfekte og det gør den ganske perfekt.
Jeg er meget imponeret over Laura Ringo og jeg er helt klart fan efter at have læst denne bog. Der er ingen tvivl om, at forfatterens styrke er sproget. Det veksler mellem de helt enkle beskrivelser, men også de helt specifikke, der tager fat mellem linjerne, og virkelig kryber ind under huden på læseren. Sproget er ærligt og direkte, samtidig med at der er en helt særlig humoristisk tone.
Papirbryllup er en bog, som handler om mange forskellige emner, f.eks. eksistenskrise, identitet, venskab, at vokse fra hinanden, at leve sit liv og overveje det næste skridt. Vi hvirvles ind i en verden af to veninders skrøbelige, sårbare, men også tætte og helt unikke relation, samtidig med at vi introduceres til livet på godt og ondt.