Årene, hvor man forsøger at få kabalen med familieliv og arbejde til at gå op, er for mange den travleste tid i livet. Også for Nanna Hyldgaard Hansen og hendes mand, indtil de en dag – udmattede af stress – beslutter sig for at lægge deres liv om.
Idéen er enkel: At skære forbruget ned til det halve for at kunne arbejde halvt så meget. Uden at flytte ud på en ø og blive selvforsynende, uden at gå på kompromis med hverken gode råvarer eller børnenes fritidsinteresser.
I løbet af et år rydder de op i alt unødvendigt i deres liv: Tøj og ting bliver solgt, og pengene investeret i aktier. De vænner sig til sjældent at købe nyt, men i stedet finde andre løsninger. Den solrige charterferie i Grækenland bliver byttet til et hus i Tyskland med lige så meget sol, men langt færre omkostninger for bankkontoen og klimaet – og en unødvendigt stresset hverdag bliver omsat til et liv med familie, forbrug og arbejde i balance.
Deres eneste anke et år senere? At de ikke traf beslutningen noget før.
Jeg må indrømme at jeg nød denne bog. Den er let tilgængelig og opdelt i små overskuelige kapitler. Den er voldsom i de besparelser den foreslår men er inspirende og så grundig at jeg kom til at tænke grundigt over vores prioriteringer i det lille hjem.
En ren begynderbog. Hvis man allerede er opmærksom på sit forbrug, er der stort set ikke noget at komme efter. Bogen tager udgangspunkt i et meget højt forbrug.
Jeg læste den primært for at få tip til at spare og leve med færre udgifter, hvilket blev ok opfyldt. Oplevede at beskrivelser af at være en børnefamilie, omend nogle anekdoter var fine, alligevel kom til at fylde for meget i bogen.
Jeg synes, at det er interessant at læse om, hvordan man kan leve for mindre; at spare på mange områder i sit liv. Det var fint, hvordan forfatteren skrev, hvad de specifikt har sparet på forskellige områder. Men... det fremhævede også to problematikker for mig som læser. 1. Forfatteren og hendes mand har tjent rigtig godt- og det må de stadig gøre trods det at gå ned på deltid og helt stoppe på sit job. Det følte jeg mig lidt "alianated" af? 2. Hvordan blev det gjort helt konkret? Det giver bogen ikke rigtig svar på - eller så er det ret overfladisk.
Men hun skriver letforståeligt, så bogen blev relativt hurtigt slugt.
Denne bog er fuld af gode ideer til hvordan man kan skære ned på sine udgifter og så kan man fx gå ned i tid eller man kan også bruge pengene på lige det man drømmer om. Bogen er delt ind i årets 12 måneder og hver måned slutter med en opsamling på hvor man kan sætte ind eller hvad man kan overveje/ snakke om i familien eller som person. Bogen er super nem at læse og eftersom Nanna er mor til to og hun og hendes mand begge har været gået ned med stress så vil der helt sikkert være gode ideer og fif til børnefamilier og til folk der har været ramt af stress.
En rigtig fin begynderbog til dem, der interesserer sig for frugal living og minimalisme. Desværre foranlediget af stressygemeldinger og ulykkelighed over ikke at opleve at slå til som småbørnsfamilie. Der er rigtig gode tips og anbefalinger i bogen, og jeg kan særligt godt lide opdelingen i måneder. Men jeg tror, jeg har læst for mange andre bøger om emnet til at denne virkelig havde noget nyt at komme med. En begynderguide - især til børnefamilier.
En letlæst bog som er et resultat af stress og et hektisk hverdagsliv. Den er opdelt i konkrete forslag på besparelser og oplevelser af en travl hverdag. Hyggeligt at læse. Ikke noget grundigt eller dybdegående, men den giver stof til eftertanke. Mange af forslagene har jeg selv været tvungen til pga en stram økonomi, og føles dermed naturlige, men desværre ikke som en lettelse til mere tid og overskud herhjemme.
Bogen præsenterer et interessant tale på at leve med mindre, men med bedre og mere bæredygtige, holdbare ting, for derved at nedsætte forbruget og give mulighed for at koncentrere sig om det vigtige i tilværelsen - familien. Forfatteren præsenterer områder i privatøkonomien, hvor der er mulighed for at spare. Bogen er desuden krydret med små indblik i forfatterens liv med syge børn, stress og øjeblikke med familien.
Bogen giver god inspiration til, hvor og hvordan man kan skære i sine udgifter. Derudover var det virkelig rart at læse om, hvorfor forfatteren har valgt at leve for det halve, og mange af hendes tanker, kan jeg desværre genkende selv.
I bogen sættes der ord og refleksioner på mange af de grublerier, drømme og frustrationer man bærer på i livet med små børn og arbejde. Det er dejligt at eksperter og fagpersoner kommer med på råd og at vi dejligt konkret føres igennem årets måneder.
Foruden alle forstyrrelserne om klima, miljø og ligestilling, behandler bogen et vigtigt emne, som jeg godt kunne efterlyse en noget mere fokuseret indsats for at fremhæve, så det ikke kommer i en pærevælling med alverdens andre venstreorienterede politiske agendaer.
Godt at blive mindet om hvor kedet man sparre. Men vi lever småt i forvejen, så der var ikke såååå meget inspireration at hente for os. Jeg anbefaler den dig gerne videre
Bogen er målrettet mod børnefamilier, så hvis man ikke er en børnefamilie er kapitlerne med syge børn bare forstyrrende. Jeg sprang dem over. Bogen er også meget grundlæggende mht. at spare på budgettet og leve mere minimalistisk, hvis man allerede har det grundlæggende på plads er der ikke meget mere at komme efter. Men fint at der findes bøger om emnet på dansk.