I en gammel træstub i udkanten af engen bor Felven. De små febørn trykker deres næser flade mod hendes grønne vindue for at kigge ind til hende. Selvom hun drømmer om at være som de andre, er hun hverken en fe eller en elver. Hendes hår er langt og mørkt, huden er bleg, øjnene er blågrønne og vingerne er så små, at de ikke kan bære hende.
Da jorden en dag begynder at ryste, giver den ældste fe og elverkongen hende en opgave, som kun hun kan løse. Sammen med en lille, klog syvsover må hun forsøge at få kontakt til de underjordiske. Desværre falder syvsoveren hele tiden i søvn, når den er ved at fortælle, hvad de skal gøre.
Det bliver en hård og farlig rejse for Felven og hendes nye ven syvsoveren ...
Bogen handler om en pige som bliver kaldt Felven. Hun er ikke en fe eller en elver. Hun har små vinger som ikke kan bære hende. Hun bor i en træstub med et fint grønt vindue.
Felven laver en slags bamse til Syvsoveren for at gøre den i godt humør. Jorden ryster og Syvsoverens hus falder fra hinanden. De andre feer vil have at Felven skal flytte, fordi de tror at det er Felvens skyld at jorden ryster.
Felven får en rød sten af en gammel fe og så tager hun ud for at møde elverkongen. Elverkongen fortæller at der også findes en blå sten og den får hun af elverkongen. Elverkongen sender Felven og Syvsoveren ud til en brønd for at stoppe rystelserne.
Felven får hjælp af en sommerfugl og af Skotrolden undervejs. De oplever bl.a at en ravn tager stenene fra dem og at Felven taber en sko. De er også inde i en rævehule.
Jeg synes bogen er for lang - men den er også god.