What do you think?
Rate this book
Om hundrede år
En familiehistorie fortalt fra skiftende perspektiver, i hundrede korte nedslag fra 1914-2014, et for hvert år. Om hundrede år begynder i 1914, da første verdenskrig bryder ud. Soldaten Hans, der som dansk sønderjyde må kæmpe på tysk side, vender aldrig hjem til slægtsgården. I steder overtager svogeren Marius og søsteren Helene gården. De får fem børn hvis liv præges voldsomt af deres døve far og de spor som den store krig trækker helt op til 2014. Et medrivende tidsbillede med grumme skæbner og et skarpt blik for det usagtes evne til at forme og forkludre en familie. Hundrede års danmarkshistorie i et sønderjysk perspektiv.
415 pages, Hardcover
Published January 1, 2019
8 people are currently reading
110 people want to read
Ratings & Reviews
Friends & Following
Create a free account to discover what your friends think of this book!
Community Reviews
Displaying 1 - 17 of 17 reviews
March 24, 2019
Velskrevet og let læst sønderjysk familiekrønike. 100 år fortalt i 100 kapitler af forskellige familiemedlemmer.
February 22, 2019
Denne er hørt som lydbog via DRs gratis univers: https://www.dr.dk/radio/p1/om-hundred...
Den egner sig ganske fint til dette da bogen er opdelt i 100 små kapitler der ca tager 6 min pr kapitel. Ind imellem er lagt små lyd stykker, som stemning. Dette synes jeg fungere ganske fint. Med alt fra gamle danske sange til The Beatles afhængig af tidsperioden.
Vi starter i 1914 og altså ved starten af første verdenskrig. Uden at sige for meget er det den arv familien tager med sig de kommende generation. Vi følger slægten og kommende generationer de næste 100 år. Bogen starter bedst - ellers også er det bare mig der synes at perioden er mest spændende. Omkring 50'erne taber bogen mig lidt. Men der er en fin afrundning.
Overordnet synes jeg det er en lidt mørk bog - men sådan var livet måske den gang? Der er i hvert fald mere modgang end medgang, mere kulde end varme i denne slægt.
Jeg synes dog ideen om små korte nedslag er godt tænkt og det gør også at historien er let læst (eller lyttet) hvis man lige har et øjeblik.
Anbefales herfra.
Den egner sig ganske fint til dette da bogen er opdelt i 100 små kapitler der ca tager 6 min pr kapitel. Ind imellem er lagt små lyd stykker, som stemning. Dette synes jeg fungere ganske fint. Med alt fra gamle danske sange til The Beatles afhængig af tidsperioden.
Vi starter i 1914 og altså ved starten af første verdenskrig. Uden at sige for meget er det den arv familien tager med sig de kommende generation. Vi følger slægten og kommende generationer de næste 100 år. Bogen starter bedst - ellers også er det bare mig der synes at perioden er mest spændende. Omkring 50'erne taber bogen mig lidt. Men der er en fin afrundning.
Overordnet synes jeg det er en lidt mørk bog - men sådan var livet måske den gang? Der er i hvert fald mere modgang end medgang, mere kulde end varme i denne slægt.
Jeg synes dog ideen om små korte nedslag er godt tænkt og det gør også at historien er let læst (eller lyttet) hvis man lige har et øjeblik.
Anbefales herfra.
September 21, 2021
For hundrede år siden - nu 107 år siden - var verden en anden. Livet var helt anderledes. Hverdagen fuldstændig forskellig fra i dag. Forandringerne sker umærkeligt og glidende. Stedet er geografisk det samme og hovedpersonens lange liv, fortalt gennem de100 afsnit, er en genial måde at få formidlet de stille men ustoppelige forandringer, der sker med personer og samfund i løbet af 100 år i Sønderjylland.
March 25, 2025
“Om hundrede år” strækker sig fra 1914 til 2014 med 1 kapitel for hvert år. I første kapitel møder vi Hans, som er på vej hjem på orlov fra sin soldatertjeneste netop den dag, kirkeklokkerne lyder ud over Nordslesvig (Sønderjylland) for at melde mobilisering - der er krig. Både han og svogeren Marius sendes i krig, fordi Sønderjylland dengang var tysk. Hans falder allerede i 1916, mens Marius vender hjem, kun med beskadiget hørelse - og formentlig en mængde gruopvækkende oplevelser i bagagen.
Hele historien centrerer sig om slægten på gården. Helene og Marius og deres efterhånden 3 sønner og 2 døtre, de gamle forældre. Hvert kapitel har sit år men også sin synsvinkel. Snart er det Marius, vi oplever begivenhederne igennem, snart er det en af sønnerne eller døtrene. Der er mange små episoder fra gårdens drift, men gennemmange små tidstypiske detaljer får man også indblik i tiden, traditioner, politik og historie. I næsten alle kapitler mærkes det, hvordan krigen har sat sit mærke på alt. Dette kommer også til at gælde for 2. Verdenskrig, da den yngste søn føler sig kaldet til også at gøre en forskel og derfor melder sig som modstandsmand. Opgøret efter befrielsen trækker også lange spor efter sig og sætter skel i samfundet.
Det er en særegen familie, der portrætteres, og i dag ville man nok hurtigt kalde den dysfunktionel. Jeg er ikke i tvivl om, at Marius’ deltagelse i krigen har betydet en masse for hans børns udvikling. Men samtidig ved jeg, at fraværet af kærtegn og samtale om essentielle ting ikke var ualmindeligt. Og når man hos nogle af børnene aner homoseksuelle præferencer som grund til, at de aldrig blev gift, så er det lige så meget et vilkår i tiden ikke at tale åbent om det. Det er ikke familiebestemt.
Bogen er blevet til på baggrund af de breve, som forfatteren fandt i et gammelt skab, da hun overtog sin fødegård. Det var hendes oldeforældres brevveksling fra 1. Verdenskrig, og herudfra har hun opdigtet historien. Jeg synes, hun rammer utroligt præcist i sin skildring af disse “stille eksistenser”, der bare dag ud og dag ind passer deres arbejde pligtopfyldende. På samme måde undgår hun at være “larmende” og fravælger de mest opmærksomhedsfyldte begivenheder, såsom afstemningsdagen i 1920 og befrielsen i 1945.
Udblik til en større verden er der dog, dels fordi datteren Marie altid har ønsket sig at rejse og faktisk realiserer det ved årlige ferierejser, dels ved at familiens tjenestepige emigrerer til USA i ‘20’erne, og dels ved at sidste generation adopterer en kinesisk pige.
Jeg synes, det er en vellykket historisk roman om jævne folks oplevelser.
Ved min nu 3. læsning af romanen (pga. læsekreds) bliver det tydeligere for mig, hvordan bogen er komponeret omkring en bunke anekdoter fra familiens historie - de historier, der altid går igen i en familie, og som man hiver frem ved sammenkomster “Kan I så huske dengang..”. Mit første møde med romanen var gennem en indtalt udgave, som forfatteren selv stod for, så det er først nu, ja rigtigt bliver opmærksom på, hvordan sproget hele vejen består af korte sætninger. Det kan blive en smule ensformigt. Der er også dukket et par unøjagtigheder op. Fx hentede man bestemt ikke mælk i spande helt op i 1980’erne. Det holdt man op med omkring 1970. Tidsangivelserne omkring den unge logerende præstesøn er der også kludder med.
Men jeg synes stadig, bogen er værd at læse for sin beskrivelse af en tavshedskultur i en familie, en tid hvor kærtegn mellem familiemedlemmer heller ikke var hverdagskost, og især for dens skildring af, at Om hundrede år er alting - ikke - glemt. Voldsomme ting som fx. krig trækker lange spor efter sig.
Hele historien centrerer sig om slægten på gården. Helene og Marius og deres efterhånden 3 sønner og 2 døtre, de gamle forældre. Hvert kapitel har sit år men også sin synsvinkel. Snart er det Marius, vi oplever begivenhederne igennem, snart er det en af sønnerne eller døtrene. Der er mange små episoder fra gårdens drift, men gennemmange små tidstypiske detaljer får man også indblik i tiden, traditioner, politik og historie. I næsten alle kapitler mærkes det, hvordan krigen har sat sit mærke på alt. Dette kommer også til at gælde for 2. Verdenskrig, da den yngste søn føler sig kaldet til også at gøre en forskel og derfor melder sig som modstandsmand. Opgøret efter befrielsen trækker også lange spor efter sig og sætter skel i samfundet.
Det er en særegen familie, der portrætteres, og i dag ville man nok hurtigt kalde den dysfunktionel. Jeg er ikke i tvivl om, at Marius’ deltagelse i krigen har betydet en masse for hans børns udvikling. Men samtidig ved jeg, at fraværet af kærtegn og samtale om essentielle ting ikke var ualmindeligt. Og når man hos nogle af børnene aner homoseksuelle præferencer som grund til, at de aldrig blev gift, så er det lige så meget et vilkår i tiden ikke at tale åbent om det. Det er ikke familiebestemt.
Bogen er blevet til på baggrund af de breve, som forfatteren fandt i et gammelt skab, da hun overtog sin fødegård. Det var hendes oldeforældres brevveksling fra 1. Verdenskrig, og herudfra har hun opdigtet historien. Jeg synes, hun rammer utroligt præcist i sin skildring af disse “stille eksistenser”, der bare dag ud og dag ind passer deres arbejde pligtopfyldende. På samme måde undgår hun at være “larmende” og fravælger de mest opmærksomhedsfyldte begivenheder, såsom afstemningsdagen i 1920 og befrielsen i 1945.
Udblik til en større verden er der dog, dels fordi datteren Marie altid har ønsket sig at rejse og faktisk realiserer det ved årlige ferierejser, dels ved at familiens tjenestepige emigrerer til USA i ‘20’erne, og dels ved at sidste generation adopterer en kinesisk pige.
Jeg synes, det er en vellykket historisk roman om jævne folks oplevelser.
Ved min nu 3. læsning af romanen (pga. læsekreds) bliver det tydeligere for mig, hvordan bogen er komponeret omkring en bunke anekdoter fra familiens historie - de historier, der altid går igen i en familie, og som man hiver frem ved sammenkomster “Kan I så huske dengang..”. Mit første møde med romanen var gennem en indtalt udgave, som forfatteren selv stod for, så det er først nu, ja rigtigt bliver opmærksom på, hvordan sproget hele vejen består af korte sætninger. Det kan blive en smule ensformigt. Der er også dukket et par unøjagtigheder op. Fx hentede man bestemt ikke mælk i spande helt op i 1980’erne. Det holdt man op med omkring 1970. Tidsangivelserne omkring den unge logerende præstesøn er der også kludder med.
Men jeg synes stadig, bogen er værd at læse for sin beskrivelse af en tavshedskultur i en familie, en tid hvor kærtegn mellem familiemedlemmer heller ikke var hverdagskost, og især for dens skildring af, at Om hundrede år er alting - ikke - glemt. Voldsomme ting som fx. krig trækker lange spor efter sig.
May 12, 2021
Jeg har lyttet denne bog via DR P1 - https://www.dr.dk/radio/p1/om-hundred...
Der er for mig at se tale om ret sublim underholdning og samtidig en realistisk skildring af både en landsdel, et tankesæt, en selvforståelse og en sønderjysk slægt gennem flere generationer hvor to krige kaster skygger over det hele.
Som bosiddende i Sønderjylland og med familie herfra igennem mange, mange år, så forekommer det mig at Anna Elisabeth Jessen på fornem vis er lykkedes med at sætte ord på den dansk-tyske konflikt/relation/samhørighed/forvirring og det særligt Sønderjyske på en indlevende og underholdende måde.
Og samtidig peger hun på helt generaliserbare problemstillinger i forhold til at lade "et usagte" styre og kontrollere liv og levned.
Sprogligt er hun på én gang seriøs, velformuleret og fangende, men samtidig har hun en underliggende og lidt underfundig humor - jeg vil gerne læse mere fra Anna Elisabeth Jessen!
Der er for mig at se tale om ret sublim underholdning og samtidig en realistisk skildring af både en landsdel, et tankesæt, en selvforståelse og en sønderjysk slægt gennem flere generationer hvor to krige kaster skygger over det hele.
Som bosiddende i Sønderjylland og med familie herfra igennem mange, mange år, så forekommer det mig at Anna Elisabeth Jessen på fornem vis er lykkedes med at sætte ord på den dansk-tyske konflikt/relation/samhørighed/forvirring og det særligt Sønderjyske på en indlevende og underholdende måde.
Og samtidig peger hun på helt generaliserbare problemstillinger i forhold til at lade "et usagte" styre og kontrollere liv og levned.
Sprogligt er hun på én gang seriøs, velformuleret og fangende, men samtidig har hun en underliggende og lidt underfundig humor - jeg vil gerne læse mere fra Anna Elisabeth Jessen!
October 20, 2019
Jeg håber Virkelig at Anna Elisabeth Jessen, modtager årets debutantpris på BogForum i år.
Hun har skrevet en fantastisk sønderjysk familiekrønike ( jeg elsker historiske romaner).
Bogens handling foregår i årene 1914-2014 og på smukkeste vis får vi serveret et år pr. kapitel.
På en sønderjysk slægtsgård hvor dagene gik sin gang, i et lille landsby samfund hvor alle kendte alle. Familien med alle medlemmer, de ældste til de yngste, fra vugge til grav.
Da krigen kom, fædre, brødre og sønner som drog i krig for at kæmpe for fædrelandet, og om dem der blev tilbage.
Efter krigen dem der kom hjem........ og måske især dem der aldrig kom hjem men som blev husket.
Jeg føler et stik i hjertet, for det er helt sikkert beskrevet præcis som det var, og jeg var med helt inde i hjertet af familien, jeg blev rørt og forført af denne krønike, jeg vil gerne have mere.
Hun har skrevet en fantastisk sønderjysk familiekrønike ( jeg elsker historiske romaner).
Bogens handling foregår i årene 1914-2014 og på smukkeste vis får vi serveret et år pr. kapitel.
På en sønderjysk slægtsgård hvor dagene gik sin gang, i et lille landsby samfund hvor alle kendte alle. Familien med alle medlemmer, de ældste til de yngste, fra vugge til grav.
Da krigen kom, fædre, brødre og sønner som drog i krig for at kæmpe for fædrelandet, og om dem der blev tilbage.
Efter krigen dem der kom hjem........ og måske især dem der aldrig kom hjem men som blev husket.
Jeg føler et stik i hjertet, for det er helt sikkert beskrevet præcis som det var, og jeg var med helt inde i hjertet af familien, jeg blev rørt og forført af denne krønike, jeg vil gerne have mere.
This entire review has been hidden because of spoilers.
September 12, 2023
Anna Elisabeth Jessens Om hundrede år – en sønderjysk familiekrønike er, hvad den giver sig ud for. En familiekrønike i 100 små kapitler; et for hvert år fra 1914 – 2014. Familien er en gårdmandsfamilie fra Nordslesvig, Sønderjylland, da den store krig var forbi. Mændene på gården drog i krig på tysk side. En blev derude og en kom døv hjem. Og så er fortællingen sammensat af små kapitler med de forskellige familiemedlemmer og deres tjenestefolk. Romanen er en fortælling om udviklingen i en egn af Danmark og de små nedslag er både rørende og voldsomme. De mest voldsomme begivenheder hører de store krige til og de har det med at dukke frem af glemslen når de involverede mindst venter det. Romanen er velfortalt og spændende, rørende og meget underholdende.
March 7, 2020
‘Om hundrede år’ af Anna Elisabeth Jessen er en slægtskrønike. Den strækker sig fra 1914 - 2014. Der er 100 små kapitler, hvert kapitel er er nedslag i et år. Det tog mig lidt tid at vænne mig til præmissen, men efterhånden som kapitlerne afløste hinanden, syntes jeg faktisk det var et ret interrssant eksperiment. Jeg synes dog man mangle substans på historien undervejs - det giver jo sig selv, at mange detaljer tabes, når en bog på på lidt mere end 400 sider indeholder 100 års historie. Men eksperimentet er sjovt, og den er absolut læsværdig.
July 4, 2019
'Om hundrede år' er historien om en sønderjysk familieslægt, fulgt gennem tre generationer fra begyndelsen af 1914 og frem til 2014.
Da 1. verdenskrig bryder ud må Hans, som så mange andre sønderjyder, kæmpe på tysk side. Han vender aldrig tilbage til slægtsgården og søsteren, Helene, overtager gården sammen med sin mand, som også bliver indkaldt. Han overlever krigen, men vender døv hjem fra skyttegravene. Helene og hendes mand får fem børn, og det er dem og deres familier, vi følger gennem de næste hundrede år, hvor både 1. og 2. verdenskrig sætter spor i familien, hvor meget er usagt: for ”Ingen siger noget, og det er der heller ingen grund til.”
’Om hundrede år’ er inddelt i 100 korte nedslag (kapitler) – et for hvert år – og Anna Elisabeth Jessen har ladet synsvinklen skifte mellem flere forskellige stemmer, som sætter historien i perspektiv og er medvirkende til at tegne et utroværdigt og medrivende tidsbillede af en families liv gennem generationer – et liv hvor det usagte former og forkludre slægten.
En virkelig velskrevet og anbefalelsesværdig debutroman, hvis menneskeskæbner bliver siddende i en efter endt læsning
Da 1. verdenskrig bryder ud må Hans, som så mange andre sønderjyder, kæmpe på tysk side. Han vender aldrig tilbage til slægtsgården og søsteren, Helene, overtager gården sammen med sin mand, som også bliver indkaldt. Han overlever krigen, men vender døv hjem fra skyttegravene. Helene og hendes mand får fem børn, og det er dem og deres familier, vi følger gennem de næste hundrede år, hvor både 1. og 2. verdenskrig sætter spor i familien, hvor meget er usagt: for ”Ingen siger noget, og det er der heller ingen grund til.”
’Om hundrede år’ er inddelt i 100 korte nedslag (kapitler) – et for hvert år – og Anna Elisabeth Jessen har ladet synsvinklen skifte mellem flere forskellige stemmer, som sætter historien i perspektiv og er medvirkende til at tegne et utroværdigt og medrivende tidsbillede af en families liv gennem generationer – et liv hvor det usagte former og forkludre slægten.
En virkelig velskrevet og anbefalelsesværdig debutroman, hvis menneskeskæbner bliver siddende i en efter endt læsning
December 20, 2020
3.5
Jeg kunne godt lide ideen med de 100 kapitler og selvom jeg havde haabet vi ikke behoevede hoere mere paa Aage efter et par kapitler, saa var jeg glad for mange af de andre fortaellere - specielt Niels Frederik og Johanne. Taenk hvor meget de mennesker tog med i graven. Jeg maa indroemme at de nok har ret, de nordslegsvikse soenderjyder er noget for sig.
Jeg kunne godt lide ideen med de 100 kapitler og selvom jeg havde haabet vi ikke behoevede hoere mere paa Aage efter et par kapitler, saa var jeg glad for mange af de andre fortaellere - specielt Niels Frederik og Johanne. Taenk hvor meget de mennesker tog med i graven. Jeg maa indroemme at de nok har ret, de nordslegsvikse soenderjyder er noget for sig.
December 1, 2019
Vellykket og let læst sammenknytning af elementer i 100 års primært sønderjysk historie. Men ikke en egentlig roman, dertil er karaktererne
for flade. Til gengæld vellykket beskrivelse af tidligere generationers tilknappede og alt andet end hedonistiske livsstil.
for flade. Til gengæld vellykket beskrivelse af tidligere generationers tilknappede og alt andet end hedonistiske livsstil.
July 13, 2024
En fantastisk historie, skrevet med et nedslag én dag om året i 100 år. Og trods det lidt anderledes format, formår man stadig at skabe relationer til de forskellige medvirkende. Og deres liv udfoldes selv længe efter deres død.
Smukt stykke håndværk denne bog er.
Smukt stykke håndværk denne bog er.
February 18, 2019
Meget anbefalelsesværdig bog, jeg synes den er fantastisk.
May 16, 2020
God og spændende bog.
Kunne virkelig godt lide opbygningen med de 100 kapitler. 1 kort kapitel pr. år.
Kunne virkelig godt lide opbygningen med de 100 kapitler. 1 kort kapitel pr. år.
September 29, 2021
Overraskende spændende at følge udviklingen år for år gennem de forskellige karakterer. Foretrækker at læse den, fremfor at høre den som lydbog. Det gør det nemmere at følge bogens format.
June 14, 2025
Velskrevet, interessant og desværre ret trist.
January 14, 2020
Fin lille (stor) bog med hundrede korte kapitler/scener fra levet liv.
Jeg fik adskillige klumper i halsen undervejs
Jeg fik adskillige klumper i halsen undervejs
Displaying 1 - 17 of 17 reviews