Jump to ratings and reviews
Rate this book

Min mor var besat: Da jeg mødte depressionens dæmon

Rate this book
I november 2016 døde Peter Øvigs mor. Samme dag besluttede forfatteren, at han ville skrive en bog om hende - og om at være barn af en psykisk syg.

I de følgende måneder gik Øvig i gang med sit dokumentariske arbejde som så mange gange før: Han opsøgte dem, der havde kendt hans mor, og bad om aktindsigt i hendes psykiatriske journaler.

Planen var nøgternt og sagligt ar undersøge årsagerne til morens depressioner. Samtidig skulle bogen give et billede af de traumatiserende hemmeligheder bag parcelhuskvarterenes pæne facader.

Men under arbejdet med boge begyndte noget at gå i skred for forfatteren: Peter Øvig blev ramt af en svær depression og måtte til sidst indlægges på en lukket, psykiatrisk afdeling.

Min mor var besat foræller et stykke danmarkshistorie: Om den generation af kvinder, der trods begavelse og drømme blev husmødre før kvindekampen. Og om de børn, der voksede op i et miljø, hvor borgerlige normer var vigtigere end børnenes trivsel.

Bogen er samtidig en stærk personlig beretning om at skifte syn på psykisk sygdom og psykiatri, på sin mor og sig selv.

316 pages, Hardcover

First published May 8, 2019

22 people are currently reading
369 people want to read

About the author

Peter Øvig Knudsen

25 books59 followers
Peter Øvig Knudsen (født 9. oktober 1961 i Holme) er en dansk journalist og forfatter. Han har kaldt sig selv dokumentarist og amatørhistoriker.[1]

Øvig Knudsen blev uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i 1987 og var som led sin i uddannelse i praktik på Ekstra Bladet. Senere har han arbejdet for pressebureauet Sidelinjen, månedsbladet Press, Information, Weekendavisen og DR, hvor han lavede programmet Marathon, der var 24 timers interview hjemme hos diverse kendte. Siden 2003 har han arbejdet som forfatter på fuld tid. I 2005 og 2006 har han modtaget arbejdslegater fra Statens Kunstråd.

I 2003 instruerede han sammen med Morten Henriksen dokumentarfilmen Med ret til at dræbe, som var baseret på de to bøger om besættelsen, Efter drabet og Birkedal. Filmen vandt i januar 2004 en Robert for årets bedste lange dokumentarfilm. For bøgerne modtog Peter Øvig Knudsen i 2004 DR's Rosenkjærprisen. For Efter drabet fik han desuden Drassows hæderslegat i 2001, mens han modtog BG Bank-prisen Det Gyldne Bogmærke for Birkedal i 2006. Efter drabet og Birkedal solgte godt 20.000 eksemplarer.[1]

Den hidtil største salgssucces har Øvig Knudsens oplevet med bøgerne om Blekingegadebanden, der gav ham Cavlingprisen i 2007 og Den Berlingske Fonds Journalistpris i 2008. De to bind er solgt i mere end 200.000 eksemplarer.[1] I 2008 arbejdede han med sagen som konsulent på dokumentar- og drama tv-serie.[1]

Under sin tid som elev på Viby Amtsgymnasium var han medlem af en ungdomsorganisation under Kommunistisk Arbejderparti. Han meldte sig dog ud efter knap tre år efter egen udsagn fordi de ikke delte "samme værdier om demokrati, menneskerettigheder og ytringsfrihed".[1]

Peter Øvig Knudsen er en populær foredragsholder, ligesom han har fungeret som underviser i journalistik.

Ratings & Reviews

What do you think?
Rate this book

Friends & Following

Create a free account to discover what your friends think of this book!

Community Reviews

5 stars
176 (27%)
4 stars
300 (47%)
3 stars
135 (21%)
2 stars
19 (3%)
1 star
3 (<1%)
Displaying 1 - 30 of 47 reviews
6 reviews
May 17, 2019
5 stjerner selvom jeg egentlig ikke kan lide bogen ... den er konfronterende, smertefuld, håbefuld og et realistisk tidsbillede. Opgør med stereotyp billede af depression og opvækst vilkår. Ikke en underholdende bog men en vigtig fortælling synes jeg.
Profile Image for Nene La Beet.
608 reviews85 followers
May 8, 2022
Denne bog har stået på min læseliste længe, og da jeg opdagede, at jeg kunne lytte til den via mit Saxo-abonnement, slog jeg til. Jeg havde vel relativt høje forventninger, men alligevel overgik bogen dem. Den første halvdel er et langt tilbageblik på hans barndom og hans mors tiltagende depression. Han er vred på hende og er ikke rigtigt i stand til at anlægge andre perspektiver end sit eget, det sårede barns.
Men efterhånden som han graver sig ned i hendes fortid og den del af hendes liv, der ikke foregik sammen med ham selv og søsteren, og da han får hendes omfattende journal mellem hænderne, begynder det at gå op for ham, hvilket hæsligt liv hun har haft. Samtidig formørkes hans eget sind gradvist, og han bliver til sidst fuldstændig opslugt af sin hidtil alvorligste depression, der til sidst bliver til en psykose. Fordi han har skrevet og skrevet hele vejen fra lyset og ind i mørket, helt derind hvor han er helt væk i psykosen, kan han, da han langt om længe er blevet rask, skrive depressionen og psykosen frem, så sådan en som mig endelig kan mærke, sådan rigtigt mærke, hvad det vil sige at have en depression. Jeg tudede faktisk flere gange, fordi det gjorde ondt i hjertekulen at mærke et andet menneskes smerte så intenst.
Bogen afsluttes med et kort essay af Øvigs bedste ven, der beskriver, hvordan det er at se sin nære, livslange ven forsvinde ind i depression og psykose og være den, der tager ansvaret for at få ham tvangsindlagt. Det er rystende, men fremragende dokumentation!
Jeg skal helt klart også høre den næste, men jeg tager lige en lille pause, for det er dæleme mørk lytning.
Peter Øvig har selv indlæst lydbogen, og det gør han virkelig godt.
Profile Image for Janne Toftgaard.
35 reviews6 followers
June 1, 2019
En virkelig, virkelig fin beskrivelse af relationen mellem en søn og hans psykisk syge mor. Relationen, der beskrives fra sønnens synsvinkel, bevæger sig fra et distanceret og bittert forhold til moderen, hvor sønnen anklager sin mor for ikke at have været den voksne, og barndommen blev i den grad overskygget af moderens humørsvingninger, hende dæmoni. Efter moderens død forsøger sønnen gennem sine sædvanlige arbejdsmetoder, research og systematik, at nå frem til en forståelse af moderen, men først da han selv gennemlever en dyb depression, opbygges forståelsen, accepten - og kærligheden til moderen. Det er en rå og intim beskrivelse.
This entire review has been hidden because of spoilers.
Profile Image for Kåre.
747 reviews14 followers
July 2, 2019
Jeg synes om stilen, idet den er dokumentarisk og meget simpel: Han beskriver sin mor gennem interviews med mennesker, der kendte hende godt og gennem egne refleksioner og huskede hændelser. Den forsøger at være ærligt skrevet med mange “fejltagelser” noterede.
Moren beskrives ondt. Det er et “faktum” at hun var et forfærdeligt menneske. Faren er “mærkelig”, fordi han kunne holde hende ud. Den forståelse, der er for moren, består vel mest i at gengive andres billeder af moren, samt at forsøge at sætte sig i morens sted.
Øvig sætter sig meget direkte i morens sted ved at gennemgå en særlig hård depression, som vi får beskrevet. Øvig forsøger også at sætte sig i morens sted ved at sammenligne hende med andre mødre fra den tid. Der ligger således en påstand og lurer angående tidsånden, hvor kvinder ikke kunne blive til noget og hvor man ikke lod sig skille.
Øvig sammenligner sig som far med moren som mor og er overbevist om, at han er meget bedre, idet han ikke skader børnene, som hun gjorde.

Bogen er alt for lang og der er mange gentagelser. Afgrænsningen af informanter virker for tilfældigt sat: det er dem, der var tilstede ved begravelsen. Forsøget på at skrive et tidsbillede er måske ok, om end det ikke er særligt nuanceret.
Profile Image for Bernhard Nordentoft.
Author 2 books3 followers
June 3, 2024
Flot og særdeles grundig bog om mor igennem hele livet - og alle tingene i Peters hoved undervejs.
Den er stærk og minutiøst ærligt skrevet. Mor er virkelig hård at gabe over for en søn. Og når hun oven i købet er syg.
Slagene i Peters indre, da han skal i behandling. Og alle de svære og uhyggelige valg, som omverdenen ofte må træffe for den syge. Sindssygt detaljeret beskrevet. Han må have taget forbløffende grundige noter undervejs. Gys! men også respekt.
Mange skriver om deres oplevelser i det psykiatriske system i disse år. Men Peter har et dybere og rigere indblik.
Mit problem er måske, at han skal fremhæve alle de geniale behandlere, han kommer til - fordi han er Peter, kender den og den og en smutvej her og der. Et tilfældigt psykiatrisk hospital i hovedstadsområdet er ikke godt nok. Nej. Peter VIL på Rigshospitalet. Her er lægerne så og så meget bedre osv. Nogen gange er der en diametral modsætning mellem den unge Peters opgør med kapitalismen, hykleri og den slags. Når han så bliver VOKSEN, kan det ikke blive fint og elitært nok. Well...
Men stadig en flot bog.
Profile Image for Mette O..
7 reviews1 follower
August 30, 2019
Stærk bog som beskriver de intense følelser og følelsen af at stå på en afgrund. Bevægelsen i verdensopfattelser gennem livet. Frustrationer og afmagt over de ting som sker i vores barndom. Skyld, skam, vrede og stor kærlighed.
En vigtig historie som sætter ord på, hvad der kan gøre at man kommer ud af depressions net. Mødet med det offentlig, et stærkt netværk og den uendelig verden af alternative metoder. At navigere i junglen og forholde sig til stadig etiske dilemmaer som pårørende. Et vigtigt afsnit til sidst som sætter ord på netop det - at være den pårørende som gir og gir når stormvejret raser og står som et bøjet strå bagefter, når den ramte igen stråler og stormen har lagt sig.
Profile Image for Ulla Ahlburg Madsen.
401 reviews19 followers
June 10, 2019
Virkelig god og oplysende bog fortalt en mand, der har oplevet at vokse op hos en neurotisk og deprimeret mor, og som senere selv gennemlevede en dyb depression.
Det er en voldsom fortælling, der er særlig stærk, fordi det ikke er fiktion, men omhandler forfatterens egne oplevelser. Alt er ikke altid, som det ser ud på overfladen, og det er en stærk og lærerig oplevelse at dykke ned under overfladen af forfatterens liv.
Profile Image for Ulla Walter .
127 reviews13 followers
July 9, 2019
En meget spændende beskrivelse af at leve med en psykisk syg mor. Hvad det gør ved en som barn og hvordan man kæmper med at komme overens med sådan en barndom og de udfordringer det giver når man så selv bliver ramt. Et interessant efterskrift som binder psykisk sygdom op på eksistentialisme og det at være tæt på en med disse udfordringer
Profile Image for Stine Marie.
13 reviews1 follower
March 16, 2021
En klok, vond og lærerik tekst om livets mørke sider. Glad for å ha lest den!
Profile Image for Sofie D.
80 reviews1 follower
May 6, 2025
Oi. Sår, sterk, lærerik, klok og overraskende. Denne lærte meg masse om både psykisk helse og kulturens påvirkning på generasjonene før oss. Kan tenke meg å lese igjen.
Profile Image for Ellise.
30 reviews4 followers
November 24, 2019
Stærk og vedkommende. Man får lov at komme så tæt på at det reelt gør ondt. Med et svært forhold til sin egen barndom, er det en lige dele genkendelig, skræmmende, forløsende og helende fortælling, der vender op og ned på de mange kasser vi alle putter hinanden, os selv og fortiden i. Den personlige del om Peters egen depression er så hårrejsende, at det rykker i ens eget vanvid. En flig går løs. Man bliver først bange for om ens eget monster er ved at slippe løs, men opdager i stedet, at lidt lys trængte ind i mørket.
Profile Image for Jannie Erlandsen.
11 reviews
January 20, 2020
Vigtig og interessant bog. Men man skal ville den for er komme igennem. Jeg havde i hvert fald lidt svært ved skiftet mellem hans mors historie og hans egen sygdom. Men bogen er en vigtig stemme i snakken om psykisk sygdom.
Profile Image for Mikkel.
24 reviews1 follower
March 25, 2024
At læse denne bog, er, som at åbne døren ind til et ufatteligt mørke. Hvert kapitel er, som at vende tilbage til et mareridt, der for hver gang man oplever det, bliver en smule mere nuanceret og detaljeret. Til sidst er den som et mareridt, man føler, man kender, men som man hele tiden forbavses af.

Mange gange undervejs gennem bogen, må man stoppe op for at forsøge at få vejret. Få luft. Som havde man lige fået en mavepuster. Der er så mange historier i bogen, om ulykkelige skæbner. Børn, der har oplevet forfærdelige ting. Børn, der bliver voksne for tidligt. Ødelagte, og som skal tage sig af andre, uden at magte opgaven.

Det er en bog, der behandler emnet psykisk sygdom og særligt depression. Peter Øvig formår, i kraft af sin egen sygdom ifm. med udarbejdelsen af bogen, at skrive mørket frem, så man mærker det på egen krop. Ubehaget, frygten og meningsløsheden omklamrer læseren gennem den sidste del af bogen.

Mørket føles virkelig virkeligt, og det er i sig selv en ret skræmmende virkning. Så skræmmende at jeg både vil anbefale alle at læse bogen, ligesåvel som jeg vil råde alle til at holde sig langt fra den, medmindre de er beredte. Beredte på at blive rusket i. For det er en hård bog, og man kan ikke uden videre ryste den af sig, når først den er kommet under huden på én.
Profile Image for Claus.
78 reviews
October 26, 2021
Det er på mange måder en fantastisk bog. Meget velskrevet og letlæst trods det tunge emne.
Men det som står klarest tilbage for mig er Peter Øvig Knudsens manglende taknemmelighed over den privilegerede tilværelse han har haft lige fra barnsben. Kun til allersidst er der en lille erkendelse af at hans mor, trods årlange depressioner og ødelæggende ledegigt, har været I stand til at opretholde en nogenlunde normal barndom for ham og hans søster, hvor ingen af hans barndomskammerater har bemærket andet end en sød og venlig mor. Han har haft et tæt forhold til fætter og kusine, der boede i nærheden og gik i samme skole.
Han har bevaret meget tætte venskaber fra barndommen og tiden på journalisthøjskolen. Han har udnyttet sit talent til at skrive en række bestseller bøger, som har gjort ham om ikke rig så i hvert fald økonomisk velstillet nok til at købe stor villa i nærheden af Dyrehaven og betale for den syndflod af behandlere han opsøger. Han har to tilsyneladende velfungerende børn med en ekskone, som han fortsat har et excellent forhold til. Og han har en kæreste med en endeløs tålmodighed og omsorg.
250 reviews11 followers
April 27, 2023
Forfatteren Peter Øvigs mor dør efter et langt og svært liv med depressioner, der har stødt hendes barn ubehjælpeligt fra hende.

Han beslutter sig for gennem aktindsigter og dokumentaristiske interviews med venner og familie at portrættere moren, men ender undervejs i forløbet med selv at udvikle en voldsom depression, hvis forløb med elektrochok, psykoser og indlæggelse fylder bogens anden del.

Et sympatisk portræt af psykiatrien (også når den faktisk virker) og lidt om medfølelse og lidt om kvindeskæbner - bogen vil nok vække genklang og forståelse hos mange, der kender til depressionens mørke, men som litterært værk har den væsentlige mangler.

Sproget halter betragteligt særligt i den første ufærdige del om moren, historien stikker i lidt for mange uklare retninger. Der introduceres lidt for mange tomme detaljer og værst af alt kommer man aldrig rigtig til at kende Peters mor.

Alligevel er bogen fin læsning og rejser mange gode og vigtige spørgsmål om eksistentialisme kontra hjernekemi og elektrochok, om depressionens væsen og om en generation af kvinder, der nærmere blev bedøvet end behandlet.
222 reviews3 followers
August 28, 2019
Puh, jeg syntes, bogen var lidt lang at komme igennem. Vi følger forfatteren fra det ene interview om hans mor til det andet, alle ret enslydende. Det er ærgerligt, for det gjorde, at jeg mistede indlevelsen og blev alt for ligeglad, i forhold til hvor alvorligt det er. Jeg kendte ikke til rigtige depressioner, kan jeg se nu, så jeg er taknemmelig over at have lært noget. Det er en vigtig bog, som formidler, hvordan depression og angst føles og opleves indefra, helt realistisk og grundigt uden at måtte ty til lyrik eller andre forstyrrende elementer, hvilket er ret unikt. Selvmordstanker behandles også dejlig klart. Jeg blev lidt småirriteret/misundelig over, at forfatteren er så velstillet, at han bare kan forsvinde væk uden at blive presset af økonomien, og over, at både hans kone og hans venner støtter ham af alle kræfter og tager ansvar for ham. Men han er selv bevidst om den luksus, så min irritation er ikke rimelig. Bogen slutter lidt brat til min smag, og jeg sidder tilbage med følelsen af "Hov, hvad skete der?".
Profile Image for Tijana Duus.
64 reviews3 followers
August 20, 2022
En god bog om at vokse op med en sindssyg mor, der aldrig fik krammet på sin sygdom og derfor svigtede sine børn. Men også om hvordan sindssyge opleves indefra den syges almørkeste øjeblikke og de pårørendes afmagt.
Der er mange gode forklaringer på neurosens manipulerende væsen og hvad sekundære gevinster er. Og lige så mange diskussioner om hvorvidt psykofarmaka eller terapi er det bedste når sindssygens dæmon har besat et menneske.
Desværre er de mest rørende og vigtige elementer i begyndelsen af bogen, hvor sønnen Peter bekræftes i hvor besværlig moderen har været for sine omgivelser. Sidenhen bliver det dokumentariske sprog nærmest en spændetrøje (!) for at viderebringe oplevelsen af Peters egen depressive opløsning. Distancen i den bagudvendte fortælling om paranoiaen og depressionens dyb er dokumentarismens mangel. Først i bagordet fra vennen kommer følsomheden og indlevelsen tilbage. Og det er nok også nemmere at identificere sig med den raske og triste ven, der skal gå ud over både egne og den syges grænser for at hjælpe ved nærmest selv at tvangsindlægge den møgsyge forfatter.
Karen Fastrup beskriver sindssyge bedre i Hungerhjerte.
This entire review has been hidden because of spoilers.
Profile Image for Lise.
102 reviews
Read
September 29, 2019
Først når Peter Øvig Knudsen kommer til beskrivelsen af sin egen depression og dens forløb og helbredelse, får bogen rigtig fart. Det er en meget inceterende beskrivelse af et forløb, hvor forfatteren på alle mulige måder forsøger at blive helbredt - terapeuter, clair voyoance, pskologer osv osv - men samtidig forsøger at undgå at blive indlagt.
Til sidst griber hans gode venner ind.

Første del af bogen er en beskrivelse af moderens sygdom. Det bliver lidt langstrakt og kunne godt være kortet ned. Men når man har læste sidste del om forfatterens egen sygdom, får første del trods alt mere mening, også som baggrund for at forstå forfatterens efterskrift.

Det er en bog, som går en klog på, hvad det vil sige at være dybt deprimeret. Det er lærerigt!
Profile Image for Sandra Iversen.
48 reviews1 follower
June 10, 2024
En personlig fortælling om et relevant og aktuelt emne for mange. Fortællingen er oplagt til at skrive en følsom og rørende bog. Desværre stagnerede den lidt for mig - især cirka halvvejs. Den lagde godt ud med nogle meget personlige og detaljerede historier fra barndommen, hvor man som læser virkelig føler sig inddraget i Peters liv. Men efterhånden blev fortællingen lidt gentagende med interviews og udtalelser, hvor der blev beskrevet ting for tredje eller fjerde gang, og det skabte en følelse af, at bogen pludselig bevægede sig væk fra det følsomme og på en måde føltes lidt upersonlig, selvom det jo er en personlig og rigtig historie. Men min tid er for værdifuld til at læse bøger, der er gentagende og stagnerende. Jeg stoppede derfor læsningen og får den ikke læst færdig…
Profile Image for Alex Gynnild.
21 reviews1 follower
February 27, 2020
Letlæselig og dokumentaristisk.
Et fint generationsindblik og tidsindblik i forhold til kønsroller og arbejdsmarked, en snert af psykiatrisk indblik, og et lille indblik i Peter og hans mor.
Den dokumentaristiske stil bliver en kende nøgtern og mere tænkt end følt, hvilket jeg synes er ærgerligt idet det menneskelige indblik, forståelse og indsigt, kommer igennem medfølelsen og medlevelsen. Jeg ville gerne røres, men blev det først rigtigt i sidste del.
Der hvor jeg synes bogen vinder er i Peters styrke i at være ærlig omkring følelserne til sin mor og også opfattelsen der er så præget af opvæksten, som på en måde også "sidder fast" i Peter og relationen.
Profile Image for Pia Rosenkilde.
586 reviews16 followers
November 13, 2019
Min mor var besat af Peter Øvig ⭐️⭐️⭐️⭐️ ~

Den var svær at læse. Det vidste jeg måske allerede, da jeg satte mig for at læse den. På samme måde som Den, der lever stille, er det en befrielse at læse om andre, der er vokset op i en form for vanvid, men det gør det ikke lettere. Peters beretning kommer til at handle meget om ham selv og han får ligesom bundet knude på noget. Det ved jeg ikke, om jeg gør som læser. Men en stærk og modig bog og de er så vigtige, disse bøger! Hæng nu vasketøjet ud, for dælen. For sjælen. #minmorvarbesat #peterøvig
Profile Image for Lone Damgaard.
522 reviews11 followers
November 6, 2022
Jeg tror denne bog kan være rørende og fængende for de der kan spejle sig selv eller nogen i deres nærhed i relationerne fra bogen. Men for mig blev den lang, især den sidste halvdel af bogen kæmpede jeg for at holde fokus. Sproget er flot og rytmen i bogen behagelig men måden med interviews der bekræfter historien igen og igen bliver simpelthen for uvedkommende. Kvinden var syg og deraf ulidelig. Det der berettiger bogen er at den kan være med til at åbne op for at det er ok at sige fra over for den slags mennesker, også selv om det er en forælder.
Profile Image for Kari.
71 reviews
November 26, 2023
Wow, dette utviklet seg jo til det rene skrekkscenariet. I arbeidet med boka om si deprimerte mor, mister Knudsen både fotfestet og forstanden. Det mest interessante med boka er Knudsens beskrivelse av egen depresjon og psykose. Gjennom den får vi bedre forståelse for mora. Det gjorde skikkelig vondt å befinne seg inni hodet til P. Ø. Knudsen i månedene før og under oppholdet på psykiatrisk, for sykdomsforløpet er veldig levende skildret. Dette er ikke ei bok jeg vil anbefale for alle, men for de som er interessert i psykologi.
Profile Image for EmmaCallsen.
9 reviews
July 11, 2019
En god bog med en vigtig agenda. Den er vigtig netop nu eftersom, at mange har oplevet psykisk sygdom enten på sig selv eller andre, og at det stadig er et tabu. Men jeg oplever bogen som værende en del gentagende, da de forskellige mennesker beretter om Peter Øvigs mor. Men på den anden side synes jeg, at den sidste del af bogen er rigtig godt skrevet. Blev meget rørt over, hvordan Peter Øvig beskriver oplevelsen af sin depression.
Profile Image for Anette Knudsen (anettesbookshelf).
239 reviews26 followers
August 15, 2019
Øvig fortæller her den usminkede historie om at vokse op med en psykisk syg mor, og det er hudløst ærligt og vovet. Øvig griber opgaven dokumentarisk an og søger ligeledes om aktindsigt i morens psykiatriske journal, men undervejs bliver han overmandet af morens mørke, som langsomt omslutter ham. En djævelsk og dæmonisk rejse er påbegyndt ind i sindets kringelkroge.
Læs min fulde anmeldelse på www.anettesbookshelf.dk
Profile Image for Frk. Borch (Pernille Borch Vinther).
45 reviews12 followers
May 17, 2019
Der er meget længe siden, hvis nogensinde, jeg har læst en bog, der er gået så dybt, og som har været så tankevækkende. En dokumentarisk biografi af Øvig mor, men også om ham selv, om depression, psykoterapi, psykiatri, elektrochok, eksistentialisme, barndom, erindring, forholdet til forældre - alt sammen fantastiK velskrevet og utrolig rørende.
770 reviews2 followers
February 15, 2020
Læste den ved en pludselig indskydelse - og tak for det!
Jeg er blevet klogere på en verden jeg har meget svært ved at forstå... PØK beskriver det levende og selvom han til tider væver noget længe over tingene - og selvom jeg har svært ved hans alternative behandlingshalløj må jeg alligevel tage hatten af. Fin bog
Profile Image for Lea Vilhelmsen.
21 reviews11 followers
May 12, 2019
Meget læseværdig. Tegner et overraskende portræt at et meget udbredt problem i vores samfund, tankevækkende. Og interesant indblik i depression. Efterordet ikke ret interessant. Men læseværdig helt sikkert.
14 reviews1 follower
June 2, 2019
Stærkt personlig bog, der er skrevet med journalistens nøgternhed og metoder. Den giver god indsigt i, hvordan det er at lide af en psykisk sygdom, og hvad det betyder for børnene. Læste halvdelen og hørte Øvig selv læse resten. Anbefales.
Displaying 1 - 30 of 47 reviews

Can't find what you're looking for?

Get help and learn more about the design.