Famed for its industriousness and its urge to conquer, this race practises farming and uses chemical weapons. Humans? No, ants! Joachim Offenberg, a myrmecophile researcher at Aarhus University, shares fascinating facts about these tiny creatures - so stealthy and stalwart they even endured a ruthless onslaught from his Uncle Preben, who thinks these cannibals, slave drivers and invaders of our homes and gardens deserve no better. But why not domesticate ants and join forces with one fourth of the planet's animal biomass? Prepare to befriend a formidable foe.
Stramt skrevet og informativ bog om jordens største biomasse. Bogen er struktureret omkring at sammenligne mennesker og myrer, og det er en rigtig god idé.
Jeg var tvunget til gennem skolen at læse en af bøgerne 'tænkepauser', jeg så bogen om myrer og tænkte 'no way - jeg gider ikke læse om myrer!'... Men min lærer sagde, jo, gør det, det er den bedste af dem alle... Jeg har ikke læst nogen af de andre endnu, men derfor vil jeg stadig sige, at det kan næsten ikke blive bedre - hvordan kan man dog skrive en så god bog om et så irriterende dyr? Det er intet mindre end fantastisk!
En rigtig sjov og interessant lille bog. Man lærer utrolig meget spændende og nærmest uhørt om myrer og deres adfærd. Hvem havde fx anet, at vævermyrer for at få fat i et eftertragtet, men afsides blad, de har brug for til deres redebygning, kan række op til 20 cm. ud efter bladet - i fri luft! - ved at lade hver myre efter tur gribe den næste myre om taljen og holde den foran sig, så de gradvist danner led efter led i en lang, besynderlig kæde? Og at samme metode anvendes i omvendt rækkefølge til at folde det antal blade, der skal bruges, sammen, til det til sidst bliver en lille rede? Og at denne derefter hæftes og limes med en levende "limpistol"?
Dog må det siges, at jeg ikke bryder mig om al den konkurrencementalitet, der lægges i munden (eller måske kindbakkerne?) på de flittige dyr: Det siges gang på gang, at myrer - på linje med eller endda i højere grad end mennesket - har opkastet sig til en stor biologisk "succes" (ja, de har sågar vundet "VM i evolution", som det antydes i bogens første kapitel), fordi de i kraft af deres sans for socialitet, kommunikation og arbejdsdeling formår at udgøre 1/4 af verdens biomasse; som om de bevidst stræbte efter denne status. Myrer VED jo strengt taget ikke, hvad de foretager sig - i hvert fald ikke i menneskelig forstand - og kan derfor heller ikke siges bevidst at stræbe efter succes. De har derimod et adfærdsmønster, som - af den ene eller den anden grund - gør dem så "dygtige" til at "overleve" og "holde sammen", at de er blevet til nogle af de mest allestedsnærværende og standhaftige beboere på vores klode. Og nå ja, da også nogle af de mest mangfoldige. Men nu er succes vel ikke nødvendigvis ensbetydende med, at man er flest? Det tror jeg mangen et såkaldt U-land og dets indbyggere gerne ville tale med om.
Fantastisk og enormt lærerig lille bog. Jeg tager jo mig selv i, at gå og fortælle myrefacts. Jeg var allerede fascineret af myrer, og den fascination er bare vokset!
Har været til et foredrag med Joachim, hvor han snakkede om nogle af tingene i bogen, men jeg fik en meget bedre forståelse efter at have læst bogen. Tænkepauserne er generelt meget korte og interassante, men den her er den bedste af dem jeg har læst indtil videre. Har fået meget mere respekt for alle de små insekter der bor under og omkring os.