Det er fucking nederen at blive ædt. At dø i drømme, uden at kunne gøre noget som helst. Men det allerværste? At være skyld i at en anden person dør. Hver eneste nat, igen og igen. Og måske også i virkeligheden.
Noah er ekspert i at blive uvenner med alle, og i at lyve uden at blinke. Men han er også ekspert i at holde sig vågen. Helst for evigt. For med søvnen kommer monstrene – og alt det andet som Noah kæmper for at undgå. Sprækkerne i hans panser bliver langsomt større, og det kan have alvorlige konsekvenser. Både for ham selv og for andre.
Tilmed er livet som tidsrejsende mere livsfarligt end nogensinde, og for at overleve skal Noah og hans venner hele tiden være et skridt foran. Katastrofen lurer lige om hjørnet hvis man mister kontrollen. Over monstrene, over løgnene – og over sig selv.
Noah indser snart at han ikke kan blive ved med at flygte fra fortiden. For visse hemmeligheder kan koste liv. Det er kun et spørgsmål om tid ...
KVADRANTIDERNE er fjerde bind i serien SPEKTRUM, hvor venskab, kærlighed og skæbnesvangre valg bindes sammen på tværs af tid.
Jeg niver mig selv i armen over den her bog. Kigger på min hånd. Lille ar, fregner. Vender. Kryds ved hekselinjen. Vender. Lille ar, fregner. Jo den er god nok - jeg er vågen, men bogen her var en drøm. Hvordan holder man så højt niveau igennem fire bøger? Og at den fjerde bare er endnu vildere?! Jeg har glædet mig til at være inde i hovedet på Noah og jeg blev absolut ikke skuffet!
Nanna, du udvider seriøst felterne i følelsesspektraet!! ALL. THE. FUCKING. FEELS! ****************************************** [Anmeldereksemplar]
Jeg holder ved med min første oplevelse af Noahs historie (se under denne anmeldelse). Han rammer simpelthen én lige i hjertet med alt det lort han går igennem, og de følelser han prøver at undertrykke og gemme bag en facade af sort hårdhed. Kvandrantiderne er ét kæmpe mind-fuck, hvor man - ligesom Noah - det meste af tiden er i tvivl om tingene er virkelighed eller ej. Jeg har bare lyst til at bladre igennem bogen og læse de allerbedste passager igen og igen og igen for at blive hos ham. Har ikke haft det sådan med en karakter siden jeg læste Snigmorderens Lærling.
****************************************** Noah som lydbog er bare... en vild oplevelse. Jeg skulle lige vænne mig til stemmen i starten, men det kom lynhurtigt og derfra blev det bare bedre og bedre. Jeg siger ikke at jeg græd en smule da Noah endelig får en krammer (eller af hvem, i tilfælde af du ikke har læst den), men øjnene blev lidt våde.
Tredje læsning, januar 2025: Der er så mange følelser i den her bog! Det er som om det begynder at gå op for mig nu, hvor stor sandsynligheden, for at Nanna ødelægger os med Lyriderne, er 😭💚🩵🌈
Anden læsning, januar 2023: Åh Noah 🥺
Kære Nanna Foss. Jeg kunne rigtig godt tænke mig, hvis du snart er færdig med Alban. For jeg kan ikke holde ud at vente. Kærligst Julie
Ps. Jeg er KÆMPE fan af Spektrum, hvis nogen skulle være i tvivl. Jeg har udelukkende roser om de første fire bøger i serien.
Det føles som om, min hjerne er eksploderet gentagende gange, imens jeg har læst den her serie. Den er jo helt vild! Nøj, hvor glæder jeg mig til næste bog! 💚
Jeg ved virkelig ikke, hvordan Nanna gør det. Men hver gang, jeg har afsluttet en "Spektrum"-bog, bliver trængen til at læse mere endnu større. Der er i hvert fald ingen tvivl om, at hun virkelig kan finde ud af at skabe spændende plotlines. For ikke at snakke om hvor imponeret jeg er over, hvordan hun formår at holde styr på alle tidslinjer og begivenheder. Det er så vildt!
Jeg elskede at komme ind i Noahs hoved i "Kvandrantiderne". Han har ellers aldrig været min yndlings af holdet, men det var så interessant at lære ham bedre at kende. Og hvor er der pludselig så meget mere omkring hans personlighed, der giver mening. Jeg kom i hvert fald til at holde en del mere af ham.
Til gengæld efterlod bogen mig endnu mere forvirret - altså på den gode måde. Jeg blev efterladt med tusinde nye spørgsmål og fik ikke rigtig svar på nogle af dem, jeg allerede havde. Men det er egentlig ret fedt (og lidt frustrerende 😉), da man virkelig kan mærke, hvordan det hele spidser endnu mere til. Jeg er i hvert fald sikker på, det kun bliver mere intenst og nervepirrende herfra.
Dog havde jeg det alligevel lidt som om, der manglede et eller andet. Eller også er det bare fordi, jeg elskede Nashrins historie så meget, at jeg ikke helt følte, jeg fik nok i denne bog. Det kan dog også være fordi, jeg alligevel havde håbet på lidt flere svar. Bare for at få stillet min nysgerrighed en smule. Men jeg var nu alligevel opslugt af historien hele vejen igennem, og aldrig har knapt 700 sider føltes af så lidt.
Den her bog var fantastisk. Jeg elskede Noah som karakter, inden han fik fortalt sin egen historie, men jeg elsker ham om muligt endnu mere endnu, når man kender til hans baggrund og alle han bløde og hårde sider! Plottet var som altid sindsygt forvirrende, men på den bedste måde. Til sidst turde jeg slet ikke stole på de ord jeg læste. Jeg stolede ikke på Noah som fortæller, og hvis det ikke er en god måde at sætte læseren ind i Noahs hoved, så ved jeg ikke hvad det er. Samtalerne mellem karakterne havde også lige taget et next level i "Kvandrantiderne" de virkede så flydende, fyldestgørende og betydningsfulde. Plus en karakter som Emilie der let kunne komme til at gemme sig lidt i baggrunden kom noget mere med i denne bog! Alt i alt et fantastisk stykke arbejde af Nanna Foss (endnu en gang)... så hvornår var det 5´eren udkom? I morgen? Okay. Tak.
Syret. Har faktisk lyst til at starte forfra, altså helt tilbage i Leoniderne. Der er så mange detaljer og gemte hints, og jeg er slet ikke sikker på, jeg har fået det hele med. Love it.
Den her bog er så helt igennem syret og noieren at den til tider var helt ubehagelig at læse - men på en god måde? Noah har det virkelig hårdt og man finder virkelig ud af, hvorfor han er, som han er. Bogen er mega velskrevet og jeg ved seriøst ikke, hvordan Nanna holder styr på alle enderne, for jeg bliver så mindblown hver gang
Desuden føler jeg, at Noah og Alban dyrker så meget idræt i denne her, at det nærmest er et workout at læse den XD
Jeg havde åbenbart glemt virkelig mange detaljer fra denne, så jeg er så glad for at havde fået den genlæst, så jeg er helt klar til Alban forhåbentlig udkommer senere på året. Og jeg glæder mig! Det er simpelthen sådan en vild serie, og jeg kan slet ikke vente med at få et par svar - og garanteret også 1000 nye spørgsmål.
2. læsning: Ja, der røg læseplanen så. Shit den slutning. Shit Noahs bog i det hele taget. Den er for vild, men slutningen tager dig især ud på en emotionel rutsjebane og fucker med din hjerne og dine teorier.
[Anmeldereksemplar - gave fra forlaget] Det er imponerende, hvad Noah STADIG kan gøre ved ens hoved, selvom det er anden gang man læser bogen.. Man skulle tro, jeg var forberedt på, hvad jeg gik ind til, - men jeg bli'r STADIG blæst bagover. Selvom det er knapt så forvirrende, nu hvor jeg trods alt vidste lidt mere om hvad jeg gik ind til, er det stadig kaotisk og en voldsom oplevelse at få en tur i Noahs hoved, - og uanset hvor hardcore man ellers er, skal man nok nå at blive overrasket. Førstehåndsindtrykket af Noah i den første bog var da heller ikke udelukkende positivt, - selvom han forsvarer Emilie over for en klassekammerat, er Noah stadig mest sin egen, og har svært ved at rumme andre mennesker. Derfor hjælper det en hel del på indtrykket af ham, at vi nu får lov at opleve verden gennem hans øjne og høre nogle af årsagerne til, at han er blevet så fjendsk og udadreagerende. Det er ikke en undskyldning for at være grov, men det forklarer meget. Og det er nok netop det der skal til for at man kan varme lidt op over for ham. For selv en bad boy som Noah kan også have bløde sider, - og når man giver sig tid til at lære ham at ende, er han god nok på bunden. Han er langt fra perfekt, og har stadig en del udvikling til gode, - men det må være hvad man kan forvente af en teenager med den bagage, Noah bærer rundt på. Har man først læst om Noah, giver det virkelig stof til eftertanke i forhold til hvordan man møder andre, - og netop derfor står bogen så stærkt. For gennem tre bøger har vi nu mødt den Noah, der handler og taler før han får tænkt tingene igennem, han er grov og svær at komme ind på livet af, - men nu, hvor vi kender ham bedre, er han meget mere end hvad han først viser os. Og sådan er det vel også med så mange andre, - at det, man først ser, ikke er hele personen. De fleste af os gemmer på hemmeligheder, som man skal grave for at få frem og på den måde få det fulde billede af, hvem vi er som mennesker, - så uanset hvem, man møder, handler det vel i bund og grund om at være åben og nysgerrig på, hvad der gemmer sig bag overfladen. Det er dét, der gør Noahs bog til noget helt særligt hos mig. At vi får set, hvor meget ekstra en person kan gemme på bag den hårde overflade.
Wauw! Denne læseoplevelse har været den vildeste rutsjebanetur. Der var intens spænding, store følelser, de mest dramatiske og vilde hændelser fra start til slut. Mit hjerte sad helt oppe i halsen og jeg begyndte først at trække vejret nogle minutter efter det sidste ord var læst. Jeg følte mig suget helt ind i handlingen, som om jeg selv var der og havde ligesom Noah flere gange svært ved at skelne mellem virkelighed og mareridt. Hvor mange skeletter har Spektrum-karaktererne i skabet? " Jeg er så fucking træt af det her...Har lyst til at vende om. Men jeg ved, at det ikke hjælper. Ikke at løbe, ikke at håbe...En skinger latter bryder stilheden. Det giver et sæt i mig... Skyggerne bliver dyrere, trækker kuldegysninger hen over armene, men varmen føles som et fysisk pres mod brystkassen. Det er svært at trække luften helt ned i lungerne " Allerede fra de første sider kommer vi helt tæt på Noah og får et meget tydeligt og intens indblik i hans drømme, tanker, følelser, fortid og hverdag. Man overraskes i den grad af, hvad det er for et liv, han lever samt de hændelser, der er sket for ham. Han lever i et nærmest konstant survival mode med forfærdelige mareridt, som gør, at han slet ikke har lyst til at sove. Det er en meget skræmmende, barsk, forvirrende, intens, nervepirrende og rørende historie, hvor vi endelig får svaret på, hvad der skete i Australien. Jeg fik et helt nyt syn på Noah og forstår nu fuldt ud., hvorfor han hader sin far så meget. Jeg havde aldrig i min vildeste fantasi forestillet mig sådan et scenerie. Det rørte mig dybt i hjertet og jeg havde lyst til at give Noah et stort kram. Noah lever et meget mere ekstremt liv, end jeg havde troet. Det er et mirakel, at han overhoved kan komme igennem dagen. Hans liv er jo bogstavelig talt et helvede med konstant utryghed og meget livagtige monstre. Nanna formår virkelig at skildre hans indre kamp, så man nærmest selv kan mærke den og hans sindstilstand og forvirring afspejles også i både indholdet og den måde bogen er sammensat på. Det er den mest forvirrende af Spektrumbøgerne....
Jeg giver 5.5 ud af 6 stjerner Læs hele min anmeldelse på min blog: www.youlooklikeabook.blogspot.com . Jeg spoiler ikke handlingen.
Jeg har forsøgt flere gange at begynde på denne bog, men aldrig kommet ret langt, men denne gang blev jeg totalt opslugt af historien. Historien blev ved med at overraske mig, og det bliver virkelig svært at vente på næste bog i serien.
Så er anmeldelsen af Noah’s vilde fortælling endelig oppe på bloggen! Denne bog var overraskende og en måned efter jeg har læst den er jeg helt mundlam af overraskelse! Fin anmeldelsen ved at følge linket her. 👉🏼😱📚 https://benedictesbogblog.blogspot.co...
“Noah er en speciel fyr, jeg kendte ham jo fra de andre bøger som den her bad boy, lidt af en røv over for de andre, men nu efter at have læst hans fortælling, kommet under huden på ham og lært ham at kende, forstår jeg bedre hans personlighed. Noah er ikke så hård som han virker, han er faktisk ret følsom under den hårde skal, og hold nu op nogle ting han slås med... Jeg vidste egentlig godt han sloges med noget, det var tydeligt fra de andre bøger, men det vi bliver præcenteret for i denne fjerde bog, var noget vildere end jeg lige havde forudset. Noah sover ikke meget, for når han gør indhenter mareridtene ham, så han holder sig vågen så længe han kan, og ofte så meget at kan ikke kan finde forskel på virkeligheden og drømmene, og det giver ham en del problemer.. “
“Igennem denne del følger vi Noah og hans kampe med at finde hoved og hale i virkeligheden og drømmende, men også at komme videre og finde svar i alt den kaos ham og de andre er endt i med tidsrejserne. Men samtidig lure kærligheden endnu engang i baggrunden, og jeg må sige den overraskede mig faktisk noget mere end Pi og Janus/Will's fortælling gjorde. Jeg havde bare ikke set den komme, men det var egentlig lidt fedt. “
Jeg ved ikke helt hvordan jeg skal beskrive, hvor intens en oplevelse det var, at læse Kvadrantiderne. Jeg har ventet på, at det blev Noahs tur til at blive fortæller, i omkring 4 år nu, men jeg var overhovedet ikke forberedt på rent faktisk at læse hans fortælling. Fuck hvor var det vildt. Og overvældende. Og forvirrende men på den gode måde hvor det egentlig ikke gjorde noget, at der dukkede endnu flere spørgsmål op, mens jeg læste. Det er en af de fantastiske ting ved Spektrum-serien - den er ikke bange for, at undlade ting og at lade læseren undre sig og selv fundere over de ting, som heller ikke hovedpersonerne ved. Kvadrantiderne er endnu mere hæsblæsende og medrivende end Ursiderne (som er en af de mest intense læseoplevelser, jeg har haft før denne her). Den er rå, den gør ondt og den er så godt gennemarbejdet at det nærmest føles som om, at de her personer findes og at de her ting rent faktisk er sket for nogen et eller andet sted ude i den store verden. Det hele føles på en eller anden måde så virkeligt. Jeg ved ikke hvordan jeg skal beskrive den her læseoplevelse men fuck, hvor er Kvadrantiderne godt skrevet - det er simpelthen fænomenal. Nanna Foss kan noget med ord, hun kan forme dem på alverdens måder og Kvadrantiderne er simpelthen så smukt skrevet, at den fik mig til at græde over små, enkle formuleringer. Det er en surrealistisk, overvældende oplevelse og den er hele ventetiden værd.
ℍ𝕒𝕟𝕕𝕝𝕚𝕟𝕘 Hver bog i Spektrum-serien følger en ny person blandt en gruppe af unge tidsrejsende. Her i 4’eren følger vi den øretæveindbydende Noah, der har brugt det meste af sit liv på at flygte fra sine mareridt.
𝔹𝕠𝕘𝕖𝕟𝕤 𝕤𝕥𝕪𝕣𝕜𝕖𝕣 🤯 Mindblowing 💓 All the feels ✏️ Velskrevet
𝕊𝕧𝕒𝕘𝕙𝕖𝕕𝕖𝕣 🧟♂️ Mareridtbeskrivelserne blev for meget - men det er min personlige smag, andre har rost dette element
𝕄𝕚𝕟 𝕧𝕦𝕣𝕕𝕖𝕣𝕚𝕟𝕘 Er fuldstændig blæst bagover af denne her bog. Jeg elsker Spektrum-serien, men denne bog var så meget next level! Jeg kan ikke få nok! Vil have den næste bog NU!!!
Reklame // anmeldereksemplar fra @forlagetgyldendal
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ (ud af 6)
𝕃æ𝕤 𝕕𝕖𝕟 𝕙𝕧𝕚𝕤: Du er bare det mindste interesseret i fantasybøger og/eller ungdomslitteratur. Det her er et must read!
Gennem de seneste 3 bøger har Noah været den irriterede og tvære type, som taler direkte og uden omsvøb, samt tager beslutninger efter sin egen logik, hvilket ikke gør ham populær i gruppen. Men gennem sprækkerne har man kunnet ane noget mere under facaden og den kommer vi endelig ind bag i denne bog. Noah plages af mareridt hver gang han falder i søvn, men ikke af forskellige mareridt som normalt. Nej det er et specifikt mareridt han har haft siden han var barn, som først stopper når han slår ihjel ellers bliver han flået af monstrene. Derfor undgår han så vidt muligt at sove og har opfundet regler til at skelne mellem mareridt og virkelighed. Men den grænse er ved at flyde ud for ham og det bliver sværere og sværere at skelne. Gruppen har stadig et uendeligt antal spørgsmål om alt det her med evner og tidsrejse, hvor det er flere spørgsmål end svar der viser sig. Men denne gang trækker trådene til Australien hvor Noah og Pi boede før og så bliver Noah nødt til at se alle sine mareridt i øjnene.
Denne bog er indtil videre min favorit i serien og jeg kan virkelig godt lide Noah som person. Han er den jeg forstår bedst og der er flere ting ved ham jeg kan relatere til. Jeg havde længe glædet mig til at komme ind i hovedet på Noah, da en masse spørgsmål hobede sig op om ham undervejs i de første bøger. Vi får for eksempelvis svar på hvorfor Noah reagerer så voldsomt første gang han møder Alban, og hvorfor han har så afvisende en fremtoning generelt. Under sin hårde og afvisende facade er han i virkeligheden en meget følsom fyr, som er fyldt med en angst og usikkerhed der truer med at tage over. Han forsøger at flygte fra sine problemer istedet for at løse dem, for det ville betyde at han skal forholde sig til en masse svære følelser. Især den aften han og hans mor opdagede sin fars utroskab, som også er samme aften hans taekwondotræner kørte galt og mistede livet.
Historien er enormt uforudsigelig og skrevet på en måde, hvor man kan blive ligeså forvirret som Noah er. Hvornår er det et mareridt han har og hvornår er det virkeligheden? Det er vildt nervepirrende, at man som læser selv bliver i tvivl, og det er da helt bevidst fra forfatterens side af.
Det som jeg synes er virkelig fedt ved bøgerne er, at tonen, sproget og stemningen ændrer sig og er forskellige i alle bøgerne, så det passer til hovedpersonen og dennes personlighed. Jeg elsker hvordan Noahs humor matcher min egen og hvordan han tænker om ting, så det nærmest drypper af sarkasme. Bogen ramte mig hårdt på følelserne og der er både blevet grint og grædt. Det er svært ikke at udvikle et hvis forhold til personerne i disse historier, for de er bare så virkelighedstro og troværdige.
Bogen er endnu en gang et vidne om hvor fantastisk en forfatter Nanna Foss er. Den alsidighed og kompleksitet hun lægger for dagen i sine bøger, både med de levende hovedpersoner og det kringlede plot, er mesterligt gennemført. Det er en helt igennem ekstraordinær serie, hvor hver bog på forskellige måder er spektakulære, fabelagtigte og originale. For udover at være en serie, hvor det overordnede plot fortsættes, så er det i høj grad også unikke historier om mennesker. Om at være ung og forholde sig til sig selv, sine tanker, følelser og indre dæmoner, samt til verden, da de alle har noget de personligt slås med.
Jeg kan ikke anbefale bogen og serien nok! De kan dog ikke læses uafhængigt af hinanden, da de fortsætter hvor forgængeren slap med en vild cliffhanger, og så bare med en anden hovedperson.
Ouch.. Noah, for pokker. Du er og bliver en r*v, men i det mindste er der en god forklaring på hvorfor. Noah er én af de karakterer, jeg har allermest lyst til at kramme og passe på. Han fortjener alt det bedste, for selvom han er irriterende, er han guld værd, og man kan kun holde af ham, - især efter at have fået hans historie.