What do you think?
Rate this book
Stjernekrønikerne #2
K'harwyngars Dronning
I det store træ, der svæver ensomt gennem universet, møder Sebastian sin læremester, der ikke helt viser sig at være, som han havde forestillet sig. Forholdet slår gnister fra begyndelsen, så da Sebastian ser sit snit til det, tager han et smut til Murthaldin, hvor K’harwyngars drageherrer tager sig af Storm.
En nat lyder alarmklokkerne, og Storm tager Sebastian med ud i tågerne over havet, hvorfra ingen før er vendt tilbage. Sebastian kastes ud i en farefuld jagt på dragernes fremtid, der fører ham langt væk fra portalen til Tir-Nâzral og ind i det dybeste indre af tusmørkefolkets palads.
K’harwyngars Dronning er andet bind af den episke fantasyserie Stjernekrønikerne.
En nat lyder alarmklokkerne, og Storm tager Sebastian med ud i tågerne over havet, hvorfra ingen før er vendt tilbage. Sebastian kastes ud i en farefuld jagt på dragernes fremtid, der fører ham langt væk fra portalen til Tir-Nâzral og ind i det dybeste indre af tusmørkefolkets palads.
K’harwyngars Dronning er andet bind af den episke fantasyserie Stjernekrønikerne.
- GenresFantasy
372 pages, Hardcover
First published April 18, 2019
17 people want to read
Ratings & Reviews
Friends & Following
Create a free account to discover what your friends think of this book!
Community Reviews
Displaying 1 of 1 review
January 10, 2023
Ved du, hvad jeg mener om forfattere, der afslutter deres bøger med en ond cliffhanger? De er pisse-irriterende!! ARGH!!
Jeg har tidligere læst Stjernekrønikerne 1 samt Tusmørkets søn af Mads Schack-Lindhardt, som jeg gav henholdsvis 4,5 stjerner og 5 stjerner, hvis jeg husker korrekt. Derfor havde jeg også høje forventninger til denne bog, og den formåede at leve op til det.
"K'harwyngars Dronning" er en actionfyldt fantasybog med masser af spænding, der har fået mig til at udsætte min nattesøvn med et par timer eller 3, fordi jeg bare ikke kunne lægge bogen fra mig. Samtidigt indeholder den også en god portion humor, hvilket jeg altid sætter pris på.
En af forfatterens forcer er helt klart hans detaljerede beskrivelser af omgivelserne, både de smukke landskaber (kan jeg booke en billet dertil, tak?) men også de knap så charmerende syn. Det gør det meget nemt at forestille sig Tir-Nazral og de andre verdener.
Hovedpersonen Sebastian er stadig eminent god til at rode sig ud i problemer. Han tænker slet ikke over, at det kan være meget farligt at tage alene til en anden verden, som han nærmest ikke ved noget om. Her kunne jeg godt sige noget lettere fordomsfuldt om det mandlige køn, men det lader jeg være med. Mon ikke alle disse eventyr i forskellige verdener, hvor han altid møder diverse væsener, der vil slå ham ihjel, gør ham mere voksen? Og ikke mindst lærer ham ikke at tro på alt og alle. Ting er ikke altid, som de ser ud til at være. Der findes ulve i fåreklæder alle steder.
Jeg kan ikke undgå at holde af Seb. Han har virkelig hjertet på rette sted og forsøger altid at gøre det rigtige. Han sætter livet på spil for at redde folk/væsener igen og igen.
I "Tir-Nazrals Arving" (første bog i serien) fik Seb magiens gave, i denne bog skal han lære at bruge den og ikke mindst styre den. Det er ret underholdende, især fordi hans underviser absolut ikke har nogen form for humoristisk sans.
Sebs lille "udflugt" til Murthaldin lærer ham en hel del om magien og styrker hans forhold til Storm, den blå drage, som han fandt som æg. Jeg er stor fan af Storm.
I Murthaldin møder Seb flere karakterer fra "Tusmørkets søn", så sørg lige for at have læst den, inden du kaster dig over denne her. Det var et dejligt gensyn, især fordi man lige fik en fin sløjfe på den fortælling til allersidst.
Til sidst vil jeg bare gerne vide, hvor man kan få sig en sjæleven? Altså et dyr/væsen af en slags. De eneste dyr i vores verden, der lever lige så længe som os mennesker, er vel papegøjer og skildpadder - og de er godt nok kedelige.
Jeg har tidligere læst Stjernekrønikerne 1 samt Tusmørkets søn af Mads Schack-Lindhardt, som jeg gav henholdsvis 4,5 stjerner og 5 stjerner, hvis jeg husker korrekt. Derfor havde jeg også høje forventninger til denne bog, og den formåede at leve op til det.
"K'harwyngars Dronning" er en actionfyldt fantasybog med masser af spænding, der har fået mig til at udsætte min nattesøvn med et par timer eller 3, fordi jeg bare ikke kunne lægge bogen fra mig. Samtidigt indeholder den også en god portion humor, hvilket jeg altid sætter pris på.
En af forfatterens forcer er helt klart hans detaljerede beskrivelser af omgivelserne, både de smukke landskaber (kan jeg booke en billet dertil, tak?) men også de knap så charmerende syn. Det gør det meget nemt at forestille sig Tir-Nazral og de andre verdener.
Hovedpersonen Sebastian er stadig eminent god til at rode sig ud i problemer. Han tænker slet ikke over, at det kan være meget farligt at tage alene til en anden verden, som han nærmest ikke ved noget om. Her kunne jeg godt sige noget lettere fordomsfuldt om det mandlige køn, men det lader jeg være med. Mon ikke alle disse eventyr i forskellige verdener, hvor han altid møder diverse væsener, der vil slå ham ihjel, gør ham mere voksen? Og ikke mindst lærer ham ikke at tro på alt og alle. Ting er ikke altid, som de ser ud til at være. Der findes ulve i fåreklæder alle steder.
Jeg kan ikke undgå at holde af Seb. Han har virkelig hjertet på rette sted og forsøger altid at gøre det rigtige. Han sætter livet på spil for at redde folk/væsener igen og igen.
I "Tir-Nazrals Arving" (første bog i serien) fik Seb magiens gave, i denne bog skal han lære at bruge den og ikke mindst styre den. Det er ret underholdende, især fordi hans underviser absolut ikke har nogen form for humoristisk sans.
Sebs lille "udflugt" til Murthaldin lærer ham en hel del om magien og styrker hans forhold til Storm, den blå drage, som han fandt som æg. Jeg er stor fan af Storm.
I Murthaldin møder Seb flere karakterer fra "Tusmørkets søn", så sørg lige for at have læst den, inden du kaster dig over denne her. Det var et dejligt gensyn, især fordi man lige fik en fin sløjfe på den fortælling til allersidst.
Til sidst vil jeg bare gerne vide, hvor man kan få sig en sjæleven? Altså et dyr/væsen af en slags. De eneste dyr i vores verden, der lever lige så længe som os mennesker, er vel papegøjer og skildpadder - og de er godt nok kedelige.
Displaying 1 of 1 review