He used several other pseudonymns, including Peter Leighton, Peter Morland, Ronald Reckitt and Edward H Spire along with probably his most famous, E H Cookridge.
As Cookridge, he wrote his first book 'Secrets of the British Secret Service' in 1948 and this contained 'some highly coloured versions of true events'.
Most of his works under the Cookridge pseudonymn are concerned with spies and spying, including books on George Blake and Kim Philby.
Stick with this; the beginning is loaded with technical details and minutia. But further along the descriptions of the passengers, the intrigue of clandestine business being conducted on board, the impact of war and weather makes for very interesting reading.
Although full of interesting facts about the famous Orient Express, this fairly comprehensive history is not particularly compellingly written. I thought the chapter on the train's first run was going to take as long to read as it did to actually take the trip.
Some chapters were more like lists in narrative form (...and then this spy rode the train, and this guy rode the train a lot, and he might have been a spy. But maybe not...)
The politics involved were mind-boggling, and I remain somewhat confused as to the route of the "real" Orient Express.
Still, it was interesting enough that I (eventually) made my way to the end of the line.
A most enjoyable read! Loaded with the history of the famous train line along with tales of international intrigue, famous personalities, popularizations, snow storms, etc. It reads more like a travel log with adventures around each corner. Recommended for anyone who enjoys trains, travel, history or just looking or a good adventure.
I thought it was pretty decent despite the reviews. The historical landscape behind when this train ran is especially interesting. How things changed between the two world wars and the cold wars and how that affected routes, passengers etc.
For de fleste mennesker er Orientekspressen mere en idé end en håndgribelig enhed
E.H. Cookridge beretter i denne bog om Orientexpressen. De der skabte den, de, der rejste med den og om historiske begivenheder der skabte dens ry. Det er ikke kun historien om et tog, men også et stykke værdifuld kulturhistorie. Omkring togets rute udfoldes også et værdifuldt indblik i et stykke verdenshistorien. Jeg kan varmt anbefale bogen, hvis man er historieinteresseret
Men hvordan var den rigtige Orient Expressen, hvordan opnåede den først sin aura af mystik og intriger, og hvad var det berømte togs ultimative skæbne?
I 1865 forestillede en fremtrædende belgisk bankmandssøn ved navn Georges Nagelmackers først "et tog, der ville spænde over et kontinent, køre på et kontinuerligt bånd af metal i mere end 1.500 miles," som EH Cookridge skriver i Orient Express: The Life and Times of the Verdens mest berømte tog . Under en rejse til Amerika var Nagelmackers vidne til de mange innovationer inden for jernbanerejser dér – først og fremmest George Pullmans hidtil usete, luksuriøse "sovevogne" – og han vendte tilbage fast besluttet på at realisere sin vision.
I 1883, efter en række uheldige start, økonomiske problemer og vanskeligheder med at forhandle med forskellige nationale jernbaneselskaber, etablerede Nagelmackers' Compagnie Internationale des Wagons-Lits ( vogne-lit er fransk for "sovevogne") en rute fra Paris til Istanbul, dengang kaldet Konstantinopel. Aviserne døbte det "Orientekspressen" - selvom Istanbul var så langt mod "Orienten", som dette tog nogensinde ville rejse - og Nagelmackers omfavnede navnet.
Den 4. oktober drog Orientekspressen ud på sin første formelle rejse, med mange journalister ombord for offentligt at undre sig over togets luksus og skønhed. (Nagelmackers, en klog showmand, sørgede endda for at få sjuskede, forfaldne gamle Pullman-vogne til at stå i kontrast på sporene ved siden af Expressen, da den forlod Paris' Gare de Strasbourg.) Ombord på toget følte de henrykte passagerer, som om de var kommet ind et af Europas fineste hoteller; de undrede sig over de indviklede træpaneler, luksuriøse læderlænestole, silkelagner og uldtæpper til sengene. Rejsen fra Paris til Istanbul varede lidt over 80 timer.
Moderne versioner af Orientekspressen er langt fra originalen, som Cookridge kærligt og nostalgisk portrætterer: "Konger og skurke, millionærer og flygtninge, storvildtjægere og -smuglere, primadonnaer og kurtisaner rejste på den; tycoons og finansmænd slog deres aftaler fast. hen over dets overdådige spiseborde bevægede diplomater, spioner og revolutionære ombord på toget i hemmelighed til deres øjeblikke i historien." Tiden med sådanne intriger og spænding ombord på Orientekspressen er forbi. Men i en verden, der bliver mere forbundet hver dag – og en, hvor der ikke er mangel på luksusrejser – lever meget af Nagelmackers vision videre.
Orientekspressen blev det foretrukne tog for Europas velhavende og højfødte, et rullende symbol på de økonomiske forskelle i dets tidsalder. "Bønder i et halvt dusin lande ville holde pause i deres arbejde på markerne og gabe mod de glitrende vogne og de overmodige ansigter bag vinduerne," skriver Cookridge. Det kom til at blive kaldt "togenes konge og kongernes tog".
Moderne versioner af Orientekspressen er langt fra originalen, som Cookridge kærligt og nostalgisk portrætterer: "Konger og skurke, millionærer og flygtninge, storvildtjægere og -smuglere, primadonnaer og kurtisaner rejste på den; tycoons og finansmænd slog deres aftaler fast. hen over dets overdådige spiseborde bevægede diplomater, spioner og revolutionære ombord på toget i hemmelighed til deres øjeblikke i historien." Tiden med sådanne intriger og spænding ombord på Orientekspressen er forbi. Men i en verden, der bliver mere forbundet hver dag – og en, hvor der ikke er mangel på luksusrejser – lever meget af Nagelmackers vision videre.
Orientekspressen blev det foretrukne tog for Europas velhavende og højfødte, et rullende symbol på de økonomiske forskelle i dets tidsalder. "Bønder i et halvt dusin lande ville holde pause i deres arbejde på markerne og gabe mod de glitrendevogne og de overmodige ansigter bag vinduerne," skriver Cookridge. Det kom til at hedde "togenes konge og kongernes tog".
Moderne versioner af Orientekspressen er langt fra originalen, som Cookridge kærligt og nostalgisk portrætterer: "Konger og skurke, millionærer og flygtninge, storvildtjægere og -smuglere, primadonnaer og kurtisaner rejste på den; tycoons og finansmænd slog deres aftaler fast. hen over dets overdådige spiseborde bevægede diplomater, spioner og revolutionære ombord på toget i hemmelighed til deres øjeblikke i historien." Tiden med sådanne intriger og spænding ombord på Orientekspressen er forbi. Men i en verden, der bliver mere forbundet hver dag – og en, hvor der ikke er mangel på luksusrejser – lever meget af Nagelmackers vision videre.
I'm sure there are more academic histories of the Orient Express, but this is the one I got for Christmas, and it is certainly serviceable. Learn about trains, industrialization, railroad magnates, diplomacy and political intrigue, and the many faces of the moneyed classes in Europe, the U.S. and Russia in the 18th - 20th centuries. Fun and edifying. Inspires nostaglia for high-style train travel, for those who are susceptible.
Rather a dull read, even for a train lover. Actually didn't finish it. A pity, because it does contain some fascinating facts and stories - but poorly written overall, and the lack of good maps very frustrating. Perhaps hardly merits 3 stars but if you have a soft spot for trains it's difficult to be too hard on the most famous train of all ...