Kaspar Colling Nielsenin menestysromaanissa 475-vuotias tanskalainen mies kertoo elämäntarinaansa 350-vuotiaalle koiralleen. Molemmat ovat saaneet kantasoluterapian avulla itselleen ikuisen nuoruuden. Mies pohtii 350 vuotta aikaisemmin Tanskaa ravistelleen verisen sisällissodan syitä sekä muistelee omia sotarikoksiaan ja erityisesti suurta rakkauttaan, kapinallistaistelija Leonoraa. Hänen nykyelämänsä täyttävät pienen ystäväpiirin järjestämät orgiat, tarinointi ja menneiden muistelu. Muistelun lomassa kertoja pudottelee herkkiä tarinoita elämänsä varrella kohtaamistaan ihmisistä, paikoista ja tapahtumista, jotka nivoutuvat herkullisesti romaanin päätarinaan.
Tanskan sisällissota 2018-2024 on tulevaisuuden kaapuun naamioitunut nerokas kuvaus nykyajasta ja pohjoismaisen hyvinvointivaltion ihanteen murenemisesta. Se on monisäikeinen ja syvällinen tarina ja samaan aikaan hirtehisen hauska, absurdin hurja ja täysin ennalta-arvaamaton kaleidoskooppinen lukuromaani.
Kaspar C. Nielsen, født 1974, har læst filosofi på SDU og er Cand. Merc. fil. fra CBS.
Kaspar C. Nielsen debuterede som forfatter med MOUNT KØBENHAVN i 2011. I 2013 udkom opfølgeren, fremtidsfortællingen DEN DANSKE BORGERKRIG 2018-24. Begge værker befinder sig i grænselandet mellem roman og novellesamling, hvori det groteske, tragikomiske og samfundssatiriske sammenflettes i unik fortællekunst.
Fantasien sprudler, men historien er i lange sekvenser utroligt kedsommeligt fortalt i en flad, referatagtig stil, ofte helt uden dialog og scener. Det er formentlig bevidst, fordi historien bliver erindret af en evigt-ung mand flere hundrede år efter, at begivenhederne fandt sted - men det er altså ikke særligt spændende at læse. Satiren er letkøbt og "on the nose", og mange af fortællerens filosofiske betragtninger om livet og døden og menneskets grusomhed er i mine øjne dybt banale. Det værste er dog, når fortælleren redegør for årsagerne til titlens borgerkrig. Det er skrevet i samme søvndyssende og påtaget vigtige tone som en historierapport i gymnasiet.
Sproget og fortællingen flyder bedst i de små sidehistorier eller vignetter, der indimellem afbryder den overordnede historie. Desværre er flere af vignetterne ret åndssvage - de har sådan en studentikos se-hvor-mærkelig-jeg-er-tone, og jo mærkeligere de er, desto mere tåget er deres sammenhæng med plottet.
På den anden side er der både talende dyr med psykiske problemer, en jødisk familie, der gemmer sig i en fed dames røvhul, og en hel del umotiveret analsex, så helt kedeligt er det selvfølgelig ikke ...
Kašpárek Nielsen a jeho Dánská občanská válka se válela v levnejch knihách a tak pám "naval to sem prodavačko," a ona mi to navalila. A já se pak navalil doma. Vínem. Tomu se říká čistá postupka. Navíc s knihama je to stejný jako se ženskýma - po lahvi vína jsou hezčí.
První kapitolu hodnotit nemůžu, protože jsem ji viděl dvakrát, někdy i třikrát. Pak jsem ale vystřízlivěl a musím říct, že knížka to byla pořád dobrá. V Dánsku vypukne válka, protože hypotéky jsou moc drahý a všichni nenávidí banky. Koukám, že Nielsen má z ekonomie stejnej doktor Rath (čti doktorát), jako já - žádnej. Hlavní hrdina je jako vystřiženej z románu od Hulibrka, akorát jde tedy dost citelně poznat, že Nielsen je tak o tři levely hloupější, což ale nijak neubírá na čitelnosti. Ta je svižná hlavně tím, že do knížky hází různý bizarní povídky, třeba o rajčeti, schovávání židů v prdeli jiného člověka a statkáři, kterého by nevzali ani do slovenské Farmár hledá ženu, a to je už co říct. Trochu Nielsena podezírám, že si sepsal tyhle povídky a pak nevěděl co s nima a obalil to válkou (která tomu stejně nedává žádnej rámec). Mě to nevadí, páč v knize byly tanky, prci prci prcičky a dokonce i anatomie prdu.
'Den danske borgerkrig 2018-24' er en sjov størrelse, både i forhold til hvad man skal få ud af bogen, og hvad man skal synes om den. Bogen er mærkelig. Den rummer øjeblikke der er absurde, og øjeblikke der er klare historiske gennemgange af finanskrisen, næsten skrevet som i lærebøgerne. Den er vild og blodig, men andre øjeblikke er den virkelig morsom. Den er et stykke science fiction, men samtidig er den alt andet. Bogen ender et helt andet sted end borgerkrigen, og der er episoder i den som kan være svære at forholde sig til.
Alligevel synes jeg overvejende det er en virkelig god bog. De bedste øjeblikke kan Nielsen noget med sin prosa som få andre forfattere i Danmark kan lige nu. Hans skrivning rummer en vildskab og et vovemod som får mig til at overgive mig, blandt andet til hans Peter Plys-pasticher og til hans blodige krigsskildringer. Manden kan skrive.
Vil jeg anbefale denne bog? Helt klart, men ikke til alle...
Lige så lovende som titlen er lige så meningsløs er indholdet. Det som kunne have været en interessant historie drukner i meningsløs ævl der forsøger at være provokerende.
Det er bøger som denne der giver Sci-Fi et dårligt rygte.
The book that gradually dropped in quality as end approached. I don't know if I didn't understand it, or it's just poorly written, but now I've decided to review it I don't know how to start. It's a book about fictional Civil War in Denmark that lasted six-years told from a perspective of few hundred years old guy who continues living on stem cells from black market fetuses. His best friend is talking dog which is also a couple of hundred years old, and has his own mind and his own problems. There are mini-stories that are, I believe, meant to be satirical, and aren't really connected to the main narrative (although at some points you can recognize the characters from those anecdotes). Satire in this stories is too strong for my taste, or should I say too blunt. It's rubbing your nose really...
Whole book is sometimes funny, sometimes violent, but the biggest problem for me is that I couldn't relate to characters, it was just too abstract, and too experimental for my taste. Like the author couldn't find the correct measure of satire, philosophy and criticism of modern society, it's sometimes too exaggerated, while at some points I was unsure what author wanted to accomplish. I just didn't like this book.
Probably one of the most boring books i've ever read. This shitshow was both extremely boring and was so confusing. It was filled with loads of unnecessary stories that added no character development, and had no context to the overall book. This man must have read 1984 by George Orwell multiple times as an adult, and still ended up making a book that doesn't even come close to the original. Overall it was meh, very boring and uninteresting, definitely not worthy of a reread later on :(
Jeg var ret begejstret for selve rammefortællingen - det er meget sundt at forestille sig en borgerkrig i sin egen by/sit eget land. Det er effektivt beskrevet og handlingsforløbet føles desværre ganske plausibelt...
Det er naturligvis også interessant at forestille sig udødelighed og andre fremtidsscenarier, men jeg er ikke sikker på, at jeg synes, de hører hjemme her?
Og de små mærkelige sidehistorier... Ja, de gør ikke noget for mig. Der er fx en historie med nogle syge dyr og en lidt Peter Plys-agtig ramme. Jeg er måske tungnem, men jeg kunne ikke se pointen.
Derudover finder jeg tonen ret misogyn igennem hele bogen - næsten alle kvinder er nogen, "der skal kneppes". Ingen udvikling i 400 år?
Příběh vypráví o tom, jak ekonomická krize v obyčejných lidech probouzí jejich nejhorší stránky a jak se spolu s vývojem krize společnost proměňuje. Hlavní děj je doplněn o sérii krátkých povídek, které na první pohled se příběhem vůbec nesouvisí, umocňují však pocity kdy autor balancuje na hraně obyčejnosti a zvrácenosti... smysluplnosti až absurdity. Neobyčejná ale smutná kniha.
Natolik podivné spojení, že ve výsledku nejde o můj šálek čaje. Na první pohled jde o zajímavou fikci dánské občanské války vyprávěnou skrze jednotlivé příběhy. Jenže ono propojení příběhů a "hlavního tématu" je tak divné a často víc než na sílu, že mi výsledek přijde ještě méně stravitelný než ucelenější Centrální stanice. Navíc, mnoho ze zdejších povídek není jen v absurdně podivuhodném stylu Ruzké klaziky a Sobí hory, ale zachází mnohem mnohem dál. V knize tak můžeme narazit na absolutně nesouvisející farmářské "porno", anální příběh z druhé světové války, psychopaticky detektivní příběh ze života alternativního medvídka Pú či život z pohledu rajčete. Autor se buď zbláznil, nebo nemá žádného korektora...
I když je tak velmi postupný až demokratický vznik občanské války v Dánsku oproti dalším knihám uvěřitelný a autor ho doprovází až wikipedickým popisem založeným v některých částech na realitě, výsledek je velmi nesourodá směs. Jako povídkovou sbírku bych asi celé dílo pochopil, takto jen zmateně a nesouhlasně "kroutím hlavou"...
Den var ikke det, jeg håbede på. Jeg håbede på mere politik og årsagssammenhænge og flere buzzwords. Men lidt var der da. Synes, der var for mange egennavne med, men ok når man er stedkendt i København. Den største down-faktor: Kvinder i denne bog er bare røv og bryster, bortset selvfølgelig fra the love interest. Men ellers er de bare en krop, og mænd er mere eller mindre også bare ude på at have sex, og deres eneste mål i livet er at formere sig (hvis de er dødelige, altså). Det blev distraherende for pointen i de små historier, at jeg var irriteret over portrættering af kvinderne. Der var da også nogle federe passager, der lærte mig noget nyt (fx lidt om finanskrisen?). Ved I hvad, jeg giver den to stjerner (havde ellers besluttet mig for tre). Historierne om hunde og frugter, der har liv, minder mig om en serie, Frugterne, jeg skrev og læste højt i 3. klasse. Og hvordan ved en læge ikke, hvad receptorer er??
Informace na přebalu knihy z Dánský občanský války dělaj z knihy něco mezi Příběhem pro přeživší od Palahniuka, Možností Ostrova od Houellebecqa a Adeninu od Paliva. Hrdina Dánský občanský války vypráví zpětně příběh svého mládí a občanské války v Dánsku s odstupem 475 let. Jeho nejlepší kámoš je kólie, která umí mluvit a jeho hlavní náplní na světě je mrdat další skoro 500 let starý lidi, který sou tak starý díky účasti v programu kmenových buňek. Takže celý to zní skvěle, ale možná moc skvěle.
Oproti Palimu Colling Nielsen vysvětluje celkem detailně jak a proč vypadá budoucnost, tak jak si ji maluje. I když se opírá o skutečnou hypoteční krizi z počátku tisíciletí, podobá se jeho myšlenkový postup francouzskýmu studentovi VŠE na cvičení z makroekonomie. To Palivo je jinej kalibr, protože jeho vizi budoucnosti sponzorovala Becherovka.
Příběh střídají zběsilé kapitoly, respektive příběhy v příběhu, který jsou velmi zábavný. Hvězdička navíc za příběh židovské rodiny, která byla za války nucena schovat se v prdeli blonďaté paní. Hvězdička dolu za příběh rajčete psaný v ich-formě. 7/10.
Jeg blev rigtig glad da jeg stødte på denne bog. Noget så sjældent som en dansk science fiction / dystopi! Plottet lød rigtig lovende og mine forventninger var tårnhøje. Men ak, glæden skulle vise sig at være kortvarig. Historien er fortalt på en klodset, referat-agtig facon, fuldstændig blottet for replikker og følelser, og med kritik af forbrugersamfund og grådighed, som er på niveau med en fristil i folkeskolen. Der masser af ting ved handlingen som er komplet ulogiske, masser af løse ender og ubesvarede spørgsmål. Undervejs krydres fortællingen af besynderlige små historier, som for det meste mangler forbindelse til rammehistorien, for eksempel om bjørnen Pia, som har mistet sin honning krukke eller om den jødiske familie, som gemmer sig i røven (sic!) på en fed dame. De små sidehistorier virker som et forfejlet forsøg på at være underlig og kunstnerisk. I det mindste var bogen kort...
Docela bizarní záležitost, která místy trošku šokuje, místy hodně pobaví a často nutí k přemýšlení - vždyť ono by se něco takového klidně mohlo stát. Rozhodně to není nějak extrémně "nechutné" nebo "hnusné" jak se v některých recenzích píše, ten kdo četl Palahniuka, nebude s tím mít sebemenší problém. Právě Palahniuka nebo možná Vonneguta mi to trošku stylem připomnělo. Z Vonneguta je ale v každé knížce cítit taková nějaká ta láska k lidem a pochopení, toho se tady nedočkáte...
Hajanainen kokoelma joksikin toisiinsa liittyvistä tarinoista kuvitteellisesta Tanskan sisällissodasta ja siitä syntyneesä teknokommunistisesta tulevaisuudesta.
Kertomuksen black metallimaiset maisemat ja kuvat olivat kiinnostavia, mutta liian iljettäviä makuuni. Tämä romaani on ilkeä, kyyninen ja yrittää väkisin provosoida, järkyttävillä ja joskus hauskoillakin kauhukuvilla. Tuntuikin siltä, että olisin lukemassa 15 vuotiaan teinin kirjoittamaa romaania, jossa tämä yrittää muka fiksusti järkyttää opettajaansa ja vanhempiaan.
Iljettävyys ja perverssi moraalittomuus olivatkin niin häiritseviä, etten ihan ymmärtänyt mikä tämän romaanin pointti edes oli? Satiiria? Mutta mistä?
Bogen starter meget spændende ud med et dramtisk indblik i borgerkrigen, som fandt sted i bogen. Kapitlerne herefter blev lidt "ligegyldige", og historien tog noget af et sidespor, hvilket jeg synes var rigtigt ærgerligt, fordi at den havde et godt potentiale. Sidesporene var ikke relevante for hovedhistorien som var borgerkrigen. Den er langt fra virkelighedsnær, det bliver meget fremmet, pga. den urealistiske 1. personsfortæller og hans hund, som er udødelige. Hans bedste ven er også hans hund, som han snakker med menneskesprog med hverdag. En meget flad fortælling, som er urealistisk, med alt for meget ligegyldigt. Jeg kan derfor ikke give den mere end 1 stjerne, da romanen ikke opfyldte mine forventninger som jeg havde til den.
Interessant ide med en bog om en borgerkrig i Danmark. Får lidt smag af sci-fi, krydret med sjove indspark om dyrs menneskeliggørelse; gode passager, som egentlig reflekterer mere tilbage på mennesket, end de forklarer dyrenes nye tilværelse. Jeg synes, bogen mister fokus undervejs, og at der er for mange ideer oppe at vende undervejs. Hvad sker der for den jødiske familie, der er oppe i røven af en stakkels kone. Billedsprog? Bogen foreløber sig rimelig konsekvent i starten, hvor sidespring svagt og mindre svagt kan kobles på hovedhistorien. Tre stjerner, men i bund og grund meget underholdende med gode godbidder ind i mellem. Og var dét en Primo Levi reference?
mycket blandade känslor kring den här boken! många bra koncept, själva kriget känns bitvis nästan för trovärdigt och jag tycker om sättet berättelsen berättas på, med mindre historier i den större historien. bitvis känns författaren dock lite som en obildad snubbe man tvingas snacka med på en fest som kommer med oombedda insikter som de flesta klarade av i tonåren. jag önskar att den vore lite bättre för potentialen finns där!
Colling Nielsen er litt som en blek versjon av Houellebecq. Det er mange sammenfallende idéer og tildels verdensbilde som franskmannen presenterer i flere av sine romaner, men dansken skriver ikke like godt og har ikke like gode idéer som originalen.
Jeg elsker hvert ord Kaspar Colling Nielse skaber. Han har en meget nærværende og jordnær måde at fortælle på, så det næsten er en børnebog man læser, men så tager historierne en drejning mod det makaber, pervers og vulgær og så står man der og tænker “wtf did i just read?!?”
Som f.eks historien om den jødiske familie, der gemmer sig i en kvindes røvhul for soldater. Eller hunden Emil, der har skåret sin pik af, fordi han er pædofil...
Gert Nygårdshaug på syre. Lange monologer om livet etter en fiktiv borgerkrig i Danmark, fortalt fra synspunktet til jeg-personen som fremstilles som apokalypsens vinner, nå med evig liv og uendelige menger rikdom, men som til slutt stort sett vil være en hund.
Minder meget mere om Mount KBH end jeg troede den ville. Samme struktur af “realistisk” sci-fi event, der udfolder en masse små historier. Giver god mulighed for Kaspar til at gøre, hvad han gør bedst; skrive absurde, men alligevel tematiske korte fortællinger. Han er en mester i, at svinge mellem det seriøse og det komiske. Er ærgerlig over, at den reelle borgerkrig ikke fylder mere i fortællingen. Det, jeg vil huske allermest er klar det korte historier. Den større, gennemgående fortælling lover flere gange at blive spændende, men skuffer gang på gang. Stadig meget anbefalelsesværdig. Nok mere en 3,5 end 4 stjerner.
Představte si nádhernou ženu, která jede létem na kole a vítr ji čechrá vlasy. Pak najede na kámen, strašlivě se potluče a odře si tvář o štěrk. Teče ji krev, nasedá na kolo a jede dál, směje se i přes tu krev. Taková je tahle knížka.
Hmm, en kikset bog, der føles som skrevet af en teenager - en virkelig lang folkeskolestil. Bogen kalder ikke på sympati for nogen karakterer, den virker fragmentarisk, og så vækker den en del ubehag: kvalme over de psykopatiske beskrivelser af f.eks. revolutionsrullende hoveder og dyremishandling, kedsomhed, ligegyldighed, vantro undren, utålmodige forsøg på forstå endnu en løsrevet kursiveret sidehistorie og mest af alt pinlighed. Jeg er lykkelig over, at det ikke er mig, der lægger navn til så kikset en bog. Idéen om muligheden for at leve så længe og undersøgelsen af konsekvenserne deraf er drøngod, men resultatet er simpelt og utroværdigt både psykologisk, biologisk, politisk og historisk. Har forlaget bare besluttet at udgive en række idéer hastigt nedskrevet på kladdepapir sat sammen i tilfældig rækkefølge i håbet om, at en eller anden anmelder ville kalde det kunst? Et desperat forsøg på at gøre noget andet, hvad som helst, bare noget andet? Nogle få fantasifulde klamme dele af bogen vækker mindelser til "Efter solen" af Jonas Eika, og heller ikke her forstår jeg pointen med den fetich.
Jeg stoppede 2/5 inde i bogen, da andre anmeldelser ikke ligefrem antyder, at den bliver bedre længere fremme.
Neobyčejně divná kniha. Mísí se tu hluboké úvahy o smyslu lidské existence s naprosto příšernými a odpudivými vsuvkami/povídkami, za které by se nemusel stydět ani Chuck Palahniuk nebo Cormac McCarthy. Některé příběhy jsou fakt zvrácené (ten o feně a jejich štěňátkách, o farmáři, který nenáviděl svá zvířata, o skrývající se židovské rodině), jiné jsou "jen" divné (o rajčátku, o ženě, jejíž manžel se zastřelil v den jejích narozenin). Nejpříšernější ale je, že si člověk uvědomuje, jak k tomu všemu máme proklatě blízko. Od společenské krize, ztráty důvěry k politické reprezentaci a státní institucím může být k něčemu, co Nielsen popisuje, docela rychlá zkratka. Ufff. https://naskokjinam.blogspot.com/2019...
1,5 stjerne Skulle læse denne her bog i sammenhæng med dansk undervisningen. Lige da jeg så overskriften lød den rimelig interessant. Men da jeg læste den var jeg mega skuffet (ikke at jeg havde alt for store forhåbninger om den, haha). Jeg kunne egentlig godt lide den måde den var bygget op, men efterhånden blev det meget langttrunkent og irrelevant. Der var få af de små historier der var interessante og var relevante, selvom det var lidt svært at forstå dem helt. Resten af de små historier gav ingen mening og var meget grænseoverskridende. Det sidste kapitel var rimelig godt skrevet, men ellers brød jeg mig ikke om resten, og det ville 100% ikke være en bog jeg kunne finde på at læse i min fritid.
Dystopia, ktorej dej má počiatky v dánskej občianskej vojne, ktorá má nastať onedlho - z dôvodov, ktoré nie sú realite vzdialené tak, ako by sa mohlo zdať. Miestami bizarné, miestami naozaj zaujímavé, miestami doslova nastavenie zrkadla, miestami naozaj vtipné. Hlavný príbeh prelínajú kratšie rozprávania, z ktorých najviac vo mne zarezonovalo asi to o schovávaní Židov pri ich prenasledovaní. Bizarné, krásne vypointované.