What do you think?
Rate this book
Frmesk #2
Skyggedanseren
Frmesk er holdt op med at tale og spise. Hun tegner voldsomme tegninger og lemlæster sine dukker.
KURDISTAN, 1994. Bedsteforældrene Gawhar og Darwésh kæmper for at give Frmesk livsglæden tilbage. Gawhar søger tilflugt i sin tro og sender Frmesk til koranundervisning i byens Store Moské, hvor Frmesks onkel Muhammad er imam, uden at ane, hvad der venter hende. Morfaren tager kampen op mod kvindeundertrykkelsen, åbner en hamam kun for kvinder og håber, at det hjertevarme frirum kan bringe lyset tilbage i Frmesks liv.
DANMARK, 2007. Frmesk holder sig for sig selv på universitetet. Selvom hun nødig vil udløse farens vrede, trodser hun ham ved at gå uden tørklæde og skrive kritiske artikler om kvinders rettigheder. Hjemme fører hun hus og passer sine søskende, mens moren tilbringer dagen på sofaen med mellemøstlige tv-serier. Forældrene er skilt, men faren kommer dagligt i hjemmet og fører hårdhændet justits med familien. Ifølge ham er digte skrevet af kvinder vulgære, og da han opdager, at Frmesk i smug skriver digte for at bearbejde sine dybe ar på sjælen, eskalerer volden. Hun ser ingen anden udvej end at søge friheden i endnu et fremmed land.
SKYGGEDANSEREN er en roman om en udsat piges ensomme, indædte kamp for at undslippe barndommens mørke og finde frihed i et nyt liv langt mod nord.
KURDISTAN, 1994. Bedsteforældrene Gawhar og Darwésh kæmper for at give Frmesk livsglæden tilbage. Gawhar søger tilflugt i sin tro og sender Frmesk til koranundervisning i byens Store Moské, hvor Frmesks onkel Muhammad er imam, uden at ane, hvad der venter hende. Morfaren tager kampen op mod kvindeundertrykkelsen, åbner en hamam kun for kvinder og håber, at det hjertevarme frirum kan bringe lyset tilbage i Frmesks liv.
DANMARK, 2007. Frmesk holder sig for sig selv på universitetet. Selvom hun nødig vil udløse farens vrede, trodser hun ham ved at gå uden tørklæde og skrive kritiske artikler om kvinders rettigheder. Hjemme fører hun hus og passer sine søskende, mens moren tilbringer dagen på sofaen med mellemøstlige tv-serier. Forældrene er skilt, men faren kommer dagligt i hjemmet og fører hårdhændet justits med familien. Ifølge ham er digte skrevet af kvinder vulgære, og da han opdager, at Frmesk i smug skriver digte for at bearbejde sine dybe ar på sjælen, eskalerer volden. Hun ser ingen anden udvej end at søge friheden i endnu et fremmed land.
SKYGGEDANSEREN er en roman om en udsat piges ensomme, indædte kamp for at undslippe barndommens mørke og finde frihed i et nyt liv langt mod nord.
416 pages, Hardcover
First published November 26, 2019
25 people are currently reading
805 people want to read
Ratings & Reviews
Friends & Following
Create a free account to discover what your friends think of this book!
Community Reviews
Displaying 1 - 30 of 93 reviews
January 28, 2020
Jeg var rystet i januar sidste år der jeg læste “Dødevaskeren”. Det var en barsk, voldsom og et eller andet sted helt sindssyg men god fortælling. Nu.... sidder jeg her og føler vrede og chok, over at der findes sådan en stærk tro i verden der diskriminerer kvinder, en forkert tro der fortæller mænd at de er almægtige! Det er skræmmende og ulækkert! Jeg har siddet med bogen og siden side 1 tænkt, at det er sindssygt at det virkelig kan være virkeligheden.
Men bravo til forfatteren, for en stærk og gribende fortælling. Jeg tager hætten af for en som kan bruge sprog og ord så smukt.
Men bravo til forfatteren, for en stærk og gribende fortælling. Jeg tager hætten af for en som kan bruge sprog og ord så smukt.
February 28, 2020
“I min indre Koran er der respekt for kvinden. Hun er ikke en skabning, der skal lænkes, stenes og piskes. Hun er ikke en skabning, der skal gemmes væk i skam bag lange, sorte klæder. Hun er ikke en skabning, man ustraffet kan tvangsgifte væk, tæve eller dræbe.”
Da nyheden forældreparret, der tog livet af deres datter, fordi hun var født med det forkerte køn, så dagens lys, blev læsningen af Skyggedanseren for alvor levendegjort og dens afgørende vigtighed cementeret. Jeg kan lige så godt indlede denne anmeldelse med essensen: Der findes ikke vigtigere litteratur. Det er barskt, det er brutalt, det er umenneskeligt, og alligevel er det nogens virkelighed og menneskers grusomme gerninger.
Vi vender tilbage til Frmesk, Gawhar og Darwesh i 90’ernes Kurdistan i byen Zamwa. Frmesk har i mange år været en glad pige i trivsel, men hun er ud af det blå holdt op med at spise og tale, og så tegner hun uhyggelige tegninger og lemlæster sine dukker. Hun er for nylig startet til koranundervisning i den moske, hvor hendes onkel er imam, og Gawhar håber sådan, at troen vil blive det lys, Frmesk tilsyneladende mangler i livet.
I et andet spor er vi med Frmesk i Danmark i 2007 og frem. Her er hun flyttet til med sin biologiske mor og far, Rubar og Anwar, som også har to yngre børn. De to små er lyset i hendes liv, og hver dag synes at handle om, hvordan hun bedst muligt kan beskytte dem fra en voldelig far og en bitter og fraværende mor. Frmesk er startet på universitetet, men det er svært at fastholde studierne med en kontrollerende far, som ikke tillader hende at gå på biblioteket eller tale med mandlige medstuderende. Som vi lærte det i Dødevaskeren, er skyld og skam fortsat et våben til at opretholde kontrol over kvinder, og Frmesk må dagligt finde sig i lussinger, tilsvining og udskam. Hendes eneste skjold og våben er ordet, og hun bruger sine ord til at skabe smuk poesi, som hun i al hemmelighed deler til poesiaftener. Hver dag er en ny prøvelse, en kamp for livet, og truslen om skam, krænkelse og død er bestandig, for
“I deres familie var monstrene over sengen og ikke under.”
De tragiske skæbner griber fat i sin læser med et jerngreb, som døde sjæle der nægter at forlade den jordiske verden. De indprenter sig i krop og sjæl, og det er en ganske umulig opgave at læse Skyggedanseren uden salte tårer, der skriger på retfærdighed for Frmesk.
Romanen er både medrivende og letlæst i sproglig forstand, men den er alligevel alt andet end ’let’ at læse. Den er barsk. Den er brutal. Og de seksuelle overgreb er så makabre og brutale at selv læseren føler sig traumatiseret efter.
Omars stemme skinner igennem, og hendes holdninger til en patriarkalsk insisteren på at definere islam som kvindeundertrykkende er klar. Islam er ikke ond og Allah er ikke en hævngerrig Gud. Frmesk bærer fortsat sin religion og sin Gud i sit hjerte, men hun kæmper med eftervirkningerne fra et langt liv, hvor skyld og skam er blevet hendes køns markører.
“Religion er opium for folket, sagde Marx. Den radikale islamisme var ikke alene opium, men en gift; en epidemi, der nu lagde land for land øde for frie tanker og frie mennesker. Et fængsel af tro. Et tempel bygget på had og frygt. Ikke skabt at det usynlige fænomen, kaldet Allah, men skabt af magtliderlige mænd, der ønskede lænker frem for frihed, frisind og ligestilling for deres medmennesker.”
Sara Omar har overgået sig selv, og jeg håber, vi får lov at følge Frmesks videre rejse i livet.
https://bookmeupscotty.blogspot.com/2...
Da nyheden forældreparret, der tog livet af deres datter, fordi hun var født med det forkerte køn, så dagens lys, blev læsningen af Skyggedanseren for alvor levendegjort og dens afgørende vigtighed cementeret. Jeg kan lige så godt indlede denne anmeldelse med essensen: Der findes ikke vigtigere litteratur. Det er barskt, det er brutalt, det er umenneskeligt, og alligevel er det nogens virkelighed og menneskers grusomme gerninger.
Vi vender tilbage til Frmesk, Gawhar og Darwesh i 90’ernes Kurdistan i byen Zamwa. Frmesk har i mange år været en glad pige i trivsel, men hun er ud af det blå holdt op med at spise og tale, og så tegner hun uhyggelige tegninger og lemlæster sine dukker. Hun er for nylig startet til koranundervisning i den moske, hvor hendes onkel er imam, og Gawhar håber sådan, at troen vil blive det lys, Frmesk tilsyneladende mangler i livet.
I et andet spor er vi med Frmesk i Danmark i 2007 og frem. Her er hun flyttet til med sin biologiske mor og far, Rubar og Anwar, som også har to yngre børn. De to små er lyset i hendes liv, og hver dag synes at handle om, hvordan hun bedst muligt kan beskytte dem fra en voldelig far og en bitter og fraværende mor. Frmesk er startet på universitetet, men det er svært at fastholde studierne med en kontrollerende far, som ikke tillader hende at gå på biblioteket eller tale med mandlige medstuderende. Som vi lærte det i Dødevaskeren, er skyld og skam fortsat et våben til at opretholde kontrol over kvinder, og Frmesk må dagligt finde sig i lussinger, tilsvining og udskam. Hendes eneste skjold og våben er ordet, og hun bruger sine ord til at skabe smuk poesi, som hun i al hemmelighed deler til poesiaftener. Hver dag er en ny prøvelse, en kamp for livet, og truslen om skam, krænkelse og død er bestandig, for
“I deres familie var monstrene over sengen og ikke under.”
De tragiske skæbner griber fat i sin læser med et jerngreb, som døde sjæle der nægter at forlade den jordiske verden. De indprenter sig i krop og sjæl, og det er en ganske umulig opgave at læse Skyggedanseren uden salte tårer, der skriger på retfærdighed for Frmesk.
Romanen er både medrivende og letlæst i sproglig forstand, men den er alligevel alt andet end ’let’ at læse. Den er barsk. Den er brutal. Og de seksuelle overgreb er så makabre og brutale at selv læseren føler sig traumatiseret efter.
Omars stemme skinner igennem, og hendes holdninger til en patriarkalsk insisteren på at definere islam som kvindeundertrykkende er klar. Islam er ikke ond og Allah er ikke en hævngerrig Gud. Frmesk bærer fortsat sin religion og sin Gud i sit hjerte, men hun kæmper med eftervirkningerne fra et langt liv, hvor skyld og skam er blevet hendes køns markører.
“Religion er opium for folket, sagde Marx. Den radikale islamisme var ikke alene opium, men en gift; en epidemi, der nu lagde land for land øde for frie tanker og frie mennesker. Et fængsel af tro. Et tempel bygget på had og frygt. Ikke skabt at det usynlige fænomen, kaldet Allah, men skabt af magtliderlige mænd, der ønskede lænker frem for frihed, frisind og ligestilling for deres medmennesker.”
Sara Omar har overgået sig selv, og jeg håber, vi får lov at følge Frmesks videre rejse i livet.
https://bookmeupscotty.blogspot.com/2...
February 14, 2021
Mit hjerte bløder for Frmesk og alle kvinder, der lider samme skæbne som hende.
Sara Omars fortælling (først i ‘Dødevaskeren’ og her i ‘Skyggedanseren’) er hård og løfter sløret ind til en voldelig og modbydelig verden fyldt med had og både fysisk og psykisk mishandling.
Hver gang jeg lagde bogen fra mig, sad ordene, historien og følelserne i min krop. Så tænkte jeg på, at nogle kvinder ikke har muligheden for at ‘lægge det fra sig’, og at ordet nogle gange er det eneste våben, man kan have. Men ord har kun en betydning, hvis de bliver hørt, og derfor er det vigtigt at læse og lytte til andre, især kvinder.
Fantastisk modig og sårbar læsning, som sætter vores verden i perspektiv, og som virkelig gør det klart for mig, hvorfor feminisme er så vigtigt, og hvordan det skaber håb.
Sara Omars fortælling (først i ‘Dødevaskeren’ og her i ‘Skyggedanseren’) er hård og løfter sløret ind til en voldelig og modbydelig verden fyldt med had og både fysisk og psykisk mishandling.
Hver gang jeg lagde bogen fra mig, sad ordene, historien og følelserne i min krop. Så tænkte jeg på, at nogle kvinder ikke har muligheden for at ‘lægge det fra sig’, og at ordet nogle gange er det eneste våben, man kan have. Men ord har kun en betydning, hvis de bliver hørt, og derfor er det vigtigt at læse og lytte til andre, især kvinder.
Fantastisk modig og sårbar læsning, som sætter vores verden i perspektiv, og som virkelig gør det klart for mig, hvorfor feminisme er så vigtigt, og hvordan det skaber håb.
August 16, 2021
Sådan en bog, som jeg burde kunne lide - spændende (omend meget voldsom) historie, kvindelige hovedpersoner, own voice...
MEN - al dialog var så stift skrevet, at det var en pine at læse. Jeg er klar over, at der er en kulturel-sproglig barriere, da det meste af dialogen må foregå på kurdisk og at vendinger, sprogbrug mm helt sikkert er anderledes end på dansk, men kontrasten til de fine beskrivelser var simpelthen for stor for mig. Det kom til at føles som om kurdisk er et kluntet sprog i stedet for dem poesi, der helt sikkert kan ses noter af i ordvalget.
Jeg mangler også flere nuancer ift karaktererne og deres udvikling. Udover bedstefaren og bedstemoderen er alle mænd onde og alle kvinder underkuede. Ingen tvivl om, at den sociale kontrol er stærk i de skildrede familier, men der er absolut intet oprør. Selv Frmesks små oprør kvæles meget hurtigt, og hun ender med at blive en rekvisit for andres voldshandlinger.
MEN - al dialog var så stift skrevet, at det var en pine at læse. Jeg er klar over, at der er en kulturel-sproglig barriere, da det meste af dialogen må foregå på kurdisk og at vendinger, sprogbrug mm helt sikkert er anderledes end på dansk, men kontrasten til de fine beskrivelser var simpelthen for stor for mig. Det kom til at føles som om kurdisk er et kluntet sprog i stedet for dem poesi, der helt sikkert kan ses noter af i ordvalget.
Jeg mangler også flere nuancer ift karaktererne og deres udvikling. Udover bedstefaren og bedstemoderen er alle mænd onde og alle kvinder underkuede. Ingen tvivl om, at den sociale kontrol er stærk i de skildrede familier, men der er absolut intet oprør. Selv Frmesks små oprør kvæles meget hurtigt, og hun ender med at blive en rekvisit for andres voldshandlinger.
January 5, 2020
En bog der rører en dybt - en stærk stemme i kvinders kamp for rettigheder over hele verden. Jeg kan personligt ikke forstå! nogen overhovedet ønsker at skade andre levende væsener - og at det nok foregår i vestlige demokratier, at der ikke bliver fulgt op på voldsramte kvinder i sundhedsvæsenet - det er uhørt og der må gribes ind. Frihed og lighed for alle!
The price of being free
It don't come cheap )-;
The price of being free
It don't come cheap )-;
March 1, 2020
A very important book, must read!
March 30, 2020
En fantastisk god bog, der er forfærdelig at læse
June 6, 2020
Forferdelig sterk
December 30, 2020
Enda bedre enn den første. Barsk, sterk. Noen plots etter at hovedpersonen flyttet til Tyskland virker for litt usannsynlige, og slutten virker noe forhaster, derfor 4 stjerner.
February 8, 2025
Virkelig barsk fortælling hvor man ikke kan undgå at få lidt ondt i maven over den stakkels kvinde ❤️🩹
June 24, 2020
Disturbingly captivating.
March 17, 2020
Sara Omars anden bog er bedre skrevet end den første, så det er sprogligt lidt mere til at holde ud. Den er mere nøgtern og mindre orientalsk i sin stil, og det er godt. Men mine fire stjerner er givet for selve den historie, som Sara Omar fortæller.
Jeg har stor respekt og ømhed for den lille stærke kvinde, som jeg kan forstå, lever under politibeskyttelse døgnet rundt. Mange ønsker at se hende død og borte snarest muligt. Men hun skal endelig blive ved med at skrive og fortælle om de (forfærdelige) forhold, som især kvinder lever under, når islamismen og middelalderkultur får lov at styre familierne både i mellemøsten og i vesten.
Der er MEGET vold og grusomhed i Skyggedanseren. Jeg har helt ondt i maven efter at have læst bogen, men den er også så gribende, så jeg næsten ikke kunne lægge den fra mig.
Den periode, hvor Frmesk bor i Tyskland er som at læse om et ophold i et fængsel. Hun tvinges til at holde sig væk fra al kontakt med andre mennesker, hun må ikke spise noget, uden at have fået lov, og hun må ikke bevæge sig frit rundt i huset. Jævnligt bliver hun slået så fordærvet af manden, at de må køre på hospitalet og få hende lappet sammen, selvom han også selv forsøger at sy hendes sår sammen - og ingen af gangene er der nogen på hospitalet, der hjælper hende ved at beholde hende, få talt med hende i enrum eller lignende - de taler kun med hende gennem manden. Det er næsten ikke til at holde ud. Der er nogle beskrivelser af social kontrol, som er så langt ude i hampen, at man næsten ikke kan tro det. Men Omar har jo udtalt, at alt hvad hun skriver om, er sket i virkeligheden. For nogen. Og det er altså institutionaliseret voldtægt af små børn, graviditeter og manuelle aborter på piger, der kun lige er fyldt 10 år, forbud mod privathed og lukkede døre, forbud mod at læse og skrive (poesi), forbud mod at tale og sms'e, forbud mod at bruge internet eller se tv, forbud mod at se sine søskende, forbud mod at beholde sine egne penge, forbud mod at klage sin nød over smerte eller uretfærdighed. En skilsmisse er ofte på skrømt, og exmanden kan stadig låse sig ind i lejligheden til ekskonen og styre familien med hård hånd.
Hvis man har lyst til at konvertere til islam efter denne læsning, er man vist klar til indlæggelse. Det er så grumt det hele: volden, voldtægterne og drabene er en tydelig strukturel ting i de samfund, der beskrives både i mellemøsten, i Tyskland og i Danmark. Kvinder og børn er så grundigt underlagt deres brødre, fædre, onkler og mænd i det hele taget. Og masserne hidser hinanden op, når der er handlinger, der skal hævnes.
Jeg glæder mig til at læse Omars kommende bøger. Hun er i den grad medvirkende til at sætte ligestillingsdebatten og det sekulære samfund i Danmark og den vestlige verden til debat, og det er vigtigt, at netop hun med hendes indsigt tager den opgave på sig.
Seje seje Sara, jeg håber du finder styrke til at fortsætte med at skrive og debatere.
Jeg har stor respekt og ømhed for den lille stærke kvinde, som jeg kan forstå, lever under politibeskyttelse døgnet rundt. Mange ønsker at se hende død og borte snarest muligt. Men hun skal endelig blive ved med at skrive og fortælle om de (forfærdelige) forhold, som især kvinder lever under, når islamismen og middelalderkultur får lov at styre familierne både i mellemøsten og i vesten.
Der er MEGET vold og grusomhed i Skyggedanseren. Jeg har helt ondt i maven efter at have læst bogen, men den er også så gribende, så jeg næsten ikke kunne lægge den fra mig.
Den periode, hvor Frmesk bor i Tyskland er som at læse om et ophold i et fængsel. Hun tvinges til at holde sig væk fra al kontakt med andre mennesker, hun må ikke spise noget, uden at have fået lov, og hun må ikke bevæge sig frit rundt i huset. Jævnligt bliver hun slået så fordærvet af manden, at de må køre på hospitalet og få hende lappet sammen, selvom han også selv forsøger at sy hendes sår sammen - og ingen af gangene er der nogen på hospitalet, der hjælper hende ved at beholde hende, få talt med hende i enrum eller lignende - de taler kun med hende gennem manden. Det er næsten ikke til at holde ud. Der er nogle beskrivelser af social kontrol, som er så langt ude i hampen, at man næsten ikke kan tro det. Men Omar har jo udtalt, at alt hvad hun skriver om, er sket i virkeligheden. For nogen. Og det er altså institutionaliseret voldtægt af små børn, graviditeter og manuelle aborter på piger, der kun lige er fyldt 10 år, forbud mod privathed og lukkede døre, forbud mod at læse og skrive (poesi), forbud mod at tale og sms'e, forbud mod at bruge internet eller se tv, forbud mod at se sine søskende, forbud mod at beholde sine egne penge, forbud mod at klage sin nød over smerte eller uretfærdighed. En skilsmisse er ofte på skrømt, og exmanden kan stadig låse sig ind i lejligheden til ekskonen og styre familien med hård hånd.
Hvis man har lyst til at konvertere til islam efter denne læsning, er man vist klar til indlæggelse. Det er så grumt det hele: volden, voldtægterne og drabene er en tydelig strukturel ting i de samfund, der beskrives både i mellemøsten, i Tyskland og i Danmark. Kvinder og børn er så grundigt underlagt deres brødre, fædre, onkler og mænd i det hele taget. Og masserne hidser hinanden op, når der er handlinger, der skal hævnes.
Jeg glæder mig til at læse Omars kommende bøger. Hun er i den grad medvirkende til at sætte ligestillingsdebatten og det sekulære samfund i Danmark og den vestlige verden til debat, og det er vigtigt, at netop hun med hendes indsigt tager den opgave på sig.
Seje seje Sara, jeg håber du finder styrke til at fortsætte med at skrive og debatere.
January 19, 2021
LÆS DEN. Et af DK's vigtigste værker.
December 8, 2019
Helt fantastisk bog!
Bogen er modig, velskrevet, smuk, barsk, tankevækkende, provokerende, vigtigt og helt igennem medrivende!!! Det er årets største læseoplevelse! Og vigtigste!
Bogen er modig, velskrevet, smuk, barsk, tankevækkende, provokerende, vigtigt og helt igennem medrivende!!! Det er årets største læseoplevelse! Og vigtigste!
January 12, 2020
Endnu bedre end Dødevaskeren ‐ synes sproget flyder bedre og historien er, om muligt, endnu mere medrivende.
October 25, 2020
En hård bog at komme igennem med den ene forfærdelige historie efter den anden. Men derfor endnu vigtigere, at den er blevet fortalt og bliver læst.
May 8, 2025
Ingen bok för den känsliga. Alltså, finner inga ord! Otroliga klumpar i magen av den här. Mest oroande att den bygger på egna upplevelser. Önskar detta vore en fiktiv bok, då hade man bara kunna fundera på vilken sjuk fantasi författaren har. Otroligt vad folk kan göra i Guds namn. Gör mig spyfärdig!!
April 9, 2020
wow, just wow.
September 10, 2020
Må leses!!
December 31, 2024
Virkelig grotesk, men vigtig historie og den skrevet med et meget smukt sprog! Er vild med måden den veksler i tid.
October 10, 2025
Ærligt 5 ud af 5 stjerner. Den er så sygt detaljeret og har sådan et malende sprog at man nærmest får kvalme. Sindssyg barsk og rørende historie.
December 29, 2020
Like grusom, brutal og hjerterå som Dødevaskeren. En lidelse å lese, men også en nødvendighet
September 16, 2021
Denne var rett og slett smertefull å lese, psykisk og fysisk. Ufattelig og surrealistisk at hendelsene faktisk er reelle og rammer unge jenter den dag i dag. Fantastisk godt skrevet, og en slik styrke som forfatteren har skal man lete lenge etter.
Read
September 16, 2021Frmesks historie fortsetter, og detaljene om hennes fortid kommer frem. Det er utrolig hvor provoserende Sara Omar tør å skrive for å gi et ufiltrert blikk i en parallell verden vi ikke vet noe om.
April 12, 2025
Puha, det er nok en af de mest barske bøger jeg nogensinde har læst. Jeg har siddet med den største klump i maven imens:( Sara Omar, du er så stærk<3
June 17, 2020
Horrorshowet fortsetter. Det blir litt for mye elendighet i lengden for min smak. Jeg skrev om den første boka, Dødevaskeren, at den var vanskelig å bedømme, for den var så brutal og ærlig og viktig - og så personlig. Det samme gjelder her. Det er ikke forfinet og subtil litteratur med stort tolkningsrom.
Orwell sa om fremtiden at man måtte forestille seg «en støvel som tråkket på et menneskes hode i all evighet». Frihetens død. Bøkene om Frmesk er sånn: en slegge som hamrer på en kvinnes hode i all evighet, en sadistisk voldtekt som aldri tar slutt. Denne boka er faktisk mer brutal enn den første, den tipper litt over i det jeg ikke lenger makter. Det er for mye, og det er for mye hele tiden. Så jeg syns ikke den er så vellykket som roman betraktet.
Men som statement fra forfatteren... er den muligens en av de mest hardkokte bøkene som noen gang er utgitt i Skandinavia. På tide med litt female lives matter, kanskje?
Orwell sa om fremtiden at man måtte forestille seg «en støvel som tråkket på et menneskes hode i all evighet». Frihetens død. Bøkene om Frmesk er sånn: en slegge som hamrer på en kvinnes hode i all evighet, en sadistisk voldtekt som aldri tar slutt. Denne boka er faktisk mer brutal enn den første, den tipper litt over i det jeg ikke lenger makter. Det er for mye, og det er for mye hele tiden. Så jeg syns ikke den er så vellykket som roman betraktet.
Men som statement fra forfatteren... er den muligens en av de mest hardkokte bøkene som noen gang er utgitt i Skandinavia. På tide med litt female lives matter, kanskje?
March 15, 2020
Dette er en utrolig stærk læseoplevelse, som jeg måtte tage i mindre bidder. Den sidder i kroppen længe efter læsning. Jeg har altid en bog på natbordet, men ikke denne. Dødevaskeren var stærk, men denne er hårdere at læse. Den er vigtig og modig, for hvis bare en lille brøkdel af handlingen kan relateres til virkelige handlinger, så er det rystende og ganske forfærdeligt som kvinder behandles i en formørket del af det kurdiske samfund. Jeg tænker helt tilbage til middelalderen, når ser hvordan kvinder behandles. Jeg har så meget respekt for Sara Omar, for at skrive om denne del af kurdiske kvinders vilkår.
Read
June 16, 2020This is one of the stories that I can't review. I don't know how professional critics do it, but I have a hard time throwing stars after something that I think is so important. This story is important. It is gruesome and revealing. I'm happy I've read it even though I was far from it during.
I don't know exactly how much is based on truth and how much is fiction, but seen from a purely dramatic perspective, the story had a fine arch. There was quite a lot of not so sophisticated or even poor figurative language, but not enough to bother me.
I have a lot of thoughts about this book, but not any stars.
I don't know exactly how much is based on truth and how much is fiction, but seen from a purely dramatic perspective, the story had a fine arch. There was quite a lot of not so sophisticated or even poor figurative language, but not enough to bother me.
I have a lot of thoughts about this book, but not any stars.
April 17, 2020
En barsk og gribende fortælling om Frmesks uhyggelige skæbne. Skræmmende at der eksisterer et parallelsamfund, hvor kvinder blot er genstande, der skal stå til rådighed for deres mænd, og hvor kvinder ingen stemmer har. Dødevaskeren var barsk, Skyggedanseren er om muligt endnu mere barsk og ubarmhjertig.
April 4, 2021
En knyttneve av en bok. Denne syns jeg er mye bedre enn den første boka i serien. Umulig å legge fra seg og vond å lese. En historie om kvinnesynet og kvinners mangel på rettigheter fra den muslimske verden. Jeg håper det kommer en tredje bok i serien, man ønsker så gjerne at det skal gå bra med Frmesk.
Displaying 1 - 30 of 93 reviews