Mikkel Beha Erichsens ”Logbog fra Wallenberg” er en beretning om familien Behas seneste skibseventyr fra København til Svalbard. Fra polarisens kant kan man se isbjørne gå rundt, og Mikkel Beha fortæller med begejstring om sørejsen.
”Logbog fra Wallenberg” er ikke kun en rejsebog, den handler også om familie. Mikkel beha Erichsen måtte året inden tage afsked med sin far, Troels Kløvedal, og må nu vende sig til tanken om at være familiens kaptajn. Men turen til Svalbard oser også af nyt liv med første barnebarn ombord.
Bogen er en personlig fortælling men rammer bredt i det familien tydelig kan bevidne de klimaforandringer, vi står overfor. Det er i Finnmarks iskolde nætter med nordlyset dansende over en, at man indser man, hvor små vi mennesker egentlig er.
Dette var en fornøjelse at høre fortællingen om Wallenbergs første togt, som man også har set det i TV.
Men det var mere end det. Det her var Mikkels kærligserklæring til sin far, Troels Kløvedal.
Jeg kunne fælde en lille tåre mange steder i løbet af den her bog.
Som stor fan af Troels var det rart at høre detaljer og tanker om før, under og efter hans død - detaljer om begravelsen, da Troels tog ud på sin sidste rejse og lukkede sine øjne etc. Sorgen er stor, men Mikkels fortæller den flot og lader os alle huske på livets grundelementer.
Vi bliver født, vi skal dø - så lad os gøre livet til et eventyr derimellem og tage livet alvorligt, men ment på bedste måde.
Vi skal leve livet fuldt ud med alle de eventyr vi drømmer om.
Endnu engang blev jeg indfanget af Mikkel Behas beretning om en sejlads. Jeg erkender blankt at jeg intet ved om sejllads - hverken om sejlbåde eller motordrevne både. Men jeg kan altid bruge en god rejsefortælling. Og det levere Beha. Denne gang går turen op langs den norske kyst. Undervejs oplever familien en masse vidunderlige naturoplevelser. Og det får lysten til ar besøge Norge igen op til overfladen. Samtidig er det også en samtalebog. Mikkel Beha mistede sin far undervejs og han bruger bogen til at dele sine tanker med sin nu afdøde far. Troels Kløvedal var et levende, begavet menneske med stor kærlighed til sin familie. Og den er bestemt gengældt. De mange små noter til Kløvedal om rejsen, familien og savnet gør bogen til et meget personligt værk. Overordentligt læseværdigt.
Endnu en formidabel rejsefortælling fra Erichsen-familien! Modsat bøgerne fra Havana-udflugterne giver jeg denne 4 stjerner (næsten fem!!). Primært fordi en del af historierne og tankerne er noget jeg enten har læst i Havana-bøgerne eller Troels Kløvedals egne bøger. Det gør såmænd ikke bogen mindre interessant, der var bare nogle gentagelser. Jeg kan godt lide den måde Mikkel får inkluderet Troels i sin logbog, og der skal meget til før man ikke kniber en tåre, når der fortælles om Troels' død og begravelse. Som altid berettes der indlevende om det familien ser og de mennesker de møder. Kan absolut anbefales.
En spændene bog som blander historierne om turen nordpå med Mikkels mange tanker efter faderens død. Sammen med de mange flotte billeder skaber den en rigtig god stemning.
Dejligt genhør med en skøn bog. Jeg er vild med Mikkels indstilling til livet og hans refleksioner over tiden efter hans fars død. Absolut værd at høre/læse.