Jump to ratings and reviews
Rate this book

Spejldansen

Rate this book
”Det skulle ske i nat. Hun havde drømt om det længe. Hendes rejse ud i det uforudsigelige, men først skulle fødselsdagen overstås.”

Sådan starter fortællingen om en række kvinder i forskellige tidsaldre, fra 1600-tallet og frem til nutiden, hvis skæbner på helt særlig vis flettes sammen.

Gennem karakterernes mangeartede oplevelser får læserne indblik i reinkarnation, et liv efter døden, afdødekontakt og kommunikation med dyr.

Bogen blander spænding med information om den spirituelle verden. Viden og ånd flettes sammen i en anderledes roman.

Om forfatteren

Lippen Løwe er billedkunstner og uddannet Reiki- /spirituel healer med speciale i healing af dyr. Hun bor i Nordsjælland, hvorfra hun deler sin passion for dyr og spiritualitet. Spejldansen er hendes debut som romanforfatter

378 pages, Paperback

Published November 22, 2019

About the author

Lippen Løwe

1 book3 followers

Ratings & Reviews

What do you think?
Rate this book

Friends & Following

Create a free account to discover what your friends think of this book!

Community Reviews

5 stars
1 (14%)
4 stars
4 (57%)
3 stars
2 (28%)
2 stars
0 (0%)
1 star
0 (0%)
Displaying 1 - 5 of 5 reviews
Profile Image for Marlene Bentsen (Boggrippen).
738 reviews25 followers
abandoned
March 27, 2021
Da jeg blev introduceret til bogen Spejldansen, faldt jeg lidt for bagsideteksten, der først og fremmest svagt mindede mig om Hulebjørnens Klan bøgerne, som jeg har været meget begejstret for.

Jeg kan huske jeg var meget optaget af Aylas udvikling - specielt i Hestenes Dal, hvor hun stort set er mutters alene gennem hele bogen, kun med dyr som selskab.

I Spejldansen møder vi en kvinde, der på mange måder minder om Ayla. Hun er dog ikke den eneste hovedperson, for denne historie spænder over mange århundreder og vi følger faktisk fire forskellige kvinder, hvis liv og skæbner er flettet sammen.

I starten fandt jeg bogen super hyggelig, men desværre gik udviklingen lidt for langsom og jeg mistede interessen ca. halvvejs inde.

Der var simpelthen for få konflikter og så blev historien lige en tand for sukkersød til min smag.

Spejldansen er en spirituel feelgood roman og den har nogle virkelig skønne naturbeskrivelser, som jeg rigtig godt kunne lide. Desværre skete der bare for lidt.

Jeg tror dog bogen vil falde i god jord hos læsere, der gerne vil læse en god hyggebog🤓
Profile Image for Lena Vanessa.
Author 3 books7 followers
August 4, 2023
Jeg blev forelsket i alle de fantastiske karakterer i denne smukt skrevet og spændende bog.
Det er fascinerende, som spændingen bliver bygget op igennem hele bogen ved, at springe i mellem de forskellige tidsaldre!
Jeg giver bogen 5 *****
Profile Image for Krimiormen Seidler.
451 reviews21 followers
January 20, 2020
”Spejldansen” skrevet af Lippen Løwe er en roman af en ganske særlig slags. Vi følger 4 kvinder i forskellige tidsaldre. Stille og roligt bliver de 4 kvinders liv flettet sammen. som man kommer igennem kapitlerne, begynder man at forstå meningen bag historien. Dakota er en ung indianerkvinde, på 16 år der skal optages som elev hos sin mor der er medicinkvinde og shaman i 1688.

Bianca er en ung overklassekvinde på 17 år. Bianca følger vi i 1770. Biancas bror Jack fylder 20 år og skal fejres med en stor og flot fest. Men Bianca er bestemt ikke en kvinde der holder af at pynte sig i smukke kjoler og spise fin mad. Bianca er nærmere et barn af naturen. Hun forlader sin familie i hemmelighed for at leve i pagt med naturen og sine dyr. Det bliver starten på et fantastisk eventyr for Bianca. Et eventyr hvor Bianca må lære at klare sig selv og leve fra dag til dag.

Leonora er en 48-årig kunstner i nutiden. Leonora er meget åben for spiritisme og oplever ting som hun nok ikke troede var muligt. Filippa er en ung studerende, ligeledes i nutiden. Hun er lidt mere skeptisk men alligevel åben overfor den alternative verden ”Spejldansen” er en anderledes roman fyldt med spiritisme, reinkarnation, ånder, afdødekontakt, seancer og evnen til at kommunikere med dyr.

Nu er jeg ikke den store kender af spiritisme, men bogen giver et godt indblik i emnet på en saglig og informativ måde. Jeg blev hurtigt fanget af de 4 kvinders historie og det er bestemt en bog jeg synes var interessant og spændende, dog uden det store drama. Men det behøver man bestemt heller ikke.

Vi er i nogle interessante tidsperioder med nogle meget forskellige liv. Det er bestemt en fascinerende roman med nogle spændende karakterer. Beskrivelsen af den unge kvinde Bianca mindede mig om serien ”Jordens børn” om den unge kvinde Ayla, skrevet af Jean M. Auel som jeg læste tilbage i 80`erne og 90`erne.

”Spejldansen” giver bestemt stof til eftertanke. Kan man uden videre afvise, at der findes reinkarnation eller mennesker der kan kommunikere med dyr? Mon ikke de fleste mennesker har oplevet ting, der ikke umiddelbart kan forklares med sund fornuft. Er der mere mellem himmel og jord end vi tror?

”Spejldansen” indeholder de smukkeste beskrivelser af naturen. Citat:

”Tænk, at det stille, nænsomme vand, som denne dag spejlede himmelens klare blå farve, til tider kunne være næsten sort. Når floden brusede afsted med enorm kraft gennem den vilde og ofte uforudsigelige natur. Lige nu var det forår, næsten sommer, og floden præsenterede sig venligt og omgængeligt.”

Umiddelbart mærker man bestemt ikke at ”Spejldansen” er Lippen Løwes debutroman. Jeg har i hvert fald den største lyst til at stifte nærmere bekendtskab med flere romaner fra forfatterens hånd. ”Spejldansen” er en anderledes roman som giver en spændende indføring i emnerne omkring spiritisme også selvom man normalt ikke har den store passion for spiritualitet.

Men bare holder sindet åbent for at der findes en anden virkelighed. En absolut interessant og læseværdig roman.

Vurdering: 4/6 Roser

Krimiormen
Profile Image for Pernille.
295 reviews8 followers
October 25, 2020
Spiritualitet er i fokus, når fire kvinder fra forskellige generationer kobles sammen via reinkarnation i Lippen Løwes roman "Spejldansen".
 
I nutiden møder læserne den 48-årige danske Leonora og hendes datter Filippa. Leonora er kunstmaler og er spirituelt interesseret. I forbindelse med færdiggørelsen af sin nye kunstudstilling opdager Leonora, at et af hendes malerier skiller sig ud fra mængden. Et maleri af en indianer. Hun har ingen anelse om, hvorfor hun pludselig har malet sådan et billede, så ulig hendes andre værker.
Samtidig befinder Filippa sig i USA sammen med sin kæreste. De har indlogeret sig på et hotel, der ligger i tæt forbindelse med naturen. Alle hytter er indrettet som tipier, og deres guide, Rayen, er af indiansk afstamning. Filippa er meget betaget af stedet, og hun føler sig på en eller anden måde forbundet til det, men uden egentlig at vide hvorfor.
 
I USA i 1770 møder læserne den 17-årige Bianca. Bianca er født ind i en overklassefamilie, som hun aldrig rigtig har følt sig som en del af. Hun er ligeglad med store selskaber og flotte kjoler. Hun vil meget hellere bruge tid sammen med sine hunde og heste. Efter endnu en stor fest får Bianca nok og stikker af med sin hest og to af familiens hunde. Hun slår lejr midt i naturen, hvor hun langsomt opdager, at dyrene rent faktisk kan kommunikere med hende. Og da hun pludselig får selskab af en indianer, går det op for Bianca, at hun kan mange af de ting, som normalt er forbundet med indianerne.
 
I USA i 1688 møder vi den 16-årige Dakota. Hun er datter af høvdingen, Black Hawk og medicinkvinden, Aiyana. Dakota er på vej til at følge i moderens fodspor og skal efter planerne overtage pladsen som medicinkvinde, når den tid kommer.
 
Disse fire kvinders historie bliver fint flettet ind i hinanden ved hjælp af Leonoras nysgerrighed overfor den spirituelle verden, og i takt med at hun begynder at udforske nye sider af sit sind - både ved hjælp af bl.a. meditation og clairvoyance - begynder det større billede at tage form.
 
”Spejldansen” er en fin fortælling, dog savnede jeg nogle elementer af spænding eller måske nogle større plottwists. For hvis man sætter romanen ind i en berettermodel (man er vel dansklærer ;-) ), så er kurven desværre ret flad, hvilket gør, at den fine fortælling bliver lidt ensformig igennem læsningen. Men uanset hvad, så sætter romanen fint fokus på spørgsmålet om, hvorvidt der er mere mellem himmel og jord… Kan mennesker via energier kommunikere med dyr? Har vi mennesker levet mere end én gang? Er der liv efter døden? Og et eller andet sted kunne mange mennesker nok godt trænge til at få lidt mere spiritualitet ind i tilværelsen.
 
Tak til forfatteren og forlaget for anmeldereksemplaret. Jeg er glad for, at bogen fandt vej frem til mig!
30 reviews1 follower
June 10, 2020
"Spejldansen" er en meget fængslende roman. Den indeholder skønne, nærmest lyriske beskrivelser, og så følger den nogle spændende, inspirerende kvinder. Forfatteren formår at sætte gang i refleksioner og eftertanke med denne roman. Hun evner at få én til at fundere over det overnaturlige, det spirituelle; har vi levet før? Er der noget uforklarligt, som binder alle levende organismer sammen?
Jeg anbefaler alle at læse den - man forføres ganske stille af en meget læseværdig og anderledes roman.
Displaying 1 - 5 of 5 reviews

Can't find what you're looking for?

Get help and learn more about the design.