Jeg lagde først mærke til slangen, da jeg havde trådt på den. Måske var den så sløv, fordi det var en efterårsslange. En normal slange lader sig ikke træde på. Den her var blød, og det var, som om jeg kunne blive ved med at træde og træde på den. “Når først du har trådt på mig, er det for sent,” sagde den til sidst, bugtede sig væk og forsvandt. Noget, der mindede om røg eller dis, blev kortvarigt hængende i luften efter den, hvorefter slangestemmen “Så er det for sent,” og et menneske viste sig. “Når du har trådt på mig, bliver jeg nødt til det,” sagde den nu med menneskestemme og skyndte sig i retning af min lejlighed. Slangen, der var blevet til et menneske, lignede en kvinde på omkring de halvtreds år.
Hiromi Kawakami er en mester i magisk, eller måske snarere mytisk, realisme, og skriver narrativer frem hvor det magiske og det hverdagslige skildres med en sådan lethed og ligefremhed at sondringen mellem dem fuldstændig udviskes og ophører med at eksistere.
At træde på en slange vandt den prestigefyldte Akutagawa Prisen.
Kawakami Hiromi (川上弘美Kawakami Hiromi) born April 1, 1958, is a Japanese writer known for her off-beat fiction.
Born in Tokyo, Kawakami graduated from Ochanomizu Women's College in 1980. She made her debut as "Yamada Hiromi" in NW-SF No. 16, edited by Yamano Koichi and Yamada Kazuko, in 1980 with the story So-shimoku ("Diptera"), and also helped edit some early issues of NW-SF in the 1970s. She reinvented herself as a writer and wrote her first book, a collection of short stories entitled God (Kamisama) published in 1994. Her novel The Teacher's Briefcase (Sensei no kaban) is a love story between a woman in her thirties and a man in his sixties. She is also known as a literary critic and a provocative essayist.
Meget sære historier fra Japan - om at leve med besnærende slangekvinder eller måske blive overtaget af slangen - og om familier der glemmer, forsvinder (for nogle gange at dukke op igen) eller krymper. Jeg har fornemmelsen af at det nok betyder noget, men det er svært at få hold om og forbliver bare sært mytisk.
2 interessant short storys omkring genfærd, reinkarnation og dyr. Der er specifikt nogle elementer i den første fortælling med slanger, der var meget gribende og spændende filosofisk, at tænke over. Den anden short story forsvindinger var svær helt, at finde hoved og hale i. Der blev beskrev familieformer, som jeg personligt havde svært ved, at følge med i og forstå helt præcist. Men Korridor har fundet nogle gode fortællinger, at oversætte.
At træde på en slange: 4 stjerner Forsvindinger: 2 stjermer
Det er to mystiske noveller, der er på spil i denne flotte bog fra forlaget Korridor. De er milevidt fra, hvad man ville betegne som et aristotelisk plot. De virker uforløste og ufærdige og så alligevel ikke, for der er en magisk selvfølgelighed i teksterne. En magisk verden der fuldt ud accepteres af bogens karakterer. Når en slange forvandler sig til et menneske, sker det med samme hverdagsagtighed som en tandbørstning. Det er to absolut syrede magisk-realistiske fortællinger, der lige er en tand for uigennemtrængelige til min smag, men ikke desto mindre er de alligevel ret interessant og fremmedartet læsning.
Noveller." At træde på en slange": Hiwako træder på en slange på vej til arbejde. Slangen flytter ind hos hende og antager menneskelig form, og langsomt fylder den mere og mere i Hiwakos liv. "Forsvindinger": Nekomas ældste storebror forsvinder og hans forlovede, Hiroko, skrumper og bliver mindre og mindre
“Oplever I tit, at folk i jeres familie skrumper?” spurgte far til allersidst. “Ja, meget tit,” hviskede Hirokos bedstefar, hvilket fik far og mor til at kigge sigende på hinanden. “I vores familie har vi mange forsvindinger,” sagde far. Hirokos bedstefar nikkede alvorligt og sagde: “Hver familie har sit at slås med.”
I de to noveller præsenteres en verden, hvor der findes små ræve i tør, skuffer fuld af slanger og mennesker, der kan blive både store og små som birkes. Forsvindinger er særligt god.
“At træde på en slange / Forsvindinger” af Hiromi Kawakami er to særdeles velfortalte, finurligt fine, magisk-realistiske fortællinger om komplicerede familierelationer fra en markant stemme i moderne japansk litteratur. Oversat til dansk af Mette Holm og udgivet af forlaget Korridor. Læs min anmeldelse på K’s bognoter: https://bognoter.dk/2019/12/17/hiromi...
Meget ulig andet jeg har læst af Kawakami. Fascinerende, men også lidt for underlig for mig. Man skal nok bare give sig hen til sproget og lade være med at forsøge at få det til at give mening.