Beretningen om den højestplacerede dansker i Gestapo under besættelsen, Ib Birkedal Hansen (1909-1950), herunder om forholdet mellem Birkedal og hans kvinder, psykiateren Max Schmidts rolle og om de dramatiske begivenheder, der førte til, at den frygtede stikkerchef og torturbøddel blev henrettet i 1950 som den sidste efter retsopgøret.
Peter Øvig Knudsen (født 9. oktober 1961 i Holme) er en dansk journalist og forfatter. Han har kaldt sig selv dokumentarist og amatørhistoriker.[1]
Øvig Knudsen blev uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i 1987 og var som led sin i uddannelse i praktik på Ekstra Bladet. Senere har han arbejdet for pressebureauet Sidelinjen, månedsbladet Press, Information, Weekendavisen og DR, hvor han lavede programmet Marathon, der var 24 timers interview hjemme hos diverse kendte. Siden 2003 har han arbejdet som forfatter på fuld tid. I 2005 og 2006 har han modtaget arbejdslegater fra Statens Kunstråd.
I 2003 instruerede han sammen med Morten Henriksen dokumentarfilmen Med ret til at dræbe, som var baseret på de to bøger om besættelsen, Efter drabet og Birkedal. Filmen vandt i januar 2004 en Robert for årets bedste lange dokumentarfilm. For bøgerne modtog Peter Øvig Knudsen i 2004 DR's Rosenkjærprisen. For Efter drabet fik han desuden Drassows hæderslegat i 2001, mens han modtog BG Bank-prisen Det Gyldne Bogmærke for Birkedal i 2006. Efter drabet og Birkedal solgte godt 20.000 eksemplarer.[1]
Den hidtil største salgssucces har Øvig Knudsens oplevet med bøgerne om Blekingegadebanden, der gav ham Cavlingprisen i 2007 og Den Berlingske Fonds Journalistpris i 2008. De to bind er solgt i mere end 200.000 eksemplarer.[1] I 2008 arbejdede han med sagen som konsulent på dokumentar- og drama tv-serie.[1]
Under sin tid som elev på Viby Amtsgymnasium var han medlem af en ungdomsorganisation under Kommunistisk Arbejderparti. Han meldte sig dog ud efter knap tre år efter egen udsagn fordi de ikke delte "samme værdier om demokrati, menneskerettigheder og ytringsfrihed".[1]
Peter Øvig Knudsen er en populær foredragsholder, ligesom han har fungeret som underviser i journalistik.
Definitely recommended if you are interested in how the Danish-Nazi Gestapo treated resistance movements and what life it had consequences for. That book contains Birkeldals' life as a Gestapo, but also as a lover of women. That book can be used for historical sources if you want to investigate how the Danish Nazis behave, now I'm not saying all are like that, but one who is, it's Birkedal.
Peter Øvig Knudsen er en virkelig god forfatter/journalist som har forstået at formidle historiske begivenheder på en spændende og nærværende måde. Dette skyldes hovedsageligt den stil Peter benytter sig af kaldet New Journalism. Her er en række virkemidler lånt fra skønlitteraturen til at skabe spænding og give en følelse af at forfatteren selv har været til stede under begivenhederne og lader ham fremstår som en ”næsten” alvidende fortæller. Dette gør at ”Birkedal” er en nem og underholdende måde for den interesseret læser at danne sig indblik i de historiske begivenheder. Men denne stil har dog også nogle gevaldige ulemper som er med til at begrænser bogens brugbarhed. Læseren er tvunget til at stole på at det Peter skriver er rigtigt da der ikke dokumenteres eller refereres til hvor de enkelte informationer kommer fra. Ikke mindst da der ikke er plads til begrundelser eller argumentationer som ville ødelægge spændingskurven. Peter gør dog et stort arbejde ud af at fortælle om det arkiv arbejde han har været igennem for at kunne skrive bogen. Et arbejde jeg ikke tvivler på har været grundigt og det er da heller ikke for at nedgøre Peters bog jeg skriver dette. Jeg skriver dette da det er noget en ny læser bliver nød til at forholde sig til under læsningen. Dette er en bog der læses for egen spænding og interesse skyld. Det er ikke en bog der vil kunne bruges at referencer omkring de historiske begivenheder i en opgave eller artikel om Birkedal eller begivenhederne under Danmarks besættelse.
En grundig bog der kommer godt omkring personerne, deres gerninger og ikke mindst retsopgøret. Tingene bliver set og vendt fra mange vinkler og med mange forskellige kilder. Grundigheden gør dog bogen noget lang og den kunne måske med fordel være blevet skåret lidt ned. Valget med at fokusere meget på personer frem for handlinger betyder også at en del af de beskrevne aktioner både under krigen og under retsopgøret bliver beskrevet flere gange. Heldigvis er sproget ukompliceret selvom indholdet til tider er det og de lidt over 550 sider er relativt hurtigt læst, så alt i alt er det bestemt en bog der kan anbefales.
Og så er det jo ret beskæmmende at de små landsforrædere med simple og ukomplicerede sager der hurtig kunne udredes og føres til dom blev henrettet for ting som de større landforræddere, mordere og torturbødler senere slap med fængsel for - og endda med en ret tidlig benådning i mange tilfælde.