What do you think?
Rate this book
Koral: En romanbiografi
Suzanne Brøggers romanbiografi Koral er en forkortet og nykomponeret udgave af hendes tre epokegørende og berømte autofiktive føljetonbind Creme Fraiche, Ja og Transparence, der udkom i henholdsvis 1978, 1984 og 1993.
Koral handler om opvækst i Thailand, kostskole i Silkeborg, fransk elsker, eksperimenterende sexliv, udlandsrejser, dagligliv i Løve, frihedslængsel, identitetssøgen, livslyst, desperation, forelskelse - alt, hvad der hører et frigjort og eksperimenterende 60'er- og 70'erliv til.
Koral handler om opvækst i Thailand, kostskole i Silkeborg, fransk elsker, eksperimenterende sexliv, udlandsrejser, dagligliv i Løve, frihedslængsel, identitetssøgen, livslyst, desperation, forelskelse - alt, hvad der hører et frigjort og eksperimenterende 60'er- og 70'erliv til.
412 pages, Paperback
Published January 1, 2017
13 people are currently reading
154 people want to read
About the author
Suzanne Brøgger
60 books94 followersKærlighedens og erotikkens frontkæmper kunne man kalde den danske forfatter Suzanne Brøgger, der siden sin debut ”Fri os fra kærligheden” i 1973, har udfordret de moderne samlivsformer igennem litteraturen og deltagelse i den offentlige debat. Forfatterskabet, der bl.a. søger at bane menneskenes vej ind i erotikkens væsen, afsluttes nu ved forfatterens 70-års fødselsdag, der markeres med både collageværket ”SZ” og en omfattende biografi om Suzanne Brøgger som ung kvinde, ”Krukke”.
Blå bog
Født: 18. november 1944 i København.
Uddannelse: Uafsluttede studier i russisk og fransk ved Københavns Universitet.
Debut: Fri os fra kærligheden. Gyldendal, 1973. Essays og noveller.
Litteraturpriser: PH-prisen, 1975. Weekend Avisens Litteraturpris, 1980. Prisen til de skiønne og nyttige Videnskabers forfremmelse, 1981. De Gyldne Laurbær, 1982. Rhodos Rose, 1984. Ingrid Jespersens pris, 1984. Gabor-prisen, 1987. Holberg Medaljen, 1992. Hammerichprisen, Louisiana, 1993. Dansk Kvindesamfunds Mathildepris, 1996. Søren Gyldendal Prisen, 1999. Rungstedlundprisen, 2005.
Seneste udgivelse: SZ - Et livs billede 1944-2014. Gyldendal, 2014.
Blå bog
Født: 18. november 1944 i København.
Uddannelse: Uafsluttede studier i russisk og fransk ved Københavns Universitet.
Debut: Fri os fra kærligheden. Gyldendal, 1973. Essays og noveller.
Litteraturpriser: PH-prisen, 1975. Weekend Avisens Litteraturpris, 1980. Prisen til de skiønne og nyttige Videnskabers forfremmelse, 1981. De Gyldne Laurbær, 1982. Rhodos Rose, 1984. Ingrid Jespersens pris, 1984. Gabor-prisen, 1987. Holberg Medaljen, 1992. Hammerichprisen, Louisiana, 1993. Dansk Kvindesamfunds Mathildepris, 1996. Søren Gyldendal Prisen, 1999. Rungstedlundprisen, 2005.
Seneste udgivelse: SZ - Et livs billede 1944-2014. Gyldendal, 2014.
Ratings & Reviews
Friends & Following
Create a free account to discover what your friends think of this book!
Community Reviews
Displaying 1 - 8 of 8 reviews
May 22, 2019
Det tar en tid, nästan 100 sidor, innan Brøgger börjar tala till mig. Men som hon talar sen. När det är bra är det så fruktansvärt bra, välformulerat, roligt och träffande. Jag älskar hur hon låter saker vara komplexa och realistiskt mångbottnade.
Början och slutet är jag inte jätteförtjust i. Jag har bara läst créme fraiche innan, saknar nog mycket förkunskaper som hade varit bra.
Början och slutet är jag inte jätteförtjust i. Jag har bara läst créme fraiche innan, saknar nog mycket förkunskaper som hade varit bra.
June 10, 2020
Har länge tänk läsa något av Suzanne Brøgger och när Koral kom passade det ju bra eftersom det tydligen är en sammanställning/uppdatering av Creme Fraiche + Ja+ Transparence. Mycket intressant att läsa om hennes liv och jag undrar förstås hur mycket som är sant. Kanske alltsammans?
Men jag har läst flera böcker på senare år och har svårt att förstå hur så många kvinnor funnit sig i att bli förtryckta och dominerade av sådana fähundar till män! Här blir hon förödmjukad på över 300 sidor av samme, sjuka man!.
Men jag har läst flera böcker på senare år och har svårt att förstå hur så många kvinnor funnit sig i att bli förtryckta och dominerade av sådana fähundar till män! Här blir hon förödmjukad på över 300 sidor av samme, sjuka man!.
March 20, 2017
Titel: Koral. Forfatter: Suzanne Brøgger. Sider: 412. Forlag: Gyldendal. Udgivelsesår: 2017. Anmeldereksemplar: Gyldendal ★★★★
“Man slipper nødigt eller frivilligt sin maske. Men det hænder – og ingen undgår det – at livet flår masken af dig, og du står dér i dit eget bræk til halsen. Eller sidder. Man når lige at få bedt taxachaufføren om at standse, men det er for sent. Og så sidder man dér i suppedasen, fuldt optaget af at bevare sin værdighed, idet man naturligvis insisterer på at betale alt, hvad man har svinet til. Men man har ikke midlerne. Et eller andet sted ved man godt, at man ikke længere kan betale sig fra det. Man sidder så og ærger sig over, at man ikke var majet mere ud, for hvis man var blevet genkendt som en berømthed, så var man sikkert blevet tilgivet, så havde det pludselig været en morsom episode, en anekdote værd, måske.”
Suzanne Brøgger skriver eminent prosa. Det er humoristisk, dybt, kækt, fandenivoldsk, ømt, rørende, gribende og tankevækkende fortællinger, som enhver litteraturelsker bør unde sig selv at stifte bekendtskab med.
I Koral har Brøgger samlet og genkomponeret sine tre store føljetoner om sit liv Creme Fraiche (1978), Ja (1984) og Transparance (1993), og det er blevet til en vellykket romanbiografi over den hattebærende, rapkæftede forfatterinde. Tak for hende og for denne fine “genudgivelse”.
Om det er erkendelserne i den storfulde forelske i fødselslægen fra Sverige, magtesløsheden i forholdet til den altid selvmordstruede mor, eller forholdet mellem den yngre Brøgger og den konkursramte jazz-musiker af en far, så går Suzanne Brøggers prosa lige ind i hjertekulen på læseren. Man kan ikke andet end at holde med hende, og af hende. Selv har jeg ikke læst noget af Brøgger før denne roman, men jeg fik bestemt lyst til at kaste mig ud i resten af det overvældende store forfatterskab.
Brøgger er humoristisk, tragisk og fandenivoldsk på samme tid, men Brøgger er ikke nem at læse. Hun lader mange pladser stå tomme og åbne for fortolkning. Hun giver ikke læseren svarene, men stiller spørgsmålene. Nogle vil måske have lyst til at give lidt op i romanens første del, da Brøgger sammen med Hr. Silke i Israel er på jagt efter en vinge på hælen (tatovering) og en pelshat, men fortvivl ej. Romanbiografien er klart stærkest i midten, der hvor hovedpersonen møder den tiltrækkende svenske fødselslæge. Det viser sig dog hurtigt, at deres romance har problemer. Han tænker næsten kun på sin kommende forfremmelse, en stilling som overlæge i København, hun kan ikke finde sig hjemme i den borgerlige atmosfære på hans skib i det svenske øhav, og han kan ikke tåle at blive omtalt i hendes sensationelle og meget diskuterede, erotiske værker. Her har Brøgger for alvor fået læseren skrevet varm, og så kan man umuligt stoppe igen.
Brøgger er velbevandret i religion- kultur- æstetik og livskunst. Det bærer romanbiografien også præg af med sine mange referencer og forfatterens udlandsrejser til blandt andet Libanon, Israel og Rotterdam. Det er som at tage med på en rejse, når man læser Brøgger, og så kan man ikke andet end at holde af hendes fascination af diverse former for hovedbeklædninger. Jeg anbefaler på det varmeste Suzanne Brøggers genkomponerede romanbiografi til nye såvel som gamle læsere af Brøgger, og til læsere der nyder forfattere som Tove Ditlevsen og Vita Andersen.
“Når jeg allerede havde levet så længe, skyldtes det, at jeg havde delt mig selv i to personer. Den ene var sky, indadvendt og skrivende, en person, ingen kendte, da al menneskelig kontakt var forbundet med spiritus, som sagt. Den anden var sprudlende, pågående, indsmigrende, impulsiv og vanvittigt charmerende – så længe det varede”.
“At driftslivet for fuld udblæsning ledte til døden, kunne man ikke længere være i tvivl om. Og jeg fattede simpelthen ikke, hvordan andre mennesker kunne opleve seksualiteten på en pænere måde. Jeg vidste ikke, hvor de havde deres hæmning fra, eller hvor jeg selv skulle få den fra”.
“Du er da virkelig oplysende! Tænk, jeg havde ikke anet, at jeg havde siddet og skrevet en bog til ham! Tror du virkelig, man sidder og skriver en bog til en mand, mand! Har mænd da ikke andet i hovedet end mænd! Er der ingen ende på denne egocentri!”
“Jeg ønsker slet ikke at læse noget, som ikke forandrer mig liv.”
“Man slipper nødigt eller frivilligt sin maske. Men det hænder – og ingen undgår det – at livet flår masken af dig, og du står dér i dit eget bræk til halsen. Eller sidder. Man når lige at få bedt taxachaufføren om at standse, men det er for sent. Og så sidder man dér i suppedasen, fuldt optaget af at bevare sin værdighed, idet man naturligvis insisterer på at betale alt, hvad man har svinet til. Men man har ikke midlerne. Et eller andet sted ved man godt, at man ikke længere kan betale sig fra det. Man sidder så og ærger sig over, at man ikke var majet mere ud, for hvis man var blevet genkendt som en berømthed, så var man sikkert blevet tilgivet, så havde det pludselig været en morsom episode, en anekdote værd, måske.”
Suzanne Brøgger skriver eminent prosa. Det er humoristisk, dybt, kækt, fandenivoldsk, ømt, rørende, gribende og tankevækkende fortællinger, som enhver litteraturelsker bør unde sig selv at stifte bekendtskab med.
I Koral har Brøgger samlet og genkomponeret sine tre store føljetoner om sit liv Creme Fraiche (1978), Ja (1984) og Transparance (1993), og det er blevet til en vellykket romanbiografi over den hattebærende, rapkæftede forfatterinde. Tak for hende og for denne fine “genudgivelse”.
Om det er erkendelserne i den storfulde forelske i fødselslægen fra Sverige, magtesløsheden i forholdet til den altid selvmordstruede mor, eller forholdet mellem den yngre Brøgger og den konkursramte jazz-musiker af en far, så går Suzanne Brøggers prosa lige ind i hjertekulen på læseren. Man kan ikke andet end at holde med hende, og af hende. Selv har jeg ikke læst noget af Brøgger før denne roman, men jeg fik bestemt lyst til at kaste mig ud i resten af det overvældende store forfatterskab.
Brøgger er humoristisk, tragisk og fandenivoldsk på samme tid, men Brøgger er ikke nem at læse. Hun lader mange pladser stå tomme og åbne for fortolkning. Hun giver ikke læseren svarene, men stiller spørgsmålene. Nogle vil måske have lyst til at give lidt op i romanens første del, da Brøgger sammen med Hr. Silke i Israel er på jagt efter en vinge på hælen (tatovering) og en pelshat, men fortvivl ej. Romanbiografien er klart stærkest i midten, der hvor hovedpersonen møder den tiltrækkende svenske fødselslæge. Det viser sig dog hurtigt, at deres romance har problemer. Han tænker næsten kun på sin kommende forfremmelse, en stilling som overlæge i København, hun kan ikke finde sig hjemme i den borgerlige atmosfære på hans skib i det svenske øhav, og han kan ikke tåle at blive omtalt i hendes sensationelle og meget diskuterede, erotiske værker. Her har Brøgger for alvor fået læseren skrevet varm, og så kan man umuligt stoppe igen.
Brøgger er velbevandret i religion- kultur- æstetik og livskunst. Det bærer romanbiografien også præg af med sine mange referencer og forfatterens udlandsrejser til blandt andet Libanon, Israel og Rotterdam. Det er som at tage med på en rejse, når man læser Brøgger, og så kan man ikke andet end at holde af hendes fascination af diverse former for hovedbeklædninger. Jeg anbefaler på det varmeste Suzanne Brøggers genkomponerede romanbiografi til nye såvel som gamle læsere af Brøgger, og til læsere der nyder forfattere som Tove Ditlevsen og Vita Andersen.
“Når jeg allerede havde levet så længe, skyldtes det, at jeg havde delt mig selv i to personer. Den ene var sky, indadvendt og skrivende, en person, ingen kendte, da al menneskelig kontakt var forbundet med spiritus, som sagt. Den anden var sprudlende, pågående, indsmigrende, impulsiv og vanvittigt charmerende – så længe det varede”.
“At driftslivet for fuld udblæsning ledte til døden, kunne man ikke længere være i tvivl om. Og jeg fattede simpelthen ikke, hvordan andre mennesker kunne opleve seksualiteten på en pænere måde. Jeg vidste ikke, hvor de havde deres hæmning fra, eller hvor jeg selv skulle få den fra”.
“Du er da virkelig oplysende! Tænk, jeg havde ikke anet, at jeg havde siddet og skrevet en bog til ham! Tror du virkelig, man sidder og skriver en bog til en mand, mand! Har mænd da ikke andet i hovedet end mænd! Er der ingen ende på denne egocentri!”
“Jeg ønsker slet ikke at læse noget, som ikke forandrer mig liv.”
May 25, 2021
Brøgger igen. Jeg vender atter tilbage til hendes bøger, rådvild og måbende over al den dårskab, vi godvilligt accepterer som norm ude i det, der er konstrueret som virkeligheden.
Hos Brøgger kommer der hurtigt andre boller på suppen, om man så må sige, nogle blodige, dampende, svære at gabe over, andre smertefuldt skærende i deres klarhed, rørende i generøsitet.
Der er blevet sagt og skrevet så meget om Brøggers bøger og endnu mere om hendes person. Men hun fremstår i sin skrift(e) mest af alt som menneske. Prøvet og prøvende, snublende, øm, fejlbarlig, skuende - men frem for alt - et levende menneske på egne præmisser. Og det er i sig selv noget nær mageløst i vor tid, efter vore normer, hvor man så let kommer til at dreje sig helt ud af sin egen akse, blot for at tækkes alt det ydre, der ubønhørligt, nådesløst presser sig på, så man må kæmpe, hvæsse sine knive, ja, for overhovedet at kunne gøre sig håb om at være sin egen indre kurs tro. Det er livet om at gøre.
Hos Brøgger kommer der hurtigt andre boller på suppen, om man så må sige, nogle blodige, dampende, svære at gabe over, andre smertefuldt skærende i deres klarhed, rørende i generøsitet.
Der er blevet sagt og skrevet så meget om Brøggers bøger og endnu mere om hendes person. Men hun fremstår i sin skrift(e) mest af alt som menneske. Prøvet og prøvende, snublende, øm, fejlbarlig, skuende - men frem for alt - et levende menneske på egne præmisser. Og det er i sig selv noget nær mageløst i vor tid, efter vore normer, hvor man så let kommer til at dreje sig helt ud af sin egen akse, blot for at tækkes alt det ydre, der ubønhørligt, nådesløst presser sig på, så man må kæmpe, hvæsse sine knive, ja, for overhovedet at kunne gøre sig håb om at være sin egen indre kurs tro. Det er livet om at gøre.
March 7, 2021
Hmmmmm, den her skuffede mig.
Koral er en genskrivning af Creme Fraiche, Ja og Transparence, med størst fokus på kærlighedshistorien i Ja.
Den er grummere her, mangler humor. Fødselslægen er reduceret til ren psykopat og jeg-fortælleren har stadig ikke selvindsigt. Transparence er hæftet på. Tjuhej lidt om alkoholisme og Ben og den Blå Fest... som jeg vist i øvrigt heller ikke var inviteret til.
Jeg kommer til at læse Creme Fraiche igen. Den er et mesterværk. Og sikkert også Ja. Jeg kom sent til dem. Koral er jeg nok først klar til igen om 25-30 år.
Koral er en genskrivning af Creme Fraiche, Ja og Transparence, med størst fokus på kærlighedshistorien i Ja.
Den er grummere her, mangler humor. Fødselslægen er reduceret til ren psykopat og jeg-fortælleren har stadig ikke selvindsigt. Transparence er hæftet på. Tjuhej lidt om alkoholisme og Ben og den Blå Fest... som jeg vist i øvrigt heller ikke var inviteret til.
Jeg kommer til at læse Creme Fraiche igen. Den er et mesterværk. Og sikkert også Ja. Jeg kom sent til dem. Koral er jeg nok først klar til igen om 25-30 år.
May 14, 2017
Brøgger skriver spændende, sjovt, kompliceret, åbenhjertigt men frem for alt dragende. Denne gang er tre tidligere værker, Creme fraiche, Ja og Transparence blevet sammenskrevet i en forkortet udgave, som fungere rigtig godt.
September 3, 2019
Kul med utropstecken.. Känner mycket kärlek inför hennes Sätt. Att leva på och toka sig. Obs ej insmickrande tog lång tid läsa för mig
November 4, 2025
En romanbiografi, är undertiteln, och boken tycks vara en omskrivning eller omdisponering av hennes tre självbiografiska romaner; Transparance, Ja! och Creme fraische (i omvänd ordning). Jag googlar för att ta reda på något hon själv sagt om boken, om varför, men finner ingenting, åtminstone inte på svenska. Liksom de flesta recensenter begriper jag nämligen inte riktigt varför, om det inte är av den enkla anledningen att hon tagit en titt på sina äldre verk och känt skrivarklådan att göra om göra bättre. Men jag vet inte riktigt om jag kan säga att det verkligen blev det. Snarare känns det som att det är ett bevis på att man ska låta sina äldre texter vara det de är. Jag hade hellre sett en fullständig omskrivning, en Brøgger idag som skriver om det hon skrev om då, men med distansens tillbakablick. Nya ord, en ny tagning. För det faktum att det är helt och hållet avkopierade passager som klistrats samman – och att sidorna de facto faller ut ur boken tycks mig som en särdeles passande metafor, klistret håller inte – gör mig liksom, avtänd. Här och där dyker ett namn upp som inte nämnt tidigare i boken, men som i originalet hade relevans, i denna bok blir det bara frågetecken och hopp som inte kan överbryggas utan kunskap om de tidigare verkens innehåll. Cut up, men några decennier för sent, och inte särskilt välgjort. Det sagt så var det fint att dyka in i hennes tankevärld igen, och läsa om det sorgliga svåra kärleksförhållandet från Ja, som verkligen utgör större delen av sammanfogningen, var nöjsamt. Dock hade jag nog hellre faktiskt läst om originalen. För de håller fortfarande.
Displaying 1 - 8 of 8 reviews