Adskillelsens politik

by Jens-Martin Eriksen, Frederik Stjernfelt

I det seneste tiår er 'multikulturalisme' blevet et hverdagsbegreb, som man møder i den almindelige debat, i politik og i sociologisk faglitteratur.
I en 'blød' betydning af begrebet multikulturalisme er det individets rettigheder, som er det definerende, og alle kan hævde deres rettigheder og virkeliggøre deres frihed, så længe andres friheder ikke indskrænkes.
I en 'hård' definitionen af multikulturalisme er udgangspunktet de forskellige kulturers ukrænkelighed og suverænitet. Det overordnede er fællesskabets rettigheder, som individet må indordne sig.

Den første del af bogen udgør et empirisk studium af Malaysia, hvor ligevægten mellem de tre befolkningsgrupper, muslimer, kinesere og indere, søges opretholdt i en politisk struktur, hvor en 'hård' udgave af multikulturalisme direkte er indskrevet i forfatningen.

En anden del kortlægger en række afgørende tråde i den gren af idéhistorie, hvor kulturen ses som den afgørende bestemmelse af menneskets liv, og hvor økonomi, politik, samfund og andre aspekter af samfundslivet ses som effekter af det mere grundlæggende kulturelle niveau.

En tredje del består på denne basis af en række korte tekster, der forsøger at nærme sig svarene på de afgørende spørgsmål, der alt for sjældent stilles: hvilke former for multikulturalisme er kompatible med demokratiets grundlæggende principper - og hvilke er ikke?

496 pages, Heftet med flapper

First published September 30, 2008

Reviews

[Kitty Red-Eye]

Da boken kom i 2008, virket den sikkert nyere og mer som et originalt, friskt pust enn det den gjør nå, sju år senere, post-Charlie Hebdo og post-København og post-gudvethvormange diskusjoner, artikler, trusler, anslag, verbalt og ikke-verbalt vissvass og ikke-vissvass senere om nettopp bokens temaer. Allikevel virker den ikke utdatert, til det er den rett og slett litt for grundig. Jeg har lest side opp og side ned om multikulturalisme, ytringsfrihet, opplysningstradisjon, anti-modernitet og denslags siden omtrent da denne boken kom ut, så svært mye her var gammelt stoff for meg, men det var fortsatt mye å hente. Selv satte jeg pris på gjennomgangen av kultur- og mer bestemt kulturalismebegrepet (og senere multikulturalismebegrepet også), som jeg for ikke altfor lenge siden selv betegnet som "en utmerket metode innen antropologien, men kanskje ikke akkurat noen ideell ledestjerne for det gode samfunn". Hadde jeg lest denne boken tidligere, kunne jeg sluppet å komme til den erkjennelsen helt alene, men samtidig fikk jeg jo tilfredsstillelsen det er å ha rett i mine mistanker.

Også gjennomgangen av hvordan høyre- og venstresidens kultur(alisme)-begrep i bunn og grunn er det samme (i alle fall på fløyene), ikke spesielt produktive sådanne, var meget nyttig.