”En virkelighed stammer fra en vanvittig periode i mit liv, en tid hvor vold og blod strømmede som bølger mellem linjerne, og handlingen strakte sig fra mareridtet til den stivnede rædsel. Det fik flere til at tro, at det ikke var blod, men istapper, der løb i mine årer.”
Sådan skriver Yu Hua i en af de samlinger, hvor værket En virkelighed står trykt. Og det er da en måde at læse novellaen på, men der er også andre. Måder, der ikke udelukker, men supplerer hinanden, hvilket er vigtigt, når man læser en forfatter som Yu Hua. For nok har vi at gøre med en novella fra et sygt og vanvittigt hjerte. Men det gør dermed også En virkelighed til en novella, der beskriver, hvordan og hvorfor dette hjerte er sygt.
Yu Hua blev født i 1960 og levede dermed hele sin barndom i skyggen af Den Store Proletariske Kulturrevolution. Der lærte han, at et sprog, der kun accepterer én eneste sandhed, er virkelig farligt. Yu Huas første værker var simple på overfladen. Letlæste og alligevel så grumme, at det lette blev næsten umuligt at synke. Det hjerteskærende ved dem er vel netop afstanden mellem det barnlige sprog og den uhyrlige, afkoblede fortælling. Selv sagde han, at han skrev sådan, fordi han ikke kunne ret mange ord. Og jo, hans skolegang var amputeret. Men stilen, det forkrampede og kappede, var også en måde at udtrykke sig på, i et sprog, som før havde svigtet. Det pegede på sproget selv, og dets uformåenhed, pegede på en uhyrlig virkelighed.
For børnene under Kulturrevolutionen var sandheden på mange måder sproglig og poetisk, metaforisk: En mor var ikke en moder, det var Partiet. En far var ikke en fader, det var Formand Mao. Sandheden kunne ikke gradbøjes, og det kunne sproget heller ikke, uden at man bragte sig selv og sin familie i fare. Sandheden kunne ikke ses, den var i sproget, og først langt senere viste det sig, at Sandhed var en Løgn. Hvilket alligevel må være noget af en erkendelse for et barn, som da var blevet en ung mand.
En virkelighed er på mange måder en hård, barberet og kejtet tekst. Både som tekst og som fortælling. Måske kan man tænke den som en drøm, og i så fald er det nok et mareridt. Og så må man huske på, at mareridtet var, hvad disse unge børn havde gennemlevet. Kulturrevolutionen var afsporet, fordi sandheden blev ensporet, og derved blev afsporet, eller forvandledes til en entydig, afkoblet og absurd virkelighed.
Yu Hua skriver muligvis både surrealistisk og absurd, men siger selv, at det er, fordi den virkelighed, han beskriver, er absurd. Hvis det er ord, der også gælder her, så er dette også en tekst, der undersøger, hvad der sker, når mennesket lever i en virkelighed, som er blevet forvredet og amputeret. Måske er det tanker, man kan tage med sig, når man læser denne lille, hårde novella, om en tid og fra et sted, der på mange måder er fjern og uforståelig, men som alligevel rummer vigtig viden om verden, også for os. Dog bør man i så fald huske på, at dette (heller) ikke er hele sandheden.
Yu Hua (simplified Chinese: 余华; traditional Chinese: 余華; pinyin: Yú Huá) is a Chinese author, born April 3, 1960 in Hangzhou, Zhejiang province. He practiced dentistry for five years and later turned to fiction writing in 1983 because he didn't like "looking into people’s mouths the whole day." Writing allowed him to be more creative and flexible.[citation needed] He grew up during the Cultural Revolution and many of his stories and novels are marked by this experience. One of the distinctive characteristics of his work is his penchant for detailed descriptions of brutal violence.
Yu Hua has written four novels, six collections of stories, and three collections of essays. His most important novels are Chronicle of a Blood Merchant and To Live. The latter novel was adapted for film by Zhang Yimou. Because the film was banned in China, it instantly made the novel a bestseller and Yu Hua a worldwide celebrity. His novels have been translated into English, French, German, Italian, Dutch, Persian, Polish, Spanish, Swedish, Hungarian, Serbian, Hebrew, Japanese, Korean, Malayalam and Turkish.
En virkelighed er en modbydelig bog. Den er kvalmende tæt på den dumpe afstumpede vold. En vold der udspringer af afmægtig hævn - nyttes- og meningsløs. Det er en destruktiv novella, der straffer sine karakterer ved at leve. Det er en historie, der gør ondt at læse. Det er en historie, der kalder på tilgivelse og trøst, men den findes ikke, og som læser er man utrøstelig. Jeg var således efterladt med én klar følelse i kroppen efter endt læsning: afmagt. Det er en svær følelse at være i, det er ubehageligt. Ikke desto mindre er det evigt prisværdigt, når forfattere formår at destillere følelserne i skriften, så kan vi drikke deres skål - også af afmagtens bæger.
EN VIRKELIGHED af kinesiske YU HUA er en almindelig hård og brutal, men ikke desto mindre fremragende kortroman om manglende social empati og indbygget vold i det kinesiske samfund. Stærkt anbefalet – til alle, der kan klare kosten. Læs min anmeldelse på K's bognoter: https://bognoter.dk/2019/12/16/yu-hua...
Idek where to start...wtf? Yu Hua is certainly a genius writer, the way he creates a sense of uneasiness and makes you doubt your own judgement is expertly done. I don't think I've ever read such an insane story (probably because I read this for class and wouldn't have picked it up). Again thanks to discussing in class I picked up on so many themes. You end up wondering if everything is on purpose - the focus on the most mundane of things when something incredibly worrying occurs at the same time is something I haven't experienced before in a book. A 3* because I can respect the literary genius but it's not typically the story I'd go for. It certainly isn't enjoyable, but rather repulsive.
A bloody mess. A child killing another child set off the mayhem that leaves most dead. It's over the top and a bit crazy, but for such a short story there are quite a few angles, and different POVs.
To sarcasm life and living. The realistic way of each action happen and the character's act to every incident is way above expectations. I never thought this dark, cruel and sad before. Humans can really block any way of reasonable thinking whenever they want to do something.
In every scene, the most fucked up thing possible happens. I hated it. It annoys me that this is the perfect level for my Chinese reading comprehension.