Supertrends

by Lars Tvede

Lars Tvede afslører, hvad der kommer til at præge udviklingen de kommende år.

Det er svært at spå om fremtiden – men det er ikke umuligt. Som finansiel investor og som iværksætter er Lars Tvede afhængig af at kunne forudsige udviklingen, og i Supertrends løfter han for første gang sløret for, hvordan han gør det. For hvis man skal kunne lægge planer ud over den helt kortsigtede fremtid, er det nødvendigt at vide noget om drivkræfterne i verden.

I bogen præsenterer Lars Tvede sit vigtigste redskab, 50 tommelfingerregler, der – især når man kombinerer dem – peger målrettet fremad. Han fortæller også om sociale algoritmer, logiske kædereaktioner og fremskrivninger og om de mentale barrierer, der ofte står i vejen, når vi prøver at blive klogere på, hvor verden er på vej hen. Endelig afslører han, hvad han tror på kommer til at præge udviklingen i de kommende årtier. Det er en fremtid præget af vilde teknologier, overraskende trends og en række forbløffende vendepunkter – for verden er på vej et andet sted hen, end mange tror.

Genres: Business

256 pages, Paperback

Published September 1, 2019

Reviews

[Peter Holmboe · Rating 2 out of 5]

Uh, jeg fandt denne her tung og trælsom at komme igennem....

Lars Tvede tager fat i en række emner og punkter, som alle kan være interessante og for de flestes vedkommende også ganske relevante i 2020.
Jeg finder dog fremstillingsformen ensidig, i mange situationer ubegrundet, påståelig og alene empirisk funderet i "det er sådan fordi jeg siger det og synes det - og så har jeg læst en bog eller et paper om emnet og nu skal du mene det samme!".

Lars Tvedes øjensynlige ukuelige tro på nyliberalismen og fremtidens lyksagligheder (båret afsted af teknologi) kan på den ene side være ganske forfriskende, men jeg savner kritisk stillingtagen bare engang imellem og jeg savner en forholden sig til helt basale ting, som ex. konsekvenser ved at teknologierne (og dermed teknologi-giganterne) overvåger os, hvordan den der "borgerløn", som han taler om egentligt skal folde sig ud i hans optik etc. etc.

Lars Tvede fremstår som stor fortaler for at man lader kunstige intelligenser, databaser etc. om at vejlede og et langt stykke hen ad vejen træffe beslutninger for en. Det munder blandt andet (lidt sjovt, synes jeg) ud i at han forklarer hvor fabelagtigt det er at han altid handler sine bøger på Amazon og har gjort det i 20 år - fordi så ved Amazon-boghandel-AI'en jo hvad han vil læse!
Og det har han jo helt ret i, men... Man kunne jo overveje om ikke det også ville være fint at lade sig udfordre, fremfor ALTID at bevæge sig inde i den samme filterboble, hvor man altid får ret i sine egne betragtninger, holdninger, idéer etc. Netop dette bærer bogen voldsomt meget præg af :-)

[Jacob Hansen · Rating 4 out of 5]

Meget fin bog, der i tekniske detaljer beskriver forskellige tendenser, vi se og vil se i fremtiden. Bogen beskriver, hvordan disse ‘supertrends’ har skaber fremtiden - både teknisk og ledelsesmæssigt samt hvordan disse to grene flettes sammen på et organisatorisk niveau.
God bog, hvis man er interesseret i teknologisk udvikling og organisatoriske ledelsesstile.

[Ronni Andersen · Rating 3 out of 5]

Enighed gør dig dum. Enighed med Lars har jeg ingen af. Men spændende bog hvis du lige selv ligger et neo-liberalt filter over de steder hvor han stikker helt af.

[Nicolai · Rating 4 out of 5]

Altid en fornøjelse at læse Lars Tvede. Det eneste “irriterende” er at man hver gang havner med reference til 10 nye spændende bøger og TED talks man så absolut også må få læst og set👍

[Line Franzen · Rating 4 out of 5]

Supertrends er en bog der med en samling af 50 tommelfingerregler, forsøger at kortlægge de væsentligste og mest relevante teorier, der med baggrund i historien og udviklingen, fremsættes som værende væsentlige ift. at kunne fremskrive tiden og se ”ind i fremtiden”.

Bogen starter med et tilbageblik til og en beskrivelse af historien de sidste 1000 år, med henblik på at fremskrive den udvikling menneskeheden har været igennem. På denne måde beskrives og bevises de forskellige love der ofte benyttes når man taler om industri, udvikling og innovation. Helt basale udviklinger beskrives. Det forklares hvordan man går fra udvikling, til vækst, til eksponentiel vækst.

Jeg værdsætter det perspektiv bogen tager. Det er en positivt orienteret bog, der tager et kig på fakta for udvikling og debunker mange af de antagelser der gøres om verden generelt. Fx at den holdning der ofte præsenteres i offentligheden, kommer fra undervisere der har viden fra dengang de selv blev uddannede, og dermed viderefører forældede uopdaterede tilgange.

Alt i alt, så kommer Tvede rigtig godt rundt i de områder som vil komme til at påvirke det kommende årti og længere. Nogle gange fornemmer man at han falder i et ”rabbit hole” og kommer lidt ud af en tangent, fordi han er biased på et område. Men det gør ikke noget, da dette jo ikke er opskriften på fremtiden, men blot et perspektiv. Specielt gør det sig gældende i bogens sidste afsnit, hvor der er færre ”love” og mere ”snak” om liberalisme og politiske systemer.

Her følger de 50 tommelfingerregler samt lidt uddybende noter fra områderne:

1. Zimans lov: Mængden af videnskabelig aktivitet 100-dobles ca. hvert 100 år.
2. Moores lov: Antallet af transistorer eller komponenter i et integreret kredsløb, fx en computerchip, fordobles hver 18. md, og samtidig vil prisen pr. processorenhed halvveres.
3. Carlsson-kurven: Fordobling af ydelse og fald i pris for DNA-afkodningsteknologier vil udvikle sig mindst lige så hurtig som Moores lov.
4. Fremtidens udfordringer løses sjældent med nutidens teknologier.
5. Innovation er en eksponentiel proces uden ende – og når den først går i gang, er der ingen naturlig begrænsning til at stoppe den.
6. Det principielt mulige og ønskelige skre formentlig – stort set alt, hvad der ikke strider mod fysikkens love, og som der er efterspørgsel efter, vil blive lavet.
7. Amaras lov: Vi har en tendens til at overvurdere effekten af en teknologi på kort sigt og undervurdere effekten på lang sigt.

Verden er meget bedre end folk tror! Verden er i en fremgang, og vores læring er bagudrettet. Mennesker bliver klogere og klogere (formentlig pga. en blanding af mere udavl – modsat indavl, bedre ernæring, færre alvorlige infektionssygdomme, mindre kroniske sygdomme og bedre kognitiv stimulans. Folk bliver klogere og rigere, og hvor ca. 50% af verdens befolkning i 1966 levede i ekstrem fattigdom, ligger dette tal på under 10% i 2019 og 80% af verdens nyfødte børn bliver vaccineret (modsat hvad majoriteten af eliten i fx finansverdenen tror (de tror tallet er 20% i en undersøgelse).


Computerkraft vil fremadrettet blive noget man tænder for, ligesom fx elektricitet
8. Verdens tilstand er generelt bedre og udvikler sig generelt bedre, end flertallet af befolkningen – inklusive veluddannede og eksperter – tror. Bog: Scared to death.
9. I industrien vokser produktiviteten gennemsnitligt 5-10 procent, hver gang markedet fordobles.
10. Ofte er det ikke teknologierne, men derimod prisfaldet på dem, som udvikler sig hurtigst.
11. Ofte tjener man ikke flest penge ved at tilbyde det ypperste, men derimod ved at være den, der bringer produktet eller tjenesten mest ned i pris og dermed skaffer masseefterspørgsel.
12. Ofte er den største forretning at gøre kendte teknologier lettere tilgængelige snarere end mere avancerede.
13. Stadig flere sektorer udvikler sig fra betoning af 1) manuelt arbejde til at være 2) mekaniske og endelig 3) digitale. Det betyder, at produktiviteten skifter fra at være 1) statisk til 2) lineært voksende og så 3) eksponentielt voksende.
14. Næsten alt kan digitaliseres.
Verdens langsigtede befolkningstilvækst. Eksponentiel. Demografi og velstand.
15. Når lande bliver rigere, for befolkningen færre børn, og når BNP per capita passerer 5000$, begynder fertiliteten typisk at falde. Når man er over 10.000$, falder børnetallet (per kvinde) typisk til under ligevægtsniveauet, hvorefter befolkningstallet også vil begynde at falde.
Forsat enorm velstandsvækst.
Gigantisk ældreboom. Den globale befolkning på 70+ stiger fra i 2020 at være på ca. 0,4 mia til i 2100 at være 2 mia.
Der kommer ligeledes affolkning af landarealer
16. Høje økonomiske vækstrater og højt velstandsniveau fører til mere rationalitet, fred og fordragelighed, hvilket i øvrigt igen muliggør mere økonomisk vækst.
Den bioteknologiske revolution – liv som computerteknologi
Crispr – den nye genetiske tekstbehandling
Til fx GMO mv.
Genskabelse af uddøde arter, og fremtidens genmodificerede menneske. Ægscreening, genmanipulation af mennesker og kæledyr, indsættelse af gener fra andre organismer i det menneskelige DNA (til fx forsinkelse af aldring og sygdomsforebyggelse. Nye celler til gamle liv.
17. Efter vi har afkodet menneskelige gener, vil udviklingen i biologi følge hovedtendenserne i udviklingen af computerteknologi.
18. Digital økonomi er præcisionsøkonomi. Det gør mange processer langt mere effektive og ressourcebesparende.
Wearables, selvdiagnoser og biohacking
19. Koomyes lov: Energikravet, der kræves for en given mængde databehandling, halvveres hver 18. md.
20. Gilders, Nielsens og Kryders love: Den samlede båndbredde af kommunikationssystemer tredobles for hver 12 måneder. Samtidig vokser netværkshastigheder for avancerede private brugere med 50% om året, svarende til en fordobling hver 21. måned Endelig stiger ydelse pr. prisindhold for harddiske 40% årligt.
21. Coopers lov: Antallet af radiofrekvenssamtaler, der kan gennemføres samtidig i et givent område, fordobles hver 30. måned.
22. Batteriets ydeevne fordobles ca. hvert 10. år.
23. Prisen på computerhukommelse falder 20-30% årligt.
24. Med modning af teknologier, produkter og services opdeles ydelser ofte i mindre bestanddele, som markedsføres fleksibelt og separat fra en as a servise-udbyder
AI – interessant lige nu.
Deep structured learning (DSL)
Internet of things
Treenigheden: IoT, big data og AI
Teleoperation –
Droner og minidroner – til levering af fx medicin mv. eller følger sin ejer, men også i krig.
Kvantecomputere – millioner gange hurtigere
25. Roses lov: Antallet af mulige qubits i en skalerbar kvantecomputer-arkitektur fordobles hvert år.
Augmented reality – pokemon go på steorider
Ambient user experience – gnidningsfri totaloplevelser
Den perceptuelle treenighed: Augmented reality, virtuel reality, ambient user experience.
Cuperangreb – crime as a service. Stalkerøkonomi.
26. Zimmermanns lov: Teknologien gør det stadig lettere at overvåge os, og computernes evne til at spore os fordobles hver 18. md.
Vejen til uendelig energi
Atomkaft – renæssance på vej?
Thorium – nok til 100.000 års forbrug – udvundet af saltvand (s. 129) (Thor Energy, Norge, arbejder på en thoriumløsning til konventionelle reaktorer. Danske Seaborg Technologies laver en ny reaktortype (molten salt reactor MSR)
Brint – Nr. 1 i det periodiske system, det mest udbredte grundstof/atom i universet.
27. Jevrons’ paradoks: Når forbedringer medfører, at ressourcer kan anvendes mere effektivt, kan priserne falde, hvilket fører til større forbrug af samme ressource.
28. Marchettis lov: Verdens energiforsyning er i en eksponentiel omstilling fra kul til brint.
29. Haitz’ lov: For hvert årti falder prisen per volumen (lysenhed) genereret med LED med en faktor 10, samtidig med at en mængde af lys, en LED-enhed kan generere, stiger med en faktor 20 for en given bølgelængde (farve) af lys.
30. Innovation er menneskehedens vigtigste ressource. Det er kun via innovation, at vi får nye ressourcer, og da vores innovation er eksponentiel, vil vores adgang til ressourcer også være det. Derfor løber innovative samfund ikke tør for ressourcer.
31. Kreative vækstsamfund er ikke altid bæredygtige, hvis man antager, at innovationen forsvinder. De er der derimod, hvis den, som det er normalt, forsætter.
32. Når et samfund digitaliseres, vil vi begynde at kode biologiske celler, så de fungerer som selvreplikerende robotter, der arbejder for os.
Syntetisering: Vi syntetiserer produkter, så de er mere effektive.
Et eksempel er insulin. Først udvandt vi det af komaver. Dernæst genmodeficerede vi mikroorganismer, som syntetiserede det til os. Og snart vil vi kunne genmodificere det menneskelige væv hos diabetikere, så vi ikke længere har brug for medicin.
Komprimering: Mobiltelefon fra 25 kg til 100 g. Med langt mere ydeevne og kapacitet i dag.
Visualisering, genbrug, substitution
33. Over tid formår vi ofte at omdanne produkter, så vi stadig får de ønskede ydelser, men uden at der følger en mængde fysisk hardwear med.
34. Når et samfund bliver rigere, skaber de i stigende grad cirkulære økonomier
35. Når samfund bliver rigere, substituerer de løbende materialer, teknologier og processer med andre, der er mere effektive
Kød uden dyr (s. 151) In vitro produktion, clean meat. Muskelstamceller isoleres og kødet dyrkes i tanke (Memphis Meats – Bill Gates og Richard Branson)
36. Den mijømæssige Kuznets kurve: Når lande bliver rigere, bliver de renere.
E-handelsrevolutionen vil overhale fysisk handel. Og produkter bliver i stigende grad digitaliserede.
Blockchain: The internet of value
37. En digital verden skaber basis for digitale organisationer og virksomheder, der kan drives og vokse uden nogen form for klassisk/central ledelse.
38. Metcalfes lov: Effekten af telekommunikationsnet er proportional med kvadratet af antallet af tilsluttede brugere af systemet.
Økonomi
4 typer: Penge (valuta, bitcoin el. Ethereum), gavekort, aktier eller andele, obligationer.
Ratingøkonomi, deleøkonomi.
EXO’s (eksponentielle organisationer) og 3D print giver nye muligheder.
39. Når et samfund bliver digitalt, opstår der utallige nye markeder for ydelser.
40. Deleøkonomien skaber stigende tillid i samfundet og dermed mere socialkapital.
Fremtidens transport, huse og byer
Hurtigere transport. Deletransport. Selvkørende elbiler.
Super soniske fly til langdistance. Musk’s Hyper Loop til mellemdistance. Quadrokopter – dronetaxi. (30% af Dubais trafik skal foregå i luften fra 2030).
Fremtidens jetsetnomader, arbejder hvor de vil, hvornår de vil.
41. Moderne økonomier fremmer selvbetjening og automatisering af næsten enhver art.
42. Et åbent og mobilt samfund vil skabe netværkseffekter og derved selvforstærkende økonomiske kraftcentre.
Økonomi
Prestige, selvrealisering (du er selv produktet), DIV og maker-bevægelsen, et totalt forandret arbejdsmarkede. Gig-økonomi, microworks og kontorløst arbejde.
Mere backsoursing og crowdsoursing. Multiidentiteter.
43. Says lov: Udbud skaber efterspørgsel. Hvis virksomheder i en fri markedsøkonomi, producerer mere, vil lønninger og anden betaling for produktive input give tilstrækkelig efterspørgsel til, at der ikke opstår strukturel arbejdsløshed.
44. Når et samfund digitaliseres, opblødes grænserne mellem privatliv og arbejde, mellem hjem og arbejdsplads og mellem arbejdstid og fritid.
45. Når en økonomi digitaliseres, vil stadig flere ydelser, herunder produkter, services og arbejdskraft, nedbrydes i mindre objekter og udbydes i et flydende marked – undertiden kaldet en ’sky’. Et sådant marked vil ofte have variable priser, transparent konkurrence og ratings.
46. I et digitaliseret marked bliver skabelse, formidling og kurratering af information og underholdning ofte decentraliseret.
Virksomhedsledelse
Politiske konsekvenser
47. Samfund har spontane tendenser til at forvitre grundet Karpmans dramatrekant, overinstitutionalisering og dekadence. Alle disse tre tendenser er spontane og meget vanskelige at modvirke.
48. Offentlige institutioner tendenserer til at opsluge stadig større dele af samfundets økonomi, mens deres effektivitet falder stadig længere bagud.
49. Ibn Khalduns lov: Når skattetrykket bliver kritisk højt, bliver de afledte negative dynamiske effekter så store, at yderligere skattestigninger på sigt vil føre til lavere skatteprovenu.
50. Talebs lov: De systemer, hvor information, beslutning, incitamenter og konsekvenser ligger tættest sammen, klarer sig ofte bedst på sigt.
Der er et kapitel med en meget detaljeret beskrivelse af sundhedsindustrien.
DNA-sekventering og udvikling af metoder til bearbejdning af DNA.
CRISPR, en genetisk schweizerkniv.

[Adam Jungersen · Rating 4 out of 5]

Super interessante emner Lars Tvede bringer op her. Hvis man har styr på alle emnerne i bogen er man nok blandt de bedst rustede til at tage en diskussion om verdens udvikling og fremtid. På den måde også en bog man godt kan vende tilbage til efterfølgende.
Når det så er sagt, har jeg en del problemer med formidlingen; en ting er de omfattende gennemgående grammatiske fejl(går jeg normalt ikke op i, men her er det markant), men strukturelt er den også svær at overskue. Det betyder blandt andet at det bliver svært at gå tilbage i bogen for at finde noget man har læst om tidligere, hvilket generelt er rart med faglitteratur. Der er desuden for mange personlige anekdoter, hvilket kommer til at virke uprofessionelt, og bidrager til uoverskueligheden. En konsekvens af uoverskueligheden er at man glemmer hvad man tidligere har læst, da det hele godt kan flyde lidt sammen. Samlet set får man altså et indtryk af at bogen skulle have været læst igennem noget mere før offentliggørelsen.

[Niels Bugge · Rating 4 out of 5]

Hvis man allerede følger nogenlunde med i den teknologiske udvikling føles det lidt som en lang og lidt for overoptimistisk opremsning af ting, der er under udvikling.

Men der er da nogle interessante pointer ind i mellem:
- Innovation og handel mellem uafhængige ministater i Centraleuropa i renæssancen skulle være den primære grund til at Vesten kom foran.
- At urbanisering er med til at øge innovationshastigheden fordi fysisk interaktion skaber nye idéer.
- Jeg kendte ikke til dramatrekanten, der er en lidt interessant måde at betragte og undgå uhensigtsmæssige gruppedynamikker.

Til gengæld mangler der fuldstændigt en diskussion af, hvordan størstedelen af befolkningen - der har optaget alt for store boliglån, ikke har kompetencerne til at blive omskolet og som lever længere og længere - skal få gavn af digitaliseringen og de andre supertrends der vil eliminere deres jobs.

[Daniel · Rating 2 out of 5]

Forfatteren fremstår alt for selvfed og arrogant, og det skæmmer en bog, som ellers kunne være spændende nok. Desværre er det også sådan en bog, der er forældet næsten allerede før den udkommer, og derfor er den ikke længere tilstrækkelig relevant.

Mod slutningen af bogen forfalder den mest af alt til en art politisk manifest, og det bliver også tydeligt flere steder, at Tvede kun har foragt til overs for enhver form for religion. Det virker unødvendigt og er med til at understrege, at det alt sammen primært handler om hans egne holdninger, hvorimod det faktabaserede er til at overse.

[Karsten Hevring · Rating 2 out of 5]

Underholdende til tider, men set i lyset af Lars Tvedes helt utrolige dårlige evner til at investere (hans hedge fund, Atlas Global Macro, er den dårligst performende macro-hedgefund i verden), bliver det let lidt komisk med de skråsikre forudsigelser til verdens udvikling.

[Jakob Jensen · Rating 5 out of 5]

Virkelig fint overblik over teknologiske fremskridt. Spændende fortælling om fremtiden. Måske lidt jubeloptimistisk men en god modvægt til alle de kritiske, deprimerende indlæg, jeg ellers læser.

[Eric Carzon · Rating 5 out of 5]

I really enjoyed this book, I think it had a lot of wisdom about the world and the future. It was serious, well researched, and hopeful in my opinion.

[Kristian Krogh · Rating 4 out of 5]

Another great, informative book by Lars Tvede.
In contrast to other futurist thinkers, Tvede is actually really positive about the future.

[Dennis · Rating 3 out of 5]

Fremtidsvisioner er næsten altid spændende, og hovedpointen i denne er at vores evne til konstant innovation vil sikre at frygten for en snarlig dommedag er aflyst. Bogen er fuld af begrebsdropping, og næsten alting er “vildt”, “super” og “magisk”, men det er svært ikke at blive smittet af optimismen.