Med Søstrene fra Thy fortsætter Maria Helleberg sin slægtsfortælling, som hun påbegyndte med bestselleren Kvinderne fra Thy.
Søstrene fra Thy er fortællingen om Marie Dusines døtre Gerda og Ruth, der med besættelsen i 1940 får deres liv vendt på hovedet. Gerda er færdig med skolen og vil til København, men må blive i Thisted hos mor Marie, da faren dør. Her får hun en læreplads i en boghandel og følger på sikker afstand Ruths vilde liv i København. Ruth er til fest og jazz og flirter farligt og passioneret med en officer fra SS-hovedkvarteret på Hotel d’Angleterre. Hvad Ruth betror Gerda, tør hun ikke fortælle mor Marie. Og hvem Gerda skjuler i boghandlens baglokale, kan hun hverken fortælle sin mor eller søster. Besættelsen er fuld af hemmeligheder og løgne, af betroelser og fortielse – og forbudt kærlighed.
Sloppy language, points of view alternately from outside and inside, indirect speech mixed with other forms of speech, no method, no methodology, just a hotchpotch of writing styles. And which publishing firm would dare to put that on the market, unrevised and unprocessed, ah yes of course, the largest publisher in Denmark, this is not the first time I come across books sorely in need of an editor.
Another complaint is the use of adjectives, some of them really don’t make any sense at all. To use the word gross about a thought which in no means sexual but just means something she is not very fond of (I’m here referring to the Danish version) is weird, in my opinion.
Finished now, but I dread telling my friend who gave me this for my birthday what I really think. I know she loves the series because it takes place in the region in Denmark where she hails from, but how she can puts up with the terrible language I have no idea.
I know this is a harsh review, I know I’m being tough on the author, but she is a very popular and very experienced Danish writer who has hundreds if not thousands of readers in Denmark, so it puzzles me why this series isn’t better? But maybe her books are just not for me, maybe it is as simple as that, and that is also why I have always avoided her books in the past, I have read snippets here and there and instantly been able to see that this was crap - in my humble opinion.
Levede ikke op til forgængeren, selv om det historisk var levende og velfortalt. Der manglede lidt i selve historien, og særligt Ruth virkede endimensionel og jeg ville hellere have holdt fokus hos Gerda og fortalt Ruths historie gennem hende
Levede ikke op til forgængeren. Fortællingen virker mere forceret og tænkt, når historiske begivenheder placeres strategisk omkring personernes liv. Men overordnet en fin og relevant historie om det levede liv under 2. Verdenskrig. Visse steder i bogen blev jeg irriteret og forvirret over krydsklipningerne og spring i tid og sted, og der forestillede jeg mig at den ville lande på kun 2 stjerner i min karakterbog. Men pga sympati for emnet, projektet og historien kravler “Søstrene fra Thy” op på 3 stjerner.
Hele romanen foregår i tiden under 2. Verdenskrig og Danmarks besættelse. Der er kun ganske kort en lille del af handlingen i slutningen af bogen, der foregår umiddelbart efter krigen.
Som en del af indledningen dør Maries mand Kresten, der umiddelbart havde haft nogle kummerlige år uden sine elskede køreheste og de ansatte på gården på landet, da de er flyttet til huset Rosenly i byen. I hele den fortsatte fortælling er Marie derfor enke, og har et lidt skrantende helbred med en del hjertetilfælde, men ellers er hun fortsat en stærk karakter. Alle børnene er fløjet fra reden. Af disse er bipersonerne Børge og Thomas, hvor Børge har overtaget Bjerregård og har konen Margit, og Thomas (Tom) er gift med Lizzie. Ruth er i huset hos en familie i København, mens Gerda stadig er hos sin mor.
I historiens begyndelse er Gerda færdig med skolen og vil til København, men må blive i Thisted hos Marie. Her får hun en læreplads i en boghandel. Ruth starter ud med at leve det vilde liv i København, som Gerda selv oplever under et besøg i hovedstaden. Ruth er til fest og jazz, og de to unge kvinder møder den tyske SS officer Fred på Strøget, som hun flirter med. De tager på Hotel d’Angleterre, hvor grunden bliver lagt til et farligt bekendskab, som kommer til at forfølge Ruth i mange år.
Under besættelsen kommer Gerda til at udføre arbejde for den danske modstandsbevægelse. Hun forelsker sig både i en ung mand fra bevægelsen og den tyske soldat Henrik fra det danske mindretal i Sydslesvig.
Ruth bliver gift med Hansen, der er søn af en hotelfamilie fra Bornholm, og de opholder sig i København. De to kommer i krigens sidste år til Sverige, for at komme væk fra Fred, der omsider har opsporet hende.
Maria Helleberg afslører i to omgange, at det er Gerda, der er hendes mor. Første gang lyder det fra en ellers fraværende alvidende fortæller: "Sådan traf mine forældre hinanden elleve år inden min fødsel". I bogens allersidste kapitel lyder det igen: "Det skulle tage otte år, før deres veje igen kom til at krydse hinanden. Det skete også på Hovedbanegården. Det er en anden historie. Det er min historie."
Denne roman om de to søstre virker distanceret i sin fortællemåde. Jeg bliver aldrig helt investeret i de skæbnehistorier, der udfolder sig. I en krig med alskens rædsler virker det umiddelbart lidt fladt, at nogle af de primære omdrejningspunkter er Fred, der åbenbart ikke kan få Ruth ud af hovedet, og ligeledes Henrik og Gerda. Der er kun få momenter, hvor der åbnes for at der også kunne være andre mulige partnere.
Helleberg har valgt at lade fortællingen om besættelsen være den totale kulisse til denne del af hendes families historie. Det er måske endnu en grund til, at bogen virker uvedkommende. Der er simpelt hen ikke nok kød på historien til at bibringe med nyt omkring dette kapitel i Danmarks historie, der i forvejen er så velbeskrevet i utallige bøger og film.
Vi er kommet videre i familiesagaen, men jeg håber meget at den afsluttende bog tager temaer og en historisk baggrund op, der bringer læseren (mig) tættere på handlingen.
I learned a lot about life in Denmark during the Occupation from reading this novel (in Danish) for my book club. Although the plot did not always strike me as plausible, Maria Helleberg did a great job of bringing the challenges of that dark period to life through the two sisters who are the main characters. It was an easy read, even for me, and I can see why her historic novels are very popular.
Please note that I don't use the star rating system, so this review should not be viewed as a zero.
Som historisk roman er den indholdsmæssigt interessant og vigtig. Ambitionen om at vise kvindernes rolle i samfundet gennem de historiske perioder bøgerne i serien dækker ef vigtig og relevant. Men litterært er den for det meste lidt gumpetung. Nogen steder fungerer den godt men for det meste prøver forfatteren lidt for meget og det bliver forceret og uelegant.
Den fangede mig mere end Kvinderne fra Thy. Det har 100% også noget at gøre med, at jeg i forvejen ser rigtig interesseret i 2. Verdenskrig. Så den her bog var lige perfekt til den