Flere gode tanker man kan tage med sig videre, samt spændende, og for mig ny, viden - f.eks. at der er forskel rent neurologisk på, hvor følsomme folk er overfor lyd, og hvilket behov de har for stimulering i relation til begreberne introvert/ekstrovert. Dog også nogle afstikkere der var lidt søgt i forhold til temaet (refleksioner over at have indre ro til ikke at flygte fra en incoming lavine?? ASMR-delen var heller ikke så spændende for mig)
Godt indspark om vigtigheden af Ro. Dog, på trods af hvor stor værdi jeg selv får af podcasts og lydbøger, er disse medier ikke 'ro'. Selvom de i nogle tilfælde kan være hjælpemidler til at finde ro, er den konstante påvirkning af høresansen endnu en stimulering der fortrænger ro'en i de ellers stille øjeblikke mellem stimuleringen fra menneskelige interaktioner, smartphonen og fjernsynet.
Meget hyggelig lille bog. Den trækker referencer til nogle af de ting jeg finder ro i, eller andre midler som jeg føler man burde prøve, for at se om de kunne bringe en selv mere ro. Det er en af de bøger der hænger mere på forfatterens oplevelser, men det gør ikke noget i denne her kontekst, da det fører bogen videre på en god måde.
Fin bog om ro. Kommer fint omkring og deler nogle spændende studier og observationer omkring lyd, medier og ro - og den måtte måske godt ramme hårdere i ny og næ.