Det lyder som en provokation. Og det er det også. Vi opdrager stadig vores børn efter nogle principper; der har rod i et børnesyn og en tid; der for længst er forbi. Det er bevist; at den ”gamle” opdragelse ikke virker og er skadelig for børns læring og udvikling.Familieterapeuten Fie Hørby tager fat der; hvor Jesper Juul og Det kompetente barn slap. Hun viser dig en ny og revolutionerende måde at være forælder på, som indebærer at du lægger den gamle opdragelse på hylden og tør vise, hvem du er. Det er nemlig det; der skal til for; at du kan blive hørt. Og dét; der skal til for at skabe en stemning og et familiemiljø; hvor børn virkelig kan vokse og trives – helt inde i sjælen.
I bogen kan du bl.a. læse om:
- Hvorfor ”tonen” er den oversete faktor i familien; og hvordan det kan skabe mirakler; når I bliver opmærksomme på; hvilken stemning I sammen skaber hjemme hos jer.
- Hvordan du kan lade dit barn folde sig ud på sin egen måde – og ikke din. Når du dropper moral; kritik; løftede pegefingre og skæld ud og i stedet viser dine personlige grænser; sætter du dit barn fri til at være den; det er.
- Hvordan du kan være en autoritet uden at være autoritær og undgå; at dit barn føler sig krænket. Den autoritære kan finde på at maskere sin anklage som et spørgsmål: ”Hvad sagde jeg til dig om at kravle på skuret; unge mand?” Når du i stedet bruger din autoritet; siger du: ”Jeg vil gerne have; du kommer ned fra skuret nu!”
- Hvordan du tackler; når dit barn græder; eller bliver så voldsomt vredt; at du mest har lyst til at gå. Det gør du ved at tage dit barn alvorligt og ikke ved at skælde ud og komme med formaninger.
- Hvorfor du skal lade være med at være dommer i dine børns konflikter; men i stedet være formidleren; der lærer dem at løse konflikterne på egen hånd.
Fie Hørby er mor; familieterapeut; forfatter; foredragsholder; lærerinde; klummeskribent; stifter af KlubMOR og udtaler sig ofte i diverse medier. Hun er medforfatter til bogen ”Om teenagere for forældre” (2008).
Rigtig gode pointer langt hen af vejen, men bogen kunne sagtens have været halvt så lang, og så savnede jeg virkelig noget videnskabelig opbakning, hvis ikke noter så i al fald bare en litteraturliste, for at underbygge argumenterne.
Hvis der var et lovpligtigt forældrekørekort kunne ‘Drop opdragelsen’ være et godt bud på teoribogen.
De fleste pointer virker indlysende rigtige og er ret lette at forstå. Det udfordrende består netop i at gøre op med arven og auto-piloten. Det er ikke let at huske og praktisere i alle pressede situationer og konflikter.
Læseoplevelsen var som at få en ekstra voksen ind i husholdningen, et ekstra sæt hænder og måske mest af alt en forældre-træner fuld af motiverende og oplysende peptalk.
Ingen bliver fremragende til at køre bil udelukkende ved at læse teoribogen, så i morgen prøver vi igen at droppe lidt mere af opdragelsen fra det gamle børnesyn.
——- Afslutning VÆRD AT HUSKE OM DEN NYE VEJ Denne bogs ærinde er at vise, hvorfor vi må droppe den traditionelle opdragelse. I bogen peger jeg på en ny vej, der giver samspillet mellem os og vores børn nogle bedre betingelser og viser os muligheder for at blive klogere på hinanden. Når vi får større forståelse for vores børns følelser og behov, bliver vi mindre frustrerede og magtesløse i relationen, for så giver det, der sker mellem os, mening. Når vores opdragelse har afsæt i det nye børnesyn, får barnet mere frihed til at folde sig ud på sin egen måde – og ikke kun på vores. Hvis vi derimod belærer, moraliserer og skælder ud, fortæller vi vores børn, at de ikke er gode nok. De kommer til at føle sig forkerte, hvilket gør det svært for dem at holde af sig selv. Det er også vigtigt, at vi voksne formår at holde fast i os selv. At vi ikke blot gentager historien med omvendt fortegn, således at vores børn får plads i en grad, så de voksne næsten forsvinder i relationen. For så er vi lige vidt. For en generation siden var det de voksne, der fyldte mest. Nu ser vi en tendens til, at det omvendte er tilfældet. Balance er livets svære kunst. I alting. Hvis alt drejer sig om barnet, glemmer det andre. Glemmer vi barnet, mister det sig selv. Glemmer vi os, mister barnet også sig selv, for når vi forældre mister kontakten til os selv, mister vi også kontakten til barnet. Det er ikke et enten-eller, men et både-og. Det er derfor en daglig træningssag, at vi stopper op og vender blikket indad: Hvordan har jeg det? Hvad har jeg brug for? Hvad vil jeg? Dernæst kan vi kigge på vores barn og tage samme temperatur. På den måde bevarer vi blikket for os begge og giver dermed plads til to i relationen – samtidig. Men det starter med dig. Altid. Større selvrefleksion og dermed større bevidsthed om os selv er vejen til bedre kontakt til alt det, vi allerede ved. De svar, vi allerede har – men som vi har fjernet os fra og må finde tilbage til. Jo tættere vi lever på os selv, jo gladere er vi. Glade forældre er det bedste, vi kan give vores børn. Opdragelse foregår hovedsageligt mellem linjerne. Børn sanser og ser os, øver sig og følger efter – og når vi er bevidste om det, bliver mange ord overflødige. Udfordringen ved at være sammen med sit barn på denne måde er, at vi skal afklare os om, hvad vi vil og ikke vil, og det er os, der har ansvaret: At opdage, at indflydelsen ligger hos os selv – i vores måde at være i verden på og i dem, vi er. Det, vi ønsker at se i vores børn, lærer vi dem kun ved at gå vejen selv.
Der er nogle gode råd at finde i bogen, men desværre er de skjult i en alt for lang bog, som sprogligt ikke er ret velskrevet. Der er utroligt mange gentagelser, og ofte ved man slet ikke hvad pointen er i visse sektioner, da teksten bare kører i ring uden fokus. Den havde haft rigtigt godt af at have haft en ekstra omgang med en kritisk redaktør som kunne skære den kraftigt ned og sætte fokus på indholdet frem for tykkelsen af bogen. Samtidigt refererer den flere gange til at 'studier viser', 'forskning har vist' osv., uden at komme med én eneste reference. Når den samtidigt også dypper benene i pseudovidenskab, så ryger der klart en stjerne eller to herfra.
Intet mindre end genial bog! Endnu mere konkret og tydeligere end Anette Prehns formidling - og meget mere lettilgængelig. Det havde jeg ikke troet muligt! Den sætter desuden spot på mange ting, jeg ikke har set beskrevet andre steder, f.eks. at "Ih, hvor vil jeg også gerne have en hamster!" ikke betyder 'Må jeg få en hamster?', men bare 'Ej, hvor er hamstere spændende!'. Med den viden kan jeg undgå at slukke lyset i min søns øjne med "Ja, det vil du gerne, men det kan du ikke få nu." eller lignende.
En af de vildeste ting, jeg har lært af bogen, er, at det er nok at sige "Okay", "Nåh (?)" og "Ja", f.eks. her i en indkøbssituation:
"Må jeg ikke godt få en ting?" "Nej, jeg vil ikke købe noget til dig i dag." "Ja, men jeg vil så gerne ..." "Ja."
Det sidste ja er jo fuldstændig revolutionerende! Det er dér, man plejer enten at komme med forklaringer eller skrue lidt op for fastheden og volumenen i stemmen. Og hvis barnet så ikke undertrykker sin lyst og bliver fornuftig (hvilket det jo per definition ikke kan endnu), så giver man mere af samme skuffe, og så er et skænderi godt i gang.
Der er uendelig mange lignende ting, som kan forsøde vores familieliv. Det er bare at starte fra en ende af og øve sig. Jeg vil klart læse den med jævne mellemrum, for det er umuligt at holde fokus på det hele på én gang.
Halvvejs i bogen blev jeg faktisk ked af det, fordi det stod klart, at stort set alt, hvad jeg siger, er konfliktoptrappende. Hvor er det pinligt og trist! Og jeg er ellers ikke engang slem i andres øjne. Hvor har børn bare dårlige vilkår. Jeg håber virkelig, vi får løst det her på nogle generationer.
Bogen burde seriøst udleveres sammen med vandrejournalen hos lægen eller bare husstandsomdeles så hurtigt som muligt.
Super spændende bog. Vil give den 3,5 stjerne. Hun har rigtig mange gode pointer og eksempler med i bogen , som gør den letlæselig og forståelig. Den sætter en masse tanker i gang og giver god inspiration .
Hvis jeg skulle have givet flere stjerne, så skulle der have været lidt flere videns henvisninger. Altså hvilke faglig viden er der bagved hendes råd.
En af de bedste bøger jeg har læst - ikke bare ift. hvordan jeg kan gøre mit barns opvækst bedre, men også til at forstå mig selv og mine følelser. Har allerede set mit og mit barns samarbejde går bedre, og vi begge er mere rolige og glade, og jeg er mere tilstedeværende.
Best parenting book I ever read! Highly recommended to anyone who wants to raise happy kids.. Kids that won't end up talking to a psychologist about their childhood.
Fantastisk. Mega frustrerende, nu skal jeg jo til at tage mig sammen og bruge energi igen (men jeg synes både det bliver interessant - hvilket giver energi og jeg synes at nogle af grebene virker - hvilket giver energi). Sikke en vidunderfamilie hun har (men det giver stadig indblik i de tanker som ligger til grund for bogen (tror jeg). Fedt! Den skal jeg nok læse igen...
2022.09.15: Stadig relevant. Mindre som læring. Lige så meget som påmindelse om at se børnene og hjælpe dem gennem vejledning istedet for opdragelse.