Hvad hvis jeg fortæller dig, at alt det, du tror, du ved om jobsøgning, jobsamtaler, personlighedstests og CV’er, er forkert? Hvad vil du så gøre?
Denne bog er ET OPGØR med nogle udbredte og yderst problematiske myter, og har følgende temaer:
Din personlighed er en social konstruktion. Arbejdsløshed er godt. Det er godt, hvis du er i tvivl om, hvad du vil i dit næste job. CV'et siger intet om dine kompetencer. Jobsamtalen er social - ikke en professionel samtale. Sådan hacker du din næste rekrutteringsproces.
Bogen giver dig en masse konkrete og forståelige VÆRKTØJER og TIPS. De gør dig i stand til at vende myterne til din egen fordel, næste gang du vil have et nyt job. Du vil se, hvordan du uden at have ”det rette CV” eller ”den rigtige personlighed”, alligevel kan komme i betragtning til de fleste jobs. Det bliver simpelthen lettere at ramme plet. Fordi du får flere pletter, du kan ramme, og flere pile, du kan skyde med.
Hvis du er lidt utilfreds med dit job, vil videre i din karriere eller bare er i tvivl om, hvad du vil med dit arbejdsliv, så er denne bog til dig.
Bogen er stærkest i forhold til jobsamtalen, men jeg giver den kun fire sjerner fordi den til tider bliver lidt for fresh og tidsoptimistisk, i forhold til hvor meget tid man rent faktisk har til at researche virksomheder og målrette sine ansøgninger.
Men den indeholder gode råd til begge af processen, der helt klart kan give ny inspiration til jobsøgningen (og har nogle fine pointer i forhold til afklaring af hvilke typer jobs man vil trives i og skal satse på).
Ganske fin bog! Synes der er mange ting, jeg kan tage med fra den, og den giver et anderledes perspektiv på job og jobsøgning end de traditionelle bøger indenfor området!
Jeg har læst denne bog, mens jeg selv var jobsøgende. Der er rigtig mange gode og tankevækkende pointer i bogen. Og det er åbenlyst at mange af rådene er gode, men nogle råd går også absolut til grænsen (- og måske over). Bogen er god til at sparke nye vinkler ind i jobsøgningen.