What do you think?
Rate this book
Til min søster
Til min søster er en roman om søstrene Aya og Andrea. Aya føder en datter, Nola, efter at faren har forladt hende. Andrea forlader sin voldelige kæreste. I sit arbejde som historiker kommer Aya på sporet af J.P. Jacobsens ungdomskæreste Anna Michelsen. En stemme fra fortiden trænger sig på og griber ind i søstrenes liv.
Aya og Andrea var teenagere i Kalundborg i 90’erne mellem Arthurs autoværksted og Johns pushere. Der var druk og øretæver i luften på King’s Pub, ræs ud over stubmarkerne, sex på kvistværelser, et brutalt hjemmerøveri, men også lyse sommernætter, et stort bibliotek og morgener på jagtmarkerne.
De to søstre kører sammen til Sverige med Nola på bagsædet og et jagtgevær i bagagerummet. I den svenske skov genfinder de ungdommens fortrolighed. Mens Aya og Andrea går på provinsbar, påkører et rådyr, bader i skovsøer og fantaserer om at slå Andreas voldelige ekskæreste ihjel, nærmer de sig en skillevej, hvor et opgør med deres liv og historie er uundgåeligt.
Til min søster er en kraftfuld roman om vold og drifter, seksualitet og brutalitet, moderskab og galskab. Den handler om retten til at fortælle sin historie og få sin stemme hørt og om søstersolidaritet på tværs af tider.
Aya og Andrea var teenagere i Kalundborg i 90’erne mellem Arthurs autoværksted og Johns pushere. Der var druk og øretæver i luften på King’s Pub, ræs ud over stubmarkerne, sex på kvistværelser, et brutalt hjemmerøveri, men også lyse sommernætter, et stort bibliotek og morgener på jagtmarkerne.
De to søstre kører sammen til Sverige med Nola på bagsædet og et jagtgevær i bagagerummet. I den svenske skov genfinder de ungdommens fortrolighed. Mens Aya og Andrea går på provinsbar, påkører et rådyr, bader i skovsøer og fantaserer om at slå Andreas voldelige ekskæreste ihjel, nærmer de sig en skillevej, hvor et opgør med deres liv og historie er uundgåeligt.
Til min søster er en kraftfuld roman om vold og drifter, seksualitet og brutalitet, moderskab og galskab. Den handler om retten til at fortælle sin historie og få sin stemme hørt og om søstersolidaritet på tværs af tider.
284 pages, Paperback
First published May 24, 2019
14 people are currently reading
373 people want to read
About the author
Dy Plambeck
17 books38 followersDy Plambeck er født i 1980 i Nordvestsjælland og uddannet fra Forfatterskolen i 2004.
Dy Plambeck debuterede som forfatter med digtsamlingen ”Buresø-fortællinger” i 2005. Debuten er en episk digtkreds bestående af erindringsglimt fra den unge Milys barndom i Buresø.
I løbet af forfatterskabet har Dy Plambeck vundet en række priser og anerkendelser, bl.a. Klaus Rifbjergs debutantpris 2006. Statens Kunstfonds treårige arbejdsstipendium 2006, Jytte Boberg-prisen 2011 og Jeanne og Henri Nathansens Mindelegat 2012.
Dy Plambeck debuterede som forfatter med digtsamlingen ”Buresø-fortællinger” i 2005. Debuten er en episk digtkreds bestående af erindringsglimt fra den unge Milys barndom i Buresø.
I løbet af forfatterskabet har Dy Plambeck vundet en række priser og anerkendelser, bl.a. Klaus Rifbjergs debutantpris 2006. Statens Kunstfonds treårige arbejdsstipendium 2006, Jytte Boberg-prisen 2011 og Jeanne og Henri Nathansens Mindelegat 2012.
Ratings & Reviews
Friends & Following
Create a free account to discover what your friends think of this book!
Community Reviews
Displaying 1 - 30 of 35 reviews
October 23, 2019
Jeg er lidt uforløst og ræddi ræddi træt af "fysisk sanselig kvindelighed".
July 9, 2019
En hudløs, dragende, mørk (og lys!) og helt fantastisk roman om moderskab, søsterforhold og kvinders forhold til sig selv og mænd.
Som i en moderne version af Vinterbørn skildres den tilstand, fødslen efterlader kvindekroppen i, her helt uden filter. Skildringen fungerer dels som en kærkommen beskrivelse af en overgangsperiode, der i den grad mangler flere ord, både i skønlitteraturen og i faglitteraturens kliniske og nøgterne beskrivelser af bristninger, ømhed, syninger, vandladningsproblemer mv. efter en fødsel (male gaze), skildringen fungerer også som et spejl eller varsel til, hvad der kommer til at ske med Ayas søster Andrea. Hun kan ikke få børn og kommer dermed ikke til at opleve fødslens vold(somhed), men møder en mand, der efterlader hendes krop og sind evigt forandret, med ar og mærker.
Romanen er ikke “kun” en moderskabsroman, men også en roman om stærke kvinder, der går på jagt, bunder fadøl, har vidunderlig sex med både mænd og kvinder (mest sidstnævnte), forsker og arbejder - og alligevel kan ødelægges af en mand, men med fælles hjælp kan komme på fode igen.
Som i en moderne version af Vinterbørn skildres den tilstand, fødslen efterlader kvindekroppen i, her helt uden filter. Skildringen fungerer dels som en kærkommen beskrivelse af en overgangsperiode, der i den grad mangler flere ord, både i skønlitteraturen og i faglitteraturens kliniske og nøgterne beskrivelser af bristninger, ømhed, syninger, vandladningsproblemer mv. efter en fødsel (male gaze), skildringen fungerer også som et spejl eller varsel til, hvad der kommer til at ske med Ayas søster Andrea. Hun kan ikke få børn og kommer dermed ikke til at opleve fødslens vold(somhed), men møder en mand, der efterlader hendes krop og sind evigt forandret, med ar og mærker.
Romanen er ikke “kun” en moderskabsroman, men også en roman om stærke kvinder, der går på jagt, bunder fadøl, har vidunderlig sex med både mænd og kvinder (mest sidstnævnte), forsker og arbejder - og alligevel kan ødelægges af en mand, men med fælles hjælp kan komme på fode igen.
August 8, 2019
Fødsler og børn har simpelthen ikke min interesse, så det er ikke så lidt af en prøvelse, når man via Dy Plambecks roman ’Til min søster’ udsættes for 97 indledende siders tvangsindlæggelse på Barselshotellet. Dette afsnit om historikeren Ayas fødsel af Nola udspiller sig i 2015, mens det efterfølgende hovedafsnit om Aya og hendes søster Andreas ophold i Sverige udspiller sig i 2017. Sidstnævnte afsnit hedder Värmland, og selv om jeg ikke selv har været i dette store skovområde, så får jeg fluks smukke billeder på nethinden alene ved navnet, for jeg har tit lyttet til en Jussi Björling-optagelse af ’Ack Värmeland du sköna’, hvor sangens hyldest til det naturskønne område er visualiseret i form af en række stillbilleder.
Smukke billeder er der bare ikke belæg for i Plambecks roman, hverken på Hvidovre hospitals barselsafsnit eller i skovens dybe stille ro. Det er ikke ’madonna med barn’-billeder, der præger afsnittet for kvinder med komplicerede fødsler, nej, dét, man får stukket i næsen, er bristede skamlæber, revnet mellemkød, sprængte ringmuskler, overrevne tarmvægge, skedeprutter og blærer, der er gledet ud af skeden. Værsgod og spis! – Hvilket ikke er et aldeles upassende udbrud, for der gives også opskrifter på, hvordan en moderkage kan tilberedes, inden den spises af den nyslåede moder.
Värmland-afsnittet er heller ikke karakteriseret af ’hjorte ved en stille skovsø’-tableauer. Men der indgår et rådyr, som påkøres af søstrene Aya og Andrea under deres ophold i Sverige. Påkørslen er så voldsom, at Andrea, der egentlig er frisør, men også en erfaren jæger, bliver nødt til at aflive dyret med det haglgevær, som hun meget belejligt altid medbringer i sin bil. Derefter sørger hun også for en hurtig partering af dyret, sådan at kødet ikke bliver ødelagt.
Parteringsscenen bliver udpenslet i rå og blodige detaljer, hvilket giver Aya stof til de hævnscener, som ofte kører i hendes bevidsthed. Ofret er her primært Andreas ekskæreste, Mark, der har været del af hendes liv i de seneste to år: ”Nu stoppede vi foran burene og stak hånden ned i affaldssækkene og tog et stykke af Mark op, et stykke af lårbenet, en fod, noget af en kind, et par fingre og gav det til hundene. Vi blev stående og så dem logre med halen, gnaske og gnave i kødet, ryste hovedet med kødet i munden, tabe det, skubbe til det med snuden og straks sætte tænderne i det igen, åh, et dejligt kødben.”
Mark har pillet Andrea fuldstændigt ned: psykisk tortur og systematisk gennembankning. Så hvor det var hende, der støttede Aya gennem fødslen, er det Aya, der må støtte Andrea igennem efterspillet til hendes nylige ophold på et krisecenter. Hertil ankom hun måneder tilbage med kvælningsmærker om halsen og sine to udslåede fortænder i en frysepose. Angsten stikker stadig dybt i Andrea, og derfor drikker hun for meget og vil helst ikke være for langt fra sit gevær.
’Til min søster’ er altså en gensidig solidaritetserklæring mellem Aya og Andrea, men søstersolidariteten udvides til at omfatte endnu et A, nemlig Anna Michelsen, en historisk figur, der var barndomsven med forfatteren J. P. Jacobsen og siden ulykkeligt forelsket i ham. Dette skubbede hende efter sigende ind i sindssygen, sådan at da hun døde i 1924, havde hun tilbragt størstedelen af sit liv på lukkede afdelinger.
Det, der bringer søstrene til Sverige, er, at historikeren Aya skal give et oplæg om J.P. Jacobsen på et svensk universitet. Under sin research bliver hun opmærksom på den ulykkelige sidehistorie om Anna Michelsen, og hun fascineres fuldstændig af kvindens uudfoldede liv. Efterhånden får Ayas optagethed af Anna karakter af besættelse, og hun ’smitter’ Andrea, sådan at man kan tale om en fælles identifikation med Anna fra søstrenes side: ”Det slog mig, at vi så hinanden i øjnene gennem Anna. Hendes blik var mellem os. Det var, som om vi gennem Anna kunne sige noget til hinanden, som vi ikke før havde haft ord for.”
Identifikationen mellem kvinderne grunder sig i deres utilpassethed i forhold til pæne borgerlige normer. Deres liv har kant, og de holder sig ikke tilbage for vold, hvis det forekommer nødvendigt. Romanens sprogtone er også ret så voldsom; under læsningen tænkte jeg flere gange, at jeg aldrig havde læst noget lignende – var det mon et eksempel på en burleske? Men hvis løssluppenheden i forhold til normbrud mest går i komisk retning i en dansk burleske, så skal vi måske have fat i den franske udgave af genren: En rabelaisk burleske, hvor satiren snarere end humoristisk er grovkornet? Romanens forside prydes af en buket tulipaner, men ikke i de sædvanlige glade pangfarver, derimod er der tale om blåsorte tulipaner, der hænger med hovedet nedad. Så er man ligesom advaret.
Hvorom alting er, så bliver det gradvist tydeligt, at ’Til min søster’ er komponeret i henhold til en dagsorden, hvilket naturligt nok afsætter et spor af konstruktion i den tilsyneladende anarkistiske handling. I plottet fantaserer Aya som beskrevet om fysisk hævn over Mark; romanen som helhed kan siges at være Dy Plambecks mentale hævn over undertrykkende mænd generelt.
Smukke billeder er der bare ikke belæg for i Plambecks roman, hverken på Hvidovre hospitals barselsafsnit eller i skovens dybe stille ro. Det er ikke ’madonna med barn’-billeder, der præger afsnittet for kvinder med komplicerede fødsler, nej, dét, man får stukket i næsen, er bristede skamlæber, revnet mellemkød, sprængte ringmuskler, overrevne tarmvægge, skedeprutter og blærer, der er gledet ud af skeden. Værsgod og spis! – Hvilket ikke er et aldeles upassende udbrud, for der gives også opskrifter på, hvordan en moderkage kan tilberedes, inden den spises af den nyslåede moder.
Värmland-afsnittet er heller ikke karakteriseret af ’hjorte ved en stille skovsø’-tableauer. Men der indgår et rådyr, som påkøres af søstrene Aya og Andrea under deres ophold i Sverige. Påkørslen er så voldsom, at Andrea, der egentlig er frisør, men også en erfaren jæger, bliver nødt til at aflive dyret med det haglgevær, som hun meget belejligt altid medbringer i sin bil. Derefter sørger hun også for en hurtig partering af dyret, sådan at kødet ikke bliver ødelagt.
Parteringsscenen bliver udpenslet i rå og blodige detaljer, hvilket giver Aya stof til de hævnscener, som ofte kører i hendes bevidsthed. Ofret er her primært Andreas ekskæreste, Mark, der har været del af hendes liv i de seneste to år: ”Nu stoppede vi foran burene og stak hånden ned i affaldssækkene og tog et stykke af Mark op, et stykke af lårbenet, en fod, noget af en kind, et par fingre og gav det til hundene. Vi blev stående og så dem logre med halen, gnaske og gnave i kødet, ryste hovedet med kødet i munden, tabe det, skubbe til det med snuden og straks sætte tænderne i det igen, åh, et dejligt kødben.”
Mark har pillet Andrea fuldstændigt ned: psykisk tortur og systematisk gennembankning. Så hvor det var hende, der støttede Aya gennem fødslen, er det Aya, der må støtte Andrea igennem efterspillet til hendes nylige ophold på et krisecenter. Hertil ankom hun måneder tilbage med kvælningsmærker om halsen og sine to udslåede fortænder i en frysepose. Angsten stikker stadig dybt i Andrea, og derfor drikker hun for meget og vil helst ikke være for langt fra sit gevær.
’Til min søster’ er altså en gensidig solidaritetserklæring mellem Aya og Andrea, men søstersolidariteten udvides til at omfatte endnu et A, nemlig Anna Michelsen, en historisk figur, der var barndomsven med forfatteren J. P. Jacobsen og siden ulykkeligt forelsket i ham. Dette skubbede hende efter sigende ind i sindssygen, sådan at da hun døde i 1924, havde hun tilbragt størstedelen af sit liv på lukkede afdelinger.
Det, der bringer søstrene til Sverige, er, at historikeren Aya skal give et oplæg om J.P. Jacobsen på et svensk universitet. Under sin research bliver hun opmærksom på den ulykkelige sidehistorie om Anna Michelsen, og hun fascineres fuldstændig af kvindens uudfoldede liv. Efterhånden får Ayas optagethed af Anna karakter af besættelse, og hun ’smitter’ Andrea, sådan at man kan tale om en fælles identifikation med Anna fra søstrenes side: ”Det slog mig, at vi så hinanden i øjnene gennem Anna. Hendes blik var mellem os. Det var, som om vi gennem Anna kunne sige noget til hinanden, som vi ikke før havde haft ord for.”
Identifikationen mellem kvinderne grunder sig i deres utilpassethed i forhold til pæne borgerlige normer. Deres liv har kant, og de holder sig ikke tilbage for vold, hvis det forekommer nødvendigt. Romanens sprogtone er også ret så voldsom; under læsningen tænkte jeg flere gange, at jeg aldrig havde læst noget lignende – var det mon et eksempel på en burleske? Men hvis løssluppenheden i forhold til normbrud mest går i komisk retning i en dansk burleske, så skal vi måske have fat i den franske udgave af genren: En rabelaisk burleske, hvor satiren snarere end humoristisk er grovkornet? Romanens forside prydes af en buket tulipaner, men ikke i de sædvanlige glade pangfarver, derimod er der tale om blåsorte tulipaner, der hænger med hovedet nedad. Så er man ligesom advaret.
Hvorom alting er, så bliver det gradvist tydeligt, at ’Til min søster’ er komponeret i henhold til en dagsorden, hvilket naturligt nok afsætter et spor af konstruktion i den tilsyneladende anarkistiske handling. I plottet fantaserer Aya som beskrevet om fysisk hævn over Mark; romanen som helhed kan siges at være Dy Plambecks mentale hævn over undertrykkende mænd generelt.
May 9, 2023
Nogle elementer i bogen fortjener 4-stjerner, andre fortjener 2-stjerner.
June 30, 2020
Kvindeliv beskrevet fuldstændig råt for usødet- der bliver ikke pyntet på noget og der bliver ikke lagt fingre imellem. Det er både stærkt, brutalt usentimentalt, rørende og intenst. Rigtigt god læseoplevelse!
January 5, 2020
UKLÆDELIG KVINDELIG BRUTALITET - det er, hvad Dy Plambeck, efter eget udsagn, ønsker at fremskrive i denne roman som et modsvar til Georg Brandes’ kritik af netop dette hos Marie Bregendahl i hendes “En dødsnat” (1912). Og kvindelig brutalitet får vi! En stor læseoplevelse!
July 5, 2020
Litteraturhistorisk “sladder” og JP Jacobsens vragede ungdomskæreste (og måske model for Marie Grubbe) blandet med to søstres kamp for en tilværelse sammen. De er alle tre vragede, fortvivlede, søgende - og de bliver slået og kastet rundt med. Men de har også en enorm kraft og kan slå tilbage. Fuldt fart frem - appetit på livet på trods. Jeg aner et fællesskab med en forfatter som Hanne Højgaard Wiemoses HHW, FRSHWN.
May 29, 2020
Til min søster is about two sisters, one of which has recently become a mother and the other a victim of domestic violence.
I'd write this review in Danish, but all my other reviews are in English, so I'm going to stick with it. I liked aspects of this book: it was very raw and unapologetic, and with many nice stories. These qualities were there, but there weren't many of them. But they ensure that this book doesn't get a 1-star rating from me, which it easily could have. It was raw, yes, but it became too much. Sex, drugs, violence, alcohol, incest - you can include all of these things in a book and get something cool out of it. But when it's present in literally every single page, it overshadows the plot. Especially in the over-the-top way it's described in this book.
I love me some good femistist stories, but this did not do that for me at all. 2 stars.
I'd write this review in Danish, but all my other reviews are in English, so I'm going to stick with it. I liked aspects of this book: it was very raw and unapologetic, and with many nice stories. These qualities were there, but there weren't many of them. But they ensure that this book doesn't get a 1-star rating from me, which it easily could have. It was raw, yes, but it became too much. Sex, drugs, violence, alcohol, incest - you can include all of these things in a book and get something cool out of it. But when it's present in literally every single page, it overshadows the plot. Especially in the over-the-top way it's described in this book.
I love me some good femistist stories, but this did not do that for me at all. 2 stars.
June 24, 2019
“Til min søster” er en fængslende historie om ikke bare moderskab og søsterskab, men også om alt det usagte, det tavse og det intime og personlige, som vi sjældent taler og læser om. Bogen er et fletværk af fortællespor, der holder læseren i et fast greb frem til sidste side. Bogen inspirerer til videre læsning af J.P. Jacobsens forfatterskab og til genlæsning af “Vinterbørn”, omend historierne om Andrea, Aya og Anna omhandler så meget mere end livet på barselsgangen.
August 2, 2019
Wow… jeg ved næsten ikke hvor jeg skal begynde.. men altså: det her er en ret vild bog. Har du endnu ikke født børn, skal du overveje at vente med at læse den. Jeg HAR født børn, og den del af bogen, den indledende, hvor Dy Plambeck beskriver en fødsel, er til FEM STORE STJERNER, det er stjernegodt. Jeg var liige tilbage i angsten på Frederiksberg Hospital og smerten og kærligheden til min jordemoder. Det er grumt, voldsomt, virkelighedsnært og skræmmende selv for mig, der har været det igennem.
Når det så er sagt, så handler bogen jo om mere end denne fødsel.
F.eks. om forfatteren I.P. Jacobsen fra 1880erne og dennes ungdomskæreste, Anna Michelsen, der er ukendt og overset, men som skrev de skønneste tekster/breve mens hun blev mere og mere psykisk syg – og forladt. Og en masse lir om I.P. Jacobsen selv, som Aya var decideret forelsket i som teenager.
Et andet hovedspor i romanen er selvfølgelig søsterskabet. De to søstre Andrea og Aya, hhv. frisør og historiker, ”har hinandens ryg” som man siger på nudansk. De har uendelig kærlighed og loyalitet mellem sig, og de deler mange små og store ting. Det er stærkt.
Et tredje spor i romanen handler ikke bare om kærlighed og alle dens handlinger – men også om rå og på alle måder grænseoverskridende vold. Og om kvinder der ikke finder sig i hvad som helst...
Men - det der står tilbage for mig er nok den fantastiske første del med fødslen og tiden på hospitalet – og dernæst de seje søstre, der støtter, prutter, skider, bander, slås, horer, skyder, griner, snyder, kæmper, hævner, drømmer om at slå ihjel og ikke mindst så LÆSER de.
Er usikker på hvad verden vil mene, men det ér lidt en vild bog. Men den er også klassisk i den forstand, at den hele tiden har en tråd tilbage til ”gamle dage” i form af I.P. og Anna og deres kampe. Og så er der kærligheden til litteraturen – den er med hele bogen igennem, som et fint metalag.
Yes, det er en fin bog. Det er bare om at gå ind i smerten, så klarer naturen / kroppen resten (eller hvad det nu er, Aya får at vide et sted...).
God bog. Men pas på dig, hvis du står overfor at skulle føde og er en sart sjæl, hank op i dig selv og forbered dig på en ramsaltet udgave af virkeligheden. "Kvinde kend din krop" kan bare gå hjemme og vugge :-)
Når det så er sagt, så handler bogen jo om mere end denne fødsel.
F.eks. om forfatteren I.P. Jacobsen fra 1880erne og dennes ungdomskæreste, Anna Michelsen, der er ukendt og overset, men som skrev de skønneste tekster/breve mens hun blev mere og mere psykisk syg – og forladt. Og en masse lir om I.P. Jacobsen selv, som Aya var decideret forelsket i som teenager.
Et andet hovedspor i romanen er selvfølgelig søsterskabet. De to søstre Andrea og Aya, hhv. frisør og historiker, ”har hinandens ryg” som man siger på nudansk. De har uendelig kærlighed og loyalitet mellem sig, og de deler mange små og store ting. Det er stærkt.
Et tredje spor i romanen handler ikke bare om kærlighed og alle dens handlinger – men også om rå og på alle måder grænseoverskridende vold. Og om kvinder der ikke finder sig i hvad som helst...
Men - det der står tilbage for mig er nok den fantastiske første del med fødslen og tiden på hospitalet – og dernæst de seje søstre, der støtter, prutter, skider, bander, slås, horer, skyder, griner, snyder, kæmper, hævner, drømmer om at slå ihjel og ikke mindst så LÆSER de.
Er usikker på hvad verden vil mene, men det ér lidt en vild bog. Men den er også klassisk i den forstand, at den hele tiden har en tråd tilbage til ”gamle dage” i form af I.P. og Anna og deres kampe. Og så er der kærligheden til litteraturen – den er med hele bogen igennem, som et fint metalag.
Yes, det er en fin bog. Det er bare om at gå ind i smerten, så klarer naturen / kroppen resten (eller hvad det nu er, Aya får at vide et sted...).
God bog. Men pas på dig, hvis du står overfor at skulle føde og er en sart sjæl, hank op i dig selv og forbered dig på en ramsaltet udgave af virkeligheden. "Kvinde kend din krop" kan bare gå hjemme og vugge :-)
May 19, 2020
Dy Plambecks roman ‘til min søster’ er nok en roman, der deler vandene. Enten vil man elske den eller også vil man hade den. Jeg må desværre tilslutte mig sidstnævnte.
Når man læser om romanens historie, er der ellers lagt op til en masse emner og temaer, som især de fleste kvinder, vil finde interessante. Desværre bærer romanen præg af, at der opremses små afsnit om så mange forskellige scenarier, at den aldrig rigtig kommer i dybden med nogle af dem. Det når desværre aldrig at blive interessant, før historien glider ud af takten og ind i en ny tangent.
De første 97 sider (!!!) handler om søsteren og hovedpersonen, Ayas graviditet og fødsel, og er ikke andet end ren opremsning af skeder, der går i stykker, afførring, der ikke er normal, katetere i urinrør og blod i lange baner. Det bliver så trættende at læse til sidst, som om forfatterens eneste budskab er at chokere læseren med en ‘se mig, jeg tør overskride dine grænser’-attitude. Det kunne også sagtens have fungeret, hvis det ellers var bundet op i en rød tråd i romanen med en gennemtænkt historie, der havde en dybere pointe.
Man får generelt indtrykket af, at romanens brutale sprogbrug blot er valgt for at give samfundets (mænd) fingeren og bare fordi man kan. Alle de problemer som kvinder kan have i relation til fødsel, manglende fertilitet og især mænd, indgår alle sammen, hver og en, i romanen. Det bliver alt for meget og man kan ikke lade være med at tænke, at forfatteren godt kunne have nøjedes med at tage et eller måske to af disse rimelige interessante emner eller temaer og så fordybet sig i det.
Desuden bliver man træt af det lidt kliché-agtige ‘alle mænd er forfærdelige, ulækre, ynkelige, latterlige eller væmmelige... det er trættende.
Når man læser om romanens historie, er der ellers lagt op til en masse emner og temaer, som især de fleste kvinder, vil finde interessante. Desværre bærer romanen præg af, at der opremses små afsnit om så mange forskellige scenarier, at den aldrig rigtig kommer i dybden med nogle af dem. Det når desværre aldrig at blive interessant, før historien glider ud af takten og ind i en ny tangent.
De første 97 sider (!!!) handler om søsteren og hovedpersonen, Ayas graviditet og fødsel, og er ikke andet end ren opremsning af skeder, der går i stykker, afførring, der ikke er normal, katetere i urinrør og blod i lange baner. Det bliver så trættende at læse til sidst, som om forfatterens eneste budskab er at chokere læseren med en ‘se mig, jeg tør overskride dine grænser’-attitude. Det kunne også sagtens have fungeret, hvis det ellers var bundet op i en rød tråd i romanen med en gennemtænkt historie, der havde en dybere pointe.
Man får generelt indtrykket af, at romanens brutale sprogbrug blot er valgt for at give samfundets (mænd) fingeren og bare fordi man kan. Alle de problemer som kvinder kan have i relation til fødsel, manglende fertilitet og især mænd, indgår alle sammen, hver og en, i romanen. Det bliver alt for meget og man kan ikke lade være med at tænke, at forfatteren godt kunne have nøjedes med at tage et eller måske to af disse rimelige interessante emner eller temaer og så fordybet sig i det.
Desuden bliver man træt af det lidt kliché-agtige ‘alle mænd er forfærdelige, ulækre, ynkelige, latterlige eller væmmelige... det er trættende.
March 25, 2020
Jeg havde egentlig ikke de store forventninger. En roman om 2 søster sammenflettet med fortællingen om J.P. Jacobsens ungdomsveninde Anne. Selv om jeg selv er fra Thisted, lød det en anelse tørt. Men tørt? Nix! Ikke siden sidst jeg læste Kim Leine, har jeg stødt på så mange kropsvæsker på så få sider. Desværre var omdrejningspunktet graviditet, fødsel og alt det modbydelige, der kan ske med en kvindes underliv i den forbindelse. Føj! Men kunne jeg komme igennem Leines forfatterskab (næsten) uden kvalme, kunne jeg også det her. Og den vedholdenhed endte jeg med at blive belønnet for.
For det her handler ikke så meget om det at blive og være (især blive, føj!) mor. Det handler allermest om kvinder. Kvinder og mandlige røvhuller - for alle mænd er vist røvhuller, har jeg lært nu - stærke, vilde kvinder, før eller siden. Søstrenes forhold endte med at blive temmeligt interessant og lidt ekstremt, og det fungerede overraskende godt med Annes breve til J.P. og hendes vanvid og vildskab. Det var ikke spor røvkedeligt, tro det eller ej. Og jeg er ikke spor farvet af, at min hjembys navn blev nævnt så mange gange, nænæ.
Jeg er nu stadig tilfreds med bogens længde, for det udfordrede mig trods alt med så mange beskrivelser af hovedpersonens kønsdele. Men jeg tør godt anbefale den alligevel.
For det her handler ikke så meget om det at blive og være (især blive, føj!) mor. Det handler allermest om kvinder. Kvinder og mandlige røvhuller - for alle mænd er vist røvhuller, har jeg lært nu - stærke, vilde kvinder, før eller siden. Søstrenes forhold endte med at blive temmeligt interessant og lidt ekstremt, og det fungerede overraskende godt med Annes breve til J.P. og hendes vanvid og vildskab. Det var ikke spor røvkedeligt, tro det eller ej. Og jeg er ikke spor farvet af, at min hjembys navn blev nævnt så mange gange, nænæ.
Jeg er nu stadig tilfreds med bogens længde, for det udfordrede mig trods alt med så mange beskrivelser af hovedpersonens kønsdele. Men jeg tør godt anbefale den alligevel.
January 26, 2020
Til min søster af Dy Plambeck ⭐️⭐️⭐️ ~
Nogle gange har man bare for store forventninger til en bog. Den var slet ikke, som jeg havde forestillet mig, faktisk ved jeg heller ikke helt, hvad den er og vil? Der er faktisk tre forløb i romanen. Et, som omhandler Aya som nybagt enlig mor, så får vi historien om Ayas søster Andrea, der er udsat for grov vold og manipulation i sit forhold og sideløbende følger vi hele tiden Anna som er non fiktiv og skrev breve til JP Jakobsen. For mig bliver det lidt meningsløst og jeg manglede at fordybe mig mere. Ville gerne høre meget mere om Andreas grufulde forhold, men havde foretrukket det fortalt i førsteperson. Bogen er ikke kedelig, jeg blev bare ikke mæt. Og ikke engang rigtig sulten. Og så skal Gyldendal altså blive bedre til at korrekturlæse 🤷🏻♀️📖#tilminsøster #dyplambeck #gyldendal
Nogle gange har man bare for store forventninger til en bog. Den var slet ikke, som jeg havde forestillet mig, faktisk ved jeg heller ikke helt, hvad den er og vil? Der er faktisk tre forløb i romanen. Et, som omhandler Aya som nybagt enlig mor, så får vi historien om Ayas søster Andrea, der er udsat for grov vold og manipulation i sit forhold og sideløbende følger vi hele tiden Anna som er non fiktiv og skrev breve til JP Jakobsen. For mig bliver det lidt meningsløst og jeg manglede at fordybe mig mere. Ville gerne høre meget mere om Andreas grufulde forhold, men havde foretrukket det fortalt i førsteperson. Bogen er ikke kedelig, jeg blev bare ikke mæt. Og ikke engang rigtig sulten. Og så skal Gyldendal altså blive bedre til at korrekturlæse 🤷🏻♀️📖#tilminsøster #dyplambeck #gyldendal
February 16, 2020
En rigtig kvindebog. Alt sanses stærkt og kønnet, og der er stort fokus på kvindekroppen.
Jeg blev lidt irriteret af brugen du-form. Men det fungerer godt og minder en om, at bogen er et portræt af en søster. Synes også, at volden mod søsteren fylder lige lovligt meget. Men portrættet blev ret godt; Søsteren er “vild”, skyder med gevær, lader sig gennembanke, og hun drikker.
Bogen er sådan lidt slasket bygget op, uden en meget klar historie eller stam stil.
Der er meget vold og dramatik i historien. Små historier med ihjelslagning og lignende. Det driver vel historien frem. Det virker også en analyse utroværdigt, men det gør stilen meget anderledes end fx Skulder, spejl blink.
Jeg blev lidt irriteret af brugen du-form. Men det fungerer godt og minder en om, at bogen er et portræt af en søster. Synes også, at volden mod søsteren fylder lige lovligt meget. Men portrættet blev ret godt; Søsteren er “vild”, skyder med gevær, lader sig gennembanke, og hun drikker.
Bogen er sådan lidt slasket bygget op, uden en meget klar historie eller stam stil.
Der er meget vold og dramatik i historien. Små historier med ihjelslagning og lignende. Det driver vel historien frem. Det virker også en analyse utroværdigt, men det gør stilen meget anderledes end fx Skulder, spejl blink.
May 13, 2022
Desværre oplever jeg ikke den positive læsning som mange andre har anmeldt herinde.
Ord der bedst opsummere min oplevelse er “jeg græmmes”. Man kan argumentere for at jeg frastødes af virkeligheden og så må det være sådan. Jeg blev nødt til at stoppe med bogen flere gange, da det simpelthen gik over min grænse af kropslige beskrivelse og nærmest seksuel incest mellem de to søstre i ungdomsårene. Disse konstante seksuelle forulempelse og (for mig) upassende situationer mellem søstre overskygger den fortælling det kunne have været.
Ord der bedst opsummere min oplevelse er “jeg græmmes”. Man kan argumentere for at jeg frastødes af virkeligheden og så må det være sådan. Jeg blev nødt til at stoppe med bogen flere gange, da det simpelthen gik over min grænse af kropslige beskrivelse og nærmest seksuel incest mellem de to søstre i ungdomsårene. Disse konstante seksuelle forulempelse og (for mig) upassende situationer mellem søstre overskygger den fortælling det kunne have været.
October 23, 2023
Jævnt god bog
Meget realistisk skrevet og derfor identificerbar eller nem indlevelse.
God og spændende historie!
Gav den til min storesøster i fødselsdagsgave men hun læste den aldrig, så jeg ‘lånte’ den i stedet😂
Den er bestemt ikke spild at læse - nok mest for en kvindelig målgruppe.
Alt i alt en low-key underholdende bog, godt plot og nemt forløb at følge med i og anderledes vinkel på to kvindelig individers meget forskellige liv og alligevel et søskende bånd der binder dem sammen.
Meget realistisk skrevet og derfor identificerbar eller nem indlevelse.
God og spændende historie!
Gav den til min storesøster i fødselsdagsgave men hun læste den aldrig, så jeg ‘lånte’ den i stedet😂
Den er bestemt ikke spild at læse - nok mest for en kvindelig målgruppe.
Alt i alt en low-key underholdende bog, godt plot og nemt forløb at følge med i og anderledes vinkel på to kvindelig individers meget forskellige liv og alligevel et søskende bånd der binder dem sammen.
March 30, 2020
Var fanget af bogen fra første side. Genkendte inspirationen fra Vinterbørn, som er en bog alle bør læse ifølge mig. Til min søster er en bog nærmest smertefuldt tilstede i de forskellige øjeblikke personerne går igennem. Menneskelige kvindelige karakterer- som langt fra dufter af blomster og glattet hår, men lever livet, og den fandenivolskhed og ærlighed er forfriskende.
April 15, 2020
Bogen er glimrende skrevet men ikke min kop the. Den lange, lange foedselsbeskrivelse i begyndelsen var meget svaer at komme igennem og tiden i Sverige rettede ikke op paa noget. Det hele var for trist og der er ingen forloesning at finde. Jeg har svaert ved at se hvad jeg skal bruge fortaellingen til.
February 19, 2020
En biseksuel kvinde fortæller sin, sin søsters og Anna Michelsens J. P. Jacobsens ungdomskæreste historie med deltaljerede beskrivelser af forskellige sexuelt erotiske erfaringer, vold og voldsfantasier.
April 28, 2020
Det er med bogen, som med kvinderne i den, tror jeg. Den er besværlig og kraftfuld.
Af og til virker bogen insisterende og programmatisk i sit ønske om at vise kvinders heftighed, men jeg kan alligevel ikke lade være med at holde af den af lidt de samme årsager.
Af og til virker bogen insisterende og programmatisk i sit ønske om at vise kvinders heftighed, men jeg kan alligevel ikke lade være med at holde af den af lidt de samme årsager.
September 17, 2020
Bogen er ikke dårlig, men den føles på en måde ufærdig, utilfredsstillende. Som om der mangler et eller andet. Og så er den uhyre barsk, og underlig voldsom. Jeg har svært ved at bedømme, hvad jeg egentlig mener om den, men jeg tror ikke rigtig jeg ville læse den igen...
October 9, 2020
Der er nogle flotte betragtninger om voldens væsen. Men jeg bliver aldrig helt klog på hvad den handler om. Jeg er vild med kvindeuniverset og mænd og mænds vold som gør kvinder sindssyge. Men. En smule rodet.
October 24, 2020
En af de bedste bøger, jeg har læst som lydbog nogensinde. Det kan ganske vist tælles på få hænder hvor mange lydbøger, jeg har læst, men det skyldes mange ting.
Fint sprog og beskrivelser af moderskabets skyggesider og alt det, der ikke er lyserødt. Forfriskende og ærligt.
Fint sprog og beskrivelser af moderskabets skyggesider og alt det, der ikke er lyserødt. Forfriskende og ærligt.
March 27, 2020
Stærk og ærlig
May 9, 2020
En rigtig kvindebog. Alt sanses stærkt og kønnet, og der er stort fokus på kvindekroppen.
Handler om moderskabet og om søsterskabet. Lidt for mange beskrivelser om kvindekroppen.
Handler om moderskabet og om søsterskabet. Lidt for mange beskrivelser om kvindekroppen.
July 6, 2020
Afsindigt smuk og befriende ærlig bog spækket med rammende iagttagelser af moderskab, kærlighed, abort, vold, søsterskab, sex, samfund, styrke.
November 26, 2020
Fin fortælling om kærligheden mellem to søstre, og hvordan de har været vidner til hinandens liv, gennem teenageår, kærlighedsforhold, et voldeligt ægteskab og fødslen af det barn.
March 4, 2023
Virkelig godt skrevet, med smukke og velformulerede metaforer, der får beskrevet situationerne virkelig godt.
March 28, 2023
3-3.5 stars
November 26, 2023
Fremragende
Displaying 1 - 30 of 35 reviews