What do you think?
Rate this book
Mindelandet #1
Dronningernes Erindringer
Dronningeslægten i Sunira besidder som de eneste i landet magiske evner, men prisen er høj: Hver gang de bruger magi, må de ofre et minde.
I sine 17 år har prinsesse Tella levet beskyttet på slottet sammen med sin mor dronning Leonora, men alt ændres da Melina, en udstødt adelig fra Leonoras fortid, dukker op og truer med at afsløre dronningernes hemmeligheder. Leonoras minder fra dengang er ofret i bytte for magien, og Tella bliver derfor tvunget ud på en rejse for at finde ud af hvilke hemmeligheder Melina kender til.
På vejen møder Tella flere af de magikere dronningeslægten benægter eksistensen af, og hun bliver konfronteret med generationers bedrag. Hun må kæmpe alt hvad hun har lært, for dronningernes hemmeligheder kan få vidtrækkende konsekvenser, og Melina vil gå langt for at skade Tellas familie.
Dronningernes Erindringer er første bind i fantasy-serien Mindelandet om de mange hemmeligheder i Suniras dronningeslægt og de store ofre magien kræver.
I sine 17 år har prinsesse Tella levet beskyttet på slottet sammen med sin mor dronning Leonora, men alt ændres da Melina, en udstødt adelig fra Leonoras fortid, dukker op og truer med at afsløre dronningernes hemmeligheder. Leonoras minder fra dengang er ofret i bytte for magien, og Tella bliver derfor tvunget ud på en rejse for at finde ud af hvilke hemmeligheder Melina kender til.
På vejen møder Tella flere af de magikere dronningeslægten benægter eksistensen af, og hun bliver konfronteret med generationers bedrag. Hun må kæmpe alt hvad hun har lært, for dronningernes hemmeligheder kan få vidtrækkende konsekvenser, og Melina vil gå langt for at skade Tellas familie.
Dronningernes Erindringer er første bind i fantasy-serien Mindelandet om de mange hemmeligheder i Suniras dronningeslægt og de store ofre magien kræver.
295 pages, Hardcover
First published September 15, 2019
2 people are currently reading
91 people want to read
About the author
Line Wenzel
11 books48 followersSå længe jeg kan huske har jeg digtet historier for mig selv.
Den 15. september 2019 udkom min debutroman Mindelandet #1, Dronningernes Erindringer hos forlaget Tellerup.
Jeg skriver fantasy og realistisk young-adult og arbejder som regel sideløbende på flere projekter i hvert sit stadie af fuldstændighed, så der hele tiden sker noget nyt på forfatterfronten.
Følge med på mine sociale medier, hvis du er nysgerrig efter hvad det næste mon bliver:
Facebook: www.facebook.com/forfatterlinewenzel
Instagram: www.instagram.com/line.wenzel/
Den 15. september 2019 udkom min debutroman Mindelandet #1, Dronningernes Erindringer hos forlaget Tellerup.
Jeg skriver fantasy og realistisk young-adult og arbejder som regel sideløbende på flere projekter i hvert sit stadie af fuldstændighed, så der hele tiden sker noget nyt på forfatterfronten.
Følge med på mine sociale medier, hvis du er nysgerrig efter hvad det næste mon bliver:
Facebook: www.facebook.com/forfatterlinewenzel
Instagram: www.instagram.com/line.wenzel/
Ratings & Reviews
Friends & Following
Create a free account to discover what your friends think of this book!
Community Reviews
Displaying 1 - 27 of 27 reviews
August 31, 2021
Wow! Allerede i løbet af de første sider blev jeg fanget af handlingen, spændingen, mystikken og hemmelighederne. Det er en ægte pageturner, hvor det billedskabende sprog flyder så nemt, at man glemmer, at det er ord man læser I en bog.
Det er en yderst farefuld, nervepirrende, overraskende og udviklende rejse med kæmpestore afsløringer, pirater, magi og vilde magiske væsner, der slår benene væk under en ( også bogstaveligt!).
Alle karaktererne fremstår tydeligt for ens øjne og emmer både af personlighed og mystik. Der er masser af ping pong spil, livlig dialog og spændinger og man ved ikke, hvem man kan stole på før til sidst ( og det er meget nervepirrende! Og et stort plus).
Handlingen er godt skruet sammen og man keder sig ikke I et sekund.
En rigtig god dansk fantasybog om personlig udvikling, værdier, kampen for retfærdighed, ægte venskab og sammenhold, tillid og mistillid og stærke kvinder.
Læs hele min anmeldelse på min blog: www.youlooklikeabook.blogspot.com
Og følg mig på you.look.like.a.book instagram
Det er en yderst farefuld, nervepirrende, overraskende og udviklende rejse med kæmpestore afsløringer, pirater, magi og vilde magiske væsner, der slår benene væk under en ( også bogstaveligt!).
Alle karaktererne fremstår tydeligt for ens øjne og emmer både af personlighed og mystik. Der er masser af ping pong spil, livlig dialog og spændinger og man ved ikke, hvem man kan stole på før til sidst ( og det er meget nervepirrende! Og et stort plus).
Handlingen er godt skruet sammen og man keder sig ikke I et sekund.
En rigtig god dansk fantasybog om personlig udvikling, værdier, kampen for retfærdighed, ægte venskab og sammenhold, tillid og mistillid og stærke kvinder.
Læs hele min anmeldelse på min blog: www.youlooklikeabook.blogspot.com
Og følg mig på you.look.like.a.book instagram
July 13, 2020
Jeg vil lige starte med at nævne coveret. Jeg er helt vild med det. Det er så enkelt, men simpelthen så smukt og stemningsfuldt.
Jeg er vild med magi systemet (hvis man kalder det det). Det var unikt, gennemtænkt og gennemført. Det gjorde bogen så meget mere troværdig. Jeg skal dog gerne at jeg ikke var vild med det til at starte med. Jeg skulle lige vænne mig til det, fordi det netop er så anderledes end hvad jeg har læst før. Men i sidste ende er det udelukkende kun en bonus.
Personerne er også virkelig interessante. De er dejligt nemme at følge, og de har helt klart også deres fejl og mangler, som jeg elsker, for det gør dem kun endnu mere troværdige.
Dronningernes Erindringer er virkelig hurtigt læst, og det er bestemt ikke dårligt. Sproget er let og flydende. Jeg fløj igennem siderne. Handlingen er jo også bare super spændende og en virkelig page-turner. Jeg glæder mig virkelig til at læse videre i næste bind og se hvad der kommer til at ske med Tella og de andre.
Har du læst Dronningens Erindringer og måske endda efterfølgende?
Jeg er vild med magi systemet (hvis man kalder det det). Det var unikt, gennemtænkt og gennemført. Det gjorde bogen så meget mere troværdig. Jeg skal dog gerne at jeg ikke var vild med det til at starte med. Jeg skulle lige vænne mig til det, fordi det netop er så anderledes end hvad jeg har læst før. Men i sidste ende er det udelukkende kun en bonus.
Personerne er også virkelig interessante. De er dejligt nemme at følge, og de har helt klart også deres fejl og mangler, som jeg elsker, for det gør dem kun endnu mere troværdige.
Dronningernes Erindringer er virkelig hurtigt læst, og det er bestemt ikke dårligt. Sproget er let og flydende. Jeg fløj igennem siderne. Handlingen er jo også bare super spændende og en virkelig page-turner. Jeg glæder mig virkelig til at læse videre i næste bind og se hvad der kommer til at ske med Tella og de andre.
Har du læst Dronningens Erindringer og måske endda efterfølgende?
November 11, 2020
Denne var min første roman på dansk. Jeg er amerikaner og læser ellers rigtig meget fantasy på engelsk (så undskyld mit dansk). Tror jeg skulle måske erklare at jeg plejer ikke at kunne lide mange YA bøger, så det vil nok farvre mit review.
Lige fra starten, en af tingene der kløede ved min fornuft var at der etableres at magien kan alt, og så nytter de det ikke. Man kan åbenbart gøre sig usynlig uden frist, men de tænker ikke engang at gøre sig uskadelige. Da hun kæmpede imod den grif var jeg bare meget frusteret at hun var sårbar overhovedet.
Hvis magien kan alt, hvorfor kan de ikke bare fortrylle igen minderne ind i sindet? Hvorfor kunne hun ikke redde sin mor? Hvorfor da Melina var ved at sluges op af jorden teleporterede hun ikke væk? Det kan de jo gøre. En gang på båden Miel har sin anti-magi ring på, men Tella fortryller hende alligevel, så magien virkelig kan alt.
Min hjerne næsten stoppede da piraterne fandt og fangede dem på land. Jord. Ikke vand. Og piraterne tog dem. Hvad i havet? Hvordan? Og hvorfor bugte de ikke magi? Hver anden gang der skulle opstå konflikt, så var piraterne belejlige, selvom det gav ingen mening.
Der var nogle tropes som jeg ikke kan lide med i bogen. "Selvfølgelig er vi venner/denne person betyder meget" uden at nogensinde vise det (ligesom med den pige de reddede, Annica hed hun?). "Evige fakler/lys". "Bedre til sværd/kæmpsport end erfarne soldater".
Tella tager til een by, kigger i eet sted, og bestemmer, nå, så findes det ikke i hele byen. Det gav ikke mening til mig. Hun fik ingen information fra sin mor om hvad hun ledte efter. Hvordan kan hun så beslutte at de kun kunne findes eet sted i hele byen? Hvorfor i en by overhovedet? Hvorfor ikke i et hemmeligt hul et eller andet sted ud på landet? Haha, og efter de tog Annica fra fængslet, så tog de hende direkte til en kro i den samme by som om fyren i slottet vil ikke jage efter.
Efter Tella finder Erindringerne og taler med sin mor, så spørger dronningen, "Har du læst dagbøgerne?" Hvad? Så hun vidste hele tiden hvad Erindringerne var men sendte Tella ud uden et skrot af kundskab?
Var Melina ikke forvist? Men hun lever altså kun en dags flodrejse fra hovedstaden og har sit eget slot? Ikke så ringe, vel?
En ting som jeg kunne aldrig regne ud var, hvorfor kom Tellas mor til Melinas slot? Jeg har prøvet at læse tilbage i diverse steder i bogen, men jeg kan ikke finde ud af det. Tella tager hjem, og så er hendes mor rejst til Sylvestra uden forklaring. Jeg kunne faktisk lide meget af climakset, men det var tilsmudset af det at hele scenariet var ikke til at hænge sammen.
Jeg havde andre point, men jeg tror jeg slutter der. Som man kan måske se, er plot og worldbuilding vigtigste for mig, og denne bog var ikke skarp nok på de områder.
Lige fra starten, en af tingene der kløede ved min fornuft var at der etableres at magien kan alt, og så nytter de det ikke. Man kan åbenbart gøre sig usynlig uden frist, men de tænker ikke engang at gøre sig uskadelige. Da hun kæmpede imod den grif var jeg bare meget frusteret at hun var sårbar overhovedet.
Hvis magien kan alt, hvorfor kan de ikke bare fortrylle igen minderne ind i sindet? Hvorfor kunne hun ikke redde sin mor? Hvorfor da Melina var ved at sluges op af jorden teleporterede hun ikke væk? Det kan de jo gøre. En gang på båden Miel har sin anti-magi ring på, men Tella fortryller hende alligevel, så magien virkelig kan alt.
Min hjerne næsten stoppede da piraterne fandt og fangede dem på land. Jord. Ikke vand. Og piraterne tog dem. Hvad i havet? Hvordan? Og hvorfor bugte de ikke magi? Hver anden gang der skulle opstå konflikt, så var piraterne belejlige, selvom det gav ingen mening.
Der var nogle tropes som jeg ikke kan lide med i bogen. "Selvfølgelig er vi venner/denne person betyder meget" uden at nogensinde vise det (ligesom med den pige de reddede, Annica hed hun?). "Evige fakler/lys". "Bedre til sværd/kæmpsport end erfarne soldater".
Tella tager til een by, kigger i eet sted, og bestemmer, nå, så findes det ikke i hele byen. Det gav ikke mening til mig. Hun fik ingen information fra sin mor om hvad hun ledte efter. Hvordan kan hun så beslutte at de kun kunne findes eet sted i hele byen? Hvorfor i en by overhovedet? Hvorfor ikke i et hemmeligt hul et eller andet sted ud på landet? Haha, og efter de tog Annica fra fængslet, så tog de hende direkte til en kro i den samme by som om fyren i slottet vil ikke jage efter.
Efter Tella finder Erindringerne og taler med sin mor, så spørger dronningen, "Har du læst dagbøgerne?" Hvad? Så hun vidste hele tiden hvad Erindringerne var men sendte Tella ud uden et skrot af kundskab?
Var Melina ikke forvist? Men hun lever altså kun en dags flodrejse fra hovedstaden og har sit eget slot? Ikke så ringe, vel?
En ting som jeg kunne aldrig regne ud var, hvorfor kom Tellas mor til Melinas slot? Jeg har prøvet at læse tilbage i diverse steder i bogen, men jeg kan ikke finde ud af det. Tella tager hjem, og så er hendes mor rejst til Sylvestra uden forklaring. Jeg kunne faktisk lide meget af climakset, men det var tilsmudset af det at hele scenariet var ikke til at hænge sammen.
Jeg havde andre point, men jeg tror jeg slutter der. Som man kan måske se, er plot og worldbuilding vigtigste for mig, og denne bog var ikke skarp nok på de områder.
July 28, 2020
Jeg læser stort set altid bøger på engelsk men snuppede Mindelandet, da jeg gerne vil til at læse (og støtte op om) flere danske forfattere. Line Wenzels skrivestil er simpel, og jeg fløj gennem bogen. Selvom vi skulle lære en helt ny verden at kende, var det på intet tidspunkt forvirrende - det samme gjaldt introduktionen af alle nye karakterer.
Den anderledes form for magi var et frisk pust i en fantasy verden, der ofte gengiver sig selv i form af magisystem, fjender og magiske væsner. Jeg tog dog mig selv i nogle gange at oversætte sætninger i hovedet, fordi det bare ofte lyder mere episk på engelsk, men det er jo blot en vanesag.
Verden er fyldt med fantasy bøger, hvor romancen fylder alt for meget, og jeg er glad for, at den er til stede i bogen uden at overskygge både plot og øvrige karakterer.
Jeg var rimelig hooked hele vejen igennem og skal i hvert fald have fat i den næste bog!
Den anderledes form for magi var et frisk pust i en fantasy verden, der ofte gengiver sig selv i form af magisystem, fjender og magiske væsner. Jeg tog dog mig selv i nogle gange at oversætte sætninger i hovedet, fordi det bare ofte lyder mere episk på engelsk, men det er jo blot en vanesag.
Verden er fyldt med fantasy bøger, hvor romancen fylder alt for meget, og jeg er glad for, at den er til stede i bogen uden at overskygge både plot og øvrige karakterer.
Jeg var rimelig hooked hele vejen igennem og skal i hvert fald have fat i den næste bog!
July 31, 2020
Just wow!!
Buddyread: Anne
Anmeldelsen kommer på Queerlitt.com
Buddyread: Anne
Anmeldelsen kommer på Queerlitt.com
January 29, 2021
Jeg var positiv over flowet i bogen. Historien gled let og elegant frem fra siderne. Dog kunne jeg godt have ønsket mig endnu mere dybe i karaktererne, at vi som læsere kom et ekstra lag ned. Jeg manglede den sidste rest som ville få mig investeret 110% i deres udvikling og skæbner.
Jeg synes idéen om minder som som "betaling" for brugen af magi er virkelig godt fundet på og jeg tror der ligger nogle spændende historier og venter I denne verden.
En rigtig fin debut roman og jeg er spændt på at læse den næste i serien.
Jeg synes idéen om minder som som "betaling" for brugen af magi er virkelig godt fundet på og jeg tror der ligger nogle spændende historier og venter I denne verden.
En rigtig fin debut roman og jeg er spændt på at læse den næste i serien.
March 26, 2020
En fantastisk bog! Jeg kunne sluge den på ingen tid, den er fangende og spændende fra starten. Jeg er vild med hemmelighederne og de villige stærke karakter som er i bogen 😍
February 16, 2021
Vel skrevet og godt formuleret bog som helt klart skal læses igen!
October 5, 2020
### Dette review indeholder spoilers, men ikke på plottets forløb ###
Idéen til magien er spændende, og bogens cover er enormt flot. Det får den en stjerne for.
Desværre må jeg indrømme, at jeg er enormt skuffet. Jeg havde glædet mig rigtig meget til bogen og hørt om magisystemet, der lød enormt originalt og spændende med at opgive minder for at få gang i magien.
Hele vejen igennem følte jeg, at jeg blev fortalt et plotforløb (og så...) frem for en historie.
Sproget flyder, men jeg kedede mig indtil den aller sidste kampscene. Indtil da var der ingen beskrivelser af, hvordan ting eller personer ser ud, og til stadighed ved jeg kun, at én af borgene, vi har været på var i flere lag. Det virkede altid som om, læseren kun fik en beskrivelse af det, som Tella fysisk rørte ved, og strakte det sig længere end det, var det bare "træer" og "folk". De fleste folk blev beskrevet ud fra hår- og øjenfarve, og oftest kun én gang, så man senere ikke kunne huske, hvordan de adskilte sig fra hinanden. Jeg forstår stadig ikke, hvorfor Dristans bukser strammede om Tellas ben - har hun tykke ben, eller er han bare ekstra tynd og går i slim fits?
Jeg tror i øvrigt nok, handlingen foregår om (sen)sommeren, for der stod i en bisætning, at nogen var i gang med at høste en mark.
Jeg kan ikke komme på én karakter, jeg synes handlede troværdigt. Moren starter med at sige, hun intet kan huske, men fortæller senere Tella nogle ting, hun absolut ingen grund ville have til at holde fra hende i starten. Hvis man sender sin (eneste) datter ud på en farefuld færd, vil man som minimum lige kigge sine dagbøger igennem og sikre sig, man ikke har glemt noget vigtigt. Jovist, det haster, men så måske send en mand og en hest for at tjekke hvad der er i kælderen på Fort Nord inden datteren tager derhen? (Og hvor er alle vagterne i Fort Nord egentlig henne? Det er den mest affolkede borg, jeg nogensinde har læst om, at selv dens gange var utroværdigt oplyst - hvem holder liv i de fakler?)
Tella selv er ikke meget bedre. Ét øjeblik får vi at vide, at hun ikke kan kæmpe andet end selvforsvarsteknisk (for ingen tænkte hun havde brug for angreb), og det næste har hun en "indædt duel" med sin nye træningsmester og efter kun 2 træningsgange kan hun ikke få sig selv til at "gøre det af med" en vagt, hun så kommer op at slås med for real. Damen kan jo ingenting, så det giver ingen mening, at enhver soldat og vagt ikke bare tromler over hende med overlegen teknik og styrke. Da en soldat endelig rent faktisk falder oven på hende, er det med fuld pladerustning, og hun synes bare det er moderat træls. Den slags brækker altså ribben.
Et par andre utroværdige steder er når karakterer er vrede, men pludselig står stoisk stille siden efter - uden nogen beskrivelse af deres ændrede adfærd - eller når hemmeligheder bliver afsløret, og der absolut INGEN reaktion kommer fra den person, det bliver afsløret for. Jeg havde lyst til at råbe ad dem, men håbede da i det mindste, de ville tage samtalen senere. Det gjorde de ikke.
Magien. Så, der er en masse uforklaret ved magi, og det er egentlig meget fedt at føle det af i samme tempo som Tella - hvis det nu bare gav mening. Hendes mor fortæller lidt, Tatine fortæller en lille smule mere. Magien kan øjensynligt bruges til absolut alting, og hun vil gerne varme sit badevand for ikke at blive forkølet, men at fremmane sig noget lys mod det mørke, hun er panisk angst for, er åbenbart ikke en god nok grund. Når man har magi, løser man problemer med magi, og selvom Tatine har sagt, at ikke alt skal løses med magi, så ville det da være de flestes første tanke, når man sidder i et mørkt kammer og kæmper mod et angstanfald. Kan hun overskue at sende en besked om hjælp med magi, kan hun også tænde lidt lys.
De magiske genstande. Der er magiske håndjern, og absolut INGEN forklaring af, hvor de kommer fra. De yndes tydeligvis brugt af folk, der skal fange hekse, fordi al magi der ikke bliver udøvet af kongefamilien er hekseri, men.... Hvor kommer håndjernene fra? Har andre hekse lavet dem? Er det det, dronningen bruger sin fritid på, når hun nu er den eneste i riget, der bruger magi lovligt?
Hvordan har man en butik midt i hovedstaden, der hedder "Magiske Eliksirer", når magi er forbudt for almene borgere...?
Generelt føles hele historien som om det sker, fordi plottet dikterer det. Tella opdager ikke noget, før det er relevant - som eksempelvis da hun bliver skåret i armen - og det føles kunstigt og forceret. Folk omkring hende handler som om de kun er NPC'er i hendes liv og ikke selv har deres egen historie at fortælle, og selvom vi lige mærker skurkens intentioner, føles dækningen af det overfladisk og tomt, forkastet til had og mani og måske lettere sindssyge.
Jeg er virkelig, virkelig skuffet, og jeg ville virkelig, virkelig ønske, at det ikke var sådan.
Idéen til magien er spændende, og bogens cover er enormt flot. Det får den en stjerne for.
Desværre må jeg indrømme, at jeg er enormt skuffet. Jeg havde glædet mig rigtig meget til bogen og hørt om magisystemet, der lød enormt originalt og spændende med at opgive minder for at få gang i magien.
Hele vejen igennem følte jeg, at jeg blev fortalt et plotforløb (og så...) frem for en historie.
Sproget flyder, men jeg kedede mig indtil den aller sidste kampscene. Indtil da var der ingen beskrivelser af, hvordan ting eller personer ser ud, og til stadighed ved jeg kun, at én af borgene, vi har været på var i flere lag. Det virkede altid som om, læseren kun fik en beskrivelse af det, som Tella fysisk rørte ved, og strakte det sig længere end det, var det bare "træer" og "folk". De fleste folk blev beskrevet ud fra hår- og øjenfarve, og oftest kun én gang, så man senere ikke kunne huske, hvordan de adskilte sig fra hinanden. Jeg forstår stadig ikke, hvorfor Dristans bukser strammede om Tellas ben - har hun tykke ben, eller er han bare ekstra tynd og går i slim fits?
Jeg tror i øvrigt nok, handlingen foregår om (sen)sommeren, for der stod i en bisætning, at nogen var i gang med at høste en mark.
Jeg kan ikke komme på én karakter, jeg synes handlede troværdigt. Moren starter med at sige, hun intet kan huske, men fortæller senere Tella nogle ting, hun absolut ingen grund ville have til at holde fra hende i starten. Hvis man sender sin (eneste) datter ud på en farefuld færd, vil man som minimum lige kigge sine dagbøger igennem og sikre sig, man ikke har glemt noget vigtigt. Jovist, det haster, men så måske send en mand og en hest for at tjekke hvad der er i kælderen på Fort Nord inden datteren tager derhen? (Og hvor er alle vagterne i Fort Nord egentlig henne? Det er den mest affolkede borg, jeg nogensinde har læst om, at selv dens gange var utroværdigt oplyst - hvem holder liv i de fakler?)
Tella selv er ikke meget bedre. Ét øjeblik får vi at vide, at hun ikke kan kæmpe andet end selvforsvarsteknisk (for ingen tænkte hun havde brug for angreb), og det næste har hun en "indædt duel" med sin nye træningsmester og efter kun 2 træningsgange kan hun ikke få sig selv til at "gøre det af med" en vagt, hun så kommer op at slås med for real. Damen kan jo ingenting, så det giver ingen mening, at enhver soldat og vagt ikke bare tromler over hende med overlegen teknik og styrke. Da en soldat endelig rent faktisk falder oven på hende, er det med fuld pladerustning, og hun synes bare det er moderat træls. Den slags brækker altså ribben.
Et par andre utroværdige steder er når karakterer er vrede, men pludselig står stoisk stille siden efter - uden nogen beskrivelse af deres ændrede adfærd - eller når hemmeligheder bliver afsløret, og der absolut INGEN reaktion kommer fra den person, det bliver afsløret for. Jeg havde lyst til at råbe ad dem, men håbede da i det mindste, de ville tage samtalen senere. Det gjorde de ikke.
Magien. Så, der er en masse uforklaret ved magi, og det er egentlig meget fedt at føle det af i samme tempo som Tella - hvis det nu bare gav mening. Hendes mor fortæller lidt, Tatine fortæller en lille smule mere. Magien kan øjensynligt bruges til absolut alting, og hun vil gerne varme sit badevand for ikke at blive forkølet, men at fremmane sig noget lys mod det mørke, hun er panisk angst for, er åbenbart ikke en god nok grund. Når man har magi, løser man problemer med magi, og selvom Tatine har sagt, at ikke alt skal løses med magi, så ville det da være de flestes første tanke, når man sidder i et mørkt kammer og kæmper mod et angstanfald. Kan hun overskue at sende en besked om hjælp med magi, kan hun også tænde lidt lys.
De magiske genstande. Der er magiske håndjern, og absolut INGEN forklaring af, hvor de kommer fra. De yndes tydeligvis brugt af folk, der skal fange hekse, fordi al magi der ikke bliver udøvet af kongefamilien er hekseri, men.... Hvor kommer håndjernene fra? Har andre hekse lavet dem? Er det det, dronningen bruger sin fritid på, når hun nu er den eneste i riget, der bruger magi lovligt?
Hvordan har man en butik midt i hovedstaden, der hedder "Magiske Eliksirer", når magi er forbudt for almene borgere...?
Generelt føles hele historien som om det sker, fordi plottet dikterer det. Tella opdager ikke noget, før det er relevant - som eksempelvis da hun bliver skåret i armen - og det føles kunstigt og forceret. Folk omkring hende handler som om de kun er NPC'er i hendes liv og ikke selv har deres egen historie at fortælle, og selvom vi lige mærker skurkens intentioner, føles dækningen af det overfladisk og tomt, forkastet til had og mani og måske lettere sindssyge.
Jeg er virkelig, virkelig skuffet, og jeg ville virkelig, virkelig ønske, at det ikke var sådan.
January 25, 2020
Wauw.. bare, - wauw.
Jeg blev tidligt revet med, og blev fuldstændigt grebet af fortællingen her.
Universet er godt skruet sammen, og jeg vild med, hvordan det at udøve magi fungerer i denne verden, - og at der er en tydelig, gennemtænkt forskel på at være magiker og på at være heks; det virker, at de hver defineres på helt deres egen måde, og at deres handlemåder tilsyneladende er vidt forskellige.
At der der udover optræder forskellige overnaturlige væsner undervejs er kun en bonus, - dem får vi forhåbentligt lov til at se mere til fremover, både fordi de er fantastiske, men også for at lære deres baggrund i dette univers at kende.
Der er et super flow i teksten her, og jeg havde meget svært ved at slippe den; til dels grundet det interessante univers, og til dels fordi det hele bare klappede undervejs. Der var ikke indlagt pause undervejs, - man skal lige have det næste kapitel med.
Personerne er interessante og flere af de mest fremtrædende karakterer får virkelig lov til at shine undervejs. Der er stadig enkelte karakterer, som jeg gerne vil se mere til og af fremover, - men man kan jo heller ikke nå det hele i første bog; der skal jo også være noget at glæde sig til.
Jeg ser virkelig frem til at få fingrene i den næste bog!
Jeg blev tidligt revet med, og blev fuldstændigt grebet af fortællingen her.
Universet er godt skruet sammen, og jeg vild med, hvordan det at udøve magi fungerer i denne verden, - og at der er en tydelig, gennemtænkt forskel på at være magiker og på at være heks; det virker, at de hver defineres på helt deres egen måde, og at deres handlemåder tilsyneladende er vidt forskellige.
At der der udover optræder forskellige overnaturlige væsner undervejs er kun en bonus, - dem får vi forhåbentligt lov til at se mere til fremover, både fordi de er fantastiske, men også for at lære deres baggrund i dette univers at kende.
Der er et super flow i teksten her, og jeg havde meget svært ved at slippe den; til dels grundet det interessante univers, og til dels fordi det hele bare klappede undervejs. Der var ikke indlagt pause undervejs, - man skal lige have det næste kapitel med.
Personerne er interessante og flere af de mest fremtrædende karakterer får virkelig lov til at shine undervejs. Der er stadig enkelte karakterer, som jeg gerne vil se mere til og af fremover, - men man kan jo heller ikke nå det hele i første bog; der skal jo også være noget at glæde sig til.
Jeg ser virkelig frem til at få fingrene i den næste bog!
Read
October 5, 2020En rigtig fin debutroman fra Line Wenzel! Glæder mig til at læse videre!
November 29, 2020
Bogen lægger ud i et meget rolig og langsomt tempo, hvor der ikke er meget spænding i første halvdel af bogen, men det kommer derefter.
Den fungerer glimrende som introduktion til hele Sunira-universet, dronningeslægten og den magi der findes her.
Jeg er meget begejstret for hele magikonceptet forfatteren har lavet, hvilket jeg har hørt til et interview ikke har været helt nemt at holde styr på, da der nemlig ingen begrænsninger er i magien.
Man giver et minde for at udøve magi, hvilket er enormt simpelt. Almindelige minder duer til almindelig simpel magi, men hvis det skal være en større ting, så skal der et vigtigere minde til.
Det er ret interessant at følge Tella, når hun får det af vide og dermed selv skal lære at bruge magien.
For hvordan skal man vælge i sine minder?
Og uden begrænsningerne, hvilket moralsk kompas bør man navigere efter?
Tella synes det er svært at vælge blandt sine minder, for i virkeligheden er der ikke nogen af dem hun har lyst til at undvære.
Pludselig forstår hun hvorfor hendes mor har insisteret på, at hun skulle føre dagbog altid, på trods af, at hun aldrig har gjort det.
Jeg har haft lidt svært ved hvad jeg egentlig synes om Tella. For jeg oplever hende som enormt naiv, da hun stoler på en vidt fremmed magiker, men samtidig forholder hun sig enormt skeptisk og stoler ikke på dem som vil det bedste for hende.
Men det er muligt at det er resultatet af den beskyttede tilværelse hun har levet under og derfor har sparsom viden og erfaring om livet udenfor bag slottets mure. Det er nemlig som om hun slet ikke ved hvordan landet fungerer og hvordan hendes mors styreform er.
Tella er dog yderst stædig og selvom hun bliver kastet ud på en rejse uden den fornødne viden, så kæmper hun og nægter at give op.
Hun lærer på en effektiv måde at skulle stå på egne ben og på den måde danner hun sig også et nyt indtryk af tilværelsen.
Bogen er skrevet med et meget klart, tydeligt og ukompliceret sprog, som gør at siderne forsvinder rigtig hurtigt.
Historien er uforudsigelig og jeg synes den lægger op til noget rigtig spændende, som gør at jeg ser frem til at fortsætte med den næste i serien.
Den fungerer glimrende som introduktion til hele Sunira-universet, dronningeslægten og den magi der findes her.
Jeg er meget begejstret for hele magikonceptet forfatteren har lavet, hvilket jeg har hørt til et interview ikke har været helt nemt at holde styr på, da der nemlig ingen begrænsninger er i magien.
Man giver et minde for at udøve magi, hvilket er enormt simpelt. Almindelige minder duer til almindelig simpel magi, men hvis det skal være en større ting, så skal der et vigtigere minde til.
Det er ret interessant at følge Tella, når hun får det af vide og dermed selv skal lære at bruge magien.
For hvordan skal man vælge i sine minder?
Og uden begrænsningerne, hvilket moralsk kompas bør man navigere efter?
Tella synes det er svært at vælge blandt sine minder, for i virkeligheden er der ikke nogen af dem hun har lyst til at undvære.
Pludselig forstår hun hvorfor hendes mor har insisteret på, at hun skulle føre dagbog altid, på trods af, at hun aldrig har gjort det.
Jeg har haft lidt svært ved hvad jeg egentlig synes om Tella. For jeg oplever hende som enormt naiv, da hun stoler på en vidt fremmed magiker, men samtidig forholder hun sig enormt skeptisk og stoler ikke på dem som vil det bedste for hende.
Men det er muligt at det er resultatet af den beskyttede tilværelse hun har levet under og derfor har sparsom viden og erfaring om livet udenfor bag slottets mure. Det er nemlig som om hun slet ikke ved hvordan landet fungerer og hvordan hendes mors styreform er.
Tella er dog yderst stædig og selvom hun bliver kastet ud på en rejse uden den fornødne viden, så kæmper hun og nægter at give op.
Hun lærer på en effektiv måde at skulle stå på egne ben og på den måde danner hun sig også et nyt indtryk af tilværelsen.
Bogen er skrevet med et meget klart, tydeligt og ukompliceret sprog, som gør at siderne forsvinder rigtig hurtigt.
Historien er uforudsigelig og jeg synes den lægger op til noget rigtig spændende, som gør at jeg ser frem til at fortsætte med den næste i serien.
September 22, 2019
En skøn bog om venskaber og om at gøre "det rigtige"
Bogen er letlæselig (12+), men historien er dyb nok til at den voksne læser også er godt underholdt.
Bogen er letlæselig (12+), men historien er dyb nok til at den voksne læser også er godt underholdt.
December 14, 2019
Venter spændt på efterfølgeren. En skøn læseoplevelse der skal deles med andre fantasy elskere 😍
June 29, 2021
Anmeldelse af Mindelandet 1 – Dronningens Erindringer af @line.wenzel
Jeg havde læst Asfalteksem, inden jeg gik i gang med Mindelandet og var meget nysgerrig for denne fantasy trilogi.
Bogen handler om Dronningeslægten i Sunira, som er de eneste, der besidder magiske evner, men prisen er høj: Hver gang de bruger magi, må de ofre et minde. Tella har levet beskyttet på slottet sammen med sin mor dronning Leonora, men en dag dukker Melina op, som er en udstødt adelig fra fortiden, og som truer med at afsløre dronningernes hemmeligheder. Tella bliver tvunget ud på en rejse for at finde svar, men på vejen møder Tella andre magikere.
Jeg var ret vild med konceptet om, at man skal afgive et minde for at bruge magi. Det gjorde ligesom, at der var en konsekvens ved at bruge magi, og det kunne jeg godt lide. Tella er en stærk hovedperson, om end hun er en smule påvirket af at have levet på slottet hele sit liv. Men jeg blev mere og mere nysgerrig på bogen, jo længere jeg kom ind i den.
Der er meget handling i historien og nogle gode beskrivelser. Men jeg var også ret vild med Tella som hovedperson og den måde hun udvikler sig på i historien sammen med de personer, som hun møder.
De fleste personer i bogen synes jeg føles dybe og deres egne karaktertræk. Dog synes jeg både Leonora og Melina bliver fremstillet lidt barnlige i bogen, og det var jeg ikke så vild med.
Alt i alt er det dog en god start på en spændende trilogi, og jeg glæder mig til at læse videre i bog 2 😄
Jeg havde læst Asfalteksem, inden jeg gik i gang med Mindelandet og var meget nysgerrig for denne fantasy trilogi.
Bogen handler om Dronningeslægten i Sunira, som er de eneste, der besidder magiske evner, men prisen er høj: Hver gang de bruger magi, må de ofre et minde. Tella har levet beskyttet på slottet sammen med sin mor dronning Leonora, men en dag dukker Melina op, som er en udstødt adelig fra fortiden, og som truer med at afsløre dronningernes hemmeligheder. Tella bliver tvunget ud på en rejse for at finde svar, men på vejen møder Tella andre magikere.
Jeg var ret vild med konceptet om, at man skal afgive et minde for at bruge magi. Det gjorde ligesom, at der var en konsekvens ved at bruge magi, og det kunne jeg godt lide. Tella er en stærk hovedperson, om end hun er en smule påvirket af at have levet på slottet hele sit liv. Men jeg blev mere og mere nysgerrig på bogen, jo længere jeg kom ind i den.
Der er meget handling i historien og nogle gode beskrivelser. Men jeg var også ret vild med Tella som hovedperson og den måde hun udvikler sig på i historien sammen med de personer, som hun møder.
De fleste personer i bogen synes jeg føles dybe og deres egne karaktertræk. Dog synes jeg både Leonora og Melina bliver fremstillet lidt barnlige i bogen, og det var jeg ikke så vild med.
Alt i alt er det dog en god start på en spændende trilogi, og jeg glæder mig til at læse videre i bog 2 😄
December 3, 2019
Fandt måden de brugte magi på meget spændende, men det blev også en meget intens del af historien følte jeg. Men alt i alt kunne jeg godt lide bogen. Glæder mig til at følge Tella's videre færd 🙂
September 25, 2021
3½ stjerner.
Jeg startede på Mindelandet 1 for ca. et år siden, men gik i stå ved 41 procent, fordi Tella simplethen var for dum. At være naiv og uvidende omkring verdenen på grund af en beskyttet opvækst er én ting, men hun gjorde flere direkte dumme og uovervejede ting, og tænkte ikke over handling og konsekvens. En person som skal forestille at være opdraget til en dag at være dronning og regent burde simplethen ikke være så dum og uovervejet.
Så jeg gik i stå og læste andre bøger i stedet, men besluttede mig for at give den en chance til. Denne gang fik jeg den læst færdig, og den har da også sine gode sider, men jeg synes der er lidt for mange klichéer og ting, som går for hurtigt eller let.
Vi har et klassisk og klichéfyldt 'de hader hinanden, men pludselig elsker de hinanden' efter blot få dage. Tella er pludselig mega erfaren en udforsker, kæmper og 'spion', igen efter ret få dage på farten med Tatine og Dristan. Det var dog et fint lille tvist med Leonora og Melina, og hvordan Melina kom til at hade hende sådan. Og forklaringen på Mindelandet var egentligt også rigtig fin. Så slutningen var egentligt fin nok, selv med diverse små klichéer og manglende løsrivelse fra dem fra forfatterens side.
Jeg tænker de problemer jeg ser i historien og karaktererne dybest set handler om, at dette var Line Wenzels debutroman og at hun ganske enkelt manglede erfaring og en redaktør, der kunne hjælpe hende gennem dem. Om hun får sig løsrevet fra dem i de senere bøger ved jeg ikke, og jeg vil ikke sige jeg blev fanget nok af denne til at finde ud af det. Idéen med magi, der koster minder, er faktisk en god en, men jeg må indrømme jeg synes hun skulle ha' arbejdet lidt mere med selve historien.
Så alt i alt giver jeg den ca. 3½ stjerner.
Jeg startede på Mindelandet 1 for ca. et år siden, men gik i stå ved 41 procent, fordi Tella simplethen var for dum. At være naiv og uvidende omkring verdenen på grund af en beskyttet opvækst er én ting, men hun gjorde flere direkte dumme og uovervejede ting, og tænkte ikke over handling og konsekvens. En person som skal forestille at være opdraget til en dag at være dronning og regent burde simplethen ikke være så dum og uovervejet.
Så jeg gik i stå og læste andre bøger i stedet, men besluttede mig for at give den en chance til. Denne gang fik jeg den læst færdig, og den har da også sine gode sider, men jeg synes der er lidt for mange klichéer og ting, som går for hurtigt eller let.
Vi har et klassisk og klichéfyldt 'de hader hinanden, men pludselig elsker de hinanden' efter blot få dage. Tella er pludselig mega erfaren en udforsker, kæmper og 'spion', igen efter ret få dage på farten med Tatine og Dristan. Det var dog et fint lille tvist med Leonora og Melina, og hvordan Melina kom til at hade hende sådan. Og forklaringen på Mindelandet var egentligt også rigtig fin. Så slutningen var egentligt fin nok, selv med diverse små klichéer og manglende løsrivelse fra dem fra forfatterens side.
Jeg tænker de problemer jeg ser i historien og karaktererne dybest set handler om, at dette var Line Wenzels debutroman og at hun ganske enkelt manglede erfaring og en redaktør, der kunne hjælpe hende gennem dem. Om hun får sig løsrevet fra dem i de senere bøger ved jeg ikke, og jeg vil ikke sige jeg blev fanget nok af denne til at finde ud af det. Idéen med magi, der koster minder, er faktisk en god en, men jeg må indrømme jeg synes hun skulle ha' arbejdet lidt mere med selve historien.
Så alt i alt giver jeg den ca. 3½ stjerner.
September 22, 2020
Mega velskrevet roman fra Line Wenzel. Sproget er let og gør, at læsningen bare glider. Det er en rigtig fin debut.
Jeg kan virkelig godt lide ideen om, at hvis der skal bruges magi, så må minder ofres. Bogen er meget centreret om karaktererne, og der skabes god mystik omkring hovedpersonen Tellas mor og hendes relationer.
Men... jeg var længe om at færdiggøre bogen, og det skyldtes, at jeg desværre ikke var fanget af historien og heller ikke rigtig personerne. Det er jo selvfølgelig bare mig :) Først og fremmest synes jeg, at handlingen gik alt for hurtigt i gang på en lidt forhastet måde - og det tabte mig nok lidt. Øv.
Der sker meget undervejs, så bogen har masser af action og spænding - det er jo super! Men det fangede mig bare ikke rigtigt, og opbygningen mod slutningen forvirrede mig, så jeg stod lidt af. Det sidste kapitel var til gengæld rigtig godt :)
Jeg tror måske, at jeg manglede lidt... originalitet både ift. handling og personer - noget der gør, at jeg vil huske denne bog. Men forstå mig ret: det ER en rigtig fin debut - og jeg vil bestemt også gerne læse de to andre bøger i serien for Line skriver virkelig godt og fængende.
Jeg kan virkelig godt lide ideen om, at hvis der skal bruges magi, så må minder ofres. Bogen er meget centreret om karaktererne, og der skabes god mystik omkring hovedpersonen Tellas mor og hendes relationer.
Men... jeg var længe om at færdiggøre bogen, og det skyldtes, at jeg desværre ikke var fanget af historien og heller ikke rigtig personerne. Det er jo selvfølgelig bare mig :) Først og fremmest synes jeg, at handlingen gik alt for hurtigt i gang på en lidt forhastet måde - og det tabte mig nok lidt. Øv.
Der sker meget undervejs, så bogen har masser af action og spænding - det er jo super! Men det fangede mig bare ikke rigtigt, og opbygningen mod slutningen forvirrede mig, så jeg stod lidt af. Det sidste kapitel var til gengæld rigtig godt :)
Jeg tror måske, at jeg manglede lidt... originalitet både ift. handling og personer - noget der gør, at jeg vil huske denne bog. Men forstå mig ret: det ER en rigtig fin debut - og jeg vil bestemt også gerne læse de to andre bøger i serien for Line skriver virkelig godt og fængende.
September 20, 2025
The only reason to give this one star is that the basic idea is good: magic has a price, in this case memories. Other than that, the book was awful. Terrible writing and often sudden jumps in the story with no explanation of how and why and what. Young Adult fiction is, of course, often a lot simpler than "adult" fiction and that is fine. However, this was really bad. The main character is a spoiled brat and just got on my nerves. Maybe you need to be a romantic 13 year old to like this book.
February 5, 2022
Fedt koncept omkring kompleksiteten med brugen af magi og de udfordringer der kommer med det! På den måde bliver en relativt simpel historie kompleks på et andet niveau og gør at den helt klart et værd at læse.
March 15, 2024
1.5⭐
I like the cover and the map. The writing style was easy and fast paced. I just couldn't concentrate on the story and I kept skipping paragraphs becase I thought it was boring. I wasn't interessed in the story at all.
I like the cover and the map. The writing style was easy and fast paced. I just couldn't concentrate on the story and I kept skipping paragraphs becase I thought it was boring. I wasn't interessed in the story at all.
April 24, 2022
Wauw. Virkelig en fantastisk historie og glæder mig til at læse videre i serien!
February 5, 2024
Blev desværre ikke fanget. Med et stort fokus på beklædning, kjole, broderier mv, er jeg måske heller ikke målgruppen. Handlingen sidder for ofte fast i noget, der ikke driver historien frem.
June 28, 2024
2,5🤷♀️
November 21, 2025
Virkelig fed ide til et magi-system
Desværre ikke nok udforskning.
Vil læse den næste i serien
Desværre ikke nok udforskning.
Vil læse den næste i serien
January 13, 2024
Denne anmeldelse blev først udgivet på min blog i april 2020.
Dronningernes erindringer er starten på en ny, dansk fantasyserie med et unikt og spændende magisystem. Og det er præcis den slgas ting, der tiltrækker med fantasy, når magisystemet bringer noget nyt på banen og er lige så veludført som Line Wenzels. For jeg må indrømme at selvom jeg synes det lyder virkelig spændende, så er tanken om at bytte sine minder for magi også ekstremt skræmmende. Og måske er det lige præcis derfor, jeg var så opslugt af bogen. For jeg var virkelig opsat på at lære mere om, hvordan Wenzels verden hang sammen og ikke mindst hvordan man kan være villig til at ofre et minde for noget som helst.
Men karaktererne bærer også en stor del af plottet. Tella er først kun lige blevet bekendt med hvordan magien fungerer, mens Leonora allerede er voldsomt påvirket af det, og det skaber et spændende ”tomrum” i fortællingen hvor Tellas mor ikke kan fortælle hende de ting, hun bør vide. Normalt ville det nok irritere mig en smule, men jeg synes at Wenzel udnytter det til at gøre Tellas opgave lidt mere udfordrende uden at det kommer til at føles forkert. Jeg er ikke helt sikker på hvordan det lykkedes, men det gør det. Tella er en skøn hovedperson at følge, hun er ikke bange for at opsøge svar på spørgsmål hun måske ikke ønsker svaret på. Det stiller Tella i et ret særligt forhold til hendes mor Leonora og ikke mindst hendes forestilling om hvilken fremtid hun selv vil have. Og så nød jeg hendes interaktioner med mange af de andre karakter, og hvordan hun lærer mere om sin verden igennem mødet med helt andre mennesker.
For tiden kommer der rigtig meget ny dansk fantasy på markedet og blandt dem er Line Wenzel en af de stærke stemmer. Det føltes ikke som at læse en debutroman, jeg var meget imponeret over hvor godt sproget flød og ikke forsøgte at være overkompliceret. Skrivestilen sugede mig bare ind og jeg blev hurtigt fanget af mysteriet omkring Melina og hvad hun kan huske som Leonora ikke kan. Omkring hele dette minder for magi-koncept har Line Wenzel skabt en historie, som stiller ret vilde spørgsmål igennem et fantasyunivers. Og det er præcis det, jeg elsker ved fantasyhistorier. Oven i det er sidekaraktererne virkelig interessante og jeg nød at jeg kunne mærke personligheder fra dem også.
Der var ikke nogen tvivl om, at jeg ville give den her bog 5 hjerter. For mig gik alting op i en højere enhed med karakterer, plotlinjer, magisystem, in-universe historie og skrivestilen. Bogen er hurtigt læst, fordi sproget ikke er voldsomt svært at forstå, men jeg tog mig selv i at stoppe op en gang i mellem og hænge fast ved tanken om, hvordan man ved hvad der er virkelig når man ikke kan huske.
Jeg blev en smule forvirret over opbygningen mod slutningen, hvor alting går ret hurtigt og det viser sig hvad dronningernes erindringer faktisk er – og hvor. Det føltes lidt som om jeg havde overset en detalje, der fik Tella til at indse noget, jeg ikke nåede at være med på. Men det genrerede ikke min læsning, for det er nok mere noget med mig og ikke med bogen. Min læseoplevelse var fængende, tankevækkende og fantastisk underholdende. Og så godt skrevet, at jeg ikke kunne lægge den fra mig igen.
Dronningernes erindringer har efterladt mig super spændt på, hvad der kommer til at ske efter slutningen. Og jeg er derfor rigtig spændt på, hvordan det bliver at læse 2’eren, Kongernes arv, der handler mere om Leonoras ungdom end Tellas fortsatte historie. Jeg håber, det bliver den genistreg, jeg regner med, netop fordi hele situationen med Melina og Leonora er sådan et stort mysterium.
Dronningernes erindringer er starten på en ny, dansk fantasyserie med et unikt og spændende magisystem. Og det er præcis den slgas ting, der tiltrækker med fantasy, når magisystemet bringer noget nyt på banen og er lige så veludført som Line Wenzels. For jeg må indrømme at selvom jeg synes det lyder virkelig spændende, så er tanken om at bytte sine minder for magi også ekstremt skræmmende. Og måske er det lige præcis derfor, jeg var så opslugt af bogen. For jeg var virkelig opsat på at lære mere om, hvordan Wenzels verden hang sammen og ikke mindst hvordan man kan være villig til at ofre et minde for noget som helst.
Men karaktererne bærer også en stor del af plottet. Tella er først kun lige blevet bekendt med hvordan magien fungerer, mens Leonora allerede er voldsomt påvirket af det, og det skaber et spændende ”tomrum” i fortællingen hvor Tellas mor ikke kan fortælle hende de ting, hun bør vide. Normalt ville det nok irritere mig en smule, men jeg synes at Wenzel udnytter det til at gøre Tellas opgave lidt mere udfordrende uden at det kommer til at føles forkert. Jeg er ikke helt sikker på hvordan det lykkedes, men det gør det. Tella er en skøn hovedperson at følge, hun er ikke bange for at opsøge svar på spørgsmål hun måske ikke ønsker svaret på. Det stiller Tella i et ret særligt forhold til hendes mor Leonora og ikke mindst hendes forestilling om hvilken fremtid hun selv vil have. Og så nød jeg hendes interaktioner med mange af de andre karakter, og hvordan hun lærer mere om sin verden igennem mødet med helt andre mennesker.
For tiden kommer der rigtig meget ny dansk fantasy på markedet og blandt dem er Line Wenzel en af de stærke stemmer. Det føltes ikke som at læse en debutroman, jeg var meget imponeret over hvor godt sproget flød og ikke forsøgte at være overkompliceret. Skrivestilen sugede mig bare ind og jeg blev hurtigt fanget af mysteriet omkring Melina og hvad hun kan huske som Leonora ikke kan. Omkring hele dette minder for magi-koncept har Line Wenzel skabt en historie, som stiller ret vilde spørgsmål igennem et fantasyunivers. Og det er præcis det, jeg elsker ved fantasyhistorier. Oven i det er sidekaraktererne virkelig interessante og jeg nød at jeg kunne mærke personligheder fra dem også.
Der var ikke nogen tvivl om, at jeg ville give den her bog 5 hjerter. For mig gik alting op i en højere enhed med karakterer, plotlinjer, magisystem, in-universe historie og skrivestilen. Bogen er hurtigt læst, fordi sproget ikke er voldsomt svært at forstå, men jeg tog mig selv i at stoppe op en gang i mellem og hænge fast ved tanken om, hvordan man ved hvad der er virkelig når man ikke kan huske.
Jeg blev en smule forvirret over opbygningen mod slutningen, hvor alting går ret hurtigt og det viser sig hvad dronningernes erindringer faktisk er – og hvor. Det føltes lidt som om jeg havde overset en detalje, der fik Tella til at indse noget, jeg ikke nåede at være med på. Men det genrerede ikke min læsning, for det er nok mere noget med mig og ikke med bogen. Min læseoplevelse var fængende, tankevækkende og fantastisk underholdende. Og så godt skrevet, at jeg ikke kunne lægge den fra mig igen.
Dronningernes erindringer har efterladt mig super spændt på, hvad der kommer til at ske efter slutningen. Og jeg er derfor rigtig spændt på, hvordan det bliver at læse 2’eren, Kongernes arv, der handler mere om Leonoras ungdom end Tellas fortsatte historie. Jeg håber, det bliver den genistreg, jeg regner med, netop fordi hele situationen med Melina og Leonora er sådan et stort mysterium.
Displaying 1 - 27 of 27 reviews