Søren Pind trækker i Frie ord tråde fra 70'ernes kaos over frihedsrusen efter '89 ind over vreden over tårnenes fald i 2001 og helt ind i migrationens og populismens årti. Efter 30 år i dansk politik ses her hans personlige beretning, der både fortæller historierne fra det levede liv og analyserer de dybereliggende politiske bevægelser og de jordskælv, der har forandret verden i en hidtil uset hastighed. Fra ungdomspolitik på Bornholm til lokalpolitik i København til national politik i Folketinget og til verdensscenen som frihedsminister m.m. opridser Søren Pind et portræt af en dramatisk tid, der er vedkommende for enhver, der er optaget af Danmarks historie, og hvordan fremtiden tegner.
Søren Pind er mig til evig inspiration. Nuvel politisk kommer jeg aldrig stemme på Venstre og på den økonomiske politik især er vi langt fra hinanden, men i en tid hvor alle prædiker om Vestens og demokratis fallit og fald, så er det en befrielse at høre budskabet om at friheden vil sejre til sidst! Det er fint spændende at læse om Pinds politiske karriere, men bedst er bogen når den fortæller om ankdoter, og fokuserer på det vigtigste; værdierne og ideologi. Pind ejer en sjælden ide-klarhed og politisk integritet.
I 2005 boede jeg i en nabokommune til København, men arbejdede i byen. I valgkampen prøvede jeg, om jeg proforma kunne flytte min adresse ind i kommunen, så jeg kunne få lov at stemme på Pind, så han kunne blive overborgmester. Det lykkedes ikke for mig, og det lykkedes heller ikke for Pind at blive overborgmester. Lang historie kort: Jeg har lyttelæst Sørens Pinds "Frie ord" med fornøjelse. Armen altså hvor er det sjovt mange steder; han tager mig med tilbage i min egen levetids lille og store historie - og måden han beskriver datidens identitetsmarkører som smalle strikkede slips, Cavalet-tasker, sejlersko, Lacoste-bluserne etc. er morsom. Det samme er hans fremstilling af sin egen vej ind i politik. De mange mennesker han har mødt på sin vej, samarbejdet med etc. Og han gør det med selvironi og sædvanlig patos, når det skal til. Anbefaler, hvis det er muligt, at man lytter til bogen, fordi han selv har indlæst den. Ikke at det er "perfekt" eller specielt "godt" læst op, (faktisk japper han en del, og udtaler næsten konsekvent ikke "t'et" i roligT, alvorligT etc.) en skuespiller kunne sikkert gøre det bedre, men det giver noget ekstra til teksten, at høre hans stemme. Mange store og små politiske begivenheder, som har defineret vores levetid, omtales: Den kolde krig, 1989 og genforeningen af Tyskland, terrorangrebet den 11. september 2001, skolekulturen i hhv. 70erne, 80erne og universitetskulturen i moderne tid - altsammen bundet sammen af selvoplevede hændelser og møder med de involverede. Nogle afsnit i bogen er måske en smule "kedelige", dem omkring ministertiden især, men alt i alt en fin fortælling om tiden der var. Vi kender Pind, så nu venter vi bare på bogen om hvordan vi bør begribe tiden der ligger foran os. At der er problemer med det politiske system, som det er i dag, har han i hvert fald forsøgt at beskrive mere eller mindre med bogen her. Jeg ser frem til "næste omgang" :-).
“Frie Ord” er spændende og indsigtsfuld selvbiografi fra en af nyere tids mest interessante politikere. Der er en klar rød trå gennem fortællingen, fra Søren Pinds start i ungdomspolitik på Bornholm, hans idealistiske læserbreve og udlandsrejser, til hans arbejde med at få dannelse på pensum på universiteterne, da han bestred sin sidste politiske post som uddannelses- og forskningsminister.
Bogen er personlig, ærlig og velskrevet. Jeg kan især lide det selvportræt, Pind tegner af sig selv, som en lidt kejtet politiker, der ikke altid er i tråd med den moderne måde politik fungerer på, med sociale medier, hurtig nyhedsstrøm, strategi fremfor substans mv. på trods af, at det er nogle af selvsamme trends, der har skabt fænomenet Søren Pind (unikke one-liners, deltagelse i Mads og Monopolet mv.).
Bogen lever op til sin titel. Han skriver frit om mange ting og er ikke bange for at udlevere tidligere politiske med- og modstandere. Jeg savner dog et større indblik i Pinds personlige liv. Man får ikke noget at vide om familien bag politikeren og om de personlige omkostninger, der er ved et liv i toppolitik.
Jeg håber, Søren Pind holder ord og leverer en bog nr. 2, hvor han fortæller, hvordan han mener, det politiske system bør være fremadrettet.
Dette er en fantastisk selvbiografi om Søren Pinds opvækst og politiske liv fortalt på en humoristisk og interessant måde. Han gennemgår og argumenter undervejs for en stor del af sine politiske holdninger og hvorfor han har gjort som han har gjort. Desuden giver han sit syn på den politiske tilstand nu og i fremtiden. Skønt man ikke altid er enig og det er en meget subjektiv genfortælling er det absolut en bog jeg er meget glad for at have læst.
En velskrevet bog med mange indsigter i politik generelt men også Venstres politik set med Søren Pinds øjne. Pind kommer med nogle sjove annekdoter og indspark men der desværre for langt imellem til at man som læser holder gejsten oppe under hele læsningen. Til gengæld er jeg vild med lydbogen, som Pind selv har indtalt.
Fascinerende indblik i dansk politik. Lyt til den. Indlæst godt af Pind selv + en lille hilsen fra Uffe ;-) Smukt. Når jeg tænke tilbage på københavn i 1997 og frem til idag & høre om Bente Frost's kamp imod Søren Pind og alt der uro som kom ud af dette dengang.
This entire review has been hidden because of spoilers.
Rigtig fin bog der selvfølgelig skildrer Søren Pind i et noget positivt lys - sjovt nok. Man får et godt indblik i de unge år i VU samt, hvor svært det er at have markante holdninger i moderne politik.
Disclaimer: Jeg er ikke politisk enig med Søren Pind. Men derfor kan man godt nyde bogen alligevel.
Søren Pind er en meget markant person i dansk politik; det kommer man ikke uden om. På mange måder har denne mand været med til at definere, ikke kun Venstres politik, men også det danske politiske landskab. Han er en standhaftig mand. Han er den mand, som man diskuterer verdenssituationen til middagsselskab med. Man behøver ikke være enig med ham for at have respekt for hans politiske virke, og sandelig også for ham for menneske.
En idealist, romantiker og politiker tager det frie ord. Det er bestemt ikke kedeligt. Der deles en hvirvelvind af hug ud til højre og Venstre, nogle af dem kærligt respektfulde, andre mere syngende eftertacklinger.
Selvom den politiske kynisme og den personlige ambition ikke står i skyggen; fornemmer man ærlighed, disputerlyst, intelligens, redelighed, nysgerrighed og en ægte kærlighed til og tro på vores samfund. Og med 4 forskellige ministerposter (Udvikling, Integration,Justits og Undervisning) på vejen får man et skarpsindigt indblik i en række af de 'store' sager i de sidste 20 års politiske liv.
Hvis vi har de politikere vi har fortjent ( vi har jo valgt dem) - synes forfatteren at være et eksempel på, at vi har fortjent de ikke helt ringe ...
En liberal 'mein kampf'. Til tider lige så dårligt skrevet som Hitlers, men bidrager trods alt med mange interessante betragtninger om moderne politik.