INTRODUKTION handler om en mand, som ikke hedder Lasse. Han befinder sig i en by, hvor politiet tager sig af ham: sådan en som dig kan vi ikke have i byen. Han er på camping-ferie med sin kone og lille søn. Til en fest, hvor ingen ved, hvem han er. Eller rettere sagt: hvor han ikke ved, hvem han er. Han er sammen med en professor ved navn Thunander. Han kalder ham fader, men taler til ham som en psykiater til en patient. Begår indbrud, sidder med en sjus og ser fjernsyn, leger med børnene... Ustandseligt afbrydes handlingen, som i en drøm – et mareridt eller måske snarere en hallucinatorisk erindring om et liv uden faste bestanddele. Romanens anden del foregår i en lejr, et opbevaringssted for samfundets uønskede; narkomaner, politiske afvigere, en enkelt forfatter, kriminelle. Thomas Thunander, som vor hovedperson hedder, er morder. Alle ved det, undtagen ham selv.
"Det er svært at beskrive Stig Larssons stil, men på en eller anden måde minder han både om Sartre, Handke, Camus og Beckett. Hos stig Larsson finder man ligesom disse forfattere en verden, som hele tiden ligner den virkelige verden, men som samtidig aldrig er denne verden. I tekstens bundflader, i dens sprækker, åbner der sig hele tiden noget nyt: modsætninger, paradokser, et eller andet som ligger bag ved sætningerne... Få forfattere turde i så høj grad som Stig Larsson fortjene betegnelsen 'postmodernist'." – Mats Gellerfelt, Svenska Dagbladet
Stig Håkan Larsson, född 20 juli 1955 i Skellefteå i Västerbottens län, är en svensk poet, dramatiker, romanförfattare, filmregissör samt kritiker. Han har varit medlem av redaktionen för tidskriften Kris och är bland annat känd för romanerna Autisterna och Nyår, pjäsen VD och filmen Kaninmannen.
My least successful read in a line I did with the intention of broadening my horizons in my late teens. Ironically, almost anything would have... But I was lucky in finding a few that I felt was really good and that has given me nice re-reads or new ones by authors I discovered in the process. This one was not one of those - I felt that the title was appropriate, since the book isn't going anywhere, but each chapter feels like the first. None of them catching my interest unfortunately.
The disintegration of language and human relations: you speak, but no one hears; the words you use does not mean what you had intended. The difficulty of communication when language is falling a part, while authorities attempts to superimpose meanings and values on top of your crumbling existence. You can not trust the people around you, nor yourself, nor your memories. Everything is transient, always changing: the loneliness and alienation of the 20th century.