Stephanie har kun én ting i hovedet: at blive den dygtigste havfrue på holdet, så hendes svømmelærer Tarek endelig får øjnene op for hende.
Men hvor langt vil hun gå for at få det, hun drømmer om?
Jeg ved ikke, hvad jeg skulle med en bedsteveninde. Eller hvad de skulle med mig. Jeg ved det simpelthen ikke.
Jeg ved, at far kan lide mig, hvis jeg ikke brokker mig eller beder om noget, og hvis jeg ikke græder eller hidser mig op eller minder om mor.
Og jeg ved, at mor kan lide mig, når jeg minder hende om hende selv. Når jeg vil de samme ting, som hun vil, eller ville engang. Te og pizza og skøjter og tøsesnak. Den slags. Og når jeg er tynd. Hun kan bedst lide mig, når jeg er tynd.
Tarek kan godt lide mig, når jeg er en dygtig havfrue. Jeg kan se det på den måde, han kigger på mig på. Det er noget med hele hans ansigt, der stråler, og noget med hans blik og med måden, han ryster på hovedet på, som om han synes, jeg bare er helt utrolig.
Når han kigger sådan på mig, er det det bedste, jeg ved.
Jeg kunne virkelig godt lide "En dygtig havfrue", og den gjorde mig så vred! Stephanie er langt fra en perfekt hovedperson, men hun er også en person, der er så såret af hendes forældres skilsmisse, der river hende i to stykker, at man ikke kan lade være med at heppe på hende alligevel. Den her ungdomsbog skildrede så godt, og kort, hvordan en skilsmisse kan ødelægge et barn - og barnets forhold til forældrene. Hvordan forældre kan manipulere med deres børn, og hvordan de nogle gange prøver at leve deres perfekte liv igennem dem. En virkelig god og rå ungdomsbog og en klar anbefaling herfra! Og så skal man jo ikke glemme, at der er havfruesvømning i denne her bog, og nu har jeg lyst til at melde mig på et hold!😂
*Bogen var en overraskelsespakke fra Gyldendal UNG*
En hel bog om havfruer og der var ikke én eneste reference til "H2O: Bare tilsæt vand"?? eN sKaNdaLe! 😂
"En dygtig havfrue" var desværre ikke en bog for mig. Det er der flere årsager til, men bla. min alder har meget med det at gøre. Bogen er skrevet til de 12-14 årige, og det er meget åbenlyst. Selve historien er meget fast-paced og det gør desværre, at det hele er meget overfaldisk. Måske er det et kreativt valg fra forfatteren, da bogen jo er skrevet til et yngre publikum. Dette kan være gjort for at kunne holde deres opmærksomhed, men for mig manglede jeg lidt mere fylde mange steder.
Selve plottet var meget simpelt og nemt at følge. Jeg synes der manglede lidt dybde på nogle af sidekaraktererne, så man kunne få en opfattelse hvem de er og hvorfor Stephanie kan/kan ikke lide dem. De var meget flade, men med så kort en bog, er det klart at der ikke er meget plads at "spilde". Stephanies værdier var meget tvivlsomme. Jeg var meget uenig i meget af hendes opførsel, og måden det blev tacklet på. Jeg synes hun kom afsted med for meget. Det er tydeligt at hun er skrevet som en unlikeable hovedkarakter, og det er også helt fint, så længe man som læser kan tilgive dem tilsidst. Det kunne jeg desværre ikke.
Jeg synes bogen tog nogle uheldige drejninger op til flere gange, og jeg havde svært ved at følge tankegangen bag nogle af de valg, der blev truffet. Stephanie, vores hovedkarakter, bliver tilgivet og endda belønnet for de valg hun træffer, og der er ingen konsekvenser. Jo vist er hun opmærksom på at hun har truffet nogle dumme beslutninger mod bogens ende, men der er stadig ingen konsekvenser. På den måde synes jeg, at den var meget antiklimatisk. Vi hører om alle de her ting Stephanie er villig til at gøre for at være "glad", ser hende endda stjæle penge fra sine forældre, men der er ingen konsekvenser. Det bliver aldrig taget op igen, i stedet bliver det hele glemt, så det kan ende lykkeligt. Jeg ville gerne have set, at bogen bare var en smule længere, så vi kunne have fået noget mere karakterudvikling hos Stephanie, og så forældrene også kunne træde mere i karakter, så deres udvikling også ville være mere troværdig.
Udmærket bog til ...7. klasses brug tænker jeg. Evt start 8. Stephanie - hovedpersonen- dyrker havfruesvømning, er forelsket i sin instruktør, Tarak, og har en drøm om, at de sammen skal optræde til havfrueshow og han skal være hendes. Hun skal bare lige købe en virkelig dyr havfruehale og så skal hun vippe konkurrenten, Selina, af pinden.. Og så har hun et par forældre, der er skilt og ikke håndterer det særlig godt. Usympatisk, selvoptaget hovedperson, der gør nogle rigtig dumme ting i jagten på sin egen lykke. Heldigvis ender den godt.
Helt klart en bog, der retter sig mod unge piger på omkring 12-13 år, og da jeg er ældre, faldt den ikke helt i min smag. Noget andet, der heller ikke faldt i min smag, var Stephanies handlinger, der ingen konsekvenser havde, og den måde, hun opførte sig på uden at blive irettesat. Bogen er ikke lang, hvorfor den kan være fin som en pause-bog mellem to længere, mere komplekse bøger. Den falder dog sikkert også i havfrueelskende pigers smag :).
Bogen var fin nok... Stephanies forældre er skilt, hvilket giver en del udfordringer.... Stephanie går til havfruesvømning hvor der også går en anden sød pige. Selina.
Steph har fundet en rigtig flot, men også pivdyr, hale som hun gerne vil have. Det må hun bare ikke, så hun sparer op. 26.500 skal hun bruge. Der kommer også en del veninde- og jaloux problemer mellem hende og Selina. Det ender med en god slutning, men læs den for at forstå den.
“En dygtig havfrue” er en fin fortælling om ensomhed, livet som skilsmissebarn (når skilsmissen er kørt HELT ad sporet) og hvor langt man egentlig er villig til at gå for at opnå det, man (tror, man) drømmer om. Let læst, skarp, troværdig - bare god på sådan en knude-i-maven-agtig måde. Stakkels Stephanie!
Jeg ved ærlig talt ikke rigtig hvad jeg synes om den her bog. Hovedpersonen var utrolig irriterende, men der blev da skrevet om nogle gode og vigtige emner.
Jeg blev skuffet over at den ikke var om rigtige havfruer og jeg kunne lide cirka 0% af alle karaktererne. Dog synes jeg dog at den er godt skrevet så :)