Poesibok

by Naja Marie Aidt

Da Poesibok utkom i Danmark i 2008, skrev Berlingske Tidende at den «går meget tæt på nogle af de personlige forudsætninger for forfatterskabet ved i en delvis fiktiv form at fortælle om en ikke spor lykkelig barndom» og videre at den «er et overbevisende tak for poesien». Diktene til Aidt har, som poeten selv sier det, stormen som sin form. De er mektige og rasende. De kaster om på ting. Inkludert seg selv. Og ingenting ser ikke likedan ut i etterkant.

Poesibok er en av de mest betydningsfulle danske diktsamlinger på denne siden av 2000-tallet. En av disse bøkene som alltid og allerede lever sitt eget liv. Også i møte med døden. Som på mange måter er meningen med bøker og litteratur.

Genres: Poetry, Fiction, Danish

96 pages, Hardcover

First published January 1, 2008

About the author

Naja Marie Aidt is a Danish poet and writer. She was born in Greenland, and spent some of her childhood there. She published her first book of poetry in 1991, and in 2008 she was awarded the Nordic Council's Literature Prize.

Reviews

[andrea brynnum · Rating 4 out of 5]

der var digte om dyr i barndommen og skilsmissen. årstider, vinteren. det passede meget godt ind i det følelses kludder mudder hoved jeg var/er i

[Camilla Haahr · Rating 4 out of 5]

Egentlig var jeg lidt skeptisk overfor Naja Marie Aidt. Hvorfor ved jeg ikke helt, for jeg er ikke en af dem der, der hadede alt, hvad vi blev sat til at læse af danske forfattere i gymnasiet. Aidt skriver fantastiske fine og på en gang rå digte, og jeg tror snart, jeg vil læse nogle af hendes noveller igen. Et af mine yndlingsdigte fra bogen var dette, der gav mig lidt af en mavepuster:


"Min lede er så stor 1
(alt er kogt i smadder)

Mælkeskindslugt der pludselig forpester
hukommelsen, nuet og senere.
Der er ikke noget at komme efter.
Et digt der bukker.
Klaustrofobiske rum.
En drøm hvor man stjæler et barn,
løber væk med en skønhed der ikke tilkommer én.
Alt handler om skam.
Om at begære sin næstes næste.
Om at fandme ville bestemme hvor det rådne skab skal stå.
Om at mærke pinligheder, tavshed, alt der er kejtet.
Og så sur søvn på et krøllet lagen.
Og skyld.
Og mere skyld."

[Susanne Stenmark · Rating 4 out of 5]

Jeg likte disse to aller best.

Min lede er så stor 1
(alt kokt i stykker)

Lukten av melkesnerk som plutselig forpester hukommelsen, nå og siden.
Det er ikke noe å utsette på noe.
Et dikt som bukker.
Klaustrofobiske rom.
En drøm hvor man stjeler et barn,
løper av gårde med noe vakkert som ikke tilfaller en.
Alt handler om skam.
Om å begjære sin nestes neste.
Om for faen å ville bestemme hvor det råtne skapet skal stå.
Om å legge merke til pinligheter, taushet, alt keitete.
Og så sur søvn på et krøllete laken.
Og skyld.
Og mer skyld.

/

Har døden tatt noe fra deg
så gi det tilbake
gi dét tilbake
som du fikk av den døde
da dere sto i regnet i snøen
i solen og den døde var levende
og snudde sitt ansikt mot deg
som om han ville spørre om noe
som du ikke lenger husker og han
hadde også glemt det og det er
en evighet
en evighet siden nå

[Ploni Almoni · Rating 4 out of 5]

Poesibog er allerede fra forsiden, der er klædt i et piget violetlilla tekstilsvøb med broderede bogstaver en smuk (og bevidst kitsch) digtsamling.

Digtene er smukke og følger løst årets gang fra stilheden i januar til foråret, hvor Aidt lader /små løgvækster trækkes op af jorden af solen / til det uforlignelige vandrettrykte sommerdigt hvor pæonerne svulmer og som slutter hvor / de sidste roser stædigt har tænkt sig at blomstre til frosthelvedesdød /

Derudover indeholder Poesibog kortprosa glimt til en barndom i 70’ernes kollektiver og nye familieformer, og der er generelt ingen tvivl om at 70’ernes pigeliv har været inspirationskilde til båden titlen og mange af samlingens øvrige digte!

Alt i alt en virkelig smuk samling. Mit eneste kritikpunkt er, at den stikker i lige lovlig mange retninger, seriøst hvad skal de der digte om dyr og skibsrotter på vej til Amerika til sidst?

[Gurpreet · Rating 3 out of 5]

This poetry collection was unlike anything I’ve read before. I liked how the author used the the seasons as the structure of the collection. Like all works of this author she uses her own life stories and experiences to highlight some rather touchy and big topics of life. This one was mostly reflecting on her childhood and the trauma that she carried with her. This was a good one I enjoyed it.

[Jonas Hansen · Rating 4 out of 5]

Fantastisk digtsamling! Barndom, sindsstemning og identitet, beskrevet i smuk, billedskabende lyrik, i fangende kompositioner.
Digtsamlingen bevæger sig og som læser følger man med.

[Eva Damkjær · Rating 3 out of 5]

3,5 eller måske 4 (kommer muligvis tilbage og omstemmer mig, very on brand for mig)

[Jógvan Helge · Rating 4 out of 5]

dårende deilig

[Victoria · Rating 2 out of 5]

Jeg er normalt meget begejstret for Naja Marie Aidts værker. Dog tror jeg, hendes noveller er mere min kop the end hendes lyrik er. Jeg er egentlig ret glad for, at digtene er så metatekstuelle og nogle næsten dadaistiske i udtrykket, men så stopper det også dér. Jeg synes, der klippes for meget ud. Jeg kan ikke se sammenhængene i digtene. Men jeg kan næsten ikke få mig selv til at sige noget dårligt om Aidt, for hun er i sandhed en strålende dansk samtidslitterær forfatter!