Det er en medrivende og spændende historie tilsat humor. Den foregår i menneskenes verden, ude i rummet i Tir-Nâzrael og ikke mindst i den fremmede verden Aquilan. Den handler om sorg, hævn, venskab og magi. Den handler også om, at vi ikke kan forhindre fremskridtet.
Bogen skiller sig ud fra de øvrige bøger i serien, da den indeholder en del science fiction. Det har jeg ikke noget imod. Det gør historien endnu mere interessant, da væsener med futuristiske våben ikke er så nemme at slås mod. Historiens store skurk er virkelig badass og en umanerlig svær modstander for Sebastian og dragen Storm.
Sebastian har udviklet sine magiske evner ved hjælp af Evendale-familiens gaura (en bog med besværgelser), hvilket er gået galt for ham nogle gange. Det er ret morsomt at høre om de begivenheder, der er foregået i hans by, som hans forkerte håndtering af magien har forårsaget. Han får dog lært de fleste af besværgelserne rigtigt, og det får han også brug for.
Bogen byder på gensyn med flere karakterer fra de tidligere bøger i serien, og på den måde får man en opfølgning på, hvad der er sket med dem. Jeg har svært ved at huske dem alle, men heldigvis er det ikke vigtigt for at kunne følge med i historien. Jeg har ikke tidligere tænkt meget over den mystiske mand i den bordeaux kåbe, men han dukker op flere gange, og nu vil jeg virkelig gerne vide, hvem han er.
Der er nogle ret gode bikarakterer i bogen fx den lille opfinder Nym – ham kan jeg virkelig godt lide. Der er også den seje kvinde Keigeir, som hører til det primitive skovfolk jahvuerne. Sebastian bor en del af tiden hos jahvuerne, som tror, at han er en del af deres gamle sagn om Zinvari.
Historien slutter med et stort håb hos Sebastian. Nu er jeg spændt på, hvad der sker i næste bog, om Sebastian bliver skuffet eller glad.