Velskrevet, underholdende og interessant. Reimer har fået imponerende adgang til Elbæk og Alternativet, og det giver anledning til spændende observationer.
Bogen fokuserer mest på PR, pressehåndtering og kampagne, og i mindre grad på partiets egentlig politik, og hvordan de stemmer i Folketinget. Den prioritering afspejler formentligt forfatterens egen interesse og er helt legitim. Man skal bare ikke forvente at lære meget om partiets politik og vision af bogen.
Jeg vil anbefale, man læser den korte epilog først. Den beskriver de metodiske rammer for forfatterens research og besvarer derfor nogle spørgsmål, man ellers hele tiden sidder med i baghovedet som læser.