Den nordiske mands hævn er en bog der vil meget, dækker meget og (måske) taber for meget. Det er store og meget interessante spørgsmål Jama tager under behandling, og det er desværre ikke dem alle hun besvarer. Jama har valgt at brede sig udover for mange problematikker, og det havde været mere tiltalende hvis de havde været delt op i to bøger.
At sætte kønsdebatten og relationerne mellem nutidens mennesker i fokus er efterhånden tiltrængt, men en lille advarsel til kvinderne: det er ikke et flatterende billede der skabes af den moderne nordiske kvinde. Men måske har Jama ret i, at mænd efterhånden ikke længere tør udtrykke sig i debatten af frygt for at blive fremstillet som undertrykkende og chauvinistiske.
Jama udtrykker sig på et fantastisk sprog, der dog fremstår mest tiltalende i kapitlerne om Sara. Der er til tider en skarphed over hendes pen, der gerne måtte være bredt mere ud over siderne. Der er tale om interessant, tankevækkende og på nogle punkter endda grænseoverskridende læsning. Men det er desværre også tung læsning, når dialoger eller monologer får lov til at tage magten i forsøget på at rumme de store emner.
Sammenblandingen af erotik og krimi er set før, men her sker det på en helt nyskabende måde. Langt hen af vejen havde jeg svært ved at gennemskue hvorfor krimidelen overhovedet var medtaget, men ved nærmere eftertanke belyser den glimrende udviklingen i kønsrollerne. Vold, seksualitet, kønsidentitet, moral og dobbeltmoral. Det er bare nogle få af de emner bogen dækker.
Jeg ser frem til at læse mere fra Jamas hånd, men håber også på en strengere redigering i fremtidige værker.