Er vi i færd med at miste vores autonomi og myndighed som selvstændigt tænkende mennesker? Dette væsentlige spørgsmål stiller Vincent F. Hendricks i sin nye bog. Vi tænker, at vi er myndige borgere, der tager kvalificerede beslutninger om alt fra, hvem vi synes, der skal have nøglerne til statsministeriet, til hvilken smartphone, vi vil erhverve os næste gang, men i virkeligheden er vores autonomi under et gevaldigt og stort set usynligt pres i informationstidsalderen. Ifølge Hendricks taler meget nemlig for, at vi uden vores vidende er blevet berøvet vores frie vilje og i stedet er blevet til produkter, der kan handles på det evigt voksende marked for information og manipulation. Det er ærgerligt, når vi nu engang har fået evnen til kvalificeret overvejelse, beslutning og handling. Gennem videnskabelige og filosofiske overvejelser og personlige refleksioner argumenterer Hendricks for, at vejen til at generobre vores autonomi og vende verden ligger i fire klassiske latinske dyder og i en ambition om at være det, han kalder ’ordentlige mennesker’.
Fortrinlig, let læst, underholdende, kløgtig og reflekteret... Bogen er ikke tung filosofi, men i højere grad personlige overvejelser, anbefalinger og ankerpunkter i og til livet.
Jeg hæfter mig ved et par pointer - vov at vide og vær altid undersøgende eller spørgende - OG måske vigtigst... Det er værd at gøre sig umage.
I sidste instans også at gøre sig umage med at være fornuftig, velovervejet og ordentlig med blik på at se sig selv og at kunne genkende sig selv i mange af de bestræbelser man gør i alle mulige retninger her i livet.
Bogen handler om MEGET mere end "bare lige" lidt ekkokamre, fake new og filterbobler.
Selvom man indledningsvis frygter at forfatterens noget bombastiske personlighed vil stå i vejen for bogens budskab, lander han fint med en elegant, passioneret og klog anbefaling af fire klassiske dannelses-dyder:
Carpe diem, quam minimum credula postero -der kan oversættes med, ”Grib dagen, men hav begrænset tiltro til i morgen”.
Sapere aude – vov at vide. I begrebet sapere aude ligger, at der kan være noget farligt
Festina lente – at skynde sig langsomt betyder at gøre sig umage.
Semper ardens - altid undersøgende, nysgerrig, spørgende, årvågen i både hverdag og videnskab – altid ildsjæl professionelt som personligt.
Bogen manglede en rød tråd – i øvrigt kan forfatteren ikke lade være med at snakke om sig selv og sine akademiske præstationer. Der var dog nogle interessante bemærkninger om vores forhold til den digitale verden, og om populismens virkning i moderne politik.
Det er en fin bog, der forsøger at komme med nogle bud på, hvad populisme og fake news er i den digitale tidsalder. Samtidig har den et element af Ta-Nehisi Coates' format fra bogen Mellem verden og mig, når Hendricks henvender sig direkte til sin søn, og vil give ham nogle livslektier med på vejen.
Om man fik mere ud af at læse bogen i 2020 end i 2023, skal jeg ikke kunne sige noget om, men problematikkerne forbundet med informationstidsalderen, populisme og fake news er velkendte.