HVORFOR bliver stadigt flere af os syge, stressede og angste, selvom vi aldrig har haft bedre muligheder for at stortrives, både fysisk og mentalt? Danmarks mest populære sundhedsformidler, humanfysiolog Chris MacDonald, har brugt de seneste 20 år på at gruble og grave i menneskets urgamle genetik for at finde svaret på dette vigtige spørgsmål. Denne bog er hans bud på en løsning – et monumentalt og meget personligt manifest fyldt med tankevækkende humor og håb.
Chris MacDonald forklarer, hvorfor vi gambler med en række naturlige forudsætninger for vores trivsel. Med sit legendariske fortælletalent fører han os langt tilbage i tiden til menneskets urfjeld og til fjerne egne af kloden, hvor hverdagen er skruet anderledes sammen, og vi følger hans samtaler med verdens førende sundhedseksperter for at finde løsninger på de mismatch-problemer, vi har bragt os selv i.
Chris MacDonald får os til at se på os selv med helt nye øjne og ruster os til at blive bedre overlevere. Han giver os mod til at sige fra, når verden omkring os bliver så skør og naturstridig, at den kan skade os, og inspirerer os til at tage de valg i hverdagen, som er forudsætningen for vores trivsel. Ikke mindst når det gælder søvn, kost og motion.
”I en tid, hvor den materielle velstand er høj, men den fysiske og mentale trivsel bekymrende lav, er der brug for grundige analyser af problemet baseret på indsigt i mennesket og dets evolutionære fortid. En sådan leverer Chris MacDonald i denne spændende nye bog. Den er renset for overfladiske quickfix-løsninger, men til gengæld graver den dybt i fortiden og den menneskelige natur for at skabe en fremtid, hvor mennesker kan trives.” SVEND BRINKMANN, professor i psykologi, forfatter og foredragsholder.
“Denne bog er måske den vigtigste bog, du nogen sinde vil komme til at læse om vores fysiske og mentale sundhed.” BENTE KLARLUND PEDERSEN, overlæge og professor
”Chris MacDonald er et af de allermest visionære mennesker, jeg kender på sundhedsområdet, og så har han et langt mere holistisk syn på mennesker og deres sundhed, end medierne tit giver indtryk af. Sundhed handler ifølge Chris MacDonald ikke bare om motion, salat og viljestyrke; sindet skal også med. Jeg kan ikke være mere enig. Chris MacDonald er en ganske, ganske særlig brik i mit sundhedsfaglige netværk. Det er altid sundt at lytte til ham.” PETER QVORTRUP
Dette er den måske mest interessante og vigtigste bog jeg nogensinde har læst - og jeg har læst en del bøger. ALLE - især forældre - bør læse denne bog om hvorfor stadig flere mennesker bliver syge, stressede og angste. Den giver en rigtig god forklaring på, hvorfor så mange mennesker lider af mismatch-sygdomme dvs sygdomme, der måske betyder, at vores børn kommer til få en kortere levetid end deres forældre. Den giver inspiration til hvordan vi selv kan ændre vores livsvilkår vha søvn, kost og motion. Den er videnskabeligt baseret, men skrevet i et sprog hvor alle i store træk kan være med. Læs den!
An important and thought provoking book. A little too much repetition for my taste, but a very important topic, and a view that matches my own very much (just hard to live by it). Definitely recommended
Men jeg kan lide Chris MacDonalds centrale tanke. At det som kroppen naturligt har brug for, kun er ekstremt, fordi vi har indrettet samfundet på en måde, der gør det rigtig rigtig rigtig svært at få opfyldt sin krops naturlige behov for søvn, sociale relationer, bevægelse og kost.
I bogen fortæller han om sit U-Turn projekt, hvor deltagerne spiste plantebaseret, gik mindst 10.000 skridt om dagen. Skulle dyrke en times intensiv motion 6 gange om ugen oveni. Og så træne styrke i 30 minutter 3 gange. (sådan cirka).
Det ville for de fleste være fuldstændig umuligt at fastholde disse rutiner. Jeg ved at JEG kigger på det og tænker: Det er jo fuldstændig uforeneligt med det liv jeg lever. Og resultaterne af de store studier er også, at kun 20% af de deltagere, som har deltaget i forsøgene, og som oplever at kunne smide diabetes og blodtryksmedicin, kun 20% fastholder rutinerne.
The game is rigged! Alting er indrettet på at gøre det præcis modsatte. Og samtidig fortæller vores ur-hjerne, at vi bare skal give den gas med fedt, sukker og salt. At vi skal dovne den af så meget som muligt for at spare på energien. Der er ikke noget at sige til at fornuften og sundheden er ved at tabe.
Altid sympatiske Chris MacDonald formidler på let forståelig vis, hvordan vi moderne mennesker har indrettet os decideret dumt, når det kommer til naturlige og optimale livsbetingelser. Konsekvensen er, at det er noget nær umuligt for den enkelte at holde sig sund og rask.
Der er kun én grund til, at jeg ikke svinger mig op på fem stjerner her: Jeg savner anvisninger! Jeg er inspireret og motiveret, men jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre efter at have læst bogen? Hvordan skaber jeg mere optimale livsbetingelser for mig selv og dem omkring mig, når nu samfundet er skruet så tosset sammen? Hjælp mig, Chris!
Af mange partikulære årsager, har denne bog sin berettigelse. Der er et kærkomment supplement til kantine dialogerne på arbejdspladsen, hvor de nyeste sundheds trends og idéer ofte udveksles.. der er næsten altid nogle, der mener de har patent på " de vise sten" indenfor træning eller sundhed. Og bogen har givet undertegnet muligheden for, det som jeg allerede vidste nu havde en empirisk og forsknings mæssigt bagland. "Javist er det sundt at løbe en tur, af og til" .. men hvorfor, og hvor meget og hvor langt. !! Samt der er hele kapitler dedikeret søvn og kost. Læs den, hvis du holder af lægmands dialoger om motion, kost, sundhed. Men mangler de afgørende beviser i dit argumentation.
Tog mig få 8 måneder at læse da jeg glemte om den. Bogen er ikke så godt skrevet. Der er allllllt for meget personligt ligegyldigt pis, men det er måske bare mig der troede at en bog om sundhed handlede kun om sundhed...
Jeg har intet imod Chris, tværtimod, kan godt lide han skriver om hans brug af mobil, is til midnat og angsten om aftenen inden en stor præsentation. Det burde bare have været kortet ned til halvdelen :)
Bogen er ikke bare spændende og relevant, men har konkret hjulpet mig med at komme ud og bevæge mig noget mere. Det føles rigtigt. For min søvn - især - har brug for hjælp.
At det vi i dag opfatter som normalt ikke er normalt for homo sapiens er super centralt. Derfor giver bogens titel og undertitel utrolig god mening.
4 1/2 ⭐️ Skræmmende læsning, men også utrolig vigtig og fyldt med viden baseret på masser af forskning. Vi vænner os til at have det dårligt - og det er jo lidt trist…