Mogens Lykketoft er blevet kaldt Danmarks mest magtfulde mand, Den Røde Eminence og højrefløjs-socialdemokrat. Han er en statsminister som Danmark aldrig fik og her kommer hans egen fortælling om begivenhederne.
I denne personlige bog beskriver Mogens Lykketoft, hvad der har formet og inspireret ham, hvordan det har været at kæmpe for de værdier, han tror på. At balancere mellem idealisme og realisme. Om vanskelighederne ved at vinde frem i kampen om samfundets udvikling og samtidig bevare båndene til dem man holder mest af. Ægtefællen, børnene, børnebørnene og de gamle venner.
Lykketoft giver os fortællingen om fejltagelser, nederlag og sejre, hans politiske virke har medført, og hvad oplevelserne har lært ham om livet. Med grundighed, ærlighed og humor fortæller han om arbejdet med politik. Man får et enestående blik ind i maskinrummet fra en mand, der til fulde mestrer det politiske håndværk, og man kommer tæt på mennesket bag politikken.
Det er absolut givende at konsultere Mogens Lykketofts erindringer i disse tider. Oprindeligt er Lykketofts bog "Erindringer. Holdning og Handling" udgivet i 2019, men den beskriver ud over hans personlige liv fra barndom til pension også hans lange liv i dansk og international politik. Har man lyst til at få pudset de socialdemokratiske værdier af i denne brydningstid, så er det bogen at gå til. Man kan også høre den på Mofibo læst op på en behagelig måde.
Mogens Lykketofts liv har budt på mange udfordringer. Han er vokset op som adopteret i en kærlig familie, hvor faren havde egen malerforretning, men faren dør desværre meget tideligt. Det forhindrer dog ikke den unge Mogens i at benytte sig af de chancer, som livet tildeler ham i opadgående mobilitet. Den unge Mogens kommer både på Frederiksberg Gymnasium og Københavns Universitet. Han bliver senere chef ved Arbejderbevægelsen Erhvervsråd, mangeårigt folketingsmedlem, finansminister og udenrigsminister, formand for Socialdemokratiet, Folketinget og sågar FN. Men det er ikke uden knubs og hårde slag undervejs. Karrieren har en pris, og livet er ofte også i sig selv ubønhørlig, som da hans første kone dør af kræft, da børnene er meget små.
Undervejs i sin bog formidler Mogens Lykketoft på forbilledlig vis svær nationaløkonomi og international politik, spændende sammenflettet med hans egen historie. Man kan naturligvis flere steder godt ane, at udlægningen af historiens gang og dens hovedpersoner er Mogens Lykketofts helt egen og subjektive gengivelse. Det gælder fx, når han fortæller om Ritt Bjerregaard, Svend Auken og Poul Nyrup, men man accepterer, at hans skrift er et uvurderligt partsindlæg i tolkningen af dansk politik de sidste 50 år.
Det, der dog stå tilbage som bogens helt uomgængelige fortrin, er dens evne til at formulere og formidle de grundlæggende socialdemokratiske værdier. For eksempel skriver han om skattepolitik:
"Gennem hele mit lange politiske liv har jeg hørt på den borgerlige sirenesang om skattelettelser. Det har jeg kæmpet imod, fordi det er vejen væk fra en grundlæggende solidaritet: Byrderne bliver mere ulige fordelt, serviceniveauet i de gratis offentlige ydelser udhules, og privatisering og brugerbetaling sniger sig ind. Derimod har jeg altid været optaget af at finde de rigtige svar på, hvordan vi - med mindst mulig omkostning for virkelyst og værdiskabelse i de private erhverv og hos den enkelte borger - skaffer de nødvendige skatteindtægter for finansiering af velfærdssamfundet og fastholder en solidarisk byrdefordeling mellem smalle og brede skuldre."
Eller når han skriver om integrationspolitik:
"Vi skal fortsat have styr på antallet, der kommer til landet, men de, der faktisk kommer, skal mødes med forståelse og respekt. Vi må ikke håne, ydmyge og skabe frygt hos mennesker, der allerede har oplevet alt for meget af den slags i deres liv. Vi skal afvise stigmatisering af grupper med bestemt etnisk oprindelse eller religion og blive bedre til at integrere mennesker, der har lovligt ophold i Danmark. Vi skal tale det op, når integration faktisk lykkes, og vi skal forsøge at fastholde de mange veluddannede af anden etnisk oprindelse, der i en lind strøm har forladt Danmark på grund af tonen i samfundsdebatten, da den blev slået an af DF og Støjberg."
I udviklingspolitikken skriver han:
"Vi kan ikke både lukke grænserne hos os selv og fortsat svigte vort ansvar for at bidrage meget mere derude, hvor de fleste, der har måttet forlade deres hjem, befinder sig. Vi kunne have undgået, at mange flygtede til Europa med store politiske kontroverser og høje omkostninger inden for vore egne grænser, hvis vi i tide havde imødekommet appellerne fra FN og andre nødhjælpsorganisationer om bistand derude, hvor det meget store flertal af nødlidende stadig befinder sig."
Og i forhold til klimapolitik og miljø skriver han fremsynet:
"Heftige klimaforandringer med deraf følgende vældige folkevandringer og konflikter vil opsluge alle de penge og kræfter, vi skulle bruge til at nå resten af Verdensmålene. Skal vi undgå det, må vi holde helt op med at bruge kul, olie og naturgas inden 2050. Det er en enorm udfordring at dække et stigende energibehov ad andre kanaler - især ved sol og vind."
Man bliver simpelthen godt socialdemokratisk opdraget af at læse Mogens Lykketofts selvbiografi. Så skynd dig at læse den, hvis du ikke allerede har gjort det.
Herligt at læse memoirer, der så tydelig viser sym- og antipatier. Man får virkelig en fornemmelse af, hvad Lykketoft brænder for og har arbejdet med. Meget indsigtsfuld og velskrevet.