Kongetro handler om den tidligere jægersoldat Tom Cortzen og er skrevet af Tobias Bukkehave. I bogen hvirvles Cortzen ind i politiske intriger, hemmelige alliancer og skjulte dagsordener. Bukkehave spiller på alle tangenter i, hvad vi forventer af en thriller. Vi får konspirationer, actionsekvenser, loyale brødre i våben og et Danmark, som pludselig er på den globale scene. Uheldigvis, hvor det burde være intenst, oplever jeg ofte Kongetro som en film, jeg har set før, bare på dansk.
Bukkehave forsøger at gøre Kongetro til en højspændt spionthriller med internationalt udsyn, men bogen ender desværre som en poleret efterligning af genrens store forbilleder, fx Robert Ludlums spionthriller om Jason Bourne.
Bogen har lyspunkter. Bukkehave kan sit håndværk, og hans research omkring militære og diplomatiske miljøer virker grundig. Enkelte kapitler har en effektiv rytme, hvor jeg fornemmer potentialet for noget større.
Bukkehave skriver solidt, men sproget er klinisk, nærmest maskinelt. Dialogerne fungerer som funktionelle broer mellem scenerne og ikke som levende udtryk for karaktererne. De fleste personer er l arketyper (soldaten, politikeren, skurken) uden nævneværdig psykologisk dybde. Selv når handlingen skruer op for tempoet, mangler jeg nerve og ægte fare.
Læsermæssigt oplever jeg først og fremmest Kongetro som et forsøg på at lave en dansk Bourne-bog uden Jason Bournes indre mørke og tvivl. Resultatet er en pæn, men flad oplevelse, mere som en øvelse i genrebeherskelse end som en fortælling med hjerteblod.
Kongetro er skriveteknisk velfungerende, men følelsesmæssigt overfladisk. Bogen mangler både kant og konsekvens, og jeg er efterladt med følelsen af et produkt, ikke en historie med ægte mennesker.