What do you think?
Rate this book
Langsomt lukker jeg døren
Helga har gitt bort huset sitt til en ung mann og hans lille datter. Hun har bodd der i sju år, men nå lukker hun forsiktig igjen døren og begir seg ut på en siste tur til Hamilton Beach før hun forlater stedet for godt. På den stranden fant hun trøst etter de tragiske etterdønningene av en fantastisk kjærlighetshistorie som startet i Paris åtte år tidligere. Et lykkelig familieliv med et høyt elsket barn ble sønderrevet av en katastrofe som rokket ved hele hennes eksistens. Nå må Helga finne tilbake til seg selv etter tragedien, og finne ut om det er mulig å bli glad i andre mennesker på nytt.
245 pages, Hardcover
First published January 1, 2019
7 people are currently reading
139 people want to read
About the author
Linda Olsson
14 books248 followersLinda Olsson lives in Auckland, New Zealand. Her debut 'Let me sing you gentle songs' was published in September 2005 in New Zealand. Since then the rights for it have been sold to many countries. It has now been published in the US and Canada under the title 'Astrid and Veronika' as well as in her country of birth, Sweden (Låt mig sjunga dig milda sånger).
Ratings & Reviews
Friends & Following
Create a free account to discover what your friends think of this book!
Community Reviews
Displaying 1 - 30 of 38 reviews
February 16, 2020
Ruotsalaisen Linda Olssonin Autio ranta kertoo kirjemuotoon kirjoitetun tarinan Helgasta, jolla on suruaika. Helga kirjoittaa kirjettä miehelleen, jonka kanssa hän asui Uudessa-Seelannissa. Elämä oli hetken onnellista, mutta eräänä päivänä onni katosi taivaan tuuliin ja jäljelle jäi vain pakahduttava ikävä ja suru.
Linda Olsson kirjoittaa kirjassaan suruprosessin auki. Ihmisillä on erilaisia käytäntöjä selvitä omasta menetyksestä. Helgalla prosessin käyminen vaati aikaa, ja se aika on parasta lääkettä. Pitkän ajan päästä asiat saavat erilaisia näkökulmia ja surusta pystyy luopumaan.
Kirjan toinen päähenkilö on Joseph. Helga ja Joseph tapasivat rannalla ja tutustuivat. Helgan lähtiessä Joseph päätti pitää jonkinlaista päiväkirjaa, kunnes Helga palaisi takaisin, sillä hän halusi tallentaa jollakin tavalla ajan, jonka Helga oli poissa. Kului kuukausi, kaksi, kului useampi kuukausi, eikä Helga tullut takaisin.
Linda Olsson on vaikeiden tunteiden tulkki. Autio ranta vei minut Uuden-Seelannin Aucklandiin ja siellä autiolle hiekkarannalle Hamilton Beachille, jossa meri oli ääretön. Näkymää, missä meri kohtaa taivaanrannan, on uskomattoman lohduttavaa katsella.
Linda Olsson kirjoittaa kirjassaan suruprosessin auki. Ihmisillä on erilaisia käytäntöjä selvitä omasta menetyksestä. Helgalla prosessin käyminen vaati aikaa, ja se aika on parasta lääkettä. Pitkän ajan päästä asiat saavat erilaisia näkökulmia ja surusta pystyy luopumaan.
Kirjan toinen päähenkilö on Joseph. Helga ja Joseph tapasivat rannalla ja tutustuivat. Helgan lähtiessä Joseph päätti pitää jonkinlaista päiväkirjaa, kunnes Helga palaisi takaisin, sillä hän halusi tallentaa jollakin tavalla ajan, jonka Helga oli poissa. Kului kuukausi, kaksi, kului useampi kuukausi, eikä Helga tullut takaisin.
Linda Olsson on vaikeiden tunteiden tulkki. Autio ranta vei minut Uuden-Seelannin Aucklandiin ja siellä autiolle hiekkarannalle Hamilton Beachille, jossa meri oli ääretön. Näkymää, missä meri kohtaa taivaanrannan, on uskomattoman lohduttavaa katsella.
February 24, 2020
Aloitin väärässä mielentilassa ja onneksi tajusin hetkeksi vaihtaa kirjaa. Palasin sitten, kun tiesin, että tämän kirjan vaatima seesteisyys on taas löytynyt. Tätä kirjaa kun ei voi "vain lukea".
Ihana kirja. Jälleen.
Ihana kirja. Jälleen.
May 12, 2022
I denne stille og finurlige fortælling formet som breve følger Vi Helga, der lukker et vigtigt kapitel i sit liv, efter en katastrofe ramte hende. Dog må hun gense et særligt sted - Hamilton Beach - en sidste gang, for at kunne få arbejdet sig igennem den altoverskyggende sorg som ramte hende. Det er fortidens møde med nutiden, der kommer til at samle hendes verden.
Det er de usagte ord, tanker og følelser i brevene bogen også indeholder fra Joseph, som desuden fortæller en anden vinkel af selvsamme fortælling. At finde meningen lige der, hvor det gør ondt.
–
Det sker og det skete her. Romanen ramte mig aldrig rigtig og jeg blev ikke grebet på noget tidspunkt. Tværtimod var den lang at komme igennem. Hvilket rent faktisk irriterer mig, for jeg vil så gerne kunne lide hendes forfatterskab, da jeg har flere af hendes bøger stående.
MEN! Jeg tror at fortællingen vil noget fint og ønsket om at ramme noget genkendeligt hos læseren fornemmes, jeg var bare ikke lige der. Desuden er sproget flydende og velskrevet, ingen tvivl om, at forfatteren skriver godt.
Vi skal tale om sorg, vi skal læse om sorg, så vi tør gå ind i sorgen. Derfor kan bøger som denne være vigtige, da det er en ufarlig måde at kigge nærmere på sorg helt overordnet.
Langtrukken, men stille og finurlig.
-
-
-
Reklame - Anmeldereksemplar modtaget.
Det er de usagte ord, tanker og følelser i brevene bogen også indeholder fra Joseph, som desuden fortæller en anden vinkel af selvsamme fortælling. At finde meningen lige der, hvor det gør ondt.
–
Det sker og det skete her. Romanen ramte mig aldrig rigtig og jeg blev ikke grebet på noget tidspunkt. Tværtimod var den lang at komme igennem. Hvilket rent faktisk irriterer mig, for jeg vil så gerne kunne lide hendes forfatterskab, da jeg har flere af hendes bøger stående.
MEN! Jeg tror at fortællingen vil noget fint og ønsket om at ramme noget genkendeligt hos læseren fornemmes, jeg var bare ikke lige der. Desuden er sproget flydende og velskrevet, ingen tvivl om, at forfatteren skriver godt.
Vi skal tale om sorg, vi skal læse om sorg, så vi tør gå ind i sorgen. Derfor kan bøger som denne være vigtige, da det er en ufarlig måde at kigge nærmere på sorg helt overordnet.
Langtrukken, men stille og finurlig.
-
-
-
Reklame - Anmeldereksemplar modtaget.
July 12, 2019
Ännu en makalöst vacker roman av Linda Olsson. Det här är en författare som vet vad hon gör bäst, och precis det gör hon i den här romanen. Det är en berättelse om spruckna människor (är vi inte alla det?) som söker efter någon form av tröst och dräglig tillvaro även när det värsta tänkbara har hänt. Det är så allmänmänskligt, djupt rörande och vackert vemodigt. Läs läs!
July 11, 2019
Jag har tyckt om Olssons tidigare böcker men den här är oerhört ojämn.. lite rörig och svävande som gör att berättelsen inte tar sig framåt.. den blir för seg. Även om den behandlar det fruktansvärda med att förlora ett barn så blir jag ändå inte berörd för att orden svävar för långt ifrån.
June 26, 2019
Ojämn men en vacker berättelse.
August 31, 2025
Jeg oplevede den som svær at komme igennem pga. det meget gentagende sprog og en del frem og tilbage (læste i øvrigt på dansk), hvor man ofte bare venter på, at forfatteren når til sin pointe. Men hele vejen igennem havde jeg på fornemmelsen, at jeg ville blive glad for at have læst den. Og jeg ved ikke hvorfor, men jeg fik ret; jeg er meget glad for, at have læst den, og endte med at få en enormt varm og forløsende fornemmelse i maven. Sidste 3. Del var klart bedst, så hvis man vil give den et skud, skal man holde ved så længe.
August 1, 2020
En långsamt berättad historia om en inre resa och om sorg. Fint och varsamt berättad, men trots det fick den mig inte riktigt i sitt grepp.
June 22, 2022
En hjerteskærende og velfortalt bog, så fint komponeret
November 9, 2021
Ger upp… spretig nånting…
June 1, 2020
Olssonin kirjoista erityisesti Kaikki hyvä sinussa ja Kun mustarastas laulaa ovat olleet koskettavia lukukokemuksia. Edellinen teos, Sisar talossani, jätti vähän kylmäksi, ja niin kävi myös nyt.
Tässä on jo liikaa kuolemia ja hylkäämisiä. Ja silti ennalta-arvattava loppu.
Tässä on jo liikaa kuolemia ja hylkäämisiä. Ja silti ennalta-arvattava loppu.
February 5, 2020
Todella sekava, en koskaan tiennyt kuka kertoo ja missä ollaan. Surullisen kaunis tarina....
July 31, 2023
Den fineste fineste fortælling. Så smukt fortalt og efter min mening endnu bedre end hendes Bestseller ‘Astrid & Veronika’.
June 17, 2020
Kauniita / mielenkiintoisia lauseita:
Sinä et ehkä osaa kuvitella sitä, mutta muistan lapsuudestani, kuinka lunta saattoi sataa joskus vielä alkukesästä. Se lumi oli aivan omanlaistaan. Se lepäsi kevyesti vihreällä kevätnurmella, ja sen tiedettiin katoavan pian jälkeäkään jättämättä. Lumi oli jotenkin hyväntuulista, kuin talvi olisi tehnyt pienen jekun ennen lopullista vetäytymistään.
Me tapasimme kirjoittaa kirjeitä toisillemme, sinä ja minä. Pitkiä, kauniita kirjeitä, jotka olivat täynnä unelmia ja toivoa. Ja tulevaisuudensuunnitelmia. Ne olivat tietenkin rakkaudentäyteisiä. Ja joskus hassuja.
Kirjeiden kirjoittaminen loppui tietenkin siinä vaiheessa, kun taas tapasimme. Kun muutimme taloon asumaan. Kirjeet kertoivat elämästä sitä ennen. Mutta ehkäpä crescendoa edeltävä aika ja tapahtumat ovat vähintään yhtä tärkeitä? Kaipaus voi olla perille pääsyä paljon merkittävämpää. Ja paljon onnellisempaa. Pohdin väkisinkin, emmekö olisi voineet käyttää kirjeitä oppiaksemme toisistamme lisää. Olisimme voineet esittää kysymyksiä sen sijaan että kerroimme itsestämme. Kukaties olisimme siinä tapauksessa osanneet paremmin kuvailla unelmiamme?
Odotus on merkillinen tila. Kenties kaikkein onnellisin.
Meillä olisi melkein kolme viikkoa aikaa. Jonkun mielestä niin lyhyt aika on aivan mitätön, mutta minulle nuo viikot ovat merkityksellisemmät kuin koko muu elämäni. Silloin ne olivat kuin huimaava äärettömyys.
Sinä et ehkä osaa kuvitella sitä, mutta muistan lapsuudestani, kuinka lunta saattoi sataa joskus vielä alkukesästä. Se lumi oli aivan omanlaistaan. Se lepäsi kevyesti vihreällä kevätnurmella, ja sen tiedettiin katoavan pian jälkeäkään jättämättä. Lumi oli jotenkin hyväntuulista, kuin talvi olisi tehnyt pienen jekun ennen lopullista vetäytymistään.
Me tapasimme kirjoittaa kirjeitä toisillemme, sinä ja minä. Pitkiä, kauniita kirjeitä, jotka olivat täynnä unelmia ja toivoa. Ja tulevaisuudensuunnitelmia. Ne olivat tietenkin rakkaudentäyteisiä. Ja joskus hassuja.
Kirjeiden kirjoittaminen loppui tietenkin siinä vaiheessa, kun taas tapasimme. Kun muutimme taloon asumaan. Kirjeet kertoivat elämästä sitä ennen. Mutta ehkäpä crescendoa edeltävä aika ja tapahtumat ovat vähintään yhtä tärkeitä? Kaipaus voi olla perille pääsyä paljon merkittävämpää. Ja paljon onnellisempaa. Pohdin väkisinkin, emmekö olisi voineet käyttää kirjeitä oppiaksemme toisistamme lisää. Olisimme voineet esittää kysymyksiä sen sijaan että kerroimme itsestämme. Kukaties olisimme siinä tapauksessa osanneet paremmin kuvailla unelmiamme?
Odotus on merkillinen tila. Kenties kaikkein onnellisin.
Meillä olisi melkein kolme viikkoa aikaa. Jonkun mielestä niin lyhyt aika on aivan mitätön, mutta minulle nuo viikot ovat merkityksellisemmät kuin koko muu elämäni. Silloin ne olivat kuin huimaava äärettömyys.
September 19, 2020
https://lottensbokblogg.wordpress.com...
Jag tycker mycket om Linda Olssons språk. Det är vackert och hennes formuleringar träffar ofta rätt. Det är inte en massa onödiga utvikningar, utan koncist och träffande. Historien är snyggt berättad när de olika delarna av berättelsen flätas i varandra. De olika tidsperspektiven är ett vanligt berättarsätt, men Linda Olsson gör det mycket bra.
Berättelsen i Hamilton Beach är så oändligt sorglig att den är svår att ta till sig. Samtidigt så berör den mig inte så starkt som den borde gjort med tanke på temat och Linda Olssons sätt att skriva. Det finns något kyligt över huvudpersonen Hilda som gjorde det svårt för mig att se det som något annat än en litterär historia. Den gick inte på djupet som jag hade förväntat mig. Jag tycker att förhållandet mellan Hilda och hennes man är mycket märkligt. Det är helt utan nyfikenhet, de verkar inte intresserade av vem den andra personen är egentligen. För mig är det en integrerad del av förälskelse, och sedan kärlek, att vara nyfiken på människan man älskar.
Jag kommer definitivt att fortsätta läsa Linda Olssons böcker, hon är en mycket skicklig berättare.
Jag tycker mycket om Linda Olssons språk. Det är vackert och hennes formuleringar träffar ofta rätt. Det är inte en massa onödiga utvikningar, utan koncist och träffande. Historien är snyggt berättad när de olika delarna av berättelsen flätas i varandra. De olika tidsperspektiven är ett vanligt berättarsätt, men Linda Olsson gör det mycket bra.
Berättelsen i Hamilton Beach är så oändligt sorglig att den är svår att ta till sig. Samtidigt så berör den mig inte så starkt som den borde gjort med tanke på temat och Linda Olssons sätt att skriva. Det finns något kyligt över huvudpersonen Hilda som gjorde det svårt för mig att se det som något annat än en litterär historia. Den gick inte på djupet som jag hade förväntat mig. Jag tycker att förhållandet mellan Hilda och hennes man är mycket märkligt. Det är helt utan nyfikenhet, de verkar inte intresserade av vem den andra personen är egentligen. För mig är det en integrerad del av förälskelse, och sedan kärlek, att vara nyfiken på människan man älskar.
Jag kommer definitivt att fortsätta läsa Linda Olssons böcker, hon är en mycket skicklig berättare.
April 12, 2020
Jag har aldrig läst en så vackert skriven bok som denna. Alla detaljer, alla ord och alla meningar är genomtänkta och placerade på exakt rätt ställe. Redan på första sidan fångade Linda Olsson mig med sitt unika sätt att skriva, det är som att läsa en 246 sidors dikt som bara blir bättre och bättre för varje sida man läser.
Från början är det svårt att förstå vilka relationer som finns och vilket sammanhang som boken är skriven till, men det går snabbt över. Det är nästan som ett pussel, som man löser ju mer man läser och jag fastnade verkligen för det. Hamilton Beach är inte som någon annan bok, visst är handlingen något man läst innan, men Linda Olsson har verkligen skapat något nytt.
Jag kan inte ge en bättre recension om boken än: Den är vacker, unik och helt, helt underbar. Ni måste verkligen läsa den.
Från början är det svårt att förstå vilka relationer som finns och vilket sammanhang som boken är skriven till, men det går snabbt över. Det är nästan som ett pussel, som man löser ju mer man läser och jag fastnade verkligen för det. Hamilton Beach är inte som någon annan bok, visst är handlingen något man läst innan, men Linda Olsson har verkligen skapat något nytt.
Jag kan inte ge en bättre recension om boken än: Den är vacker, unik och helt, helt underbar. Ni måste verkligen läsa den.
February 5, 2022
Lukujumi selätetty!! Ja vielä ruåtsinkielisellä kirjalla! 😁
Linda Olssonin Hamilton Beach oli ihana kertomus puhumisen tärkeydestä, toisen ymmärtämisestä ja rakastamisestakin. Periaatteessa kevyt kirja, muttei liian höttöinen.
Tarina kasvoi pikkuhiljaa ja käänteet, jotka kuvittelin ennalta, eivät menneetkään niin kuin luulin. Ajattelin yhdessä vaiheessa mm että Wills oli Peterin lapsi yms
Niin ja tämä oli taas pitkästä aikaa kirja, jonka loppupuoli sai kyyneleet silmiini. Ei siksi, että se olisi surullinen (sitäkin kirja paikoin on) vaan jotenkin sen elämänmakuisuuden ja lohdullisuuden vuoksi.
(No okei, oli siinä kirjan loppupuolella vähän siirappimaisuutta, mutta ei liikaa, ja se selitti tavallaan myös muutamia kohtia, jotka hieman nostivat takaraivossani kysymyksiä 😁)
Linda Olssonin Hamilton Beach oli ihana kertomus puhumisen tärkeydestä, toisen ymmärtämisestä ja rakastamisestakin. Periaatteessa kevyt kirja, muttei liian höttöinen.
Tarina kasvoi pikkuhiljaa ja käänteet, jotka kuvittelin ennalta, eivät menneetkään niin kuin luulin. Ajattelin yhdessä vaiheessa mm että Wills oli Peterin lapsi yms
Niin ja tämä oli taas pitkästä aikaa kirja, jonka loppupuoli sai kyyneleet silmiini. Ei siksi, että se olisi surullinen (sitäkin kirja paikoin on) vaan jotenkin sen elämänmakuisuuden ja lohdullisuuden vuoksi.
(No okei, oli siinä kirjan loppupuolella vähän siirappimaisuutta, mutta ei liikaa, ja se selitti tavallaan myös muutamia kohtia, jotka hieman nostivat takaraivossani kysymyksiä 😁)
This entire review has been hidden because of spoilers.
May 16, 2021
Linda Olsson on minulle ristiriitainen kirjailijatuttavuus. Ensimmäisestä kirjasta pidin tosi paljon, sen jälkeen viipyilevät ja kuvailevat tekstit ovat osin ärsyttäneetkin. Tässä kirjassa oli paljon aiemmista kirjoista tuttua, varsinkin hidas ja seesteinen tunnelma. Alku oli vaikeasti hahmottuva ja sekava, en aina ymmärtänyt kuka puhuu, missä ja milloin tai mikä näiden kertojien yhteys toisiinsa on. Yhteydet tulivat kyllä loppua kohti ymmärrettäviksi, ja kaiken kaikkiaan kirja parani loppua kohden. Menetykset ovat tärkeä aihe kirjoissa, mutta tässä kirjassa surua, lähtemisiä ja hylkäämisiä oli niin paljon, että koin sen liialliseksi.
May 27, 2020
3.5
Klok, vakker og melankolsk roman om kjærlighet og tap og en sorg som spiser deg opp innvendig.
Den får ikke 4 stjerner da jeg føler at Olsson følger en oppskrift når hun skriver. Enslig dame i ekstrem sorg på fremmed sted møter noen personer, livet endrer seg. Men hun gjør det likevel varlig og fint og unngår de verste klisjeene og noen ganger treffer hun bullseye.
Fin sommerbok om du tåler å lese om sorg.
Klok, vakker og melankolsk roman om kjærlighet og tap og en sorg som spiser deg opp innvendig.
Den får ikke 4 stjerner da jeg føler at Olsson følger en oppskrift når hun skriver. Enslig dame i ekstrem sorg på fremmed sted møter noen personer, livet endrer seg. Men hun gjør det likevel varlig og fint og unngår de verste klisjeene og noen ganger treffer hun bullseye.
Fin sommerbok om du tåler å lese om sorg.
July 27, 2020
En "baklängesroman", där den uppenbara storyn nystas upp allt eftersom i ett långdraget tempo, segt.
En trasig kvinnas väg tillbaka till sig själv och livet. Storyn i sig är fin. Jag tycker om människorna och miljöerna men jag berörs aldrig riktigt.
"Nu vill jag sjunga dig milda sånger" är en av mina absoluta favoriter så jag antar att jag jämför med den vilket gör att denna inte motsvarade förväntningarna.
En trasig kvinnas väg tillbaka till sig själv och livet. Storyn i sig är fin. Jag tycker om människorna och miljöerna men jag berörs aldrig riktigt.
"Nu vill jag sjunga dig milda sånger" är en av mina absoluta favoriter så jag antar att jag jämför med den vilket gör att denna inte motsvarade förväntningarna.
February 26, 2020
Taattua, herkkän kuvailevaa Linda Olssonia. Alun sekavuus, kesti aika pitkään ennen kuin pääsin ns. juonesta kiinni, alensi arviotani. Alku oli sekavantuntuinen ehkä siksikin, etten halunnut lukea kirjan takakantta, jotta voisin vain sukeltaa Olssonin tarinaan. Taktiikkani ei toiminut ihan täydellisesti.
October 1, 2020
Jag tycker mycket om Linda Olssons romaner. De är ofta ganska lågmälda, men alltid med det mänskliga i centrum. I den här romanen handlar det om sorgen efter ett liv som kunde blivit helt annorlunda. Huvudpersonen Helga är med om det värsta som kan hända, att förlora sin familj, men hittar tillbaka till en meningsfull tillvaro. Det är sorgligt, vackert och inkännande.
August 9, 2023
En bok som till en början gör mig lite fundersam. Vem berättar och till vem är breven? Vackert språk för dock historien vidare. En berättelse om en kärlek så stor men som inte ställt de rätta frågorna. En berättelse om förlust och om sorg som inte vågar ta plats. En underbar bok som jag önskar jag fortfarande hade kvar att läsa.
February 22, 2020
Den fine rolige stemningen
og stemmen til LO.
Som får deg til å lese boken som ett brev fra hennes liv
til ditt.
Du tørr å kjenne på ... du husker hvordan å være ett godt menneske og hva som er viktig.
og stemmen til LO.
Som får deg til å lese boken som ett brev fra hennes liv
til ditt.
Du tørr å kjenne på ... du husker hvordan å være ett godt menneske og hva som er viktig.
June 30, 2025
En alldeles fantastiskt vacker och sorglig bok. Så vackert skrivet om livet och hur snabbt allt kan förändras. En påminnelse om inte ta någonting för givet. Linda Olsson skriver som vanligt alldeles underbart.
June 16, 2019
Fin som de andra Olssons böcker, men denna fångade mig inte lika mycket som tex Koltrasten sjunger i skymningen.
July 14, 2019
Varm, underhållande & vacker!
March 26, 2020
Olenkohan kyllästynyt kaikkiin vanhoihin suosikkeihini? Ei nyt jotenkaan uponnut. No vähän liikutti, mutta paikoitellen jopa kyllästytti.
Displaying 1 - 30 of 38 reviews