Femten noveller om hemmeligheder, ensomhed og store forhåbninger.
I Tyverier skriver Thomas Korsgaard om betydningsfulde øjeblikke i en række personers liv. Om at blive konfronteret med sin fortid på et posthus. Om at kravle ud ad vinduet til en familiefrokost efter at have fået sandheden at vide. Om at være på jagt efter årets nytårsmiddag i en container. Om at forsøge at sælge en forsikring til en døende og meget mere.
Ikke mindst handler fortællingerne om at stjæle ting og sager – og liste hemmeligheder ud af folk – uden at det nogensinde bliver opdaget.
Danmark har fået en ny novellekonge, og han hedder Thomas Korsgaard. Han skaber levende billeder og troværdige karakterer ved hjælp af de mest banale rekvisitter. Og bedst af alt vækker han tanken: Jeg kender typen.
Tyverier er Thomas Korsgaards første novellesamling, og den består af femten tragikomiske fortællinger. Novellerne indledes med følgende citat af den amerikanske forfatter, Lorrie Moore:
“For mig er der ikke noget, som er en vittighed. Det kommer bare til at lyde sådan”.
Citatet sætter rammen for Korsgaards noveller, som er så pinagtigt tragiske, at det bliver morsomt. Vi møder for eksempel Kim, der forsøger at være far for sin datter, kysse-Kristian, som er på posthuset for at hente pakken med 200 forskellige kuglepinde og Thomas fra TopDanmark, som presser en hospicepatient til at bruge sin sidste tid med en forsikringssælger. Det er så forkert at nyde de små fortællinger af forskellige grader af moralsk deroute, men det er også helt umuligt at lade være. Nydelsen trumfer samvittigheden.
Novellerne er helt korte, og der står så lidt, og alligevel lykkes Thomas Korsgaard med at sige så meget. Det er nemlig det, han kan. – Han skaber levende billeder og troværdige karakterer ved hjælp af de mest banale rekvisitter såsom plastikposer, lasagne, kuglepenne. Det er genkendeligt og fuldstændig banalt, men alligevel er det også trist og ensomt. Hans største styrke er evnen til at portrættere typer, og den genkendelse læseren oplever giver nærmest et lille skud belønnende dopamin.
Tyverier er både titlen på den første novelle og en hentydning til det, karaktererne stjæler fra hinanden (materielt og immaterielt). Men lur mig om ikke også det er en kommentar til, hvordan forfatteren har samlet stof til sine rammende noveller – ved at ”stjæle” folks historier eller digte på ægte menneskers liv. Det ville ikke være første gang, forfatteren låner fra det virkelige liv, så det kunne jo være en lille kommentar til pressen om, at han allerede har erklæret sig selv som tyv nu, så de kan godt spare energien. Apropos tyverier, novellerne stjæler din tid, ikke fordi de er lange, men fordi de er svære at slippe igen. De er selvfølgelig velegnede som hyggelæsning, men de er også oplagte som analysegenstand for udskolingen og på gymnasieniveau. Jeg er overbevist om, at skoleelever og gymnasiestuderende vil finde dem en del mere tålelige, end noveller normalt har ry for at være i klasserummet, fordi de taler ind i deres nutid og fremstiller fuldstændigt genkendelige typer.
Jeg kjøpte denne boka i København i håp om å lese noe av en dansk forfatter, på dansk. Det har tatt meg litt tid å lese den, men det er ikke fordi jeg syns den var vanskelig å forstå. Da jeg først satt meg ned og leste den, suste jeg gjennom novellene. Og det er kanskje nettopp derfor jeg ikke husker så mye om hver enkelt novelle. Men jeg likte veldig godt måten de var skrevet på. Alle novellene er karakterstudier og uheldige øyeblikk - veldig hverdagslig.
Jeg satt hele tiden igjen med en følelse av at jeg ville ha mer. Likevel tror jeg novellene fortalte akkurat det de trengte å fortelle. At folk er folk. Alle har forventninger som ikke alltid blir møtt, alle sier dumme og uforutsigbare ting av og til, og alle har en tendens til å fokusere på sine egne problemer selv når andres problemer stirrer oss rett inn i øynene.
Jeg vil lese alle disse novellene på nytt, og jeg vil lese mer av Thomas Korsgaard.
Sjældent har jeg oplevet, hvordan karakterer kan blive opbygget, bearbejdet og sommetider nedbrudt på så få sider. Hver historie sætter sig fast og man passer på for at man ikke læser dem for hurtigt. For der skal jo også være et par stykker til i morgen.
Fuldstændig samme vibe og stil som i 'Hvis der skulle komme et menneske forbi'. Masser humor, fine små noveller, højt niveau hele vejen, og fik hele tiden medfølelse med de stakkels karakterer, der ikke altid handler lige smart for sig selv.
Gratis på ereolen, hvor Thomas Korsgaard selv læser op.
Skulle læse den i forbindelse med skole, men er virkelig glad for det. Mange virkelig sjove og gode historier og en god håndfuld stykker som jeg virkelig kunne lide:)
Man flyver igennem novellerne men jeg savnede længde. Mangel på opmærksomhed/folk på kanten af samfundet/ensomhed/mangel på at forklare sin situation og finde vej ud af den.
Folk der går og stjæler ting fra hinanden, og bliver bestjålet helt konkret og i overført betydning. Fyren der forsøger at grave en nytårsmiddag ud af en container for at imponere en gæst der helt sikkert ikke kommer, stalkeren der har taget sit offers skjorte og kejtet forsøger at give den tilbage, telefonsælgeren der stjæler en hospice patients sidste tid i et forsøg på at få hende til at købe forsikring.
Er meget vild med denne novellesamling!!Alle 15 novelle forholder sig til tyverier på den ene eller den anden måde, og har også hørt, at Thomas Korsgård faktisk selv har stjålet historierne fra andre, og skrevet dem ned hvilket er ret sjovt. Novellerne er lidt hård at læse, fordi hovedpersonerne alle har det lidt akavet, og er i meget ukomfortable situationer. Vil næsten kalde den unheilmich
Tyverier er et indblik i de stille eksistensers indre tankevirksomhed. De der mennesker vi ikke rigtigt gider se på vores vej. Tyverier viser dem frem for læseren på en meget underspillet og menneskelig måde, så det er næsten umuligt ikke at skamme sig lidt over alle de gange man valgte at se igennem dem på gaden .
Man føler ondt i maven med Malthe. Man krummer tær med Kim. Man føler hverdagens små ting med Mona og Kjeld. Fedt skrevet, man gemmer novellerne lidt, for at samlingen ikke er ovre for hurtigt. Vildt at bygge troværdige mennesker op på så lidt plads.
Thomas Korsgaards novellesamling “Tyverier” indeholder en række ganske korte noveller, der alle har åbne slutninger. Oftest er scenen igen i et miljø, hvor der er ubalance mellem personerne. Flere af novellerne virker lidt skitseagtige og ufærdige, - de nærmest anslår en stemning i en eller anden situation, men alle har et humoristisk, pinligt/akavet anstrøg, og de passer alle fint med det valgte citat af Lorrie Moore, der indleder bogen: “For mig er der ikke noget, som er en vittighed. Det kommer bare til at lyde sådan.” Den absolut mest latterfremkaldende er “Selvmordsmanual”, for sjældent har jeg da læst om et forehavende så upraktisk grebet an.
Indsigtsfulde store betragtninger af og om små øjeblikke. Novellerne gled lidt sammen for mig, muligvis fordi jeg hørte som lydbog eller muligvis fordi hovedpersonen altid er en ung mand fra Jylland. Tematikken er de svære og skæve familieforhold, identitet og at finde sin plads, om ikke altid at have andre end sig selv i tankerne, og om ikke altid at have helt styr på det hele. Sådan cirka. #thomaskorsgaard #tyverier
Novellerne omhandler akavede relationer mellem mennesker - nogle af dem er næsten helt smertefulde at læse om. Korsgaard skaber med få, men skarpe persontegninger og genstande (brune klinker, en sten malet som en mariehøne og lasagne med gratineringsost) nogle meget genkendelige miljøer. Det er velskrevet, interessant og uforudsigeligt. Jeg er fan.
Han er finurlig. Jeg har aldrig læst noget af ham før, men han kommer på læselisten. Sproget er let og novellerne både let forståelige... på den anden side har de utrolig dybde . Min store anbefaling
Thomas Korsgaard beviser endnu en gang, at han formår at beskrive pinagtige og svære situationer med få ord. At få det ned mellem linjerne er en kunstform, og jeg er vild med den helt igennem "nede-på-jorden"-følelse, det giver at læse hans fortællinger.
De tager ingen tid at komme igennem, men jeg valgte at gemme historierne til stunder, hvor jeg kunne give mig selv en mental godbid.
Thomas Korsgaard mestre altid kunsten i at finde balancegangen mellem livets trivialtet og litteraturens vej ind under selvsamme trivialitet. Dette er selvsagt også tilfældet i denne novellesamling, der bærer præg af, den gennemgående tematik i Korsgaards forfatterskab, nemlig det (social) realistiske. Historierne er generelt ikke gennemsyret med overdreven epik som langt det meste andet litteratur der bliver skrevet i dag. Jeg synes det klæder historierne at indholdet ligger i sprog og tematikker fremfor i handlingen selv. Det er netop der litteraturen kan blive meningsfuld og noget mere end bare en god historie.
Under læsningen var novellerne ikke noget der for alvor vækkede noget i mig, og dog har de små historier været i mine tanker når jeg lagde bogen fra mig - Og det er netop den egenskab Thomas Korsgaard har og formår at bringe ind i sine værker på subtil og dvælende vis. Især den sidste novelle "jeg ringer fordi" gjorde stort indtryk. Den er udfordrende og eksperimerentere med brug af patos som sætter sig fast i læseren.
Læser man denne novellesamling som et samlet værk, eller som "den gode historie" man kan være på jagt efter, kan historierne virke banale og usammenhængende. Men hvis man er interesserert i at se på hver novelle som et selvstændigt værk, er samlingen en klar anbefaling. Leder man efter den gode og underholdende historie vil samlingen dog nok skuffe, og historierne ikke udvise det potentiale som de indeholder.
Læs som altid litteratur for hvad den er, hvorfor den er hvornår den er.
Fin lille novellesamling om nogen, der enten har fået noget stjålet eller har stjålet noget fra andre. De bedste var den om en ung dreng, der er forelsket i sin ven og tager med ham til fest på vennens kærestes studie og gerne vil afsløre deres relation. og den om en ung spiseforstyrret kvinde der er hjemme hos familien og ender med at kravle ud af et badeværelsesvindue fordi hun ikke orker deres fordømmelse eller den med en mor, der er på stranden med sin dreng selvom hun ikke orker det fordi hendes far lige er død.
Absolut ikke en dårlig novellesamling, men det bliver let så spidsvinklet og pappet, når man skal have karakterer, miljø, vilje, vendepunkt og FØLELSER ned på tre sider.
Vi dykker langt ned i socialklasser og sygdom og løgn og jeg synes slet ikke det er lige så godt som Mente I det…, der til gengæld var sand og skarp og reelt vedkommende.
Den bedste novelle (IMHO) er den mest tvetydige og sjovt nok også den mest håbefulde… om et ægtepar, der begge har heppet på en pose i et træ! Den er til gengæld virkelig god!
Slet ikke dårligt. Nej, slet ikke. Man kan vel sige, at de læser sig selv. Måske en anelse ferske. Det vil nok være svært at huske mange af dem om nogle uger eller måneder. Der er stærke noveller ind imellem. En far.. fx og Jeg ringer fordi… er de bedste, synes jeg. Der er noget på spil. Men man løber let igennem alle noveller og glædes over sproget og de meget forskellige vinkler på menneskelig omgang med hinanden.
Tyverier er 15 velskrevet og velopbygget noveller af forfatteren Thomas Korsgaard. I hans første novellesamling berøver Thomas Korsgaard med et underholdene og fangende sprog læseren ved at fortælle om "en række personers liv, om ensomhed og store forhåbninger".
Jeg havde svært ved at lægge bogen fra mig, da jeg synes, at hans noveller var meget lette og forståelige, samtidig med, at man ikke havde svært ved at forstå budskabet i hvert novelle.
Ik ben fan van de Deense auteur Thomas Korsgaard. Na twee romans (hvis der skulle komme et menneske forbi & en dag vil vi grine af det) , waagde ik me nu aan sjezen verzameling kortverhalen en ze stelden niet teleur. De typerende minimalistische stijl, herkenbare dialogen, alledaagse situaties en een gezonde dosis humor van Korsgaard zeer pertinent aanwezig. Vijftien korte verhalen, waarvan diskretionslinjen, lasagne, i containern en det er derfor vi er her mijn voorkeur hebben.