Поредната забавна история от Оле Лун Киркегор. Издание с красиви цветни илюстрации и твърди корици.
Оле Лун Киркегор, любим писател на поколения деца в родната си Дания, отново кани малките читатели в своя свят на непреходни и вълнуващи истории за находчиви и палави хлапета.
"Летящото килимче на Хасим" е приказна повест, разказваща за малко, но будно и любопитно момченце от градчето Пьорт в страната Абракадабрия, което мечтае да пътува по целия свят. И когато получава от един мъдър старец летящо килимче, попада във вихъра на истински приключения. Даже успява да надхитри и да се измъкне от лапите на лошия и дебел султан.
Ole Lund Kirkegaard, 1940-1979, dansk forfatter af børnebøger, som han selv har illustreret. Hans personer, bl.a. i debutromanen Lille Virgil (1967), er ofte opfindsomme, legende børn, som sammen med skæve eksistenser og folkepensionister står i et modsætningsforhold til samfundets normer og autoriteter, dvs. fortravlede voksne, som har glemt at være børn. En mere eventyrlig side findes i bøger som Hodja fra Pjort (1970) om drengen, der drager ud i den store verden for at finde sit flyvende tæppe, og Otto er et næsehorn (1972) om det tegnede næsehorn, som bliver levende og en god allieret i kampen mod de voksne. Ole Lund Kirkegaard repræsenterer frem for nogen det, som er blevet kaldt 1960'ernes og 1970'ernes "kulturelle frisættelse af barnet". Flere af hans bøger er filmatiseret, bl.a. de tre her nævnte. I 2010 udkom Jens Andersens biografi Ole Lund Kirkegaard, der baseret på et omfattende og hidtil ukendt kildemateriale bl.a. ser Ole Lund Kirkegaards liv i forhold til de samfundsstrømninger, som ledte til ungdomsoprøret i 1968. Biografien skildrer også konflikten mellem Ole Lund Kirkegaards stigende succes og hans problemer med at håndtere den. En konflikt, der i sidste ende førte til selvdestruktion og en alt for tidlig død.
Jeg har besluttet ikke at give denne bog nogen rating da jeg læste den for nostalgiens skyld. Åh alle de minder jeg har fra da jeg var lille, og brugte mine alle weekender på at se denne film mindst 10 gange om dagen. Den passer ikke så godt til den tid vi er i idag, og jeg kan men sagtens se dens fejl, men ved denne bog specifikt valgte jeg at se igennem fingrene med de jeg synes virkede forkert, og gjorde det til en hyggelig oplevelse for mig selv og en chance for mig til at kigge tilbage. Jeg vil ikke kunne give denne bog en objektiv anmeldelse, med alt den nostalgi jeg har forbundet med den🥰
Et sjov gensyn med en af mine yndlings forfattere som barn. Der er noget forfriskende i at læse en børnebog, der til tider ikke er særlig pædagogisk, som bl.a. en mand der kalder 9-årig Hodja for en stodder x'D Havde helt glemt den (dejlige) uformelle tone Ole Lund Kirkegaard har.
Ligesom Otto er et næsehorn, er Hodja en af de historier jeg kender, men ikke kan erindre at havde læst. Selvom jeg ikke finder den ligeså god som Otto er et næsehorn, så synes jeg den er rigtig god, også for voksne, men har dog et par kedeligere faser og en noget brat afslutning.
Men præmissen, hovedpersonen, flere af karaktererne og beskrivelserne af landet og miljøet er fortsat geniale og morsomme. Dog må jeg indrømme at jeg i dette tilfælde foretrækker filmen frem for bogen.
Hodja er ligeledes et glimrende eksempel på den nødvendige børnelitteratur, som Ole Lund Kirkegaard bidrog så meget til, der forsvarede børns ret til og nødvendighed af fantasi, eventyr og selvstændighed overfor voksne og oprør mod autoriteter. Ting som ikke bare er til for at børn har det sjovt, men for at de kan vokse op som demokratiske individer der har fantasien til at forestille sig en anden verden.
"Хасим е малко момче от малък Пьорт – захлупен крайречен градец в страната Абракадабрия. Пьорт е бавен град, по-бавен от мътната река, повлякла води край него. Жителите му имат скромни занимания, непретенциозни желания („къщурка, градинка с фонтанче, женичка“) и се чувстват повече от удобно там, където са. Хасим обаче не е като тях. Той гори от желание да пътува и опознава света – мечта, съвсем неразбираема и несмилаема за околните. Неговата завидна (за някои – дразнеща) упоритост го среща с човек от друга черга. Човек с вълшебен килим.".
Non capisco tanto la collana dei Miniborei: pubblica cose talmente diverse tra di loro che non riesco qualche volta a trovarci un nesso. Tra questo e Nils Holgersson c'è un abisso.
Diciamo subito che è invecchiato un po' male. O forse andava letto da bambini quando si guardava al mondo con meraviglia. Come tutte le fiabe i personaggi sono molto stereotipati e offrono pochissimi dal punto di vista della caratterizzazione.
Il tappeto volante del Bulgistan non ha rapito il mio cuore come altre storie per l'infanzia lette ultimamente hanno fatto.
L'ho trovata un po vecchia, ricca di stereotipi e caricature che non sempre ho apprezzato. Le illustrazioni, dello stesso Kirgegaard, sono piacevoli e aggiungono carattere alla vicenda che ha una trama piacevole e di intrattenimento.
Amazing. I had so much fun with this. I love how he changes up the setting but keeps the same types of characters. That could end up badly but here it's done very well and in a very funny way.
Hodja fra Pjort hører til barndomsminderne. Sebastians sang klinger i baghovedet, så snart titlen bliver sagt højt, og straks teleporteres jeg tilbage til barndommens gade. For mig er alle Ole Lund Kirkegaards bøger fyldt med gode minder, stunder, hvor jeg lod mig rive med af skøre fortællinger, der på én gang var helt utroligt urealistiske, men alligevel fremstod som det mest naturlige i verden (et flyvende tæppe? Et næsehorn, der vokser ud af tapetet?)
Det har været sjovt at genlæse et af barndommens minder for mine børn. Som altid er der en risiko for, at minderne fragmenteres, eller at de ødelægger sig selv i den blotte oplæsning. Det er sket før. Men ikke denne gang. Jeg var fascineret fra første side over den naturlighed, Kirkegaard bringer ind i en ellers rimelig unaturlig kontekst.
Som voksen synes jeg, bogen bidrager med en ekstra dimension, i den forstand, at bogen er skrevet i en anden samtid. Det er svært undervejs ikke at tænke over, hvorvidt den historie kunne være skrevet i dag. Og hvis ikke, hvad har den udvikling i samfundet gjort af godt og skidt? Hvor er vi i dag sammenlignet med 1970?
Den bedste OLK bog efter min mening da jeg var barn pg stadig ret god. Huskede den som vildere og længere - men sådan er det nok at være barn - fantasien lægger ekstra dimensioner til.